TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om visitation og det individuelle kontaktforløb

DanmarkBekendtgørelse2004

BEK nr 1101 af 16/11/2004 I medfør af § 13, § 19, stk. 1 og § 52, i lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som ændret ved lov nr. 423 af 9. juni 2004, fastsættes:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Formålet med bekendtgørelsen er at fremme den lediges jobchance gennem en struktureret dialog og ved en understøttelse af den individuelle faglige helhedsvurdering af den lediges beskæftigelsespotentiale. Dette sker ved:

  1. løbende tilvejebringelse af et kvalificeret og dokumenteret grundlag for tilrettelæggelsen af det individuelle kontaktforløb og jobindsatsen,
  2. gennem dialog at inddrage den ledige aktivt i vurderingen af beskæftigelsespotentialet, og
  3. ved at styrke den lediges retssikkerhed gennem fastsættelse af ensartede og gennemskuelige vurderingskriterier samt løbende dokumentation af vurderingerne. Stk. 2. Formålet er endvidere at synliggøre den ledige arbejdskraft. Dette sker ved:
  4. fastsættelse af ensartede og gennemskuelige vurderingskriterier for vurdering af lediges beskæftigelsespotentiale,
  5. sikring af genanvendelse af allerede indsamlet information gennem hele kontaktforløbet, herunder på tværs af forskellige aktører i den beskæftigelsespolitiske indsats, og
  6. ved at skabe en fælles faglig forståelse mellem kommuner, Arbejdsformidlingen og andre aktører af de begreber og præmisser, der anvendes i vurderingen af lediges beskæftigelsespotentiale.
§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Reglerne i denne bekendtgørelse skal anvendes af kommuner og Arbejdsformidlingen ved den første samtale i det individuelle kontaktforløb og i det efterfølgende kontaktforløb for følgende målgrupper, jf. § 2, nr. 1-3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats:

  1. ledige, der modtager dagpenge eller ydelser efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
  2. personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik alene på grund af ledighed, og
  3. personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik ikke alene på grund af ledighed. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ligeledes anvendelse, når en anden aktør på vegne af kommuner eller Arbejdsformidlingen udfører opgaver, jf. stk. 1, jf. § 3 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Ved den lediges beskæftigelsespotentiale forstås personens ressourcer og kompetencer i forhold til arbejdsmarkedets krav. Stk.2. Ved arbejdsmarkedet forstås det ordinære arbejdsmarked.

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Som redskab til og ramme for en systematisk beskrivelse og en samlet vurdering af en persons beskæftigelsespotentiale indgår en dialogguide. Denne understøttes af oplysninger om den økonomiske hjælp personen tidligere har modtaget (Forsørgelseshistorik) og af en vurdering af personens chance for at komme i beskæftigelse (Job-barometer). Stk. 2. Dialogguiden består af følgende opmærksomhedsområder, som kommunen, Arbejdsformidlingen eller anden aktør, i det omfang det er nødvendigt, skal være opmærksom på:

  1. Eget arbejdsmarkedsperspektiv.
  2. Faglige og praktiske kompetencer.
  3. Personlige kompetencer.
  4. Økonomi og netværk.
  5. Helbred, herunder misbrug. Stk. 3. Kommunen, Arbejdsformidlingen eller anden aktør skal i beskrivelsen og vurderingen efter stk. 1, tage udgangspunkt i en samtale med personen.
§ 5

(Stk. 6)

§ 5. For personer, der er omfattet af bekendtgørelsen, jf. § 2, skal der ved hver samtale i det individuelle kontaktforløb efter §16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foretages en helhedsvurdering af den lediges beskæftigelsespotentiale. Stk. 2. Vurderingen af den lediges beskæftigelsespotentiale skal ske på baggrund af dialogguiden, jf. § 4, stk. 2. Stk. 3. Vurderingen skal dokumenteres. Stk. 4. Den lediges samlede beskæftigelsespotentiale angives på en skala fra 1-5:

  1. Umiddelbar match.
  2. Høj grad af match.
  3. Delvis match.
  4. Lav grad af match.
  5. Ingen match. Stk. 5. Personer, der ansøger om eller modtager kontant- eller starthjælp alene på grund af ledighed, og som skal tilmeldes AF, jf. § 11, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og § 8 a i lov om aktiv socialpolitik, placeres i kategori 1-3. Personer, der ansøger om eller modtager kontant- eller starthjælp på grund af andre problemer end ledighed, placeres i kategori 4-5. Stk. 6. Hvis det vurderes, at personen placeres i kategori 2-5, jf. stk.4, skal det registreres, hvilke opmærksomhedsområder, jf. § 4, stk. 2, der har været udslagsgivende for vurderingen.
§ 6

§ 6. Ved den første samtale i det individuelle kontaktforløb efter henholdsvis §§ 19 eller 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal den dokumenterede vurdering efter § 5 understøttes af Forsørgelseshistorikken og Job-barometeret, jf. § 4.

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2004. Stk. 2. Bekendtgørelsen skal bruges, når kommunen, Arbejdsformidlingen eller anden aktør varetager beskæftigelsesindsatsen for personer omfattet af § 2, nr. 1-3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som led i det individuelle kontaktforløb denne dato eller senere.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 16. november 2004, den 16. november 2004 /Marie Hansen Mikala Kreiser/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2004
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2004
Bekendtgørelse om visitation og det individuelle kontaktforløb | TheLawyer.sh