TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uddannelse til skibsmekaniker

DanmarkBekendtgørelse2004

BEK nr 1141 af 23/11/2004 I medfør af § 4, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, fastsættes:

Uddannelsen

Uddannelsen

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som skibsmekaniker. Stk. 2. I uddannelsen indgår uddannelse i henhold til lov om maritime uddannelser og uddannelse i henhold til lov om erhvervsuddannelser.

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Den uddannede skibsmekaniker skal, under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser, kunne udføre alle arbejdsprocesser, der forekommer indenfor det område, som uddannelsen retter sig imod. Stk. 2. Den uddannede skibsmekaniker skal kunne:

  1. Planlægge og udføre fremstilling af emner ved hjælp af almindeligt forekommende udstyr og værktøj samt planlægge og gennemføre montage-, reparations- og forebyggende vedligeholdelsesopgaver på skibsudstyr.
  2. Udføre programmeret vedligeholdelse af skibets hoved- og hjælpemaskineri samt andre mekaniske og tekniske systemer.
  3. Planlægge og udføre arbejdsopgaver, hvori indgår manuel og maskinel bearbejdning, termisk og mekanisk sammenføjning, montage og demontage, reparationsteknik, måleteknik og styringsteknik, på baggrund af normalt benyttede skitser og tegninger.
  4. Udføre arbejdet i overensstemmelse med gældende kvalitetskrav og ved anvendelse af tekniske specifikationer på dansk og engelsk.
  5. Anvende informationsteknologi i forbindelse med de daglige arbejdsopgaver, herunder søgning og fremskaffelse af relevant teknisk-faglig information.
  6. Deltage i brovagt, vagt under land og maskinvagt, udføre arbejde med fortøjningsopgaver og klargøring til lastning og losning af skib.
  7. Indgå i skibets ruller, herunder betjene skibets redningsmidler og brandslukningsudstyr. Stk. 3. Den uddannede skibsmekaniker har i øvrigt:
  8. Kendskab til samarbejds- og kommunikationsteknikker og kan indgå i samarbejdsprocesser.
  9. Kendskab til projektorganisation og kan indgå i projektgrupper.
  10. Forståelse for intern og ekstern kundebetjening, herunder etablering og opretholdelse af faglig kommunikation på alle niveauer i virksomheden (skibet).
  11. Fagligt overblik, initiativ samt kendskab til vidensøgning.
  12. Kvalitetsbevidsthed samt kendskab til opbygning og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemer.
  13. Kendskab til produktionsstyring og evner til at strukturere, planlægge og vurdere løsningsmuligheder for egne arbejdsopgaver.
  14. Miljøbevidsthed.
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Uddannelsen er henført til den erhvervsfaglige fællesindgang for Håndværk og teknik, teknikfamilien. Stk. 2. Det faglige udvalg i henhold til § 37 i lov om erhvervsuddannelser er Det faglige udvalg for Maritime Metaluddannelser.

Uddannelsesforløbet

Uddannelsesforløbet

§ 4

(Stk. 6)

§ 4. Uddannelsen varer 3 år og 3 måneder. Uddannelsestiden for den enkelte elev skal dog altid fastsættes således, at eleven kan opfylde kravene til sejltiden, jf. stk. 4, inden for uddannelsestiden. Stk. 2. Uddannelsen omfatter et obligatorisk grundforløb på 20 uger, jf. bekendtgørelse om grundforløb, og et hovedforløb der omfatter praktikuddannelse og 20 ugers obligatorisk skoleundervisning, fordelt på 2 skoleperioder á 10 uger. Stk. 3. Efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelse (hovedbekendtgørelsen) har eleven mulighed for valgfri undervisning (påbygning). Stk. 4. Endvidere omfatter uddannelsen til skibsmekaniker grundkursus for skibsassistenter og afslutningskursus for skibsmekanikere, der begge gennemføres i henhold til lov om maritime uddannelser. Stk. 5. Praktikuddannelsen varer i alt ca. 90 uger, hvoraf minimum 12 måneder skal gennemføres på et skib. Stk. 6. Uddannelsens varighed og struktur fraviges ved forløb i henhold til §§ 6 og 7.

§ 5

(Stk. 4)

§ 5. Det er en betingelse for at kunne begynde på uddannelsen som skibsmekaniker, at eleven opfylder betingelserne til sundhedsbevis efter reglerne om uddannelsen til skibsassistent, fastsat i medfør af lov om maritime uddannelser. Stk. 2. Det er en betingelse for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, at eleven har bevis for gennemførelse af grundforløbet i indgangen efter reglerne i hovedbekendtgørelsen, jf. dog §§ 6-8. Endvidere skal betingelserne i stk. 3 og 4 være opfyldt. Stk. 3. Faget i § 9, stk. 1, nr. 3, skal være gennemført efter reglerne for faget. Stk. 4. Eleven skal have gennemført grundkursus for skibsassistenter med tilfredsstillende resultat. Særlige forløb og godskrivning

§ 6

§ 6. For personer med relevante forudsætninger på baggrund af tidligere beskæftigelse eller uddannelse kan skolen efter samråd med det faglige udvalg tilrettelægge et særligt uddannelsesforløb, bestående af perioder med henholdsvis skoleundervisning og praktikuddannelse. Varigheden af skoleundervisningen inklusiv eventuelt suppleringskursus må ikke overstige antallet af skoleuger efter § 4. Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag.

§ 7

§ 7. Skolen kan efter samråd med det faglige udvalg oprette et supplerende kursus efter hovedbekendtgørelsen. Kurset kan være omfattet af uddannelsesaftale. Kurset kan omfatte et forløb på indtil 2 uger, der har til formål at der kan ske en vurdering af elevens kompetencer med henblik på afgørelse om eventuel godskrivning.

§ 8

§ 8. Eleven kan få godskrevet (få merit for) dele af uddannelsen efter hovedbekendtgørelsen og efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen.

Skoleundervisningen og praktikuddannelsen m.v.

Skoleundervisningen og praktikuddannelsen m.v.

§ 9

§ 9. Grundforløbet omfatter følgende områdefag, der er særlige for det efterfølgende hovedforløb, og som varer i alt 8 uger:

  1. Dieselmotorlære Niveau: Begynder Eleven kan medvirke ved reparation og vedligeholdelse af rørsystemer, pumper og ventiler. Eleven har kendskab til lovgivningen om havmiljø og dens anvendelse i forbindelse med reparation af skibsanlæg. Eleven kan ved anvendelse af gængse værktøjer foretage demontage og montage af dieselmotorens hoveddele.
  2. Automatik Niveau: Begynder Eleven kan foretage systematisk fejlfinding og reparation på enkle, automatiske styringer, baseret på relæteknik. Eleven kan medvirke ved demontage og montage af hydrauliske komponenter. Eleven kan overholde kravene til renlighed og sikkerhed ved arbejde på hydrauliske anlæg.
  3. Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring Niveau: Begynder Formålet er, at eleven opnår kendskab til relevante arbejdsmiljøpåvirkninger, sundhedsrisici og foranstaltninger ved svejsning og plasmaskæring samt slibning, herunder kravene i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer.
  4. Termisk sammenføjning og afkortning Niveau: Begynder Eleven har opnået en generel teoretisk viden om kvalitetskrav ved svejsning og kan sikkerhedsmæssigt forsvarligt udføre forskellige svejsemetoder i et fremstillingsforløb. Eleven har kendskab til forskellige svejseformer og svejsemetoder, betjening og vedligeholdelse af svejseudstyret, sikkerhed ved arbejde med svejsning, den generelle teori ved svejsning og svejsemetoders anvendelighed og udbredelse. Eleven kan afkorte og tildanne lige-, skrå- og faconsnit i plade, rør og profiler, under hensynstagen til tolerancekrav. Eleven kan udføre klipning i tyndere materiale med hånd-, maskin-, profil- og kurvesakse under hensynstagen til tolerancekrav. Eleven kan betjene slibeværktøj og maskiner til bearbejdning af overflader. Eleven overholder reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.
  5. Fremstilling af emner Niveau: Begynder Eleven har kendskab til udvælgelse af materialer til fremstilling af et typisk emne i branchen. Eleven kan udvælge egnet materiale og anvende det i et mindre og ukompliceret fremstillingsforløb og fremstille et emne fra start til slut under hensyntagen til gældende normer og standarder. Eleven har kendskab til nogle af de tekniske normer og standarder, der gælder for branchen samt kendskab til elementære planlægningsteknikker. Eleven kan udføre detailplanlægning af mindre fremstillingsforløb. Eleven har forståelse for produktion og økonomi.
  6. Tegningsforståelse og cad-konstruktion Niveau: Begynder Eleven kan anvende almindeligt tegneudstyr til retvinklet projektionstegning. Eleven kan overholde tegningsregler iflg. DS/ISO 128 og DS/ISO 129, eleven kan bedømme kvaliteten af de udførte tegninger. Eleven kan fremstille og aflæse simple arbejdstegninger i retvinklet projektion, eleven kan fremstille stregtykkelser og stregarter, målsætning, skravering, snit og toleranceangivelser og målestoksforhold i et elektronisk cad program, eleven kan anvende almindeligt tegneudstyr samt elektronisk cad program til isometrisk tegning. Eleven kan overholde relevante tegneregler. Eleven kan fremstille og aflæse isometriske arbejdstegninger.
§ 10

§ 10. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende grundfag, der varer i alt 6 uger:

  1. Dansk, niveau F.
  2. Fremmedsprog, niveau F.
  3. Produktudvikling, produktion og service, modul 1 og 2.
§ 11

§ 11. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende områdefag, der varer i alt 9,5 uger:

  1. Tegningsforståelse Niveau: Rutine Eleven kan selvstændigt udføre arbejdstegninger i retvinklet projektion og isometrisk afbildning i henhold til gældende normer og standarder. Eleven kan endvidere udføre enkle pladeudfoldninger.
  2. Termisk sammenføjning Niveau: Rutine Eleven kan, under iagttagelse af gældende sikkerheds- og miljøregler, selvstændigt udføre sammenføjningsopgaver ved anvendelse af elektrodesvejsning, MAG-svejsning, TIG-svejsning og gassvejsning i plade- og rørmaterialer. Eleven kan endvidere blød- og hårdlodde forskellige plade- og rørmaterialer.
  3. Afkortning og tildannelse Niveau: Rutine Eleven kan, under iagttagelse af gældende sikkerheds- og miljøregler, selvstændigt udføre flammeskæring af lige-, skrå- og faconsnit i plade-, rør- og profilmaterialer.
  4. Maskinel og manuel bearbejdning Begynderniveau Eleven kan anvende relevant udstyr til koldbukning og klipning af rør, plader og profiler i forskellige materialer. Eleven kan endvidere fremstille rørgevind med håndværktøj og gevindskæremaskine under iagttagelse af gældende regler for maskinbetjening.
  5. Spåntagende bearbejdning Begynderniveau Eleven kan, på grundlag af arbejdstegninger, udføre langs- og plandrejning samt boring i stålmaterialer.
  6. Montage-, reparations- og vedligeholdelsesteknik Niveau: Rutine Eleven kan, på grundlag af arbejdstegninger og anden dokumentation samt i overensstemmelse med gældende lovgivning, planlægge og udføre montage, reparations- og vedligeholdelsesopgaver på skibstekniske systemer og anlæg.
  7. Skibsanlæg Niveau: Rutine Eleven har kendskab til opbygning og funktion af skibets anlæg og kan identificere de i skibsanlæg normalt forekommende komponenter ved hjælp af relevant dokumentationsmateriale.
§ 12

§ 12. Undervisningen i hovedforløbet omfatter desuden følgende bundne specialefag, der varer i alt 2,5 uger:

  1. Skibsanlæg drift Niveau: Rutine Eleven kan udføre driftsovervågning af skibets rørsystemer, køleanlæg, hydraulikanlæg, dieselmotorer og maritime hjælpesystemer under iagttagelse af gældende sikkerheds- og miljøregler for maritime systemer. Eleven kan anvende fejlfindingsprocedurer til identifikation af årsager til driftsforstyrrelser i skibsanlæg. Eleven har endvidere kendskab til principperne for gennemførelse af daglig og periodisk driftskontrol på skibsanlæg.
  2. Skibsanlæg vedligeholdelse Niveau: Rutine Eleven har kendskab til principper for vedligeholdelse og kan anvende vedligeholdelsesprogrammer til at udføre og planlægge løbende og forebyggende vedligeholdelse på skibstekniske anlæg. Eleven kan anvende diagrammer i forbindelse med vedligeholdelse og fejlfinding på skibshydrauliske systemer. Eleven kan udføre vedligeholdelse af dæksudrustning på grundlag af dokumentationsmateriale og vedligeholdelsesplaner. Eleven kan anvende vedligeholdelsesprocedurer og selvstændigt planlægge og udføre periodiske vedligeholdelsesopgaver på maskiner og anlæg. Eleven kan udføre vedligeholdelsesopgaverne i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens og klassifikationsselskabernes regler.
selskab
§ 13

(Stk. 2)

§ 13. Undervisningen i hovedforløbet omfatter endvidere valgfri specialefag med en varighed på 1 uge. Valgfri specialefag vælges efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen, jf. hovedbekendtgørelsen. Stk. 2. Ved slutningen af 1. skoleperiode i hovedforløbet orienterer skolen eleven og virksomheden om valgmulighederne. Valget af valgfri specialefag meddeles skriftligt til skolen af eleven og virksomheden inden påbegyndelsen af 2. skoleperiode i hovedforløbet, eller inden en af skolen fastsat frist.

§ 14

§ 14. Undervisningen i hovedforløbet omfatter endvidere valgfag, der varer i alt 1 uge. Undervisningen følger reglerne for de pågældende fag, jf. hovedbekendtgørelsen. Praktikuddannelsen

§ 15

(Stk. 3)

§ 15. Praktikuddannelsen omfatter følgende arbejdsområder og funktioner:

  1. Fremstilling og samling af emner efter arbejdstegning og anden dokumentation.
  2. Planlægning og udførelse af montage-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver på skibets motorer, anlæg og rørsystemer.
  3. Varetagelse af opgaver i forbindelse med drift af motorer og anlæg.
  4. Deltagelse i brovagt og anden vagttjeneste ombord.
  5. Udførelse af opgaver med klargøring til lastning og losning af skib samt med fortøjningsopgaver.
  6. Betjening af skibets redningsmidler og brandslukningsudstyr. Stk. 2. Målene med praktikuddannelsen er, at eleven på rutineniveau kan:
  7. Opmåle, fremstille og samle emner i plade- og rørmaterialer efter arbejdstegning og anden dokumentation.
  8. Planlægge og udføre montage-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver på skibets maskineri, hjælpemaskineri, hydraulikanlæg, køleanlæg og rørsystemer.
  9. Planlægge og udføre mindre komplicerede montage-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver på skibets el-systemer.
  10. Udføre daglige rutiner ved drift af skibets maskineri, anlæg og systemer.
  11. Deltage i brovagt, vagt under land og maskinvagt.
  12. Udføre opgaver med klargøring til lastning og losning af skib samt løse fortøjningsopgaver.
  13. Indgå i skibets ruller og betjene skibets rednings- og brandslukningsudstyr. Stk. 3. Praktikperioderne skal tilrettelægges således, at eleven opnår rutine og videreudvikler sine færdigheder både inden for de søfartsmæssige og de håndværksmæssige kompetenceområder. Uddannelsesbog m.v.
§ 16

(Stk. 2)

§ 16. De skolevejledninger, som skolen skal udstede efter de enkelte skoleophold, og de praktikerklæringer, som virksomheden skal udstede efter de enkelte praktikophold, skal indgå i elevens uddannelsesbog. Indholdet af skolevejledningerne og praktikerklæringerne følger reglerne i hovedbekendtgørelsen. Stk. 2. Valget af valgfri specialefag registreres i elevens personlige uddannelsesplan og underskrives af elev og virksomhed.

Bedømmelse m.v.

Bedømmelse m.v.

§ 17

§ 17. Bekendtgørelsen om karakterskala anvendes. 13-skalaen anvendes, medmindre andet fremgår af reglerne om det pågældende fag. Skolens bedømmelse

§ 18

(Stk. 3)

§ 18. Bedømmelse af grundfag og valgfag følger reglerne om disse fag. Stk. 2. Ved en skoleperiodes afslutning giver skolen karakterer for de fag, som undervisningen har omfattet, efter reglerne om skolevejledning i hovedbekendtgørelsen. Stk. 3. Når et områdefag eller specialefag er gennemført, giver skolen en standpunktskarakter. Afsluttende eksamen m.v.

§ 19

(Stk. 3)

§ 19. I den sidste skoleperiode, afholder skolen som led i undervisningen en afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve. Bekendtgørelse om eksamen finder anvendelse. Eksamenen består af en skriftlig prøve og en praktisk prøve. Stk. 2. Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Stk. 3. Elevernes løsning af opgaverne bedømmes af en lærer (eksaminator) udpeget af skolen og to censorer (skuemestre) udpeget af det faglige udvalg.

§ 20

(Stk. 2)

§ 20. Den skriftlige prøve består af opgaver inden for uddannelsens mål i grundfag, områdefag og specialefag. Som hjælpemidler til løsning af den skriftlige prøve må anvendes personlige notater samt elektronisk tilgængelig eller medbragt faglitteratur. Opgaverne skal løses inden for 2 klokketimer. Stk. 2. Den praktiske prøve består af en vedligeholdelsesopgave og en fremstillingsopgave, som eleven udfører i forbindelse med skoleundervisningens sidste 2 uger. Eleven udfører opgaverne inden for 30 klokketimer.

§ 21

(Stk. 3)

§ 21. Eksaminator og de to censorer giver samlet en karakter for henholdsvis den skriftlige og den praktiske prøve. Stk. 2. Ved bedømmelsen af den praktiske prøve lægges vægt på:

  1. Elevens teknisk-faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål.
  2. Elevens almen-faglige og personlige kompetencer inden for faglig kommunikation, arbejdsplanlægning og -dokumentation samt miljø- og kvalitetsbevidsthed. Stk. 3. Eleven har bestået, hvis mindst karakteren er 6,0 er opnået i hver af prøverne. Sygeeksamen og omprøve
§ 22

(Stk. 2)

§ 22. Sygeeksamen og ny eksamen (omprøve) følger bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne mv. Stk. 2. Der aflægges kun ny prøve i de delprøver, hvor karakteren i den første prøve er under 6. Skolebevis og afsluttende praktikerklæring

§ 23

(Stk. 2)

§ 23. Skolebevis udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen når skoleundervisningen er gennemført, og følgende betingelser er opfyldt:

  1. Eleven skal have opnået karakteren 6 som gennemsnit af alle afsluttende prøvekarakterer og standpunktskarakterer i grundfag, der er gennemført i hovedforløbet.
  2. Eleven skal have opnået karakteren 6 i hvert enkelt områdefag og specialefag, der er gennemført i hovedforløbet.
  3. Den afsluttende eksamen (svendeprøven) skal være bestået. Stk. 2. Hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, udsteder skolen en skolevejledning.
§ 24

§ 24. Praktikvirksomheden udsteder afsluttende praktikerklæring efter reglerne i hovedbekendtgørelsen, når praktiktiden i virksomheden er afsluttet. Uddannelsesbevis

§ 25

(Stk. 3)

§ 25. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence som skibsmekaniker, jf. § 1. Stk. 2. Uddannelsesbeviset udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skolebevis er udstedt, uddannelsens søfartsmæssige del er gennemført med tilfredsstillende resultat og afsluttende praktikerklæring(er) for praktikuddannelsen er udstedt. Stk. 3. Til elever, der har fået udstedt skolebevis og afsluttende praktikerklæring for uddannelsens erhvervsuddannelsesdel, men som ikke kan opnå bevis for, at uddannelsens søfartsmæssige del er gennemført tilfredsstillende, udstedes uddannelsesbevis som industrimontør, jf. bekendtgørelse om uddannelsen til skibsmontør.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 26

(Stk. 4)

§ 26. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1415 af 22. december 2000 om uddannelsen til skibsmekaniker ophæves, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse finder dog anvendelse for elever, der er begyndt på uddannelsen efter de tidligere regler. Disse elever kan dog vælge 1 uges valgfri specialefag i stedet for 1 uges valgfag. Stk. 4. Skolen fastsætter efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter tidligere regler.

Undervisningsministeriet, den 23. november 2004, den 23. november 2004 /P.M.V.Uffe Toudal PedersenStyrelseschef Arne Andreasen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2004
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2004