Bekendtgørelse om uddannelse til ædelmetalstøber
BEK nr 1142 af 23/11/2004 I medfør af § 4 stk.2 i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, fastsættes:
Uddannelsen
Uddannelsen
§ 1. Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som ædelmetalstøber.
(Stk. 5)
§ 2. Uddannelsen skal sikre ædelmetalstøberen den teoretiske viden og praktiske erfaring, under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser, der er nødvendig for at varetage arbejdsfunktioner inden for fremstilling af støbninger til smykkefremstilling. Stk. 2. Den uddannede ædelmetalstøber har opnået teknisk faglige, almene og personlige kompetencer til at kunne varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver inden for området. Stk. 3. Den uddannede ædelmetalstøber kan udføre alle former for støbning til smykkefremstilling og har indgående kendskab til modelopbygning og væsentlige efterbehandlingsteknikker. Den uddannede har et indgående kendskab til ædelmetal-legeringer og deres anvendelighed til forskellige støbeopgaver og -metoder, herunder smelte- og størkningsforløb. Stk. 4. Den uddannede kan fremstille gummiforme o. lign, trykke og montere voksmodeller, samt indgipse m.m. Stk. 5. Den uddannede ædelmetalstøber skal desuden have kendskab til kundebetjening, faglig kommunikation, samarbejde internt og eksternt, fagligt overblik, kendskab til vidensøgning og indsigt i egne begrænsninger samt kendskab til miljømæssige belastninger i forbindelse med arbejdet både vedrørende personer og det omgivende miljø.
(Stk. 2)
§ 3. Uddannelsen er henført til den erhvervsfaglige fællesindgang for håndværk og teknik, hvor den indgår i uddannelsesfamilie 1: teknikfamilien. Stk. 2. Det faglige udvalg for uddannelsen er Det Faglige Udvalg for Ædel- og metalsmede.
Uddannelsesforløbet
Uddannelsesforløbet
§ 5. Det er en betingelse for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, at eleven har bevis for gennemførelse af grundforløbet i indgangen efter reglerne i hovedbekendtgørelsen, jf. dog §§ 6 - 8. Særlige forløb og godskrivning
§ 6. For personer med relevante forudsætninger på baggrund af tidligere beskæftigelse eller uddannelse kan skolen efter samråd med det faglige udvalg tilrettelægge et særligt uddannelsesforløb, bestående af perioder med henholdsvis skoleundervisning og praktikuddannelse. Varigheden af skoleundervisningen inklusiv eventuelt suppleringskursus må ikke overstige antallet af skoleuger efter § 4. Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag.
§ 7. Skolen kan efter samråd med det faglige udvalg oprette et supplerende kursus efter hovedbekendtgørelsen. Kurset kan være omfattet af uddannelsesaftale. Kurset kan omfatte et forløb på indtil 2 uger, der har til formål at der kan ske en vurdering af elevens kompetencer med henblik på afgørelse om eventuel godskrivning.
§ 8. Eleven kan få godskrevet (få merit for) dele af uddannelsen efter hovedbekendtgørelsen og efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen.
Skoleundervisningen og praktikuddannelsen m.v.
Skoleundervisningen og praktikuddannelsen m.v.
§ 9. Undervisningen i grundforløbet omfatter de områdefag, der er særlige for hovedforløbet i industriteknikuddannelsen og som varer i alt 8 uger.
§ 10. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende grundfag, der varer i alt 3 uger:
- Materialeforståelse.
- Læring, kommunikation og samarbejde.
- Stil, form og farve.
§ 11. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende områdefag, der varer i alt 2 uger:
- Metallurgi Niveau: Rutine Eleven kender til grundlæggende metallurgi for ædelmetaller og kan anvende dette til udvikling samt fejlfinding og justering.
- Maskinbetjening Niveau: Rutine Eleven kan vedligeholde, justere og udføre mindre reparationer på de tilhørende maskiner.
§ 12. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende bundne specialefag, der varer i alt 4 uger:
- Støbeprocesser Niveau: Avanceret Eleven kan udføre alle processer, der er vedrører diverse former for støbning i ædelmetal.
- Beregning Niveau: Avanceret Eleven kan udføre alle beregninger ved legering og kan udføre masseberegning.
§ 13. Undervisningen i hovedforløbet omfatter ikke valgfri specialefag. Undervisningen i hovedforløbet omfatter valgfag, der varer 1 uge. Undervisningen i valgfag følger reglerne om de pågældende fag. Praktikuddannelsen
(Stk. 2)
§ 14. Praktikuddannelsen skal tilrettelægges således, at eleven opnår rutine og udvikler færdigheder inden for både de almene og de fagligt erhvervsrettede kompetenceområder. Stk. 2. Under praktikuddannelsen skal eleven assistere generelt i virksomheden og indføres i de arbejdsområder og jobfunktioner, der er relevante for uddannelsen.
§ 15. Praktikuddannelsen har følgende mål:
- Eleven beskæftiger sig med alt arbejde inden for støbning og får herunder kendskab til de tilstødende arbejdsområder, f.eks. modelfremstilling og renovering.
- Eleven kan udføre de forekommende arbejdsopgaver inden for uddannelsen under anvendelse af branchens værktøj og maskiner. Eleven kan udvise korrekt sikkerhedsmæssig adfærd i omgang med disse.
- Eleven kan på avanceret niveau planlægge eget arbejdsforløb samt opsøge, læse og forstå gængs faglig relevant dokumentation.
- Eleven kan i sit daglige arbejde demonstrere selvstændighed og ansvarlighed i opgaveløsningen.
Bedømmelse m.v.
Bedømmelse m.v.
§ 16. Bekendtgørelsen om karakterskala anvendes. 13-skalaen anvendes, medmindre andet fremgår af reglerne om det pågældende fag. Skolens bedømmelse
(Stk. 3)
§ 17. Bedømmelse af grundfag og valgfag følger reglerne herom. Stk. 2. Ved en skoleperiodes afslutning afgiver skolen karakter for de gennemførte områdefag og specialefag. Stk. 3. Ved afslutningen af et områdefag eller specialefag gives en afsluttende standpunktskarakter. Afsluttende eksamen m.v.
(Stk. 4)
§ 18. I den sidste skoleperiode afholder skolen som led i undervisningen en afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve. Bekendtgørelse om eksamensordning ved erhvervsskolerne m.v. finder anvendelse. Eksamen består af en praktisk prøve. Stk. 2. Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Stk. 3. Elevernes løsning af opgaverne bedømmes af en lærer udpeget af skolen og to censorer udpeget af det faglige udvalg. Stk. 4. Prøven består af opgaver, som er eksempler på kvalifikationer opnået i uddannelsen. Den praktiske prøve har en varighed på 24 klokketimer.
§ 19. Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne ved prøven lægges der vægt på elevens teknisk faglige kvalifikationer inden for fejlfinding, servicering og bearbejdning af fagets elementer og materialer samt almene og personlige kvalifikationer inden for kommunikation, arbejdsplanlægning, miljø- og kvalitetsbevidsthed.
(Stk. 2)
§ 20. De to censorer og eksaminator afgiver samlet en karakter. For at bestå eksamen kræves, at karakteren er mindst 6. Stk. 2. Skolen indsender oplysninger om karakteren til det faglige udvalg og underretter eleven om den opnåede karakter straks efter bedømmelsen. Sygeeksamen og omprøve
§ 21. Sygeeksamen og ny eksamen (omprøve) følger bekendtgørelse om eksamen. Skolebevis og afsluttende praktikerklæring
(Stk. 3)
§ 22. Skolebevis udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skoleundervisningen er gennemført, jf. stk. 2. Stk. 2. Følgende betingelser skal være opfyldt, for at der kan udstedes skolebevis:
- Eleven skal have opnået karakteren 6 som gennemsnit af alle afsluttende prøvekarakterer eller standpunktskarakterer i de grundfag, der gennemføres i hovedforløbet.
- Eleven skal have opnået karakteren 6 i gennemsnit af de områdefag og specialefag, der gennemføres i hovedforløbet.
- Den i §§ 18-20 omtalte eksamen skal være bestået. Stk. 3. Hvis betingelsen i stk. 2, nr. 1 og 2, ikke er opfyldt, men betingelsen i nr. 3 er opfyldt, udstedes skolebevis, når skolen ud fra en samlet bedømmelse vurderer, at eleven, eventuelt efter supplerende undervisning, opfylder målene for skoleundervisningen.
§ 23. Praktikvirksomheden udsteder en afsluttende praktikerklæring, når praktiktiden i virksomheden er afsluttet, jf. hovedbekendtgørelsen. Uddannelsesbevis
(Stk. 2)
§ 24. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen jf. §1. Stk. 2. Uddannelsesbeviset udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skolebevis er udstedt, og afsluttende praktikerklæring(er) for praktikuddannelsen er udstedt.
Ikrafttræden
Ikrafttræden
§ 25. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005.
Undervisningsministeriet, den 23. november 2004, den 23. november 2004 /P.M.V.UffeToudalPedersenStyrelseschef Arne Andreasen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2004
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2004