TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uddannelsen til pottemager

DanmarkBekendtgørelse2004

BEK nr 1143 af 23/11/2004 I medfør af § 4, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, fastsættes:

Uddannelsen

Uddannelsen

§ 1

§ 1. Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som pottemager.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Den uddannede pottemager skal ved uddannelsens afslutning selvstændigt og på et avanceret niveau kunne dreje emner efter opgivne mål og former, samt dreje et givet kvantum i ensartet kvalitet. Den uddannede skal endvidere på rutineniveau kende til fremstilling af gipsforme til inddrejning og overdrejning, kunne glasere på såvel rå som brændt skærv og kende forskellige dekoreringsteknikker samt råmaterialer, der anvendes til masser, glasurer og farver. Den uddannede skal på rutineniveau kende til brændingsteknik med iltende og reducerende atmosfære samt kunne anvende ovnstyringsautomatik, atmosfæremåling og temperaturmåling. Den uddannede skal have opnået følgende fagligt erhvervsrettede kompetencer:

  1. Kunne anvende de korrekte materialer, arbejdsmetoder, værktøj og udstyr i forhold til en given opgave.
  2. Kunne udføre arbejdet under hensyntagen til miljø, arbejdspladssikkerhed, tid, økonomi og kvalitet.
  3. Kunne se kvalitet af råvarer, mellemprodukter og færdige produkter og bruge denne viden til vurdering af valg af metode og værktøj.
  4. Kunne videregive informationer om kvalitet med henblik på eventuel systemmæssig fejlfinding og fejlretning.
  5. Kunne skabe nye produktformer og deres udsmykning, herunder glasur. Stk. 2. Desuden skal den uddannede have opnået følgende almene og personlige kompetencer:
  6. Kunne arbejde i team samt bidrage til udvikling af arbejdet.
  7. Kunne vise kreativitet samt lyst og evne til at lære nyt og tage ansvar.
  8. Være fleksibel og kunne samarbejde med kolleger, kunder og andre interessenter, uanset baggrund.
  9. Kunne formulere mundtligt samt vurdere og forstå idéer og synspunkter.
  10. Have rumlig og formmæssig forståelse.
  11. Kunne analysere og løse faglige problemer alene eller som del af et team.
  12. Have indsigt i egne lærings- og motivationsmæssige styrker og svagheder som grundlag for livslang læring.
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Uddannelsens grundforløb henføres til fællesindgangen Håndværk og teknik. Uddannelsen indgår i design-familien. Stk. 2. Det faglige udvalg for uddannelsen er Fagligt Udvalg for Keramiske Uddannelser.

Uddannelsesforløbet

Uddannelsesforløbet

§ 4

(Stk. 5)

§ 4. Uddannelsen varer 3 år og 6 måneder. Stk. 2. Uddannelsen omfatter et obligatorisk grundforløb på 20 uger og et hovedforløb der omfatter praktikuddannelse og i alt 23 ugers obligatorisk skoleundervisning. Uddannelsen indledes i praktikvirksomheden eller med grundforløb på skole. Stk. 3. Den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet er opbygget af tre skoleperioder og omfatter grundfag, områdefag, bundne specialefag og valgfag, samt valgfri specialefag, som gennemføres i forbindelse med de fastlagte skoleperioder eller på et andet tidspunkt i hovedforløbet. Stk. 4. Efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) har eleven mulighedfor valgfri undervisning (påbygning). Stk. 5. Varigheden og strukturen fraviges efter § 6.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Det er en betingelse for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, at eleven har bevis for gennemførelse af grundforløbet i indgangen efter reglerne i hovedbekendtgørelsen, jf. dog stk. 2 og §§ 6-8. Stk. 2. Elever, der har gennemført grundforløbet i uddannelserne til pottemager eller ædelsmed, kan begynde på undervisningen i hovedforløbet, såfremt eleven supplerende har gennemført det særlige områdefag: ”drejning”, jf. § 9, nr. 2. Særlige forløb og godskrivning

§ 6

§ 6. For personer med relevante forudsætninger på baggrund af tidligere beskæftigelse eller uddannelse kan skolen efter samråd med det faglige udvalg tilrettelægge et særligt uddannelsesforløb, bestående af perioder med henholdsvis skoleundervisning og praktikuddannelse. Varigheden af skoleundervisningen inklusiv eventuelt suppleringskursus må ikke overstige antallet af skoleuger efter § 4. Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag.

§ 7

§ 7. Skolen kan efter samråd med det faglige udvalg oprette et supplerende kursus efter hovedbekendtgørelsen. Kurset kan være omfattet af uddannelsesaftale. Kurset kan omfatte et forløb på indtil 2 uger, der har til formål, at der kan ske en vurdering af elevens kompetencer med henblik på afgørelse om eventuel godskrivning.

§ 8

§ 8. Eleven kan få godskrevet (få merit for) dele af uddannelsen efter hovedbekendtgørelsen og efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen.

Skoleundervisningen og praktikuddannelsen m.v.

Skoleundervisningen og praktikuddannelsen m.v.

§ 9

§ 9. Undervisningen i grundforløbet omfatter følgende områdefag og grundfag, der er særlige for hovedforløbet, med den anførte vejledende uddannelsestid for områdefagene:

  1. Keramisk værkstedsteknik, 4 uger, (områdefag) Niveau: Begynder Eleven kender råstoffer, arbejdsprocesser, værktøj og maskiner, der benyttes i den keramiske industri. Eleven kan udføre frihåndstegning og dekorering af keramiske produkter med valg af relevant håndværktøj og udstyr under hensyntagen til korrekt sundheds- og sikkerhedsmæssig omgang med værktøj, maskiner og keramiske materialer.
  2. Drejning, 3 uger (områdefag) Niveau: Begynder Eleven kender drejemassens egenskaber, kan bearbejde drejemassen og klargøre til drejning. Eleven kan centrere kløse på drejeskiven og udføre de grundlæggende funktioner ved frihåndsdrejning under instruktion, herunder vælge korrekte værktøjer og overholde sikkerhedsmæssige regler.
  3. Iværksætteri og innovation, niveau F (grundfag)
§ 10

§ 10. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende grundfag:

  1. Dansk, niveau F.
  2. Engelsk, niveau F.
  3. Naturfag, niveau F.
  4. Samfundsfag, niveau F.
  5. Stil, form og farve, 2,0 uger.
  6. Iværksætteri og innovation, niveau E, 1 uge.
§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende områdefag: a) selvstændigt udføre gipsarbejde samt støbning af emner, b) selvstændigt fremstille arbejdstegninger og svindtegninger af emner, c) selvstændigt dekorere og glasere emner samt beregne og tilberede en glasur efter given opskrift og d) selvstændigt sætte en ovn og gennemføre brænding til forglødning og glasurbrænding.

  1. Keramisk værkstedsteknik Niveau: Rutine Eleven kan Stk. 2. Områdefaget varer 1,5 uger som vejledende uddannelsestid.
§ 12

(Stk. 2)

§ 12. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende bundne specialefag, med den anførte vejledende uddannelsestid: a) selvstændigt og på rutineniveau fremstille produkter ved frihåndsdrejning efter givne mål, b) på avanceret niveau dreje ensartede emner i et større antal inden for en bestemt tidsramme, herunder beherske forskellige drejeteknikker og c) på avanceret niveau vurdere det rette tidspunkt til afdrejning, afpudsning og hankepåsætning. a) udarbejde projektforslag, herunder skitser, materialebeskrivelser og dekorationsforslag, til keramiske produkter efter eget design, b) beregne glasursammensætning samt kalkulere fremstillingspris for keramiske produkter efter eget design og c) formgive, dekorere og brænde produkter i overensstemmelse med projektforslaget, jf. litra a.

  1. Opdrejning af emner, 5,5 uger Niveau: Avanceret Eleven kan
  2. Fra ide til produkt, 1,0 uge Niveau: Rutine Eleven kan Stk. 2. I specialefaget i stk. 1, nr. 2, udfører eleven et projekt i sidste skoleperiode.
§ 13

(Stk. 2)

§ 13. Undervisningen i hovedforløbet omfatter valgfri specialefag, der varer i alt 1 uge, inden for følgende områder:

  1. Produktionsteknikker.
  2. Kreativitet og design. Stk. 2. De valgfri specialefag vælges efter anvisningerne i vejledningen og inden for en frist, som skolen fastsætter, jf. hovedbekendtgørelsen.
§ 14

§ 14. Undervisningen i hovedforløbet omfatter endvidere valgfag, der varer i alt 3,5 uger. Undervisningen følger reglerne for disse fag. Praktikuddannelsen

§ 15

(Stk. 4)

§ 15. Målet for praktikuddannelsen er, at eleven opnår kendskab til fagets arbejdsmiljø og til alle funktioner i en keramisk virksomhed med produktion inden for uddannelsens område, at eleven opnår en rutine og hurtighed, der svarer til branchens krav, og at eleven selvstændigt kan tilrettelægge og vurdere et arbejdes omfang. Praktikuddannelsen skal indeholde de i stk. 2- 4 nævnte arbejdsområder og funktioner. Stk. 2. Elever, der begynder på praktikuddannelsen inden grundforløbet, skal i den første praktikperiode opnå kendskab til frihåndsdrejning, brug af drejeværktøj og behandling af ler. Stk. 3. I den første praktikperiode efter grundforløbet, skal eleverne trænes i frihåndsdrejning, korrekt brug af drejeværktøj og råvarebearbejdning samt få kendskab til glasurer og brænding. Stk. 4. I de efterfølgende praktikperioder skal eleverne efter stigende sværhedsgrad trænes i at dreje emner efter opgivne mål og former samt i at glasere, dekorere og brænde produkter. Uddannelsesbog mv.

§ 16

§ 16. De skolevejledninger, som skolen skal udstede efter de enkelte skoleophold, og de praktikerklæringer, som virksomheden skal udstede efter de enkelte pratikophold, skal indgå i elevens uddannelsesbog, jf. hovedbekendtgørelsen.

Bedømmelse og uddannelsesbevis m.v.

Bedømmelse og uddannelsesbevis m.v.

§ 17

§ 17. Ved skolens bedømmelse anvendes bekendtgørelsen om karakterskala. 13-skalaen anvendes, medmindre andet fremgår af reglerne om det pågældende fag. Skolens bedømmelse

§ 18

(Stk. 5)

§ 18. Bedømmelse af grundfag følger reglerne herom, jf. grundfagsbekendtgørelsen. Stk. 2. Bedømmelse af valgfag følger reglerne for det pågældende fag, jf. hovedbekendtgørelsen. Stk. 3. Ved afslutning af områdefaget i hovedforløbet gives en standpunktskarakter. Stk. 4. Ved afslutning af specialefaget i § 12, stk. 1, nr. 1, gives en standpunktskarakter. Stk. 5. For det i § 12, stk. 2, nævnte projekt gives en standpunktskarakter. Afsluttende prøve (svendeprøve)

§ 19

(Stk. 7)

§ 19. Efter den sidste skoleperiode i hovedforløbet afholder det faglige udvalg en svendeprøve. Stk. 2. Det faglige udvalg udpeger 2 skuemestre, én fra arbejdsgiverside og én fra arbejdstagerside. Stk. 3. Ved indkaldelsen af elever til den sidste skoleperiode, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til det faglige udvalg. Virksomheden anmelder eleven til svendeprøve efter det faglige udvalgs retningslinier. Anmeldelsen skal indeholde følgende oplysninger: Elevens navn og privatadresse, elevens cpr.nr. eller fødselsdato, dato for uddannelsens afslutning samt praktikvirksomhedens navn og adresse. Stk. 4. Opgaverne planlægges og tilrettelægges af det faglige udvalg. Stk. 5. Det faglige udvalg stiller 5 bundne delopgaver og en fri delopgave. En liste over opgaverne udleveres af skolen til eleverne ved afslutningen af den sidste skoleperiode. Opgaverne omfatter forskellige discipliner inden for pottemagerfaget. Stk. 6. Til prøven kan maksimalt anvendes 6 arbejdstimer. Stk. 7. Skuemestrene skal være tilstede under opgaveløsningen.

ansættelse
§ 20

(Stk. 5)

§ 20. Ved bedømmelsen gives karakteren 6 eller derover for arbejder, som har en kvalitet, der kan sælges i branchens virksomheder. Stk. 2. Hver skuemester giver én karakter for hver delopgave. Den samlede svendeprøvekarakter er gennemsnittet af alle 12 karakterer, afrundet til nærmeste karakter i 13-skalaen, efter almindelige afrundingsregler. Hvis gennemsnittet ligger midt mellem 2 karakterer, er den endelige karakter den nærmeste højere karakter. Karakterne 00, 6 og 13 kan ikke gives ved afrunding. Stk. 3. Prøven er bestået, hvis den samlede svendeprøvekarakter er mindst 6. Stk. 4. Det faglige udvalg skal tilbyde eleven en ny svendeprøve, eventuelt efter supplerende praktik- eller skoleophold, såfremt eleven ikke består prøven, eller såfremt eleven kan godtgøre, at vedkommende på grund af sygdom eller af anden gyldig grund ikke har kunnet møde eller gennemføre opgaverne til svendeprøven. Stk. 5. Eleven kan indgive klage til det faglige udvalg inden to uger efter, at karakteren på sædvanlig måde er meddelt den pågældende. Det faglige udvalg træffer afgørelse, om der skal ske ombedømmelse eller gives tilbud om omprøve, eller om klagen ikke kan tages til følge. Eleven skal orienteres om klagefristen. Skolebevis og afsluttende praktikerklæring

§ 21

(Stk. 2)

§ 21. Skolebevis udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skoleundervisningen er gennemført jf. stk. 2. Stk. 2. For at der kan udstedes skolebevis skal eleven skal have opnået mindst karakteren 6 som gennemsnit af alle grundfag, områdefag og specialefag i hovedforløbet. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne for faget.

§ 22

§ 22. Praktikvirksomheden udsteder afsluttende praktikerklæring, når praktiktiden i virksomheden er afsluttet, jf.hovedbekendtgørelsen. Uddannelsesbevis

§ 23

(Stk. 2)

§ 23. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. Stk. 2. Uddannelsesbeviset udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skolebevis er udstedt, og afsluttende praktikerklæring er udstedt, og når svendeprøven er bestået.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 24

(Stk. 3)

§ 24. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1159 af 14. december 2000 om uddannelsen til pottemager. Stk. 3. Skolen fastsætter efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter tidligere regler.

Undervisningsministeriet, den 23. november 2004, den 23. november 2004 /P.M.V.Uffe Toudal PedersenStyrelseschef Arne Andreasen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2004
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2004