Bekendtgørelse om regulering af erstatningsbeløb i henhold til lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser
BEK nr 1159 af 29/11/2004 I medfør af § 9 a i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 28. juni 2004, jf. § 15 i lov om erstatningsansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 750 af 4. september 2002, fastsættes følgende:
(Stk. 3)
§ 1. Efter § 9 a i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser reguleres erstatningsbeløb for tingsskade, jf. lovens §§ 3-4, efter reglerne i § 15 i lov om erstatningsansvar. Stk. 2. Efter § 15, stk. 1, i lov om erstatningsansvar reguleres nogle i loven nærmere angivne beløb med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb. Stk. 3. Tilpasningsprocenten for finansåret 2005 udgør 0,2, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 877 af 23. august 2004 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2005.
§ 2. Med virkning for tingsskade, som forvoldes i perioden 1. januar 2005 – 31. december 2005, udgør det i lovens § 9 a nævnte beløb 96.500 kr.
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005.
Justitsministeriet, den 29. november 2004, den 29. november 2004 /Lene Espersen Torben Jensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2004
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2004