Bekendtgørelse om NDT-tekniker uddannelsen
BEK nr 1166 af 01/12/2004 I medfør af § 4, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, fastsættes:
Uddannelsen
Uddannelsen
§ 1. Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som NDT-tekniker (Non Destruktiv Testing). Uddannelsens mål
(Stk. 3)
§ 2. Den uddannede inden for NDT-tekniker uddannelsen kan udføre alle arbejdsprocesser, der forekommer inden for det område, som uddannelsen er rettet mod, jf. stk. 3, under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser. Den uddannede kan planlægge, tilrettelægge og udføre arbejdet ud fra et teknisk og hensigtsmæssigt samt økonomisk forløb under hensyntagen til gældende standarder, love og bestemmelser. Den uddannede kan tilrettelægge og udføre NDT-prøvninger med anvendelse af relevante arbejdsmetoder og udstyr, samt anvende kvalitetskontrol og kvalitetsstyring i henhold til gældende krav, standarder eller specifikationer. Den uddannede har opnået teknisk faglige, almene og personlige kompetencer til selvstændigt at kunne foretage almindeligt forekommende opgaver inden for uddannelsen. Den uddannede kan anvende informationsteknologi i forbindelse med udførelsen og vurderingen af de forekomne opgaver, herunder til fremskaffelse af relevant faglig dokumentation af de foretagne NDT-prøver. Stk. 2. Den uddannede inden for NDT-tekniker uddannelsen kan endvidere udvise,
- kendskab til de udførte svejseprocesser, samt konsekvensen af forkert udført svejsning,
- forståelse af intern og ekstern kundebetjening, herunder etablering og opretholdelse af faglig kommunikation på alle niveauer i virksomheden,
- fagligt overblik, initiativ samt kendskab til vidensøgning,
- kvalitetsbevidsthed samt kendskab til opbygning og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemer,
- kendskab til produktionsstyring og evner til at strukturere, planlægge og vurdere løsningsmuligheder for egne arbejdsopgaver, og
- miljøbevidsthed. Stk. 3. Den uddannede NDT-tekniker kan:
- udføre prøvninger i forskellige materialer og konstruktioner,
- redegøre for de forskellige metoders anvendelsesområder og begrænsninger, og
- foretage analyse af prøvningsresultater.
Uddannelsens varighed og struktur m.v.
Uddannelsens varighed og struktur m.v.
(Stk. 2)
§ 3. Uddannelsen er henført til den erhvervsfaglige fællesindgang for Håndværk og teknik, teknikfamilien, jf. § 14, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Stk. 2. Det faglige udvalg for uddannelsen er Det faglige Udvalg for Smede- og Stålkonstruktioner.
(Stk. 5)
§ 4. Uddannelsen varer 2 år. Eleven kan indlede uddannelsen på skole eller i en praktikvirksomhed. Stk. 2. Uddannelsen omfatter et grundforløb og et hovedforløb. Hovedforløbet består af praktikuddannelse og skoleundervisning. Den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet varer 10 uger. Stk. 3. Den sidste skoleperiode placeres inden for de sidste 6 måneder af uddannelsestiden. De valgfri specialefag gennemføres i uddannelsens sidste skoleperiode. Stk. 4. Skoleundervisningen i hovedforløbet omfatter grundfag, områdefag, specialefag samt valgfri specialefag. De valgfri specialefag kan eventuelt gennemføres som særlige skoleperioder inden den sidste skoleperi ode. Stk. 5. Uddannelsens varighed og struktur fraviges ved voksenuddannelsesforløb, jf. § 6 og 7.
(Stk. 2)
§ 5. Det er en betingelse for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, at eleven har gennemført grundforløbet, jf. grundforløbsbekendtgørelsens regler om udstedelse af grundforløbsbevis, og således efter skolens samlede vurdering har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger i grundfagene og de fælles områdefag i henhold til reglerne om grundforløb samt i de områdefag i grundforløbet, der er særlige for hovedforløbet, jf. § 9. Stk. 2. Faget i § 9, stk. 1, nr. 2, skal være gennemført efter reglerne for faget. Voksenuddannelsesforløb
(Stk. 2)
§ 6. For personer med relevant erhvervserfaring kan skolen efter samråd med det faglige udvalg tilrettelægge et særligt uddannelsesforløb, bestående af perioder med henholdsvis skoleundervisning og praktikuddannelse. Varigheden af skoleundervisningen inklusive eventuelt suppleringskursus, jf. § 7, må ikke overstige varigheden efter § 4. Stk. 2. Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, bundne og valgfrie specialefag samt valgfag.
§ 7. Det i § 6 nævnte forløb kan begynder med et supplerende kursus på indtil 20 uger, der har til formål, at eleven på grundlag af forudgående uddannelse og erhvervserfaring opnår kvalifikationer mindst svarende til grundforløbet, jf. erhvervsuddannelseslovens §16. Skolen kan under suppleringskurset foretage vurdering af elevens praktiske og teoretiske kvalifikationer med henblik på afgørelse om merit i uddannelsesforløbet i et forløb på indtil 2 uger, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen). Suppleringskurset kan gennemføres uden uddannelsesaftale. Fritagelse (godskrivning) for dele af uddannelsen
§ 8. Elever kan fritages (godskrives) for dele af uddannelsen, jf. hovedbekendtgørelsen og reglerne om grundfag på baggrund af relevant uddannelse eller beskæftigelse, jf. anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen.
Skoleundervisningen
Skoleundervisningen
§ 9. Grundforløbet omfatter følgende områdefag, der er særlige for det efterfølgende hovedforløb: Niveau: Begynder. Eleven har kendskab til manuelle og maskinelle bearbejdningsmetoder, sammenføjningsmetoder, afkortning, tildannelse, opmærkning, opmåling, montage- og demontagemetoder, sikkerhedsbestemmelser ved arbejde på værktøjsmaskiner, håndtering og vedligeholdelse af håndværktøj og måleværktøj. Eleven har kendskab til de generelle teorier der knytter sig til faget og forståelse for den betydning, som overholdelse af de enkelte kvalitets- og tidskrav har for helheden og indsigt i sammenhængen mellem produktion og økonomi. Niveau: Begynder. Formålet er, at eleven opnår kendskab til relevante arbejdsmiljøpåvirkninger, sundhedsrisici og foranstaltninger ved svejsning og plasmaskæring samt slibning, herunder kravene i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer. Niveau: Begynder. Eleven har opnået en generel teoretisk viden om kvalitetskrav ved svejsning og kan sikkerhedsmæssigt forsvarligt udføre forskellige svejsemetoder i et fremstillingsforløb. Eleven har kendskab til forskellige svejseformer og svejsemetoder, betjening og vedligeholdelse af svejseudstyret, sikkerhed ved arbejde med svejsning, den generelle teori ved svejsning og svejsemetoders anvendelighed og udbredelse. Niveau: Begynder. Eleven har kendskab til udvælgelse af materialer til fremstilling af et typisk emne i branchen. Eleven kan udvælge egnet materiale og anvende det i et mindre og ukompliceret fremstillingsforløb og fremstille et emne fra start til slut under hensyntagen til gældende normer og standarder. Eleven har kendskab til nogle af de tekniske normer og standarder, der gælder for branchen samt kendskab til elementære planlægningsteknikker. Eleven kan udføre detailplanlægning af mindre fremstillingsforløb. Eleven har forståelse for produktion og økonomi og forståelse for den betydning, som overholdelse af de enkelte kvalitetskrav og tidskrav har for helheden. Tegningsforståelse og cad-konstruktion. Niveau: Begynder. Eleven kan anvende almindeligt tegneudstyr til retvinklet projektionstegning. Eleven kan overholde tegningsregler iflg. DS/ISO 128 og DS/ISO 129, eleven kan bedømme kvaliteten af de udførte tegninger. Eleven kan fremstille og aflæse simple arbejdstegninger i retvinklet projektion, eleven kan fremstille stregtykkelser og stregarter, målsætning, skravering, snit og toleranceangivelser og målestoksforhold i et elektronisk cad program, eleven kan anvende almindeligt tegneudstyr samt elektronisk cad program til Isometrisk tegning. Eleven kan overholde relevante tegneregler. Eleven kan fremstille og aflæse Isometriske arbejdstegninger. Bearbejdningsteknik. Niveau: Begynder. Eleven har kendskab til og færdighed i forskellige former for koldbearbejdning af stålmaterialer og metaller. Eleven kan udføre enkle manuelle og maskinelle tildannelsesopgaver ved hjælp af spåntagning, bukning, valsning, skæring, klipning, slibning, mejsling og filning af stålmaterialer og metaller. Eleven kan udføre enkle fremstillingsopgaver ved spåntagende, skærende og polerende tildannelse af plastmaterialer. Afkortning og tildannelse. Niveau: Begynder. Eleven kan afkorte og tildanne lige-, skrå- og faconsnit i plade, rør og profiler, under hensynstagen til tolerancekrav. Eleven kan udføre klipning i tyndere materiale med hånd-, maskin-, profil- og kurvesakse under hensynstagen til tolerancekrav. Eleven kan betjene slibeværktøj og maskiner til bearbejdning af overflader.
(Stk. 2)
- Maskin og værktøjskendskab.
- Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring.
- Termisk sammenføjning.
- Fremstilling af emner . Stk. 2. De områdefag, der er nævnt i stk. 1, varer i alt 8 uger.
§ 10. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende grundfag, jf. bekendtgørelse om grundfag:
- Naturfag, niveau, F.
(Stk. 2)
§ 11. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende områdefag: Afkortning og tildannelse. Niveau: Rutine. Eleven kan anvende udstyr og værktøjer til afkortnings- og tildannelsesopgaver. Termisk sammenføjning. Niveau: Rutine. Eleven kan betjene og vedligeholde udstyr og samle emner ved anvendelse af termisk sammenføjningsteknik. Tegningsforståelse og dokumentation. Niveau: Rutine. Eleven kan udføre tegninger i overensstemmelse med generelle standarder og anvende tegninger og diagrammer. Stk. 2. Undervisningen i områdefag hovedforløbet varer i alt 3 uger
(Stk. 2)
§ 12. Undervisningen i hovedforløbet omfatter desuden følgende bundne specialefag: NDT forståelse og prøvning. Niveau: Avanceret. Eleven kan foretage NDT prøvninger i henhold til korrekt gældende sikkerhedsmæssig procedure. Stk. 2. Undervisningen i specialefag hovedforløbet varer i alt 3 uger.
(Stk. 3)
§ 13. Undervisningen i hovedforløbet omfatter endvidere valgfri specialefag med en varighed på 1 uge. Stk. 2. Eleven og virksomheden vælger valgfri specialefag efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen, jf. hovedbekendtgørelsen. Stk. 3. Skolen fastsætter en frist for valg af valgfri specialefag, jf. hovedbekendtgørelsen, inden for områderne.
(Stk. 2)
§ 14. Undervisningen i hovedforløbet omfatter for EUD uddannelserne endvidere valgfag, undervisningen følger reglerne for valgfag. Stk. 2. Valgfag varer i alt 1 uge. Praktikuddannelsen
(Stk. 3)
§ 15. Praktikuddannelsen omfatter følgende arbejdsområder og funktioner:
- Medvirken ved planlægning, udførelse og dokumentation af opgaver.
- Medvirken ved planlægning af systematisk kvalitetskontrol og vedligehold.
- Arbejde sikkerhedsmæssigt, miljømæsigt forsvarligt med udstyr og kemikalier.
- Servicere virksomheder/kunder og opretholde en god personlig kundekontakt. Stk. 2. Målene med praktikuddannelsen er:
- Eleven skal på rutineniveau kunne anvende NDT-udstyr i forbindelse med kvalitetskontroller og fastlæggelse af svejsefejl.
- Eleven skal på rutineniveau kunne anvende IT-udstyr til videnssøgning og nyudvikling.
- Eleven skal endvidere kunne udføre alle arbejdsopgaver, jf. stk. 1, under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser. Stk. 3. Praktikperioderne skal tilrettelægges således, at eleven opnår rutine og videreudvikler sine færdigheder i overensstemmelse med valget af speciale og eventuel profil. Uddannelsesbog mv.
(Stk. 2)
§ 16. De skolevejledninger, som skolen skal udstede efter de enkelte skoleophold, og de praktikerklæringer, som virksomheden skal udstede efter de enkelte praktikophold, skal indgå i elevens uddannelsesbog. Indholdet af skolevejledningerne og praktikerklæringerne følger reglerne i hovedbekendtgtørelsen. Stk. 2. Valget af valgfri specialefag registreres i elevens personlige uddannelsesplan og underskrives af elev og virksomhed.
Karaktergivning
Karaktergivning
(Stk. 2)
§ 17. Bekendtgørelsen om karakterskala anvendes. 13-skalaen anvendes, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ved valgfri specialefag, der er fælles for arbejdsmarkedsuddannelser og erhvervsuddannelser kan anvendes andre betegnelser, hvis det fremgår af de nærmere retningslinier for faget. Skolens bedømmelse
(Stk. 2)
§ 18. Bedømmelse af grundfag følger reglerne herom, jf. grundfagsbekendtgørelsen . Stk. 2. Ved afslutningen af et områdefag eller valgfri specialefag gives en standpunktskarakter. Afsluttende prøver (eksamen) m.v.
(Stk. 3)
§ 19. I den sidste skoleperiode afholder skolen som led i undervisningen en afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve. Bekendtgørelse om eksamensordning ved erhvervsskolerne m.v. finder anvendelse. Eksamenen består af en skriftlig prøve og en praktisk prøve. Stk. 2. Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Stk. 3. Elevernes løsning af opgaverne bedømmes af en lærer (eksaminator) udpeget af skolen og to skuemestre (censorer) udpeget af det faglige udvalg.
(Stk. 3)
§ 20. Den skriftlige prøve for NDT-teknikeren består af 1 afkrydsningsopgave, der dels afklarer elevens viden bredt, men også specifikt i tilknytning til NDT-prøvning. Den brede opgave skal medtage opgaver, der knytter sig til uddannelsens mål med grundfag, områdefag og valgfri specialefag. Som hjælpemidler til løsning af den tekniske dokumentation må anvendes udleverede undervisningsmaterialer, personlige notater samt elektronisk tilgængeligt eller medbragt faglitteratur. Den samlede tid for den skriftlige prøve er 3 klokketimer. Stk. 2. Den praktiske prøve, der afholdes i hovedforløbets sidste skoleperiode med en varighed på 13 klokketimer. Opgave består af udførelsen af 2 forskellige NDT-opgaver efter elevens valg. Nødvendig dokumentation for de udførte processer bedømmes efterfølgende. Stk. 3. Censorerne og eksaminator skal være til stede under løsningen af opgaverne i den praktiske prøve.
(Stk. 3)
§ 21. Eksaminator og de to censorer giver samlet en karakter for henholdsvis den skriftlige og den praktiske prøve. Stk. 2. Ved bedømmelsen af den praktiske prøve lægges vægt på:
- Elevens teknisk-faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål.
- Elevens almen-faglige og personlige kompetencer inden for faglig kommunikation, arbejdsplanlægning og -dokumentation samt miljø- og kvalitetsbevidsthed. Stk. 3. Eleven har bestået, hvis mindst karakteren 6 er opnået i alle delprøver. Sygeeksamen og ny eksamen (eller prøve)
(Stk. 2)
§ 22. Sygeeksamen og ny eksamen (omprøve) følger bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne mv. Stk. 2. Der aflægges kun ny prøve i de delprøver, hvor karakteren i den første prøve er under 6. Skolebevis og afsluttende praktikerklæring
(Stk. 3)
§ 23. Skolebevis udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skoleundervisningen er gennemført, jf. stk. 2. Stk. 2. Følgende betingelser skal være opfyldt, for at der kan udstedes skolebevis:
- Eleven skal have opnået karakteren 6 som gennemsnit af alle afsluttende prøvekarakterer og standpunktskarakterer i grundfag, der er gennemført i hovedforløbet.
- Eleven skal have opnået karakteren 6 i hvert enkelt områdefag og det valgfri specialefag, der er gennemført i hovedforløbet, eller gennemført faget efter reglerne for faget, hvis en anden karakterskala er anvendt, jf. § 17, stk. 2.
- Den afsluttende eksamen (svendeprøven) skal være bestået. Stk. 3. Hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, udsteder skolen en skolevejledning.
§ 24. Praktikvirksomheden udsteder afsluttende praktikerklæring, når praktiktiden i virksomheden er afsluttet, jf. hovedbekendtgørelsen. Uddannelsesbevis
(Stk. 2)
§ 25. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence, jf. § 1. Stk. 2. Uddannelsesbeviset udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skolebevis er udstedt og afsluttende praktikerklæring(er) for praktikuddannelsen er udstedt.
Ikrafttrædelse
Ikrafttrædelse
§ 26. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1 januar 2005 .
Undervisningsministeriet, den 1. december 2004, den 1. december 2004 /P.M.V.Uffe Toudal PedersenStyrelseschef Finn Møller Larsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2004
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2004