TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uddannelsen til glarmester

DanmarkBekendtgørelse2004

BEK nr 1181 af 06/12/2004 I medfør af § 4, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, fastsættes:

Uddannelsen

Uddannelsen

§ 1

§ 1. Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som glarmester . Uddannelsens mål

§ 2

§ 2. Uddannelsens mål er, at eleven gennem teoretisk og praktisk helhedsorienteret skoleundervisning og opfølgende uddannelse i praktikvirksomheden opnår sociale, almene, personlige og faglige, erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer som glarmester, således at den uddannede glarmester kan

  1. planlægge og udføre de af samfundet til fagområdet stillede opgaver i den forventede kvalitet og i henhold til samfundets love, regler og traditioner,
  2. søge information og træffe valg med hensyn til materialer, konstruktions- og montagemetoder samt planlægge, tilrettelægge og udføre arbejdsopgaver i samarbejde med øvrige faggrupper på arbejdsstedet,
  3. orientere sig om regler og lovgivning vedrørende byggeri herunder arbejdsmiljø, brandsikring, licitation, tilbudsgivning og kvalitetssikring,
  4. planlægge og udføre opgaverne i respekt for det lokale, nationale og internationale miljø,
  5. drive selvstændig erhvervsvirksomhed inden for glarmesterfaget,
  6. selvstændigt og rutineret planlægge, beskrive og udføre korrekt glarmesterarbejde inden for nybyggeri, ombygning og reparation under iagttagelse af kvalitets- og produktionsmæssige hensyn,
  7. rådgive og vejlede om funktionsglas, samt
  8. planlægge, beskrive, udføre og montere billedindramninger, blyindfattede ruder, opgaver i glasinventar, autorudearbejde, vinduesrenovering samt facade- og tagkonstruktion i profilaluminium.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Uddannelsen er henført til den erhvervsfaglige fællesindgang for Bygge og anlæg, jf. § 14, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Stk. 2. Det faglige udvalg for uddannelsen er Glarmesterfagets faglige udvalg.

§ 4

(Stk. 5)

§ 4. Uddannelsen varer mindst 3 år og 6 måneder og højst 3 år og 11 måneder. Stk. 2. Uddannelsen omfatter et obligatorisk grundforløb på 10 uger, jf. bekendtgørelse om grundforløb, og et hovedforløb, der omfatter praktikuddannelse og 25 ugers obligatorisk skoleundervisning. Eleven kan indlede uddannelsen på skole med et grundforløb eller i en praktikvirksomhed. Stk. 3. Den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet er opbygget af skoleperioder på henholdsvis 9, 5, 5 og 5 uger, der omfatter grundfag, områdefag, bundne specialefag og valgfag. Undervisningen omfatter desuden 1 uges valgfri specialefag, der kan ligge i tilknytning til skoleperioderne eller på et andet tidspunkt under hovedforløbet. Stk. 4. I grundforløbet har eleven mulighed for valgfri undervisning, jf. grundforløbsbekendtgørelsen. Hovedforløbet kan suppleres med valgfri undervisning (påbygning), jf. hovedbekendtgørelsen og erhvervsuddannelseslovens § 12, stk. 4. Stk. 5. Varigheden og strukturen efter stk. 1-3 kan fraviges ved voksenuddannelsesforløb, jf. § 6.

§ 5

§ 5. Det er en betingelse for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, at eleven har gennemført grundforløbet, jf. grundforløbsbekendtgørelsens regler om udstedelse af grundforløbsbevis, og således efter skolens samlede vurdering har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger i grundfagene samt i de områdefag i grundforløbet, der er særlige for hovedforløbet, jf. § 9. Voksenuddannelsesforløb

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. For personer som har relevant erhvervserfaring, kan skolen efter samråd med det faglige udvalg tilrettelægge et særligt uddannelsesforløb, bestående af perioder med henholdsvis skoleundervisning og praktikuddannelse. Varigheden af skoleundervisningen inklusive eventuelt suppleringskursus, jf. § 7, må ikke overstige 35 uger. Stk. 2. Det faglige udvalg kan i særlige tilfælde efter samråd med den eventuelle praktikvirksomhed dispensere fra alderskravet og kravet til erhvervserfaring efter stk. 1. Stk. 3. Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med de fastsatte mål.

§ 7

§ 7. Det i § 6 nævnte forløb kan indledes med et supplerende kursus efter erhvervsuddannelseslovens § 16 på indtil 10 uger, der har til formål, at eleven på grundlag af forudgående uddannelse og erhvervserfaring opnår kvalifikationer mindst svarende til grundforløbet. Skolen kan i forbindelse hermed foretage afklaring af elevens praktiske og teoretiske kvalifikationer med henblik på afgørelse om merit i uddannelsesforløbet i et forløb på indtil 2 uger, jf. hovedbekendtgørelsens § 20, stk. 2. Suppleringskurset og afklaringen kan gennemføres uden uddannelsesaftale. Fritagelse for dele af uddannelsen

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Elever kan fritages for dele af uddannelsen på baggrund af relevant uddannelse eller beskæftigelse efter anvisningen i vejledning til bekendtgørelsen. Stk. 2. Elever kan i øvrigt fritages for dele af uddannelsen, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser m.v. (meritbekendtgørelsen), og efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen.

Skoleundervisningen

Skoleundervisningen

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Grundforløbet omfatter følgende områdefag, der er særlige for hovedforløbet: Eleven har begyndende erfaringer med at opmåle og tilskære glas, samt foretage almindeligt forekommende montering, og med forarbejdning af glas ved hulboring, slibning og polering. Eleven har kendskab til glasfremstillingsmetoder og anvendelse af glas. Eleven opnår begyndende færdigheder i at samle billedrammer og montere billedmateriale i samme, herunder kendskab til valg af materialer, værktøj og metode. Eleven kan foretage opmåling på ramme, udføre arbejdstegning til skabeloner, tilskære glas, samle og montere blyruden i ramme og kan overholde gældende lovgivning for arbejde med bly. Eleven har begyndende færdigheder i at tildanne og samle almindeligt forekommende profiler, og viden om profilaluminiums anvendelsesmuligheder i byggeriet. Der gives ikke karakter i faget. Eleven har begyndende færdigheder i at tage model, tilskære glas og montere glasset med profilgummi og kender almindeligt anvendte glastyper, materialer og værktøjer. Der gives ikke karakter i faget.

  1. Vindue og inventar , begynderniveau, 2,0 uger.
  2. Indramning , begynderniveau, 1,0 uge.
  3. Motiv, bly og præcision, begynderniveau, 1,0 uge.
  4. Aluminiumsbyggeri , begynderniveau, 1,0 uge.
  5. Autoglas , begynderniveau, 0,5 uge.
  6. Grundfaget Stil, form og farve, 1, uge, jf. grundfagsbekendtgørelsen Stk. 2. De områdefag, der er nævnt i stk. 1, varer i alt 6,5 uger. Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2, tilrettelægger skolen forløb for undervisningen efter stk. 1, så den kan gennemføres på højst 5 uger for elever, der har gennemført grundforløbsundervisning med henblik på at gennemføre hovedforløbet i bygningsmaleruddannelsen eller en uddannelse i træfamilien i fællesindgangen: Bygge og anlæg.
§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende grundfag, jf. bekendtgørelse om grundfag:

  1. Dansk, niveau F, 2 uger.
  2. Materialeforståelse, 1 uge.
  3. Matematik, niveau F, 1 uge.
  4. Samfundsfag, niveau F, 1,5 uge.
  5. Stil, form og farve, 0,5 uge.
  6. Økonomi, 1 uge. Stk. 2. De i stk. 1, nr. 3 og 5, nævnte grundfag påbegyndes i grundforløbet.
§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende områdefag: Eleven skal kunne udføre skæring, slibning, polering og hulboring i almindeligt forekommende glastyper og have færdigheder i tilskæring af profilitglas. Eleven skal kunne montere forarbejdet glas i bygningskomponenter. Eleven skal kunne udføre modeller og ud fra disse tildanne og montere balusterglas. Eleven skal kunne foretage indramning, herunder hjørneforstærkning, af malerier og tekstiler, herunder vælge materialer, værktøj og metode i henhold til billedmateriale. Eleven skal kunne tilstandsvurdere og udføre reparation og renovering af vinduesrammer, samt ombygge og klargøre for montering af isoleringsruder, forsatsruder og tætningslister. Eleven skal endvidere kunne rådgive og vejlede om funktionsglas og vedligeholdelse af vinduer. Eleven skal kunne fremstille blyruder, herunder foretage opmåling og inddeling af almindeligt forekommende blyruder. Eleven skal kunne overholde gældende miljøkrav for arbejde med bly og loddematerialer. Eleven skal kunne foretage glasbearbejdninger ved anvendelse af slibe- og boreudstyr i forbindelse med opbygning og fremstilling af montrer, glashylder og spejlvægge m.v., herunder valg af lim og beslag. Eleven skal kunne forarbejde og samle almindeligt anvendte aluminiumsprofiler ved anvendelse af forskellige samlingsmetoder, herunder kunne anvende systemkataloger og udarbejde skære- og styklister. Eleven skal kunne udføre skabeloner, foretage tilskæring og montering af lamineret glas i forskellige typer af gummiprofiler. Eleven skal kunne foretage omlægning (tætning) og udskiftning af lamineret og hærdet glas i fuldsvejste gummilister inden for autoområdet. Eleven skal opfylde Arbejdstilsynets krav for at kunne arbejde med de materialer, der er omfattet af Arbejdsmarkedsstyrelsens kursus i personlig sikkerhed ved arbejde med isocyanater og epoxyharpikser, herunder have fornødent certifikat.

  1. Glasforarbejdning og montage , rutineniveau, 2,0 uger.
  2. Indramning , rutineniveau, 1,0 uge.
  3. Vinduesrenovering , rutineniveau, 1,0 uge.
  4. Blyindfattede ruder , rutineniveau, 1,0 uge.
  5. Glasinventar , rutineniveau, 0,5 uge.
  6. Aluminiumsarbejde 1 , rutineniveau, 1,0 uge.
  7. Autorudearbejde 1 , rutineniveau, 1,0 uge. Stk. 2. Undervisningen i områdefag i hovedforløbet varer i alt 7,5 uger
§ 12

§ 12. Til uddannelsen er knyttet følgende bundne specialefag: Eleven skal kunne foretage opklæbning og laminering af billeder, herunder vurdere et billedes muligheder for fremhævelse ved anvendelse af passepartout, under hensyntagen til æstetik og funktion. Eleven skal kunne udføre passepartouter i forbindelse med ovenstående samt bevaringsværdige indramninger. Eleven skal kunne udføre montage af glastage, herunder have kendskab til dimensionering af glas og gældende lovkrav til glas, konstruktioner og bygninger. Eleven skal have viden om principper for opbygning og montering af forskellige former for ovenlys og kunne foretage reparationer på disse. Eleven skal kunne foretage montering af profilitglas. Eleven skal kunne montere glas i forskellige systemer ved anvendelse af forskellige former for fastgørelse. Eleven skal kunne anvende bygningstegninger, herunder have viden om koter, med henblik på måltagning. Eleven skal kunne læse oversigts- og detailtegninger og kunne udføre de geometriske konstruktioner, der forekommer i forbindelse med udførelsen af glarmesterarbejdet. Eleven skal have kendskab til de afbildningsmetoder, symboler og illustrationsmetoder, der anvendes i tekniske tegninger til bygnings- og glaskonstruktioner. Endvidere skal eleven ud fra tegninger og beskrivelser kunne udarbejde materialelister og prisberegninger. Eleven skal kunne anvende systemkataloger og foretage valg af systemer og udarbejde styklister herunder have kendskab til valg af monteringsmetode i og ved tilslutning til eksisterende bygninger. Eleven skal have grundlæggende kendskab til statik i forbindelse med forståelse for profildimensionering. Eleven skal kunne forarbejde og montere systemprofiler. Eleven skal kunne foretage montering og udskiftning af limede autoruder samt kunne reparere rude med stenslag ved anvendelse af godkendt metode. Eleven skal endvidere kunne foretage reparation og udskiftning af sideruder med både manuel og elektrisk rudehejs.

  1. Indramning og passepartout , avanceret niveau, 1,5 uge.
  2. Glastage og glasoverdækning , rutineniveau, 1,0 uge.
  3. Tegningsforståelse, rutineniveau, 1,0 uge.
  4. Aluminium 2, avanceret niveau, 1,0 uge.
  5. Autorudearbejde 2, avanceret niveau, 1,0 uge.
§ 13

(Stk. 4)

§ 13. Undervisningen i hovedforløbet omfatter desuden valgfri specialefag, der giver eleven færdigheder i en særlig disciplin i tilknytning til uddannelsens obligatoriske fag eller giver eleven særlige kvalifikationer på et af uddannelsens fagområder. Valgfri specialefag varer en uge, jf. dog § 4, stk. 4. Stk. 2. Eleven og virksomheden vælger specialefag efter anvisningerne i vejledningen til denne bekendtgørelse, jf. hovedbekendtgørelsen. Stk. 3. Skolen fastsætter i den lokale uddannelsesplan, hvilke skoleophold der af hensyn til de nødvendige faglige kvalifikationer evt. skal være gennemført før det enkelte valgfri specialefag. Stk. 4. Skolen fastsætter en frist for valg og omvalg af specialefag, jf. hovedbekendtgørelsen.

§ 14

(Stk. 2)

§ 14. Undervisningen i hovedforløbet omfatter endvidere valgfag. Undervisningen følger reglerne for valgfag, jf. hovedbekendtgørelsen. Stk. 2. Valgfag varer i alt 4 uger. Praktikuddannelsen

§ 15

§ 15. Målene med praktikuddannelsen er, at eleven opnår færdighed og rutine i arbejdsdiscipliner, metoder, materialer og værktøj, som almindeligvis anvendes inden for glarmesterfaget. Eleven skal beskæftiges med varierende arbejdsopgaver således, at der gives oplæring i arbejdsdiscipliner og således, at praktikuddannelsen sammen med skoleuddannelsen fører til, at eleven kan nå uddannelsens samlede mål, jf. § 2, stk. 1. Uddannelsesbog m.v.

§ 16

§ 16. De skolevejledninger, som skolen skal udstede efter de enkelte skoleophold, og de praktikerklæringer, som virksomheden skal udstede efter de enkelte praktikophold, skal indgå i elevens uddannelsesbog, jf. hovedbekendtgørelsen og retsbekendtgørelsen.

Karaktergivning

Karaktergivning

§ 17

(Stk. 2)

§ 17. Bekendtgørelsen om karakterskala anvendes. 13-skalaen anvendes, medmindre andet fremgår af reglerne om det pågældende fag. Stk. 2. Karakteren ved svendeprøven udtrykkes ved en af de betegnelser uden tal, som er angivet i nedenstående skala: Skolens bedømmelse

§ 18

(Stk. 3)

§ 18. Bedømmelse af grundfag følger reglerne herom, jf. grundfagsbekendtgørelsen . Stk. 2. Bedømmelse af valgfag følgerne reglerne for de pågældende fag, jf. hovedbekendtgørelsen. Stk. 3. Ved afslutningen af et områdefag eller specialefag gives en afsluttende karakter. Hvis faget afsluttes med eksamen, er den afsluttende karakter eksamenskarakteren, ellers er det en standpunktskarakter. Svendeprøve

§ 19

(Stk. 3)

§ 19. Ved uddannelsens afslutning afholder det faglige udvalg en svendeprøve, der varer 3 dage og finder sted i ugen efter sidste skoleperiode. Bekendtgørelse om eksamensordning ved erhvervsskolerne finder tilsvarende anvendelse. Svendeprøven består af en skriftlig prøve og en praktisk prøve. Stk. 2. Opgaverne stilles af det faglige udvalg. Elever, der ønsker det, kan få opgaverne læst op. Stk. 3. Elevernes løsning af opgaverne bedømmes af 4 skuemestre udpeget af det faglige udvalg, med lige mange fra arbejdsgiver- og arbejdstagerside.

ansættelse
§ 20

§ 20. Den skriftlige prøve består af opgaver inden for område- og specialefag. Skriftligt og elektronisk opslagsmateriale, herunder elevens egne notater, og regnemaskiner må anvendes.

§ 21

(Stk. 2)

§ 21. Den praktiske prøve består af en eller flere fremstillingsopgaver inden for område- og specialefag. Opgaverne indeholder disciplinerne:

  1. Rudearbejde i træ.
  2. Glasarbejde.
  3. Indramning.
  4. Blyarbejde.
  5. Aluarbejde og glasdør.
  6. Autorudearbejde. Stk. 2. Ved bedømmelsen af den praktiske prøve lægges vægt på det håndværksmæssige og helhedsindtrykket for hver enkelt af de discipliner, der er nævnt i stk. 1.
§ 22

§ 22. Karakteren for den skriftlige prøve indgår i den samlede karakter for svendeprøven vægtet med l/10 og karakteren for den praktiske prøve med 9/10. Eleven har bestået, hvis det vægtede gennemsnit uden afrunding er mindst 6. Resultatet af den afsluttende eksamen (svendeprøven) udtrykkes ved en af de betegnelser uden tal, som er angivet i § 17, stk. 2.

§ 23

(Stk. 2)

§ 23. Elever, der ikke består svendeprøven har ret til én ny svendeprøve. Hvis eleven er forhindret i at deltage i eller fuldføre svendeprøven på grund af sygdom, har eleven ret til en svendeprøve på et senere tidspunkt. Det faglige udvalg fastsætter tidspunktet for prøven efter samråd med eleven og praktikvirksomheden. Stk. 2. Elever kan indgive klage til det faglige udvalg over forhold vedrørende svendeprøven, hvis klagen er begrundet i de forhold, som er nævnt i eksamensbekendtgørelsens § 44, stk. 3. Det faglige udvalg træffer afgørelse, om der skal ske ombedømmelse eller gives tilbud om omprøve, eller om klagen ikke kan tages til følge. Skolebevis og afsluttende praktikerklæring

§ 24

(Stk. 2)

§ 24. Skolebevis udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skoleundervisningen er gennemført og betingelserne i stk. 2 er opfyldt, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Følgende betingelser skal være opfyldt for udstedelse af skolebevis:

  1. Eleven skal have opnået et gennemsnit på mindst karakteren 6 i grundfagene ved skolens bedømmelse efter § 18, stk. 1.
  2. Eleven skal have opnået et gennemsnit på mindst 6 i områdefag og specialefag ved skolens bedømmelse efter § 18, stk. 3.
§ 25

§ 25. Praktikvirksomheden udsteder afsluttende praktikerklæring, når praktiktiden i virksomheden er afsluttet, jf. § 36 i hovedbekendtgørelsen. Svendebrev

§ 26

(Stk. 2)

§ 26. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis, svendebrev, til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen, jf. § 1. Stk. 2. Uddannelsesbeviset udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skolebevis er udstedt, jf. § 24, afsluttende praktikerklæring(er) for praktikuddannelsen er udstedt, jf. § 25, og svendeprøven er bestået, jf. § 22.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 27

(Stk. 3)

§ 27. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1232 af 18. december 2000 om uddannelsen til glarmester. Stk. 3. Skolen kan efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg fastsætter eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter tidligere regler.

Undervisningsministeriet, den 6. december 2004, den 6. december 2004 /P.M.V.Uffe Toudal PedersenStyrelseschef Finn Møller Larsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2004
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2004
Bekendtgørelse om uddannelsen til glarmester | TheLawyer.sh