Bekendtgørelse om delegation af ansættelses- og afskedigelseskompetence i Kriminalforsorgen
BEK nr 1189 af 06/12/2004 I medfør af § 3, § 26 og § 33 i lov om tjenestemænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 531 af 11. juni 2004, fastsættes:
(Stk. 2)
§ 1. Direktøren for Kriminalforsorgen bemyndiges til at ansætte og afskedige tjenestemænd i lønramme 1-35. Stk. 2. Uansøgt afskedigelse kan kun foretages af justitsministeren, jf. dog § 4, stk. 2.
§ 2. Fængselsinspektørerne og chefen for Kriminalforsorgens Uddannelsescenter bemyndiges til at ansætte tjenestemænd i lønramme 1-34 ved henholdsvis Kriminalforsorgens fængsler og Uddannelsescenter.
(Stk. 2)
§ 3. Før ansættelse i en tjenestemandsstilling, der ikke er en avancementsstilling, skal der indhentes en vejledende udtalelse fra det lokale ansættelsesnævn. Før udnævnelse i en tjenestemandsstilling, som er en avancementsstilling, skal der indhentes en vejledende udtalelse fra det lokale forfremmelsesnævn. Stk. 2. De nærmere regler om ansættelses-, bedømmelses- og forfremmelsesnævn i Kriminalforsorgen fastsættes af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.
(Stk. 2)
§ 4. Tjenestemænd, der er ansat af fængselsinspektørerne og chefen for uddannelsescenteret, afskediges efter ansøgning af disse. Stk. 2. Fængselsinspektørerne og chefen for uddannelsescenteret kan træffe bestemmelse om uansøgt afskedigelse på grund af manglende egnethed af prøveansatte tjenestemænd i de første 6 måneder af prøveansættelsen i henhold til tjenestemandslovens § 33.
(Stk. 2)
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. december 2004. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 878 af 4. oktober 2001 om delegation af ansættelses- og afskedigelseskompetence i Kriminalforsorgen ophæves.
Justitsministeriet, den 6. december 2004, den 6. december 2004 /Lene Espersen William Rentzmann/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2004
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2004