Bekendtgørelse om uddannelse til web-integrator
BEK nr 1190 af 06/12/2004 I medfør af § 4, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, fastsættes:
Uddannelsen
Uddannelsen
§ 1. Det er uddannelsens formål, at eleven gennem skoleundervisning opnår kompetence som web-integrator.
§ 2. Uddannelsens mål er, at eleven gennem teoretisk og praktisk helhedsorienteret skoleundervisning opnår sociale, almene, personlige og faglige erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer inden for uddannelsen med henblik på, at eleven kan
- integrere tekst, billeder, grafik, lyd, animation og databaser i forhold til fremstilling af dynamiske, komplekse og avancerede internetløsninger,
- arbejde med navigationsdesign og fremstilling af internetsider ved hjælp af en grafisk editor samt digital fotografering, scanning, billedbehandling og grafik til anvendelse i internetløsninger,
- arbejde med objektorienteret programmering, relationsdatabaser og applikationsudvikling samt opsætning af webserver, herunder tilpasning og vedligeholdelse af præfabrikeret e-handel software,
- aktivt kommunikere og indgå i arbejdsfællesskaber, der arbejder med produktudvikling, produktion og service, samt
- tilegne sig forudsætninger for iværksætteri og innovation i forbindelse med opstart af egen virksomhed.
(Stk. 2)
§ 3. Uddannelsen er henført til den erhvervsfaglige fællesindgang for Teknologi og kommunikation, hvor den indgår i uddannelsesfamilie 2: Kreative medieuddannelser. Stk. 2. Det faglige udvalg for uddannelsen, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven, er Det faglige Udvalg for Digital media.
Uddannelsesforløbet
Uddannelsesforløbet
(Stk. 5)
§ 4. Uddannelsen varer 1 år og 9 måneder, inkl. grundforløbet, jf. stk. 2. Stk. 2. Adgang til denne uddannelses hovedforløb har elever med grundforløbsbevis fra kreative medieuddannelser i den erhvervsfaglige fællesindgang Teknologi og kommunikation, jf. bekendtgørelse om grundforløb. Stk. 3. Uddannelsens hovedforløb består af 49 ugers skoleundervisning. Stk. 4. Undervisningen i hovedforløbet består af undervisning i grundfag, områdefag, specialefag og valgfag. Stk. 5. Efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) har eleven mulighed for valgfri undervisning (påbygning).
§ 5. Det er en betingelse for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, at eleven har bevis for gennemførelse af grundforløbet i indgangen efter reglerne i hovedbekendtgørelsen, jf. dog § 6. Godskrivning m.v.
§ 6. Eleven kan få godskrevet (få merit for) dele af uddannelsen efter hovedbekendtgørelsen og efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen.
§ 7. Skolen kan efter samråd med det faglige udvalg oprette et supplerende kursus efter hovedbekendtgørelsen. Kurset kan omfatte et forløb på indtil 2 uger, der har til formål, at der kan ske en vurdering af elevens kompetencer med henblik på afgørelse om eventuel godskrivning.
Undervisningen m.v.
Undervisningen m.v.
(Stk. 3)
§ 9. Undervisningen skal tilrettelægges sådan, at eleven opnår uddannelsens mål. Stk. 2. Undervisningen skal gennem hele uddannelsen tilrettelægges, så
- der gives eleven forudsætninger for personlig udvikling, så eleven både selvstændigt og i gruppesammenhænge møder personligt udviklende problemstillinger,
- alle fag og temaer varieres, så de anvendte metoder står i forhold til mål og indhold, så eleven i videst muligt omfang aktiveres og gøres medansvarlig for undervisningen, og
- den i videst muligt omfang afspejler arbejdsfunktioner og teknologianvendelse m.v., der er karakteristisk for uddannelsen. Stk. 3. Undervisningen skal give indsigt i og forståelse af miljømæssige forhold, herunder håndtering af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse.
§ 10. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende grundfag, jf. bekendtgørelsen om grundfag i erhvervsuddannelserne (grundfagsbekendtgørelsen), der varer i alt 6 uger:
- Informationsteknologi, niveau D.
- Produktudvikling, produktion og service, 2 moduler, 2 uger.
- Iværksætteri og innovation, niveau E.
§ 11. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende områdefag, der varer i alt 9 uger: Niveau: Begynder Eleven kan arbejde med belysning, billedkomposition, optagelse og den fotografiske arbejdsproces med henblik på digital fotografering af varer o.l., der skal anvendes i webproduktioner. Niveau: Begynder Eleven kan ud fra en vurdering af budskab, målgruppe og tekniske muligheder tilrettelægge og designe navigationsstrukturer i forhold til fremstilling af portaler på internettet. Niveau: Rutine Eleven kan arbejde med scanning, billedmanipulation og fremstilling af grafik samt filbehandling i forhold til filernes anvendelse på nettet. Niveau: Rutine Eleven kan fremstille dynamiske websider med kobling til en relationsdatabase. Niveau: Rutine Eleven kan på rutineniveau integrere tekst, billeder, grafik, lyd, animation og databaser i forhold til fremstilling af dynamiske og komplekse internetløsninger. Niveau: Rutine Eleven kan redegøre for sikkerhed og grundlæggende lovgivning i forhold til e-handel samt tilpasse og vedligeholde præfabrikeret e-handel software. Niveau: Rutine Eleven kan oprette webservere, der giver mulighed for anvendelse af standardbaserede webtjenester på flere platforme samt forestå installation og konfiguration af server til brug i lokale netværk LAN.
- Digital fotografering.
- Navigationsdesign.
- Billedbehandling og scanning.
- Content Management System (CMS).
- Webintegration I.
- E-handel koncepter.
- Webserver.
§ 12. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende bundne specialefag, der varer i alt 33 uger: Niveau: Rutine. Vejledende uddannelsestid 2 uger Eleven kan ved hjælp af et gængs aktuelt formateringssprog og en grafisk editor producere dynamiske websider med kobling til simple databaser. Niveau: Avanceret. Vejledende uddannelsestid 2 uger Eleven kan på avanceret niveau integrere tekst, billeder, grafik, lyd, animation og databaser i forhold til fremstilling af dynamiske, komplekse og avancerede internetløsninger. Niveau: Rutine og avanceret. Vejledende uddannelsestid 29 uger. a) Eleven skal på rutineniveau kunne planlægge eget arbejdsforløb, overføre teori til praksis samt opsøge, læse og forstå fagligt relevant dokumentation samt demonstrere selvstændighed og ansvarlighed i opgaveløsningen. b) Eleven skal på avanceret niveau kunne arbejde med integration af tekst, billeder, grafik, lyd, animationer og databaser til fremstilling af dynamiske, komplekse og avancerede internetløsninger samt strukturere komplekse arbejdsopgaver i en rationel arbejdsproces. Endvidere fremstilling ud fra givne oplæg af færdige webløsninger, der overholder gængse krav og normer for navigation, funktionalitet, teknik, anvendelighed og tidsforbrug.
- Dynamisk webproduktion.
- Webintegration II.
- Praktisk webintegration og -produktion.
§ 13. Undervisningen i valgfag følger reglerne i hovedbekendtgørelsen. Vejledende uddannelsestid 1 uge.
Bedømmelse m.v.
Bedømmelse m.v.
§ 14. Ved bedømmelse finder eksamensbekendtgørelsen og 13-skalaen, jf. karakterskalabekendtgørelsen, anvendelse.
(Stk. 3)
§ 15. Ved uddannelsens afslutning udsteder skolen et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. Stk. 2. Uddannelsesbeviset skal angive uddannelsens betegnelse. Stk. 3. Blanket til uddannelsesbevis udfærdiges af skolen efter samråd med det faglige udvalg .
§ 16. Skolen udsteder en skolevejledning til eleven på forlangende, og udsteder altid en skoleerklæring i forbindelse med elevens overflytning til en anden skole og ved evt. afbrydelse af uddannelsen. Skolevejledningen udfærdiges i henhold til reglerne herom i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Afsluttende prøve
(Stk. 5)
§ 17. I den sidste skoleperiode afholder skolen som led i undervisningen en afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve. Eksamenen består af:
- En projektopgave omfattende en faglig relevant webproduktion af en varighed på op til 30 klokketimer.
- En mundtlig eksamination af den enkelte elev af 30 minutters varighed. Eksaminationen tager udgangspunkt i projektopgaven. Øvrige emner, der relaterer sig til fagområderne, kan indgå i eksaminationen. Stk. 2. Opgaverne stilles af skolen i samarbejde med det faglige udvalg. Stk. 3. Elevernes løsning af opgaverne bedømmes af en lærer og en af skolen udpeget censor med den fornødne fagkundskab. Stk. 4. Ved bedømmelsen af prøven giver lærer og censor en samlet karakter for projektopgaven og den mundtlige eksamination. Ved bedømmelsen af prøverne lægges vægt på:
- Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål.
- Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage al mindeligt forekommende arbejdsopgaver. Stk. 5. Eleven har bestået den afsluttende eksamen eller prøve, hvis der er opnået mindst karakteren 6 for projektopgaven og den mundtlige eksamination som helhed.
§ 18. Omprøver og sygeeksamen følger eksamensbekendtgørelsen.
Ikrafttræden
Ikrafttræden
§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005.
Undervisningsministeriet, den 6. december 2004, den 6. december 2004 /P.M.V.Uffe Toudal PedersenStyrelseschef Arne Andreasen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2004
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2004