Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v.
BEK nr 1193 af 07/12/2004 I medfør af §§ 4, 4c, 5, 5b, 5d, 5g, 10, 13, 15 og 17 i lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 28. august 2003, som ændret ved lov nr. 441 af 9. juni 2004, og § 1, i lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 19. juli 1995, som ændret ved lov nr. 145 af 25. marts 2002 og finanslov 2004, tekstanmærkning nr. 101 ad § 16.51.68 samt aktstykke 177, fastsættes:
Anvendelsesområde m.v.
Anvendelsesområde m.v.
(Stk. 4)
§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. efter lov om sygehusvæsenet og lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp for personer med bopæl eller midlertidigt ophold her i landet. Stk. 2. Ydelserne er vederlagsfri for personer, der har ret til ydelser efter denne bekendtgørelse, jf. dog § 2, § 9, stk. 3, og § 31. Stk. 3. Ved personer, der har eller tager bopæl her i landet forstås personer, der er eller bliver registreret i Folkeregisteret. Stk. 4. Ved tilflytningstidspunkt forstås det tidspunkt, hvor en person er blevet registreret i Folkeregisteret.
§ 2. I de tilfælde, hvor Danmark har indgået overenskomst med andre stater, eller der er fastsat rettigheder i Den Europæiske Unions forordninger om ydelse af behandling, som er omfattet af denne bekendtgørelse, træder de deri fastsatte regler i stedet for reglerne i denne bekendtgørelse.
§ 3. Reglerne i denne bekendtgørelse om amtskommuner og amtsråd gælder også for henholdsvis Hovedstadens Sygehusfællesskab og bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab samt for Bornholms Kommune og Bornholms kommunalbestyrelse.
Om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. (personkreds)
Om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. (personkreds)
(Stk. 3)
§ 4. En person, der har bopæl her i landet, har ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. i den amtskommune, hvor vedkommende har bopæl (bopælsamtskommunen), eller i en anden amtskommune efter henvisning fra bopælsamtskommunen, eller efter reglerne om valgfrihed i § 15. Stk. 2. Hvis personen opholder sig i en anden amtskommune end bopælsamtskommunen (opholdsamtskommunen), har personen endvidere ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. i opholdsamtskommunen i tilfælde af ulykke, pludselig opstået eller forværret sygdom og fødsel, indtil vedkommende tåler at blive flyttet til et sygehus i bopælsamtskommunen, jf. dog § 15. Stk. 3. Når en person, der har ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. efter denne bekendtgørelse, behandles på et sygehus i en anden amtskommune, skal personen behandles på samme vilkår som ved sygehusvæsenet i bopælsamtskommunen eller på det midlertidige opholdssted.
§ 5. Følgende personer, der opholder sig uden for bopælsamtskommunen i mere end 3 måneder, har derefter ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. både i bopælsamtskommunen og i opholdsamtskommunen: Personer, der tager bopæl her i landet (tilflyttere)
- elever på kostskole eller efterskole,
- personer, der er anbragt uden for hjemmet på en døgninstitution, i en plejefamilie eller godkendt opholdssted og lignende,
- personer, der er værnepligtige på en kaserne,
- personer, der er indsat i kriminalforsorgens fængsler, eller
- personer, der er anbragt på psykiatrisk afdeling, har ophold i boform til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer eller er anbragt i forvaring m.v. efter rettens eller Justitsministeriets bestemmelse.
§ 6. En person, der vender tilbage for at tage bopæl her i landet efter ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed, ansat i et dansk firmas filial eller underselskab eller i øvrigt beskæftiget i dansk interesse eller med henblik på uddannelse, har ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. straks efter tilflytningen, jf. § 1, stk. 4.
§ 7. En person, der tager bopæl her i landet efter tilflytning fra Færøerne eller Grønland, har straks efter tilflytningen ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v., jf. § 1, stk. 4.
(Stk. 2)
§ 8. En person, der tager bopæl her i landet efter tilflytning fra udlandet, har ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. 6 uger efter tilflytningen, jf. § 1, stk. 4, medmindre andet følger af overenskomster, som Danmark har indgået med andre stater eller af Den Europæiske Unions forordninger, jf. § 2. Stk. 2. I de første 6 uger efter tilflytningen har vedkommende ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. efter reglerne i § 9, stk. 1. Personer, der ikke har bopæl her i landet
(Stk. 3)
§ 9. En person, der ikke har bopæl her i landet, har ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. i opholdsamtskommunen i tilfælde af ulykke, pludselig opstået sygdom, fødsel m.v. eller pludselig forværring af kronisk lidelse. Hjælpen ydes på samme vilkår som til personer med bopæl her i landet under ophold i en anden amtskommune end bopælsamtskommunen. Stk. 2. Herudover yder opholdsamtskommunen sygehusbehandling og fødselshjælp m.v., når det under de foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise patienten til behandling i hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland, eller patienten ikke tåler at bliver flyttet til et sygehus i hjemlandet, herunder Færøerne eller Grønland. Stk. 3. For behandling, der ydes efter stk. 2, kan amtskommunen opkræve betaling efter reglerne i § 31 og § 32. Behandlingen kan dog ydes vederlagsfrit, når det under de foreliggende omstændigheder skønnes rimeligt.
§ 10. Ophold af længere varighed end 3 måneder kan, når det efter omstændighederne skønnes rimeligt, ligestilles med bopæl her i landet, uanset at personen har bevaret fast bopæl i udlandet.
§ 11. En person med bopæl på Færøerne eller i Grønland, der opholder sig her i landet på skoleophold eller i uddannelsesmæssigt øjemed, har ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. på samme vilkår som personer med bopæl her i landet.
§ 12. En stipendiat fra et udviklingsland, der opholder sig her i landet og som efter anbefaling fra Udenrigsministeriet eller Undervisningsministeriet er optaget i sygesikringen uden ventetid, har ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. på samme vilkår som personer med bopæl her i landet. Personale m.fl. ved diplomatiske og konsulære repræsentationer samt NATO- og PfP-styrker
§ 13. Udsendt personale ved diplomatiske og konsulære repræsentationer her i landet og deres familiemedlemmer har, såfremt de pågældende har ret til sygehjælp under ophold her i landet i følge internationale bestemmelser, ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. på samme vilkår som personer med bopæl her i landet. Ret til ydelser, udover ydelser efter § 9, kan dokumenteres ved et særligt legitimationsbevis for sygesikringsydelser udstedt af en kommune.
§ 14. Personer, hvis ophold er reguleret i aftaler om retstillingen for styrker eller militære hovedkvarterer, som Danmark har tiltrådt, der er udsendt her i landet og deres familiemedlemmer har ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. på samme vilkår som personer med bopæl her i landet.
Om ret til at vælge sygehus og få information om ventetider m.m.
Om ret til at vælge sygehus og få information om ventetider m.m.
(Stk. 4)
§ 15. En patient, der er henvist af en læge til sygehusbehandling eller fødselshjælp m.v., kan vælge behandling på bopælsamtskommunens, eller på andre amtskommuners sygehuse uden bopælsamtskommunens godkendelse, jf. dog stk. 3 og § 16. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler for henvisning af patienten til højt specialiseret behandling på sygehusafdelinger med lands- og landsdelsfunktion. Stk. 2. En patient, der er henvist af en læge til sygehusbehandling, har desuden ret til at vælge behandling på et af følgende private specialsygehuse o.l.: Sankt Lukas Hospice, Diakonissestiftelsens Hospice, Sct. Maria Hospice, rehabiliteringscentrene for traumatiserede flygtninge, Oasis og RCT-Jylland, Epilepsihospitalet i Dianalund, sclerosehospitalerne i Haslev og Ry, Polio- Trafik- og Ulykkesskadedes Fysiurgiske Ambulatorium, Dronning Alexandrines Gigtsanatorium, Gigtsanatoriet Hans Jansens Hjem, Gigtsanatoriet i Skælskør, Institut for Muskelsvind, Vejlefjord og Center for Hjerneskade, jf. § 30. Stk. 3. En sygehusafdeling kan afvise at modtage en patient, der er fritvalgspatient fra en anden amtskommune, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige årsager, og hvis væsentlige hensyn til patienter fra eget amt eller til lands- og landsdelspatienter fra andre amter i modsat fald ville blive tilsidesat. Stk. 4. Er en patient henvist til ikke-akut behandling på et sygehus, hvor ventetiden til behandling væsentligt overstiger ventetiden til samme behandling på et andet sygehus, påhviler det førstnævnte sygehus snarest muligt at oplyse patienten om retten til selv at vælge sygehus efter stk. 1-2 og at tilbyde henvisning til et sygehus med en kortere ventetid.
(Stk. 2)
§ 16. For en patient, der henvises til psykiatrisk behandling, kan retten til at vælge efter § 15, stk. 1, begrænses, hvis hensynet til vedkommende taler herfor. Stk. 2. For en patient, der er optaget i kriminalforsorgens institutioner eller som opholder sig i institution i henhold til retsplejeloven, straffeloven eller et farlighedsdekret efter kapitel 11 i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, kan retten til at vælge i henhold til § 15, stk. 1-2, begrænses af sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til retshåndhævelsen. Den myndighed, der meddeler tilladelse til udgang m.v., træffer afgørelse herom.
(Stk. 10)
§ 17. En patient, der er henvist af en læge til sygehusbehandling, kan vælge at blive behandlet på et af de sygehuse, klinikker m.v. her i landet eller i udlandet, som amtsrådene har indgået aftale med efter § 26, hvis bopælsamtskommunen ikke inden for 2 måneder efter, at henvisningen er modtaget, kan tilbyde behandling ved amtskommunens egne sygehuse eller et af de i § 15, stk. 1-2, nævnte sygehuse, som amtskommunen samarbejder med eller sædvanligvis benytter, jf. dog stk. 4-6 og stk. 11. Stk. 2. I opgørelsen af tidsfristen efter stk. 1, medregnes ikke perioder, hvor patienten gennemgår et forundersøgelsesforløb. Dog medregnes ventetid ud over 2 uger til hver enkelt undersøgelse i tidsfristen. Stk. 3. I opgørelsen af tidsfristen efter stk. 1, medregnes ikke perioder, hvor behandling må udsættes på grund af patientens helbredstilstand eller efter patientens ønske. Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke henvisning til organtransplantation, sterilisation, fertilitetsbehandling, herunder refertilisationsbehandling, høreapparatbehandling, kosmetisk operation, kønsskifteoperation, psykiatrisk behandling, ophold på rekonvalescenthjem og andre behandlinger efter indenrigs- og sundhedsministerens nærmere bestemmelse. Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke henvisning til forskningsmæssig, eksperimentel eller alternativ behandling. Stk. 6. Retten til at vælge et andet behandlingssted efter stk. 1 bortfalder, hvis ventetiden til behandling på dette behandlingssted overstiger ventetiden til behandling på bopælsamtskommunens sygehuse eller et af de i § 15, stk. 1-2, nævnte sygehuse, som amtskommunen samarbejder med eller sædvanligvis benytter. Stk. 7. Et amtsråd skal senest 8 hverdage efter, at et af amtskommunens sygehuse har modtaget henvisning af en patient, oplyse patienten
- om dato og sted for undersøgelse eller behandling,
- om patienten kan tilbydes behandling inden for 2 måneder efter reglerne i stk. 1 – 6,
- om retten til at vælge sygehus efter stk. 1 – 6 samt § 15, stk. 1 og 2,
- om ventetiden på behandling ved amtskommunens egne og andre amtskommuners sygehuse samt ved de i § 15, stk. 2, nævnte private specialsygehuse m.fl.,
- om, at patienten ved henvendelse til sygehuset kan få oplyst antal behandlinger, der foretages på de i nr. 4 nævnte sygehuse, og
- om, at sygehuset tilbyder at henvise patienten til et andet sygehus efter stk. 1 – 6 og § 15, stk. 1 og 2. Stk. 8. For behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v. gælder endvidere de regler om maksimale ventetider, der er fastsat i bekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v. Stk. 9. Amtsrådene offentliggør en oversigt over de i § 15, stk. 1-2, nævnte sygehuse, som amtskommunen samarbejder med eller sædvanligvis benytter. Stk. 10. Når en sygehusafdeling henviser en patient til et andet behandlingssted efter stk. 1, skal afdelingen sørge for, at relevante oplysninger fra patientens journal, herunder eventuelle røntgenbilleder m.v. sendes til behandlingsstedet til brug for behandlingen af patienten. Ligger behandlingsstedet i udlandet, skal oplysningerne om nødvendigt være oversat til et af følgende sprog, engelsk, tysk eller fransk, som forstås på behandlingsstedet.
(Stk. 11)
Stk. 11. En henvisning efter stk. 1 kan gøres betinget af, at patienten giver samtykke til, at de i stk. 10 nævnte oplysninger sendes til behandlingsstedet.
§ 18. En kommunalbestyrelse kan, når sociale hensyn taler herfor, træffe beslutning om at afholde udgifter til sygdomsbehandling, der svarer til behandling, der ydes i det amtskommunale sygehusvæsen, til personer, der har bopæl i kommunen.
Om ret til behandling i udlandet m.v.
Om ret til behandling i udlandet m.v.
§ 19. Et amtsråd kan tilbyde en patient henvisning til behandling i udlandet, jf. dog § 23.
(Stk. 2)
§ 20. Et amtsråd skal tilbyde en patient henvisning til behandling i udlandet, hvis patienten forinden har været undersøgt eller behandlet på en sygehusafdeling her i landet, der inden for det pågældende sygdomsområde betegner den højeste indenlandske specialkundskab, og patienten af denne afdeling er indstillet til en nødvendig behandling på en nærmere angivet specialafdeling m.v. i udlandet, når denne behandling ikke kan ydes på et dansk sygehus, jf. dog § 23. Stk. 2. Henvisningen efter stk. 1 skal forinden forelægges for Sundhedsstyrelsen til godkendelse. Forelæggelsen kan i hastende tilfælde ske mundtligt.
§ 21. Når en sygehusafdeling henviser en patient til et behandlingssted i udlandet i henhold til § 19, § 20, § 24 og § 25, skal afdelingen sørge for, at relevante oplysninger fra patientens journal, herunder eventuelle røntgenbilleder m.v. sendes til behandlingsstedet til brug for behandlingen af patienten. Oplysningerne skal om nødvendigt være oversat til et af følgende sprog, engelsk, tysk eller fransk, som forstås på behandlingsstedet.
(Stk. 3)
§ 22. Ved henvisning af personer, der er statsborgere i en EØS-stat, og deres familiemedlemmer til behandling på et offentligt sygehus m.v. i en anden EØS-stat, eller ved henvisning af andre personer til behandling på et offentligt sygehus i et andet nordisk land, kan henvisning foretages efter reglerne i EF-forordning 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, eller efter reglerne i Nordisk Konvention om Social Sikring. Stk. 2. Ved henvisning til behandling efter § 19 kan amtsrådet udstede EF-blanket E-112. Stk. 3. Ved henvisning til behandling efter § 20 og § 25 udsteder Sundhedsstyrelsen EF-blanket E-112 eller andet kautionsbevis.
§ 23. Der kan ikke efter § 19 og § 20 henvises til forskningsmæssig, eksperimentel eller alternativ behandling.
(Stk. 3)
§ 24. Et amtsråd kan tilbyde en patient henvisning til forskningsmæssig behandling i udlandet, hvis patienten forinden har været undersøgt eller behandlet på en sygehusafdeling her i landet med lands- eller landsdelsfunktion på det pågældende sygdomsområde, og patienten af denne afdeling er indstillet til forskningsmæssig behandling på en nærmere angivet sygehusafdeling m.v. i udlandet, og relevant behandling ikke kan tilbydes på et dansk sygehus. Stk. 2. Den forskningsmæssige behandling efter stk. 1 skal opfylde kravene til almindeligt anerkendte videnskabelige forsøg og foregå i samarbejde med et dansk sygehus. Stk. 3. Amtsrådet skal indberette henvisninger af patienter til forskningsmæssig behandling i udlandet efter stk. 1 til Sundhedsstyrelsen.
(Stk. 5)
§ 25. Sundhedsstyrelsen nedsætter et rådgivende panel vedrørende eksperimentel behandling. Stk. 2. Panelet rådgiver om behandling af patienter, der har en livstruende kræftsygdom eller anden lignende livstruende sygdom, som der ikke umiddelbart kan tilbydes behandling for på offentlige sygehuse her i landet eller behandling for efter § 19, § 20 og § 24. Panelet kan endvidere rådgive om supplerende undersøgelser og behandlinger på offentlige sygehuse her i landet og om behandling efter § 19, § 20 og § 24. Stk. 3. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om panelets sammensætning og virksomhed. Stk. 4. Et amtsråd kan tilbyde de patienter, der er nævnt i stk. 2, henvisning til eksperimentel behandling på et privat sygehus her i landet eller et sygehus i udlandet. Henvisningen skal forinden forelægges Sundhedsstyrelsen til godkendelse med indstilling fra den behandlende sygehusafdeling. Stk. 5. Sundhedsstyrelsen kan godkende en henvisning efter stk. 4, på baggrund af rådgivning fra panelet vedrørende eksperimentel behandling, hvis der kan være mulighed for, at en bestemt eksperimentel behandling på en nærmere angivet afdeling på et privat sygehus her i landet eller et sygehus i udlandet kan helbrede patienten eller forlænge patientens liv.
Administration m.v.
Administration m.v.
(Stk. 4)
§ 26. Amtsrådene i forening indgår aftale med de private sygehuse, klinikker m.v. her i landet og sygehuse m.v. i udlandet, som ønsker at indgå aftale om behandling af patienter efter § 17. Stk. 2. Kan parterne ikke opnå enighed om vilkårene for en aftale, kan indenrigs- og sundhedsministeren efter anmodning fra de i stk. 1 nævnte sygehuse, klinikker m.v. fastsætte vilkårene herfor. Stk. 3. Der kan ikke henvises patienter efter § 17 til de sygehuse, klinikker m.v., som ikke ønsker at indgå aftale på de i henhold til stk. 2 fastsatte vilkår. Stk. 4. Amtsrådene offentliggør løbende, hvilke sygehuse de indgår aftaler med efter stk. 1.
§ 27. De private sygehuse, klinikker m.v. her i landet og sygehuse m.v. i udlandet, der ønsker at indgå aftale med amterne efter § 26, skal til brug herfor på anmodning fra amtsrådene eller indenrigs- og sundhedsministeren fremlægge dokumentation vedrørende:
- behandlingstilbud, herunder behandlingserfaring, faglige kvalifikationer, vagtberedskab, apparaturstandard, behandlingsprincipper og lignende,
- ventetid til behandling og
- patientrettigheder.
§ 28. De private sygehuse, klinikker m.v. her i landet og sygehuse m.v. i udlandet, der har fået henvist en patient til behandling i henhold til en aftale med amterne efter § 26, skal til brug for en eventuel fortsat behandling og for afregning for udført behandling give alle relevante oplysninger om behandlingen til det sygehus, som har henvist patienten. Behandlingsstederne her i landet skal til statistiske formål indberette oplysninger vedrørende patientbehandlingen til Sundhedsstyrelsens Landspatientregister. Behandlingsstederne i udlandet skal indberette sådanne oplysninger til det sygehus, som har henvist patienten dertil.
Finansiering m.v.
Finansiering m.v.
(Stk. 3)
§ 29. Bopælsamtskommunen afholder udgifter ved sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. efter denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 2 og stk. 3. Stk. 2. Opholdsamtskommunen afholder udgifterne til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. til personer, der ikke har bopæl her i landet. Stk. 3. Staten afholder udgifter til behandling efter § 20 og § 25, stk. 4.
§ 30. Amtskommunernes pligt til at yde vederlagsfri behandling i henhold til § 15, stk. 2, er begrænset til en årlig økonomisk ramme, som for hver institution er fastsat i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse om økonomiske rammer for frit valg til private specialsygehuse m.v.
§ 31. Når personer med bopæl på Færøerne eller i Grønland med samtykke af sygehusmyndigheden på Færøerne eller i Grønland modtages til behandling ved en amtskommunes sygehusvæsen, kan amtskommunen afkræve sygehusmyndigheden betaling i overensstemmelse med reglerne i § 32.
(Stk. 4)
§ 32. Personer, der ikke efter reglerne i denne bekendtgørelse har ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. ved en amtskommunes sygehusvæsen, kan modtages til behandling mod betaling. I de tilfælde, hvor der er fastsat takster for disse ydelser i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse om betaling for sygehusbehandling ved en anden amtskommunes sygehusvæsen, anvendes disse. Stk. 2. Betalingen skal opgøres og afkræves endeligt i forbindelse med eller umiddelbart efter udskrivningen eller den ambulante behandling. Stk. 3. Betalingen pr. sengedag eller pr. ambulant behandling, undersøgelse m.v. eller for den pågældende indlæggelse skal oplyses forud for indlæggelsen eller den ambulante behandling. Stk. 4. Hvor særlige forhold taler derfor, kan der meddeles hel eller delvis fritagelse for betalingen.
§ 33. Amtskommunen opkræver betaling for behandlinger, undersøgelser og prøver m.v., der udføres til brug for forsikringsselskaber, pensionskasser, trafikselskaber m.fl. I de tilfælde, hvor der er fastsat takster for disse ydelser i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse om betaling for sygehusbehandling ved en anden amtskommunes sygehusvæsen, anvendes disse.
§ 34. Amtskommunen kan stille krav om kaution for betalingens rettidige erlæggelse eller krav om depositum, jf. § 32 og § 33.
§ 35. I aftaler mellem en statslig myndighed og et amtsråd om benyttelse af amtskommunens sygehusvæsen kan der med indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse fastsættes en særlig betaling for benyttelsen.
(Stk. 4)
§ 36. Bopælsamtskommunen dækker udgifterne til befordring af patienter til og fra behandling i udlandet efter § 19, § 20 og § 24, med det efter omstændighederne billigste, forsvarlige befordringsmiddel. Stk. 2. Patientens bopælsamtskommune dækker også udgifterne til befordring, jf. stk. 1, af en ledsager, hvor det på grund af patientens alder eller helbredstilstand må anses for påkrævet, at en anden ledsager patienten. Endvidere dækker denne amtskommune nødvendige udgifter til fortæring og overnatning for patienten og eventuel ledsager. Stk. 3. Efter samme regler, som nævnt i stk. 1 og stk. 2, dækker staten udgifterne til befordring af patienter til og fra behandling i udlandet efter § 25 og af ledsager. Stk. 4. For patienter, der vælger behandling på et offentligt eller privat sygehus m.v. her i landet eller i udlandet efter § 15 eller § 17, gælder reglerne om befordringsgodtgørelse i bekendtgørelse om ydelse af befordring eller befordringsgodtgørelse i henhold til lov om sygehusvæsenet og lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp.
§ 37. En kommunes udgifter til sygdomsbehandling efter § 18 kan ikke dækkes ved forsikring.
Klage- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
Klage- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 38. Afgørelse om, på hvilke vilkår en person har ret til sygehusbehandling og fødselshjælp, kan indbringes for Ankestyrelsen. Klage til Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Chefen for Ankestyrelsen kan se bort fra, at fristerne ikke er overholdt, når der er særlig grund hertil. Afgørelser om at se bort fra klagefrister kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
(Stk. 2)
§ 39. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 564 af 20. juni 2003 om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 7. december 2004, den 7. december 2004 /Lars Løkke Rasmussen John Erik Pedersen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2004
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2004