Bekendtgørelse om vvs-uddannelsen\n(Uddannelse inden for vvs-teknisk installation, blikkenslagerarbejde og service)
BEK nr 1233 af 10/12/2004 (Uddannelse inden for vvs-teknisk installation, blikkenslagerarbejde og service) I medfør af § 4, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, fastsættes:
Uddannelsen
Uddannelsen
(Stk. 2)
§ 1. Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence i vvs-teknisk installation, blikkenslagerarbejde og service inden for et af følgende specialer:
- Vvs- og energimontør.
- Vvs-, tag- og facademontør.
- Klima- og miljøtekniker.
- Rustfast industriblikkenslager.
- Vvs-montør, som er et trin i specialet vvs- og energimontør . Stk. 2. Speciale vælges ved indgåelse af uddannelsesaftale eller ved optagelse til skolepraktik og kan ændres frem til afslutningen af 2. skoleperiode i hovedforløbet, idet specialet rustfast industriblikkenslager og klima- og miljøtekniker dog skal vælges senest ved afslutningen af 1. skoleperiode i hovedforløbet. Uddannelsens mål
(Stk. 5)
§ 2. Den uddannede kan selvstændigt planlægge og udføre opgaver og foretage kvalitetskontrol af opgaver inden for arbejdsområdet og det valgte speciale i henhold til regler for kvalitetssikring og miljøstyring. Den uddannede kan udføre arbejdet inden for givne tidsrammer og i henhold til sikkerhedsbestemmelser og arbejdsmiljøregler for materialer, udstyr, arbejdsstedets indretning, værnemidler og egen person. Den uddannede kan udarbejde og benytte nødvendig dokumentation for arbejdsopgavernes korrekte udførelse, herunder anvende relevant litteratur, lovgivning og normsæt for området og anvende informationsteknologi. Endvidere kan den uddannede handle og vejlede vedrørende miljømæssige forhold i forbindelse med materiale- og komponentvalg og med det udførte arbejdes drift og vedligehold. Stk. 2. Den uddannede vvs-montør kan udføre almindeligt forekommende installationsarbejde i beboelses- og industriejendomme, industrianlæg og institutioner i henhold til gældende love og bestemmelser samt anvende korrekte arbejdsmetoder og teknikker. Området omfatter gasinstallationer, sanitære installationer, fyrede og ufyrede energiinstallationer under 135 kW samt renovering, servicering og udskiftning af tilhørende mekaniske og eltekniske komponenter og armaturer. Den uddannede kan udføre almindelige tyndplade- og inddækningsopgaver og almindeligt forekommende svejsninger og lodninger i forbindelse med installationsarbejde. Stk. 3. Den uddannede i specialet vvs- og energimontør kan foruden de i stk. 2 nævnte vvs-opgaver planlægge, installere og servicere energianlæg, varmeforsyningsanlæg, kombinerede energianlæg og lavtemperaturanlæg. Den uddannede kan fejlfinde, udskifte og indregulere automatik og mekaniske og eltekniske komponenter på ovennævnte anlæg samt foretage nødvendige beregninger, målinger og analyser samt vejlede brugere. Den uddannede har kendskab til dimensionering af mindre energianlæg, metoder for vandbehandling og til korrosions- og ekspansionsforhold og kan udføre svejsninger og lodninger ved installationsarbejder. Stk. 4. Den uddannede i specialet vvs-, tag- og facademontør kan foruden de i stk. 2 nævnte vvs-opgaver forarbejde tyndplade samt udføre tag- og facadedækning i tyndplade under hensyn til korrosions- og ekspansionsforhold og udføre tagdækning med skifer samt tilhørende undertag. Den uddannede kan udføre inddækninger i forbindelse med tagfladers gennembrydninger og afslutninger, montere tagrender og nedløbsrør og udføre renovering og reparation af tagflader og bygningsdele. Stk. 5. Den uddannede i specialet klima- og miljøtekniker kan udføre servicering, indregulering og fejlfinding på klima- og ventilationsanlæg samt udarbejde tilhørende dokumentation. Den uddannede kan montere, tilslutte, programmere og indstille styringer og reguleringsautomatiksystemer i klima- og ventilationsanlæg samt udføre relevante målinger og analyser af klimaforhold. Den uddannede har kendskab til dimensionering af mindre klima- og ventilationsanlæg, kan installere komplette anlæg og foretage ændringer i eksisterende anlæg, herunder montere, tilslutte, udskifte og forbinde mekaniske og eltekniske komponenter, tildanne rør, profiler og plader samt udføre tilhørende svejsninger og lodninger.
(Stk. 6)
Stk. 6. Den uddannede i specialet rustfast industriblikkenslager kan udføre almindeligt forekommende arbejder inden for den rustfaste industri, herunder fremstilling og servicering af installationer i procesanlæg inden for fødevareindustrien, medicinal- og hospitalsbranchen, miljøforanstaltninger m.v. samt de pladebearbejdnings- og svejsetekniske opgaver, der forekommer i forbindelse med arbejdet med rustfaste materialer. Den uddannede kan fremstille, forarbejde og efterbehandle emner i rustfaste materialer, og udføre industriel pladebearbejdning og rørmontage ved anvendelse af maskinelle og manuelle formnings- og svejsetekniske arbejdsmetoder.
Uddannelsens varighed og struktur m.v.
Uddannelsens varighed og struktur m.v.
(Stk. 2)
§ 3. Uddannelsen er henført til den erhvervsfaglige fællesindgang for Bygge og anlæg, jf. § 14, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Stk. 2. Det faglige udvalg for uddannelsen er Det Faglige Udvalg for Vvs-uddannelsen.
(Stk. 5)
§ 4. Uddannelsen varer 4 år, for vvs-montør dog 3 år og 6 måneder. Stk. 2. Uddannelsen omfatter et obligatorisk grundforløb på 20 uger, jf. bekendtgørelse om grundforløb i erhvervsuddannelserne (grundforløbsbekendtgørelsen), og et obligatorisk hovedforløb, der omfatter praktikuddannelse og 40 ugers skoleundervisning, for vvs-montør dog praktikuddannelse og 30 ugers skoleundervisning. Eleven kan indlede uddannelsen på skole med grundforløbet eller i en praktikvirksomhed. Stk. 3. Skoleundervisningen i hovedforløbet omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag og er opbygget af skoleperioder på 10, 10, normalt 10 og normalt 10 uger, for vvs-montør dog 10, 10 og normalt 10 uger. Undervisningen omfatter valgfri specialefag, der varer 6 uger, for vvs-montør dog 2 uger, hvoraf 2 uger normalt gennemføres i hovedforløbets 3. skoleperiode, og 4 uger, normalt gennemføres i hovedforløbets 4. skoleperiode. De valgfri specialefag kan gennemføres på andre tidspunkter i hovedforløbet inden svendeprøven. Stk. 4. Hovedforløbet kan suppleres med valgfri undervisning (påbygning), jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) og erhvervsuddannelseslovens § 24, stk. 4. Stk. 5. Varigheden og strukturen efter stk. 1-4 fraviges ved særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, jf. § 6 og eventuelt ved merit, jf. § 8.
(Stk. 2)
§ 5. Det er en betingelse for at begynde skoleundervisningen i hovedforløbet, at eleven har opået grundforløbsbevis, jf. hovedbekendtgørelsen. Stk. 2. Eleven skal tillige have opnået en karakter på mindst 6 i følgende fag i grundforløbet: Særligt tilrettelagte uddannelsesforløb
- Svejsning og lodning, begynderniveau.
- Installation og montage, begynderniveau.
- Plade- og tagarbejde, begynderniveau.
- Ventilationsteknik, begynderniveau.
- Sikkerhed og arbejdsmiljø, begynderniveau.
(Stk. 5)
§ 6. Uddannelsen kan gennemføres med afkortning af uddannelsestiden for uddannelsessøgende, der har relevante teoretiske forudsætninger og beskæftigelsesmæssig erfaring, eller som i væsentlig grad har været beskæftiget med arbejdsopgaver, der er sammenfaldende med det, der er fastsat for praktikuddannelsen, jf. § 8 og § 20. Stk. 2. I specialerne vvs-montør, vvs- og energimontør, vvs-, tag- og facademontør, klima- og miljøtekniker samt rustfast industriblikkenslager tilrettelægger det faglige udvalg et særligt uddannelsesforløb på normalt 2,5 år for uddannelsessøgende, der har haft mindst 9 måneders beskæftigelse inden for de seneste 2 år, og
- har gennemført hhx, htx, hf eller studentereksamen og har erhvervserfaring fra mindst 24 måneders fuldtidsbeskæftigelse eller tilsvarende ved deltidsbeskæftigelse, eller
- har mindst 24 måneders aktuel relevant erhvervserfaring, jf. § 2, som fuldtidsbeskæftigelse eller tilsvarende ved deltidsbeskæftigelse, eventuelt kombineret med relevante kurser eller uddannelse. Stk. 3. Det faglige udvalg kan i særlige tilfælde efter samråd med skolen og den eventuelle praktikvirksomhed dispensere fra beskæftigelseskravet efter stk. 1 og 2. Stk. 4. Skoleundervisningen i det særligt tilrettelagte uddannelsesforløb varer normalt 40 uger og omfatter grundfag, områdefag og specialefag med de fastsatte mål. Stk. 5. Det er en forudsætning, at skolen i samråd med det faglige udvalg vurderer, at eleven kan gennemføre skoleundervisningen og praktikuddannelsen inden for den fastsatte uddannelsestid.
§ 7. Det i § 6 nævnte forløb kan indledes med et supplerende kursus efter erhvervsuddannelsesloven på indtil 20 uger, der har til formål, at eleven på grundlag af forudgående uddannelse og erhvervserfaring opnår kvalifikationer mindst svarende til grundforløbet. Skolen kan i forbindelse hermed foretage afklaring af elevens praktiske og teoretiske kvalifikationer med henblik på afgørelse om merit i uddannelsesforløbet i et forløb på indtil 2 uger, jf. hovedbekendtgørelsen. Suppleringskurset og afklaringen kan gennemføres uden uddannelsesaftale. Fritagelse for dele af uddannelsen
(Stk. 3)
§ 8. Elever kan fritages for dele af uddannelsen på baggrund af relevant uddannelse eller beskæftigelse efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen. Stk. 2. Ved afkortning af skoleundervisningen nedsættes uddannelsestiden tilsvarende afrundet til hele måneder. Ved afkortning af uddannelsestiden forudsættes det, at skoleundervisningen afkortes således, at det tidsmæssige forhold mellem skoleundervisning og praktikuddannelse bevares. Stk. 3. Elever kan i øvrigt fritages for dele af uddannelsen efter hovedbekendtgørelsen og bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser m.v. (meritbekendtgørelsen).
Skoleundervisningen
Skoleundervisningen
(Stk. 3)
§ 9. Grundforløbet omfatter følgende områdefag, der er særlige for hovedforløbet: Målet er, at eleven kan overholde gældende regler om arbejdsmiljø og beskyttelsesforanstaltninger ved svejsning, termisk skæring og slibning samt autogensvejse stumpsømme i rør og studse på rør. Målet er, at eleven kan planlægge og udføre varme-, vand- og afløbstekniske installationer ud fra anvisninger, tekniske dokumentationsmaterialer og tegninger. Målet er, at eleven kan planlægge, fremstille og montere enkle tyndpladeemner ud fra tegninger, beregninger og modeller. Målet er, at eleven kan gøre rede for et simpelt ventilationsanlægs opbygning og virkemåde, komponenternes formål og placering samt foretage enkle målinger og indreguleringer. Målet er, at eleven kan anvende branchespecifikke værktøjer og maskiner efter gældende sikkerhedsregler og –anvisninger, herunder anvende personlige værnemidler korrekt.
- Svejsning og lodning, begynderniveau.
- Installation og montage, begynderniveau.
- Plade- og tagarbejde, begynderniveau.
- Ventilationsteknik, begynderniveau.
- Sikkerhed og arbejdsmiljø, begynderniveau. Stk. 2. De uddannelsesrettede områdefag, der er nævnt i stk. 1, varer i alt 8,5 uger. Stk. 3. For elever der har gennemført grundforløbet med uddannelsesrettede områdefag inden for træfagenes byggeuddannelse eller uddannelsen til smed, tilrettelægger skolen et forløb af højst 5 ugers varighed hvori indgår de områdefag som nævnt i stk. 1.
(Stk. 2)
§ 10. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende grundfag, jf. grundfagsbekendtgørelsen:
- Dansk F, 2 uger.
- Fremmedsprog F, 2 uger.
- Matematik F, 1 uge.
- Naturfag F, 2 uger.
- Miljø F, 1 uge
- Samfundsfag F, 1,5 uge, dog ikke for vvs-montør. Stk. 2. Det i stk. 1, nr. 3, nævnte grundfag påbegyndes i grundforløbet.
(Stk. 5)
§ 11. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende områdefag, dog jf. stk. 3, 4 og 5: Målet er, at eleven i henhold til gældende normer, standarder og arbejdsmiljøbestemmelser kan vælge materialer, fastsætte installationsprincipper, og planlægge arbejdsforløb, samt tildanne, montere, og funktionsafprøve rør- og energiinstallationer. Målet er, at eleven i henhold til gældende normer, standarder og arbejdsmiljøbestemmelser kan udføre og bedømme svejse-, skære- og loddeopgaver, som almindeligvis indgår i jobområdets fremstillings- og montageopgaver. Målet er, at eleven kan læse og forstå samt omsætte arbejdstegninger, diagrammer, normer og anden relevant papirbåret og elektronisk information til praktisk arbejde. Endvidere kan eleven udarbejde dokumentation i henhold til gældende standarder og kvalitetssikringssystemer for brancheområdet. Målet er, at eleven i henhold til gældende normer, standarder og arbejdsmiljøbestemmelser kan beregne, udfolde og bearbejde tyndplader samt udføre inddækningsopgaver i tyndplader, som indgår i bygningsdele. Målet er, at eleven kan redegøre for anvendte materialer i branchen, herunder materialers anvendelser og egenskaber. Målet er, at eleven kan overholde gældende regler og anvisninger om arbejdsmiljø ved udførelse af arbejdsprocesser og ved brug af branchespecifikke maskiner og værktøjer. Målet er, at eleven kan anvende informationsteknologiske værktøjer til eksempelvis at skrive, kommunikere, søge og udvælge informationer samt beregne og tegne opgaveløsninger som normalt indgår i jobområdet. Målet er, at eleven kan læse og tolke enkle eldiagrammer, foretage enkle eltekniske beregninger og målinger samt tilslutte relevante eltekniske komponenter til vvs-installationer.
- Installation og montage, rutineniveau.
- Svejsning og lodning, rutineniveau.
- Dokumentation og kvalitetssikring, rutineniveau.
- Plade og tagarbejde, rutineniveau.
- Materialer, rutineniveau.
- Sikkerhed og arbejdsmiljø, rutineniveau.
- Teknisk databehandling, rutineniveau.
- Styring og regulering, rutineniveau. Stk. 2. Undervisningen i områdefag i hovedforløbet varer i alt 12 uger, dog 7 uger for klima- og miljøtekniker og rustfast industriblikkenslager. Stk. 3. Specialet klima- og miljøtekniker er kun omfattet af de mål, som vedrører montering af energiinstallationer i stk. 1, nr. 1, udførelse af lodning i stk. 1, nr. 2, og beregning, udfoldning og bearbejdning af tyndplader i stk. 1, nr. 4. Stk. 4. Specialet rustfast industriblikkenslager er kun omfattet af de mål, som vedrører montering af rørinstallationer i stk. 1, nr. 1, og beregning, udfoldning og bearbejdning af tyndplader i stk. 1, nr. 4. Stk. 5. Specialet rustfast industriblikkenslager er ikke omfattet faget styring og regulering, jf. stk. 1, nr. 8.
(Stk. 2)
§ 12. Til specialet vvs-montør er knyttet følgende specialefag: Målet er, at eleven kan anvende kvalitetssikringssystemer og udarbejde dokumentation i forbin.delse med installation og servicering af energiinstallationer, herunder læse og forstå samt omsætte arbejdstegninger, diagrammer, normer og anden relevant papirbåret eller elektronisk information ved praktisk arbejde med opgaver som vvs-montør. Målet er, at eleven i henhold til gældende normer og standarder kan vælge materialer, fastsætte installationsprincipper, planlægge arbejdsforløb, udføre montage og tilhørende arbejdsdiscipliner, funktionsafprøve, indregulere og efterkontrollere brugsvands-, afløbs- og energiinstallationer. Målet er, at eleven under hensyn til energi-, miljø- og komfortmæssige krav kan beregne, dimensionere, demontere, montere, indregulere og fejlfinde på styre- og reguleringssystemer i energianlæg, herunder foretage målinger og fejlretninger på de elektriske systemer. Målet er, at eleven kan identificere samt forholde sig til arbejdsmiljøet inden for specialeområdet.
- Dokumentation og kvalitetssikring, vvs-montør, avanceret niveau.
- Installation og montage, vvs-montør, avanceret niveau.
- Styring og regulering, vvs-montør, avanceret niveau.
- Sikkerhed og arbejdsmiljø, vvs-montør, avanceret niveau. Stk. 2. Undervisningen i specialefag varer i alt 6 uger.
(Stk. 2)
§ 13. Til specialet vvs- og energimontør er knyttet følgende specialefag: Målet er, at eleven kan anvende kvalitetssikringssystemer og udarbejde dokumentation i forbindelse med planlægning, installation og servicering af energiinstallationer, herunder læse og forstå samt omsætte arbejdstegninger, diagrammer, normer og anden relevant papirbåret eller elektronisk information ved praktisk arbejde med brugsvands-, afløbs- og energiinstallationer og -anlæg. Målet er, at eleven i henhold til gældende normer og standarder kan beregne, dimensionere, vælge materialer, fastsætte installationsprincipper, planlægge arbejdsforløb, udføre montage og tilhørende arbejdsdiscipliner, funktionsafprøve, indregulere og efterkontrollere brugsvands-, afløbs- og energiinstallationer og -anlæg. Målet er, at eleven under hensyn til autorisationsbestemmelser og energi-, miljø- og komfortmæssige krav kan beregne, dimensionere, demontere, montere, indregulere, programmere og fejlrette på eltekniske komponenter og styre- og reguleringssystemer i vvs-installationer og energianlæg, herunder foretage målinger og fejlretninger på de elektriske systemer, samt udføre forbrændingstekniske målinger efter gældende normer og standarder. Målet er, at eleven kan anvende informationsteknologiske værktøjer ved løsning af opgaver inden for energiområdet, herunder eksempelvis til beregning, tegning, dokumentation, informationssøgning og kommunikation. Målet er, at eleven kan redegøre for samt identificere og forholde sig til arbejdsmiljøet inden for energiområdet.
- Dokumentation og kvalitetssikring, vvs- og energimontør, avanceret niveau.
- Installation og montage, vvs- og energimontør, avanceret niveau.
- Styring og regulering, vvs- og energimontør, avanceret niveau.
- Teknisk databehandling, vvs- og energimontør, avanceret niveau.
- Sikkerhed og arbejdsmiljø, vvs- og energimontør, avanceret niveau. Stk. 2. Undervisnin g en i specialefag varer i alt 10,5 uger.
(Stk. 2)
§ 14. Til specialet vvs-, tag- og facademontør er knyttet følgende specialefag: Målet er, at eleven kan anvende kvalitetssikringssystemer og udarbejde dokumentation i forbindelse med planlægning, montage og reparation af tag-, facade- og inddækningsopgaver, herunder læse og forstå samt omsætte arbejdstegninger, normer og anden relevant papirbåret eller elektronisk information ved praktisk arbejde med tag-, facade- og inddækningsopgaver. Målet er, at eleven i henhold til gældende standarder, anvisninger og faglig praksis kan planlægge og bearbejde tyndpladeemner samt udføre tag- og facadearbejde, inddækningsopgaver, renovering og reparation af tyndplader og metaldækkede tagflader og facader. Målet er, at eleven kan anvende informationsteknologiske værktøjer ved løsning af opgaver inden for tag- og facadeområdet, herunder eksempelvis til beregning, tegning, dokumentation, informationssøgning og kommunikation. Målet er, at eleven kan redegøre for samt identificere og forholde sig til arbejdsmiljøet inden for tag- og facadeområdet.
- Dokumentation og kvalitetssikring, vvs-, tag- og facademontør, avanceret niveau.
- Plade- og tagarbejde, vvs-, tag- og facademontør, avanceret niveau.
- Teknisk databehandling, vvs-, tag- og facademontør, avanceret niveau.
- Sikkerhed og arbejdsmiljø, vvs-, tag- og facademontør, avanceret niveau. Stk. 2. Undervisningen i specialefag varer i alt 10,5 uger.
(Stk. 3)
§ 15. Til specialet klima- og miljøtekniker er knyttet følgende specialefag: Målet er, at eleven kan anvende kvalitetssikringssystemer og udarbejde dokumentation i forbindelse med planlægning, installation og servicering af klima- og ventilationsanlæg, herunder læse og forstå samt omsætte arbejdstegninger, diagrammer, normer og anden relevant papirbåret eller elektronisk information ved praktisk arbejde med klima- og ventilationsanlæg. Målet er, at eleven under hensyn til autorisationsbestemmelser og energi-, miljø- og komfortmæssige krav kan montere, tilslutte og servicere elektrisk styrede komponenter samt motorer og regulerings- og overvågningssystemer i klima- og ventilationsanlæg, herunder foretage målinger og fejlretninger samt de for opgaverne relevante beregninger og dimensioneringer. Målet er, at eleven kan installere klima- og ventilationsanlæg. Endvidere kan eleven udføre serviceeftersyn, fejlrette mekaniske systemer og enkeltkomponenter, omgeare ventilatorer, udføre luft- og klimatekniske målinger, udskifte filtre og sliddele samt indregulere klima- og ventilationsanlæg i henhold til vejledninger og gældende normer og regler. Målet er, at eleven kan anvende informationsteknologiske værktøjer ved løsning af opgaver inden for klima- og ventilationsteknik, herunder eksempelvis til beregning, tegning, dokumentation, informationssøgning og kommunikation. Målet er, at eleven kan redegøre for samt identificere og forholde sig til arbejdsmiljøet inden for klima- og ventilationsområdet.
- Dokumentation og kvalitetssikring, klima- og miljøtekniker, avanceret niveau.
- Styring og regulering, klima- og miljøtekniker, avanceret niveau.
- Ventilationsteknik, klima- og miljøtekniker, avanceret niveau.
- Teknisk databehandling, klima- og miljøtekniker, avanceret niveau.
- Sikkerhed og arbejdsmiljø, klima- og miljøtekniker, avanceret niveau. Stk. 2. Undervisningen i specialefag varer i alt 15,5 uger. Stk. 3. Specialefag er opdelt i obligatoriske og valgbare emner som anvist i vejledningen til denne bekendtgørelse.
(Stk. 2)
§ 16. Til specialet rustfast industriblikkenslager er knyttet følgende specialefag: Målet er, at eleven i henhold til gældende standarder kan planlægge, udføre og bedømme skære- og svejseopgaver, som indgår i fremstillings- og montageopgaver inden for den rustfaste branches arbejdsområder. Målet er, at eleven kan anvende kvalitetssikringssystemer og udarbejde dokumentation i forbindelse med planlægning, fremstilling og montage af rustfaste emner og installationer, herunder læse og forstå samt omsætte arbejdstegninger, normer og anden relevant papirbåret eller elektronisk information til praktisk arbejde inden for den rustfaste branche. Målet er, at eleven i henhold til gældende standarder, normer og produkt- og kundespecifikke anvisninger kan planlægge, tildanne, fremstille, montere og efterbearbejde tanke og rør-, profil- og pladekonstruktioner i rustfaste materialer ved anvendelse af maskinelle og manuelle bearbejdningsmetoder. Målet er, at eleven kan anvende informationsteknologiske værktøjer ved løsning af opgaver inden for den rustfaste branche, herunder eksempelvis til beregning, tegning, dokumentation, informationssøgning og kommunikation. Målet er, at eleven kan redegøre for samt identificere og forholde sig til arbejdsmiljøet inden for den rustfaste branche.
- Svejsning og lodning, rustfast industriblikkenslager, avanceret niveau.
- Dokumentation og kvalitetssikring, rustfast industriblikkenslager, avanceret niveau.
- Rør-, profil- og pladearbejde, rustfast industriblikkenslager, avanceret niveau.
- Teknisk databehandling, rustfast industriblikkenslager, avanceret niveau.
- Sikkerhed og arbejdsmiljø, rustfast industriblikkenslager, avanceret niveau. Stk. 2. Undervisningen i specialefag varer i alt 15,5 uger.
(Stk. 2)
§ 17. Undervisningen i hovedforløbet omfatter valgfri specialefag. Valgfri specialefag har følgende overordnede mål og rammer:
- Målet er, at eleven har færdigheder i en særlig faglig disciplin i tilknytning til uddannelsens obligatoriske fag eller særligt vidtgående kvalifikationer på et af uddannelsens fagområder.
- Valgfri specialefag varer 6 uger, for specialet vvs-montør dog 2 uger. Stk. 2. Eleven og virksomheden vælger, jf. hovedbekendtgørelsen, specialefag efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen.
(Stk. 2)
§ 18. Undervisningen i hovedforløbet omfatter valgfag. Stk. 2. Valgfag varer i alt 2 uger. Praktikuddannelsen
(Stk. 5)
§ 19. Praktikvirksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål. Praktikuddannelsen skal give eleven praktisk oplæring i de relevante faglige og tekniske arbejdsopgaver inden for vvs-teknisk installation, blikkenslagerarbejde og service med vægt på arbejdsopgaverne inden for det valgte speciale. Stk. 2. Uddannelsen i praktikvirksomheden tilrettelægges således, at eleven fortrinsvis beskæftiges med og opnår færdigheder i de arbejdsdiscipliner, der er gennemgået i den eller de forudgående skoleperioder. Stk. 3. I praktikuddannelsen skal eleven beskæftiges med de i erhvervet forekommende arbejdsmetoder, discipliner og værktøjer ved arbejdsopgaver af stigende sværhedsgrad og med stigende grad af selvstændighed. Der skal opnås rutine, således at eleven efter endt uddannelse kan påtage sig at udføre korrekt arbejde i henhold til normer, standarder og anerkendt praksis . Stk. 4. Virksomheden skal i samarbejde med eleven fastsætte en plan for praktikuddannelsen. Stk. 5. Virksomheden foretager sammen med eleven en løbende evaluering af praktikuddannelsen. Resultaterne af evalueringen overføres til den praktikerklæring, der sendes til skolen umiddelbart forud for elevens næste skoleperiode.
(Stk. 6)
§ 20. Målene med praktikuddannelsen er, at eleven gennem praktisk udførelse af de for uddannelsen og specialet relevante praktiske arbejdsopgaver opnår faglig, teknisk erfaring og stigende kompetence, således at eleven:
- på rutineniveau kan udføre mindre komplicerede arbejdsopgaver og arbejdsdiscipliner, som forekommer i uddannelsen og i specialet, og
- på avanceret niveau selvstændigt kan udføre de arbejdsopgaver, som forekommer inden for specialet. Stk. 2. Elever i specialet vvs-montør arbejder i praktikuddannelsen overvejende med opgaver inden for almindeligt tagarbejde og tilhørende pladearbejde, installationer i boliger og ejendomme, gasinstallationer, sanitære installationer, fyrede- og ufyrede varmeinstallationer under 135 kW, samt med renoverering, servicering og udskiftning af tilhørende apparater, komponenter og armaturer. Stk. 3. Elever i specialet vvs- og energimontør arbejder i praktikuddannelsen udover de i stk. 2 nævnte opgaver overvejende med opgaver ved fejlfinding, udskiftning, indregulering og service på systemer, komponenter, og energianlæg samt med målinger og analyser og vejledning af brugere af energitekniske anlæg og installationer. Stk. 4. Elever i specialet vvs-, tag- og facademontør arbejder i praktikuddannelsen udover de i stk. 2 nævnte opgaver overvejende med opgaver ved tag- og facadedækning i tyndplade og skiffer, inddækninger i forbindelse med tagfladers og facaders gennembrud og afslutninger, montering af tagrender og nedløb, samt med renovering og reparation af tagflader og tilhørende bygningsdele beklædt med tyndplader og skiffer. Stk. 5. Elever i specialet klima- og miljøtekniker arbejder i praktikuddannelsen overvejende med opgaver ved idriftsættelse, indregulering, montage, fejlfinding og service på klima- og ventilationsanlæg samt med dimensionering af klimaanlæg og relevante målinger og analyser af klimaforhold samt vejledning af brugere. Stk. 6. Elever i specialet rustfast industriblikkenslager arbejder i praktikuddannelsen med opgaver ved fremstilling, montage, og servicering af rustfaste installationer og procesanlæg samt med pladebearbejdnings- og svejsetekniske opgaver ved arbejde med rustfaste materialer. Uddannelsesbog m.v.
§ 21. De skolevejledninger, som skolen skal udstede efter de enkelte skoleophold, og de praktikerklæringer, som virksomheden skal udstede efter de enkelte praktikophold, skal indgå i elevens uddannelsesbog, jf. hovedbekendtgørelsen.
Karaktergivning
Karaktergivning
(Stk. 2)
§ 22. Bekendtgørelsen om karakterskala anvendes. 13-skalaen anvendes, medmindre andet fremgår af reglerne om det pågældende fag. Stk. 2. Karakteren ved svendeprøven udtrykkes i svendebrevet ved en af de betegnelser uden tal, som er angivet i nedenstående skala: Skolens bedømmelse
- Under 6: Ikke bestået.
- 6,0 - 8,9: Bestået.
- 9,0 -10,9: Veludført.
- 11,0-13: Særdeles veludført.
(Stk. 4)
§ 23. Bedømmelse af grundfag følger reglerne herom, jf. grundfagsbekendtgørelsen . Stk. 2. Bedømmelse af valgfag følger reglerne for de pågældende fag, jf. hovedbekendtgørelsen. Stk. 3. Ved afslutningen af et områdefag eller specialefag gives en afsluttende karakter. Hvis faget afsluttes med eksamen, er den afsluttende karakter eksamenskarakteren; ellers er det en standpunktskarakter. Stk. 4. Skolen giver ved afslutningen af den sidste skoleperiode en samlet standpunktskarakter i forhold til målene for undervisningen. Karakteren gives på grundlag af en samlet bedømmelse af elevens faglige præstation i alle hovedforløbets grundfag, områdefag og specialefag, herunder de valgfri specialefag. Afsluttende prøver (eksamen) m.v.
(Stk. 2)
§ 24. Den afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve, finder sted i den sidste skoleperiode. Bekendtgørelse om eksamensordning ved erhvervsskolerne m.v. (eksamensbekendtgørelsen) finder anvendelse. Eksamen består af en skriftlig prøve, et projekt og en mundtlig prøve. Stk. 2. Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Elevernes løsning af opgaverne bedømmes af en lærer udpeget af skolen og 2 censorer udpeget af det faglige udvalg.
(Stk. 3)
§ 25. Den skriftlige prøve varer to klokketimer og består af opgaver inden for grundfag, områdefag og specialefag fra hele skoleuddannelsen. Stk. 2. Projektet varer 1,5 uge og udføres inden for områdefag, bundne specialefag og valgfri specialefag som led i undervisningen i slutningen af den sidste skoleperiode i hovedforløbet. Projektet tager udgangspunkt i en opgave, hvorefter eleven skal planlægge, beregne, tegne, udføre, værdisætte og dokumentere de udførte processer og produkter. Stk. 3. Den mundtlige prøve varer 15 minutter og omfatter elevens redegørelse for planlægning og udførelse af projektet samt for de udførte processers og produkters funktion.
(Stk. 2)
§ 26. Der gives en karakter for hver prøve. Resultatet af eksamen (svendeprøven) beregnes som et vægtet gennemsnit, hvori de enkelte karakterer indgår med følgende vægt:
- Den skriftlige prøve: 20%.
- Projektet: 70%.
- Den mundtlige prøve: 10%. Stk. 2. Eleven har bestået, når det vægtede gennemsnit uden afrunding er mindst 6. Resultatet af den afsluttende eksamen (svendeprøven) udtrykkes i svendebrevet ved en af de betegnelser uden tal, som er angivet i § 22. Sygeeksamen og ny eksamen (eller prøve)
§ 27. Sygeeksamen og ny eksamen (omprøve) følger eksamensbekendtgørelsen. Skolebevis og afsluttende praktikerklæring
§ 28. Skolebevis udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skoleundervisningen er gennemført, den samlede karakter for skoleundervisningen, jf. § 23, stk. 4, er mindst 6, og svendeprøven er bestået, jf. § 26, stk. 2.
§ 29. Praktikvirksomheden udsteder afsluttende praktikerklæring, når praktiktiden i virksomheden er afsluttet, jf. hovedbekendtgørelsen. Uddannelsesbevis
(Stk. 2)
§ 30. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis (svendebrev) til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen og det valgte speciale, jf. § 1. Stk. 2. Uddannelsesbeviset udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skolebevis er udstedt, jf. § 28, og den afsluttende praktikerklæring for praktikuddannelsen er udstedt, jf. § 29.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
(Stk. 3)
§ 31. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 319 af den 9. maj 2001 om vvs-uddannelsen, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Skolen fastsætter efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter tidligere regler.
Undervisningsministeriet, den 10. december 2004, den 10. december 2004 /P.M.V.Uffe Toudal PedersenStyrelseschef Finn Møller Larsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2004
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2004