TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uddannelsen til maskinsnedker, trædrejer og produktionsassistent

DanmarkBekendtgørelse2004

BEK nr 1235 af 10/12/2004 I medfør af § 4, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, fastsættes:

Uddannelsen

Uddannelsen

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence inden for et af følgende specialer:

  1. Maskinsnedker.
  2. Trædrejer.
  3. Produktionsassistent, døre og vinduer, der er et trin i specialet maskinsnedker.
  4. Produktionsassistent, massivtræsmøbel, der er et trin i specialet maskinsnedker.
  5. Produktionsassistent, plademøbel, der er et trin i specialet maskinsnedker. Stk. 2. Specialet vælges ved indgåelse af uddannelsesaftale eller ved optagelse i skolepraktik. Uddannelsens mål
§ 2

(Stk. 7)

§ 2. Uddannelsens mål er, at den uddannede selvstændigt kan udføre maskinelle træindustrielle og teknisk faglige arbejdsfunktioner. Stk. 2. Inden for specialet maskinsnedker skal den uddannede kunne:

  1. opstille, betjene og vedligeholde almindeligt forekommende standardmaskiner og hel- og halvautomatiske specialmaskiner samt programmere, opstille og betjene NC- og CNC-styrede træbearbejdningsmaskiner,
  2. opstille, betjene og bearbejde på gennemløbsanlæg og –maskiner,
  3. udføre industriel overfladebehandling, limning og finering,
  4. beregne skæredata og fremføringshastigheder med henblik på optimal bearbejdningsteknik, grundlæggende værkstedspraksis, sikkerhed og miljø, og
  5. vurdere og anvende skærende værktøjer i forhold til gældende maskin- og værktøjsstandarder fra Dansk Standard. Stk. 3. Inden for specialet trædrejer skal den uddannede kunne:
  6. opstille, betjene og vedligeholde almindeligt forekommende standardmaskiner og hel- og halvautomatiske specialmaskiner,
  7. opstille, betjene og vedligeholde hel- og halvautomatiske samt CNC-styrede drejebænke,
  8. slibe, anvende og vedligeholde værktøjer til manuel og maskinel bearbejdning,
  9. foretage pudsning, limning og overfladebehandling,
  10. fremstille mastere og skabeloner til hel- og halvautomatiske drejebænke, og
  11. vurdere og anvende skærende værktøjer i forhold til gældende maskin- og værktøjsstandarder fra Dansk Standard. Stk. 4. Inden for specialet produktionsassistent, døre og vinduer skal eleven:
  12. kunne opstille, betjene og vedligeholde standardmaskiner og specialmaskiner til dør- og vinduesproduktion under hensyn til god værkstedspraksis,
  13. have kendskab til industriel træbeskyttelse, overfladebehandling, limning og laminering,
  14. kunne anvende skærende værktøjer efter gældende maskin- og værktøjsstandarder fra Dansk Standard, og
  15. kunne tilrettelægge og udføre industriel bearbejdning i en vindues- og dørproduktion. Stk. 5. Inden for specialet produktionsassistent, massivtræsmøbel skal eleven:
  16. kunne opstille, betjene og vedligeholde standardmaskiner og specialmaskiner til massivtræsproduktion under hensyn til god værkstedspraksis,
  17. have kendskab til industriel overfladebehandling, limning og laminering,
  18. kunne anvende skærende værktøjer efter gældende maskin- og værktøjsstandarder fra Dansk Standard, og
  19. kunne tilrettelægge og udføre industriel bearbejdning og samlinger i en massivtræsproduktion. Stk. 6. Inden for specialet produktionsassistent, plademøbel skal eleven:
  20. kunne opstille, betjene og vedligeholde standardmaskiner og specialmaskiner til pladeproduktion under hensyn til god værkstedspraksis,
  21. have kendskab til industriel overfladebehandling, limning og finering,
  22. kunne anvende skærende værktøjer efter gældende maskin- og værktøjsstandarder fra Dansk Standard, og
  23. kunne tilrettelægge og udføre industrielle samlinger inden for korpus- og plademøbelproduktion. Stk. 7. Den uddannede skal have tilstrækkelige teknisk faglige, almene og personlige kompetencer og konkret viden til selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne vurdere, planlægge og gennemføre almindeligt forekommende arbejdsopgaver inden for erhvervet, herunder kunne foretage dokumentation og informationssøgning ved brug af informationsteknologi. Den uddannede skal have bred indsigt i efter- og videreuddannelsesforhold og skal have forståelse af læring som en livslang proces.
§ 2

(Stk. 8)

Stk. 8. Uddannelsen tilrettelægges således, at den uddannede opnår forståelse af arbejdsmiljø og miljøbeskyttelse samt kendskab til reglerne herom.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Uddannelsen er henført til den erhvervsfaglige fællesindgang Bygge og anlæg, jf. § 14, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Stk. 2. Det faglige udvalg for uddannelsen er Træindustriens Uddannelsesudvalg.

§ 4

(Stk. 5)

§ 4. Uddannelsen varer for specialerne maskinsnedker og trædrejer mindst 3 år og 6 måneder og højst 3 år og 9 måneder, jf. dog stk. 5, og afsluttes med svendeprøve, jf. § 28. Uddannelsen varer for specialerne produktionsassistent, døre og vinduer, produktionsassistent, massivtræsmøbel og produktionsassistent, plademøbel 2 år, jf. dog stk. 5. Eleven kan indlede uddannelsen med grundforløbet eller i praktikvirksomhed. Stk. 2. Uddannelsen omfatter et obligatorisk grundforløb på 20 uger, jf. bekendtgørelse om grundforløb i erhvervsuddannelserne (grundforløbsbekendtgørelsen), og et obligatorisk hovedforløb, der omfatter praktikuddannelse og for specialerne maskinsnedker og trædrejer 30 ugers obligatorisk skoleundervisning og for specialerne produktionsassistent, døre og vinduer, produktionsassistent, massivtræsmøbel og produktionsassistent, plademøbel 16 ugers obligatorisk skoleundervisning. Stk. 3. Skoleundervisningen i hovedforløbet er for specialerne maskinsnedker og trædrejer opbygget af 6 skoleperioder på hver 5 uger og for specialerne produktionsassistent, døre og vinduer, produktionsassistent, massivtræsmøbel og produktionsassistent, plademøbel af skoleperioder på henholdsvis 6, 5 og 5, jf. dog stk. 4, der omfatter grundfag, områdefag, bundne og valgfrie specialefag samt valgfag. Der dog ikke bundne specialefag i specialet efter § 1, stk. 1, nr. 5 Stk. 4. Eleven skal have mulighed for valgfri undervisning i grundforløbet, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen). Hovedforløbet kan suppleres med valgfri undervisning (påbygning), jf. hovedbekendtgørelsen og erhvervsuddannelseslovens § 24, stk. 4. Stk. 5. Varigheden og strukturen efter stk. 1 - 4 kan fraviges ved voksenuddannelsesforløb, jf. § 6 og ved merit, jf. § 8.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Det er en betingelse for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, at eleven har gennemført grundforløbet, jf. hovedbekendtgørelsens regler om udstedelse af grundforløbsbevis. Stk. 2. Eleven skal tillige have opnået en karakter på mindst 6 i grundforløbets afslutningsprojekt. Voksenuddannelsesforløb

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Voksne med tilstrækkelig, relevant erhvervserfaring kan indgå uddannelsesaftale med afkortning af uddannelsestiden med den tid, der fremgår af vejledningen til bekendtgørelsen. Det faglige udvalg træffer afgørelse efter at have indhentet udtalelse fra skolen. Stk. 2. Det faglige udvalg kan i særlige tilfælde efter samråd med den eventuelle praktikvirksomhed dispensere fra kravet til erhvervserfaring efter stk. 1. Stk. 3. Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med de fastsatte mål.

§ 7

§ 7. De i § 6 nævnte forløb kan indledes med et supplerende kursus efter erhvervsuddannelseslovens § 16 på indtil 20 uger, der har til formål, at eleven på grundlag af forudgående uddannelse og erhvervserfaring opnår kvalifikationer mindst svarende til grundforløbet. Skolen kan i forbindelse hermed foretage afklaring af elevens praktiske og teoretiske kvalifikationer med henblik på afgørelse om merit i uddannelsesforløbet i et forløb på indtil 2 uger, jf. hovedbekendtgørelsen. Suppleringskurset og afklaringen kan gennemføres uden uddannelsesaftale. Fritagelse for dele af uddannelsen

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Elever kan fritages for dele af uddannelsen, jf. hovedbekendtgørelsen og bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser mv. (meritbekendtgørelsen), og efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen. Stk. 2. Elever med gymnasial eksamen kan gennemføre et afkortet uddannelsesforløb i specialerne maskinsnedker og trædrejer på 2 år og 6 – 9 måneder, jf. vejledningen til bekendtgørelsen.

Skoleundervisningen

Skoleundervisningen

§ 9

(Stk. 3)

§ 9. Grundforløbet omfatter følgende områdefag, der er særlige for uddannelsen: Eleven skal kunne udvælge massivt træ inden for almindeligt forekommende træsorter og have kendskab til udvælgelse af pladematerialer. Eleven skal have kendskab til trætørring og principper for overfladebehandling. Eleven skal kunne anvende de bearbejdningsteknikker, der anvendes inden for erhvervet. Eleven skal herunder kunne udføre enkle samlinger til møbel- og bygningskomponenter og kunne udvælge finer og udføre finersamlinger. Eleven skal kende og kunne overholde gældende miljø- og sikkerhedsregler ved bearbejdning af materialer, herunder overfladebehandling. Eleven skal have kendskab til dokumentation fra ide til færdigt produkt i form af tegninger, skitser og dokumentationsmateriale udført på PC vedrørende processer og produkter til møbel- og træbranchen. Eleven skal kunne opstille, vedligeholde og betjene almindeligt forekommende håndværktøjer, elhåndværktøjer og stationære maskiner inden for træ- og møbelindustrien. Eleven skal kunne redegøre for værktøjsgeometri, bearbejdningsdata og slibematerialer. Eleven skal kende koordinatsystemets opbygning og skal kunne anvende ISO-koder. Eleven skal kunne fremstille enkle CNC-programmer. Eleven skal have grundlæggende kendskab til CNC-maskiners opbygning.

  1. Materialelære og -forståelse, snedkeruddannelserne, begynderniveau.
  2. Konstruktion og fremstilling , snedkeruddannelserne, begynderniveau .
  3. Dokumentation, snedkeruddannelserne, begynderniveau .
  4. Værktøjs- og maskinlære , snedkeruddannelserne, begynderniveau .
  5. CNC-teknik, begynderniveau.
  6. Grundfaget Stil, form og farve, 1 uge, jf. bekendtgørelse om grundfag i erhvervsuddannelserne (grundfagsbekendtgørelsen). Stk. 2. Undervisningen i de områdefag i grundforløbet, der er nævnt i stk. 1, varer i alt 8,5 uge. Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2, tilrettelægger skolen forløb for undervisningen efter stk. 1, og grundforløbsbekendtgørelsen, så den kan gennemføres på højst 5 uger for elever, der har gennemført grundforløbsundervisning med henblik på at gennemføre hovedforløb i uddannelsesfamilien Anlæg, byggeri og installation i fællesindgangen Bygge og anlæg. Skolen opretter tillige et tilsvarende undervisningsforløb, der kan gennemføres på højst 10 uger for elever, der har gennemført grundforløbet i en enkeltstående uddannelse i indgangen.
§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende grundfag:

  1. Matematik, niveau F, 1 uge, dog ikke for specialerne produktionsassistent, døre og vinduer, produktionsassistent, massivtræsmøbel og produktionsassistent, plademøbel.
  2. Fremmedsprog, niveau F, 2 uger, dog ikke for specialerne produktionsassistent, døre og vinduer, produktionsassistent, massivtræsmøbel og produktionsassistent, plademøbel.
  3. Stil, form og farve, 1,5 uge, for specialet produktionsassistent, plademøbel dog 1 uge.
  4. Informationsteknologi, niveau F, 1 uge.
  5. Materialeforståelse, 1 uge.
  6. Produktudvikling, produktion og service, 3 uger, for specialerne produktionsassistent, døre og vinduer og produktionsassistent, plademøbel dog 2 uger. Stk. 2. De i stk. 1, nr. 1, 3, og 4, nævnte grundfag påbegyndes i grundforløbet.
§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Undervisningen i hovedforløbet bortset fra specialerne produktionsassistent, døre og vinduer og produktionsassistent, massivtræsmøbel omfatter følgende områdefag: a) Eleven skal kunne udføre manuelle og maskinelle arbejdsoperationer i industriel plademøbelproduktion inden for produktkategorierne plade- og korpuselementer, inventar, køkkenelementer og øvrige finerede emner. b) Eleven skal kunne vælge maskiner, værktøj, materialer og bearbejdningsformer, der knytter sig til produktionsformen. c) Eleven skal selvstændigt og i samarbejde med andre kunne løse problemer knyttet til produktionsformer. d) Eleven skal kunne planlægge og dokumentere emner i relation til produktionsformen.

  1. Industriel plademøbel, rutineniveau, dog begynderniveau for specialet produktionsassistent, plademøbel. Stk. 2. Undervisningen i områdefag i hovedforløbet varer i alt 4,5 uger, dog 2,8 uger for specialet produktionsassistent, plademøbel. Specialerne produktionsassistent, døre og vinduer og produktionsassistent, massivtræsmøbel omfatter ikke områdefag i hovedforløbet.
§ 12

(Stk. 2)

§ 12. Til specialet maskinsnedker er knyttet følgende bundne specialefag: a) Eleven skal selvstændigt kunne udføre maskinelle og håndværksmæssige arbejdsoperationer i en produktion af vinduer og døre inden for produktkategorierne vinduer og døre. b) Eleven skal selvstændigt kunne planlægge og dokumentere samtlige arbejdsprocesser i en produktionsopgave. c) Eleven skal kunne vælge maskiner, værktøjer, bearbejdningsformer og materialer knyttet til håndværksmæssig og industriel fremstilling af vinduer og døre. d) Eleven skal selvstændigt og i samarbejde med andre kunne redegøre for problemstillinger og anvise løsninger, knyttet til produktionsformen. e) Eleven skal kunne redegøre for uddannelsesforhold i forlængelse af uddannelsen og meritmuligheder i nært beslægtede specialer. a) Eleven skal kunne udføre maskinelle og håndværksmæssige arbejdsoperationer i en produktion af siddemøbler. Industriel fremstilling af siddemøbel dækker produktkategorierne modelarbejde, siddemøbel og møbler til polstring. b) Eleven skal kunne vælge maskiner, værktøjer, bearbejdningsform og materialer knyttet til fremstilling af siddemøbler. c) Eleven skal selvstændigt og i samarbejde med andre kunne løse problemer knyttet til skitsering, dokumentation og planlægning af produktion af et siddemøbel. a) Eleven skal selvstændigt kunne udføre møbel- og bygningskomponenter, herunder selvstændigt kunne vurdere og planlægge samtlige arbejdsprocesser i produktionen. I forbindelse med planlægningen skal eleven kunne inddrage teoretiske og faglige forhold fra hele uddannelsen. b) Eleven skal kunne redegøre for uddannelsesforhold i forlængelse af uddannelsen og meritmuligheder i nært beslægtede specialer.

  1. Industriel og håndværksmæssig fremstilling af vinduer og døre, avanceret niveau.
  2. Siddemøbel , rutineniveau.
  3. Industriel møbel- og bygningskomponenter, avanceret niveau. Stk. 2. Undervisningen i de i stk. 1 nævnte specialefag varer i alt 7,4 uger.
§ 13

(Stk. 2)

§ 13. Til specialet trædrejer er knyttet følgende bundne specialefag: a) Eleven skal kunne arbejde med industriel trædrejning, herunder grundformer, konstruktion, tegneregler og afbildning af drejede emner samt grundformernes sammensætning. b) Eleven skal kunne slibe, anvende og vedligeholde værktøjer beregnet til manuel og maskinel bearbejdning i manuelle og hel- og halvautomatiske drejebænke. c) Eleven skal have et godt kendskab til de værktøjsvinkler, skæreteknikker, pudseteknikker og efterbehandlingsteknikker, der anvendes til drejede emner. d) Eleven skal kunne fremstille mastere og skabeloner til de stillede opgaver og forstå de styringstekniske funktioner. e) Eleven skal kunne fremstille møbelkomponenter og andre former for industrielt drejede trævarer i hårde og bløde træsorter under iagttagelse af gældende sikkerhedsforskrifter. a) Eleven skal kunne udføre enkle discipliner i langs- og kantdrejning på hånddrejebænk med hovedvægt på valg af værktøj, skæreteknik, vinkler, pudsning og sikkerhed. b) Eleven skal kende centrifugalkraftens betydning for sikkerheden ved hånddrejning og have kendskab til tilbehør til hånddrejebænke. a) Eleven skal selvstændigt kunne udføre industrielle og hånddrejede emner, herunder udvælge og slibe værktøjer og selvstændigt vurdere og planlægge samtlige arbejdsprocesser i produktionen. b) I forbindelse med planlægningen skal eleven kunne inddrage teoretiske og faglige forhold fra hele uddannelsen. c) Eleven skal kunne redegøre for uddannelsesforhold i forlængelse af uddannelsen og meritmuligheder i nært beslægtede specialer.

  1. Industriel trædrejning, rutineniveau.
  2. Hånddrejning, rutineniveau.
  3. Industriel og håndværksmæssig bearbejdning, avanceret niveau. Stk. 2. Undervisningen i de i stk. 1 nævnte specialefag varer i alt 7,4 uger.
§ 14

(Stk. 2)

§ 14. Til specialet produktionsassistent, døre og vinduer er knyttet følgende bundne specialefag:

  1. Industriel og håndværksmæssig fremstilling af vinduer og døre, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, begynderniveau. Stk. 2. Undervisningen i det i stk. 1 nævnte specialefag varer 2,3 uger.
§ 15

(Stk. 2)

§ 15. Til specialet produktionsassistent, massivtræsmøbel er knyttet følgende bundne specialefag:

  1. Siddemøbel , jf. § 12, stk. 1, nr. 2, begynderniveau. Stk. 2. Undervisningen i det i stk. 1 nævnte specialefag varer 1,3 uge.
§ 16

(Stk. 3)

§ 16. Undervisningen i hovedforløbet omfatter desuden valgfri specialefag. Valgfri specialefag har følgende overordnede mål og rammer:

  1. Målet er, at eleven har færdigheder i en særlig faglig disciplin i tilknytning til uddannelsens obligatoriske fag eller særligt vidtgående kvalifikationer på et af uddannelsens fagområder.
  2. Valgfri specialefag varer 3,6 uger for specialerne maskinsnedker og trædrejer og 7,2 uger for specialerne produktionsassistent, døre og vinduer, produktionsassistent, massivtræsmøbel og produktionsassistent, plademøbel. Stk. 2. Eleven og virksomheden vælger, jf. hovedbekendtgørelsen, specialefag efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen. Stk. 3. Skolen fastsætter en frist for valg og omvalg af specialefag, jf. hovedbekendtgørelsen.
§ 17

(Stk. 2)

§ 17. Undervisningen i hovedforløbet omfatter endvidere valgfag. Undervisningen følger reglerne for valgfag, jf. hovedbekendtgørelsen. Stk. 2. Valgfag varer i alt 5 uger for specialerne maskinsnedker og trædrejer og 1 uge for specialerne produktionsassistent, døre og vinduer, produktionsassistent, massivtræsmøbel og produktionsassistent, plademøbel. Praktikuddannelsen

§ 18

(Stk. 2)

§ 18. I praktikuddannelsen skal eleven beskæftiges med varierende arbejdsopgaver således, at der gives oplæring i alle arbejdsdiscipliner, jf. vejledningen til bekendtgørelsen, og således, at praktikuddannelsen sammen med skoleuddannelsen fører til, at eleven kan nå uddannelsens samlede mål, jf. § 2. Stk. 2. Praktikuddannelsen omfatter følgende arbejdsområder og funktioner:

  1. klargøring og betjening af enkeltstående træbearbejdningsmaskiner og maskingader,
  2. udvælgelse og bearbejdning af træ- og pladematerialer,
  3. omsættelse af teknisk dokumentation til møbel- eller bygningsdele, og
  4. produktions- og kvalitetskontrol.
§ 19

(Stk. 3)

§ 19. Målet med praktikuddannelsen inden for specialet maskinsnedker er, at eleven på rutineniveau kan:

  1. læse og anvende konstruktionstegninger, og
  2. slibe og anvende løse og faste værktøjer. Stk. 2. Eleven skal på avanceret niveau kunne:
  3. opstille, betjene og vedligeholde standardmaskiner,
  4. opstille, betjene og vedligeholde hel- og halvautomatiske specialmaskiner,
  5. vælge og udføre egnede samlingsmetoder i massivt træ og pladematerialer,
  6. anvende faste værktøjer til bearbejdning af massivt træ og pladematerialer,
  7. planlægge, udføre og dokumentere produktionsopgaver i relation til træ- og pladeproduktion, og
  8. overholde og anvende gældende miljøkrav og sikkerhedsregler vedrørende udstyr, værktøj, maskiner, personlig sikkerhed og god værkstedspraksis. Stk. 3. Målet er yderligere, at eleven kan samarbejde med andre faggrupper og tilegne sig ny viden inden for uddannelsesområdet og kan udarbejde en personlig uddannelsesplan i et flerårigt perspektiv, jf. § 2, stk. 7.
§ 20

(Stk. 3)

§ 20. Målet med praktikuddannelsen inden for specialet trædrejer er, at eleven på rutineniveau kan:

  1. læse og anvende konstruktionstegninger, og
  2. fremstille og anvende mastere og skabeloner til dreje- og fræseopgaver. Stk. 2. Eleven skal på avanceret niveau kunne:
  3. foretage kopidrejning, kantdrejning og hånddrejning,
  4. slibe og anvende form- og stikværktøjer,
  5. foretage pudsning og overfladebehandling af drejede emner,
  6. planlægge, udføre og dokumentere produktionsopgaver i relation til trædrejervirksomhed, og
  7. overholde og anvende gældende miljøkrav og sikkerhedsregler vedrørende udstyr, værktøj, maskiner, personlig sikkerhed og god værkstedspraksis . Stk. 3. Målet er yderligere, at eleven kan samarbejde med andre faggrupper og tilegne sig ny viden inden for uddannelsesområdet og kan udarbejde en personlig uddannelsesplan i et flerårigt perspektiv, jf. § 2, stk. 7.
§ 21

(Stk. 3)

§ 21. Målet med praktikuddannelsen inden for specialet produktionsassistent, døre og vinduer er, at eleven på rutineniveau kan:

  1. læse og anvende konstruktionstegninger,
  2. udføre industriel overfladebehandling af døre og vinduer, og
  3. udføre lim- og lamineringsopgaver til døre og vinduer. Stk. 2. Eleven skal på avanceret niveau kunne:
  4. opstille og betjene standardmaskiner og specialmaskiner til dør- og vinduesproduktion,
  5. anvende og vedligeholde faste værktøjer og systemværktøjer til maskinel bearbejdning af døre og vinduer,
  6. udføre industriel bearbejdning og samlinger af vinduer og døre, og
  7. overholde og anvende gældende miljøkrav og sikkerhedsregler ved anvendelse af udstyr, værktøj, maskiner, personlig sikkerhed og god værkstedspraksis. Stk. 3. Målet er yderligere, at eleven kan samarbejde med andre faggrupper og tilegne sig ny viden inden for uddannelsesområdet og kan udarbejde en personlig uddannelsesplan i et flerårigt perspektiv, jf. § 2, stk. 7.
§ 22

(Stk. 3)

§ 22. Målet med praktikuddannelsen inden for specialet produktionsassistent, massivtræsmøbel er, at eleven på rutineniveau kan:

  1. læse og anvende konstruktionstegninger,
  2. udføre industriel overfladebehandling af møbler i massivtræ, og
  3. udføre limopgaver til møbler i massivtræ. Stk. 2. Eleven skal på avanceret niveau kunne:
  4. opstille og betjene standardmaskiner og specialmaskiner til møbelproduktion i massivtræ,
  5. anvende og vedligeholde faste værktøjer og systemværktøjer til bearbejdning af møbelemner i massivtræ,
  6. udføre industriel bearbejdning og samlinger af møbelemner i massivtræ, og
  7. overholde og anvende gældende miljøkrav og sikkerhedsregler ved anvendelse af udstyr, værktøj, maskiner, personlig sikkerhed og god værkstedspraksis. Stk. 3. Målet er yderligere, at eleven kan samarbejde med andre faggrupper og tilegne sig ny viden inden for uddannelsesområdet og kan udarbejde en personlig uddannelsesplan i et flerårigt perspektiv, jf. § 2, stk. 7.
§ 23

(Stk. 3)

§ 23. Målet med praktikuddannelsen inden for specialet produktionsassistent, plademøbel er, at eleven på rutineniveau kan:

  1. læse og anvende konstruktionstegninger,
  2. udføre industriel overfladebehandling af plademøbler, og
  3. udføre limopgaver til plademøbler. Stk. 2. Eleven skal på avanceret niveau kunne:
  4. opstille og betjene standardmaskiner og specialmaskiner til plademøbelproduktion,
  5. anvende faste værktøjer og systemværktøjer til bearbejdning af møbelemner i pladematerialer,
  6. udføre industriel bearbejdning og samlinger af korpus- og plademøbler, og
  7. overholde og anvende gældende miljøkrav og sikkerhedsregler ved anvendelse af udstyr, værktøj, maskiner, personlig sikkerhed og god værkstedspraksis. Stk. 3. Målet er yderligere, at eleven kan samarbejde med andre faggrupper og tilegne sig ny viden inden for uddannelsesområdet og kan udarbejde en personlig uddannelsesplan i et flerårigt perspektiv, jf. § 2, stk. 7.
§ 24

§ 24. I praktikuddannelsen i voksenuddannelsesforløbet tages udgangspunkt i elevens forudgående erhvervserfaring, idet praktikuddannelsen især tager sigte på at træne eleven i manglende praktikfærdigheder. Uddannelsesbog mv.

§ 25

§ 25. De skolevejledninger, som skolen skal udstede efter de enkelte skoleophold, og de praktikerklæringer, som virksomheden skal udstede efter de enkelte praktikophold, skal indgå i elevens uddannelsesbog, jf. hovedbekendtgørelsen.

Karaktergivning

Karaktergivning

§ 26

(Stk. 2)

§ 26. Ved karaktergivning i grundfag, områdefag og specialefag anvendes 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Stk. 2. Det samlede eksamensresultat ved svendeprøven udtrykkes ved en gennemsnitskarakter og en af de betegnelser, som er angivet i nedenstående skala: Skolens bedømmelse

§ 27

(Stk. 3)

§ 27. Bedømmelse af grundfag følger reglerne herom, jf. grundfagsbekendtgørelsen . Stk. 2. Bedømmelse af valgfag følger reglerne for de pågældende fag, jf. hovedbekendtgørelsen. Stk. 3. Ved afslutningen af et områdefag eller specialefag gives en afsluttende karakter. Hvis faget afsluttes med eksamen, er den afsluttende karakter eksamenskarakteren; ellers er det en standpunktskarakter. Afsluttende eksamen (svendeprøve), maskinsnedker og trædrejer

§ 28

(Stk. 3)

§ 28. For specialerne maskinsnedker og trædrejer finder den afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve, sted i den sidste skoleperiode. Afslutning skal ske en fredag i uge 13, 25, 35 eller 50. Hvis uge 13 indeholder en helligdag, kan det faglige udvalg forskyde afslutningen til fredag i uge 12 eller uge 14. Bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne mv. (eksamensbekendtgørelsen) finder anvendelse. Eksamen består efter den enkelte elevs valg enten af en skriftlig prøve og en praktisk prøve, jf. § 29, eller af et projekt og en mundtlig prøve, jf. § 30. Stk. 2. Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Stk. 3. Prøverne bedømmes af en lærer udpeget af skolen og to censorer udpeget af det faglige udvalg.

§ 29

(Stk. 4)

§ 29. Den skriftlige prøve består af opgaver inden for maskinteknik, værktøjsteknik, materialelære, teknisk dokumentation og CNC-teknik. Skriftligt og elektronisk opslagsmateriale, herunder elevens egne notater, og regnemaskine må anvendes. Opgaverne skal løses inden for 3 klokketimer. Der gives en karakter i fagteori for prøven. Stk. 2. Den praktiske prøve består af en af flere fremstillingsopgaver inden for område- og specialefag udført under skoleundervisningen. Opgaverne skal løses inden for 60 klokketimer. Opgaverne skal indeholde følgende discipliner: Stk. 3. Ved bedømmelsen af den praktiske prøve gives tre karakterer for henholdsvis:

  1. valg af maskiner, værktøj og materialer,
  2. skabelonfremstilling og skabelonbearbejdning,
  3. profilering af sammensatte profiler,
  4. kontrakehlinger og frisninger,
  5. lim- og finerarbejde og
  6. bearbejdning på CNC-styret maskine.
  7. Arbejdets planlægning og tilrettelæggelse.
  8. Kvaliteten af maskinarbejder.
  9. Præcision efter tegning. Stk. 4. Eleven har bestået, hvis både karakteren for den skriftlige prøve og gennemsnittet af karaktererne for den praktiske prøve er mindst 6. Det samlede eksamensresultat er et vægtet gennemsnit, hvori karakteren for den skriftlige prøve indgår med 30 %, og gennemsnittet af karaktererne for den praktiske prøve indgår med 70 %. Det samlede eksamensresultat udtrykkes ved en af de betegnelser uden tal, som er angivet i § 26, stk. 2.
§ 30

(Stk. 6)

§ 30. For elever i specialerne maskinsnedker og trædrejer, der vælger at udføre svendeprøven som projekt, består prøven af den skriftlige prøve, jf. § 29, stk. 1, og af en praktisk prøve og en mundtlig prøve, jf. stk. 2-6. Stk. 2. Den praktiske prøve skal omfatte de i § 29, stk. 2, nævnte faglige discipliner samt en produktrapport, som skal indeholde en målsat konstruktionstegning af et produkt, som eleven selv har designet, deltegninger 1:1 samt detailsnit, tegninger af profiler og slibeskabeloner samt en begrundelse for designet, der som minimum skal indeholde bestemte, fastsatte krav til produktet. Stk. 3. Eleven afleverer senest 14 dage før begyndelsen af den sidste skoleperiode et projektoplæg i form af en målsat konstruktionstegning, der godkendes af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Stk. 4. Produktrapporten udarbejdes inden for i alt 20 klokketimer, og det praktiske produkt fremstilles inden for 60 klokketimer. Produktet og produktrapporten præsenteres af eleven ved en mundtlig prøve, der varer 30 minutter. Stk. 5. Karakteren for den praktiske og den mundtlige prøve er gennemsnittet af følgende tre karakterer, der gives på grundlag af en samlet vurdering af den praktiske og den mundtlige prøve:

  1. Arbejdets planlægning,
  2. Kvaliteten af maskinarbejder og
  3. Præcision efter tegning Stk. 6. Eleven har bestået, hvis både karakteren for den skriftlige prøve og karakteren for den praktiske og den mundtlige prøve er mindst 6. Det samlede eksamensresultat er et vægtet gennemsnit, hvori karakteren for fagteori indgår med 30 %, og karakteren for den praktiske og den mundtlige indgår med 70 %. Det samlede eksamensresultat udtrykkes ved en af de betegnelser uden tal, som er angivet i § 26, stk. 2. Afsluttende eksamen, produktionsassistent
§ 31

(Stk. 4)

§ 31. For specialerne produktionsassistent, døre og vinduer, produktionsassistent, massivtræsmøbel og produktionsassistent, plademøbel afsluttes hvert af elevens valgfri specialefag med en eksamen, jf. eksamensbekendtgørelsen. Stk. 2. Hver eksamen varer 100 klokketimer og består af en projektprøve. Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Stk. 3. Eleven skal aflevere dokumentation og det praktisk udførte arbejde til bedømmelse. Hver prøve bedømmes samlet af en lærer udpeget af skolen og to censorer udpeget af det faglige udvalg. Det samlede eksamensresultat af to prøver er gennemsnittet af karaktererne for prøverne. Stk. 4. Eleven har bestået, når eksamenskarakteren, henholdsvis det samlede eksamensresultat uden afrunding er mindst 6. Sygeeksamen og ny eksamen

§ 32

(Stk. 2)

§ 32. Sygeeksamen og ny eksamen (omprøve) følger bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne m.v. Stk. 2. Hvis der er flere delprøver i et fag, aflægges kun ny prøve i de delprøver, hvor karakteren i den første prøve er under 6. Skolebevis og afsluttende praktikerklæring

§ 33

§ 33. Skolebevis udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skoleundervisningen er gennemført, den afsluttende eksamen er bestået, og eleven har opnået mindst karakteren 6 i gennemsnit i områdefag og bundne specialefag fra hovedforløbet.

§ 34

§ 34. Praktikvirksomheden udsteder afsluttende praktikerklæring, når praktiktiden i virksomheden er afsluttet, jf. hovedbekendtgørelsen. Uddannelsesbevis

§ 35

(Stk. 2)

§ 35. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen, jf. § 1. Stk. 2. Uddannelsesbeviset udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skolebevis er udstedt, jf. § 33, og afsluttende praktikerklæring(er) for praktikuddannelsen er udstedt, jf. § 34.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 36

(Stk. 3)

§ 36. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 746 af 5. juli 2004 om uddannelsen til maskinsnedker, trædrejer og produktionsassistent, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Skolen fastsætter efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter tidligere regler, og for elever, der er begyndt på grundforløb i fællesindgangen Håndværk og teknik i 2004.

Undervisningsministeriet, den 10. december 2004, den 10. december 2004 /P.M.V.Uffe Toudal PedersenStyrelseschef Finn Møller Larsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2004
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2004
Bekendtgørelse om uddannelsen til maskinsnedker, trædrejer og produktionsassistent | TheLawyer.sh