TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om betaling for tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål i 2005

DanmarkBekendtgørelse2004

BEK nr 1300 af 14/12/2004 I medfør af § 1, stk. 3, nr. 7, og § 3, stk. 2, i lov om gødning og jordforbedringsmidler m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 853 af 25. september 1996, og efter bemyndigelse fastsættes:

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Producenter af produkter omfattet af bekendtgørelse om tilsynet med kvaliteten af kommunalt spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. til jordbrugsformål skal betale grundafgift og mængdeafgift til dækning af Plantedirektoratets og fødevareregionernes udgifter i finansåret 2005 til administration og kontrol m.m. i henhold til den nævnte bekendtgørelse. Stk. 2. Afgiften er fastsat til:

  1. En grundafgift på 104, 35 kr. pr. anmeldt produkt.
  2. En mængdeafgift beregnet på grundlag af oplysningerne i § 2 på 0, 79 kr. pr. ton tørstof. Stk. 3. Afgifterne tillægges merværdiafgift.
moms
§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Producenter nævnt i § 1, stk. 1, skal hvert år efter anmodning fra Plantedirektoratet og inden en frist, direktoratet fastsætter, meddele direktoratet de oplysninger om produktion og afhændelse i det senest afsluttede kalenderår, der er nødvendige for beregning af afgifterne. Stk. 2. For producenter, der anmelder produkter, beregnes afgifterne det første år på grundlag af producentens oplysninger om forventet produktion og salg i det pågældende år. Stk. 3. For producenter, der afmelder deres produkter, beregnes mængdeafgifterne på grundlag af virksomhedens oplysninger om produktion og salg i den forløbne del af kalenderåret. Stk. 4. Undlader en producent at meddele direktoratet de nødvendige oplysninger inden den fastsatte frist, fastsætter direktoratet beregningsgrundlaget for afgifterne skønsmæssigt.

§ 3

(Stk. 4)

§ 3. Afgifter forfalder ved påkrav, og betaling skal ske senest 30 dage efter fakturaens dato. Stk. 2. Betales forfaldne afgifter ikke rettidigt, skal der betales en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. Stk. 3. For erindringsskrivelser betales et gebyr på 100 kr. Stk. 4. Der er udpantningsret for afgifter og renter.

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Dækker opkrævede afgifter ikke Plantedirektoratets og fødevareregionernes udgifter, kan direktoratet indregne det manglende beløb ved fastsættelsen af afgiftssatser for følgende finansår. Stk. 2. Overstiger opkrævede afgifter Plantedirektoratets og fødevareregionernes udgifter, kan direktoratet indregne det overskydende beløb ved fastsættelsen af afgiftssatser for følgende finansår.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1088 af 12. december 2003 om betaling for tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål i 2004, ophæves.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2004
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2004