Bekendtgørelse om underretning og klagevejledning til patienter i forbindelse med anvendelse af tvang i psykiatrien

BEK nr 1302 af 14/12/2004 I medfør af § 33 i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 2. december 1998, fastsættes:

Underretning

Underretning

§ 1. Når den indlæggende læge skønner, at tvangsindlæggelse er påkrævet, jf. lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien § 6 , stk. 2, skal lægen underrette patienten herom. Stk. 2. Den indlæggende læge skal samtidig underrette patienten om baggrunden for tvangsindlæggelsen samt om formålet hermed og vejlede patienten om udsigterne til en bedring af helbredstilstanden, jf. lovens §§ 3 og 31. Samme pligt påhviler den modtagende afdelings læge. Tvangstilbageholdelse

§ 2. Fremsættes anmodning om udskrivning, skal overlægen snarest muligt og senest inden 24 timer meddele patienten, om denne kan udskrives, eller om tvangstilbageholdelse skal ske. Fremsættes anmodningen om udskrivning inden for det første døgn efter, at tvangsindlæggelse har fundet sted, skal overlægens beslutning dog meddeles senest 48 timer regnet fra tvangsindlæggelsen.

§ 3. Har overlægen besluttet, at tvangstilbageholdelse skal ske, skal underretningen indeholde oplysning om baggrunden for beslutningen om tvangstilbageholdelse, om formålet hermed og om udsigterne til en bedring af helbredstilstanden. Fælles regler for frihedsberøvelse

§ 4. Såfremt overlægen ved efterprøvelsen af frihedsberøvelsen efter lovens § 21, stk. 2, træffer afgørelse om, at frihedsberøvelsen skal opretholdes, skal patienten efter begæring underrettes om afgørelsen.

§ 5. Når betingelserne for frihedsberøvelse i lovens § 5 ikke længere er opfyldt, skal frihedsberøvelsen straks bringes til ophør. Patienten underrettes straks herom, jf. lovens § 11. Tvangsbehandling, fiksering m.v.

§ 7. Underretningen skal foretages snarest muligt, og inden den påtænkte tvang anvendes. Stk. 2. Ved tvangsfiksering eller anvendelse af fysisk magt i medfør af lovens §§ 15-17 kan underretningen dog undlades i særlig hastende tilfælde, herunder navnlig i tilfælde hvor tvang anvendes for at afværge overhængende fare. I disse tilfælde skal patienten snarest muligt efter tvangsindgrebets iværksættelse underrettes om begrundelsen for at anvende tvang og om formålet hermed.

§ 8. Såfremt beskikkelse af en patientrådgiver ikke er obligatorisk efter lovens § 24, stk. 1, skal patienten i forbindelse med underretningen efter § 6 vejledes om adgangen til at få beskikket patientrådgiver. Underretningens form

§ 9. Underretningen foretages mundtligt, men patienten kan forlange efterfølgende at få en skriftlig begrundelse for tvangsanvendelsen.

Klagevejledning

Klagevejledning

§ 10. Ved enhver anvendelse af tvang skal patienten vejledes om adgangen til at påklage indgrebet samt oplyses om, i hvilket omfang en klage har opsættende virkning på beslutningen om anvendelse af tvang, jf. lovens § 32, stk. 2 og 3.

§ 11. Klagevejledningen skal så vidt muligt gives i forbindelse med, at patienten underrettes om tvangsindgrebet. Stk. 2. Såfremt en klage over beslutning om tvangsbehandling har opsættende virkning efter lovens § 32, stk. 3, skal klagevejledning gives snarest muligt og inden tvangsbehandlingen iværksættes. Vejledningens indhold

§ 13. Klagevejledning gives mundtligt. Klagevejledningen skal endvidere gives skriftligt, såfremt patienten fremsætter begæring herom.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 878 af 10. december 1998 om underretning og klagevejledning til patienter i forbindelse med anvendelse af tvang i psykiatrien.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 14. december 2004, den 14. december 2004 /Lars Løkke Rasmussen Lene Christensen/