TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om procedure for koordinering af uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere til ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser

DanmarkBekendtgørelse2004

BEK nr 1317 af 14/12/2004 I henhold til § 14, stk. 2, i lov nr. 298 af 30. april 2003 om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, fastsættes:

Formål

Formål

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere til henholdsvis ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser skal koordineres for at sikre, at ansøgeren optages på den højest mulige prioriterede uddannelse og uddannelsesinstitution, og at den samlede optagelseskapacitet udnyttes bedst muligt. Stk. 2. Tilmelding til ungdomsuddannelserne og ansøgning om optagelse ved de videregående uddannelser sker digitalt via Undervisningsministeriets optagelsesportal på internetadressen www.optagelse.dk eller manuelt ved brug af skemaer på papir. Skemaerne kan udskrives fra optagelsesportalen.

Tilmelding til ungdomsuddannelserne

Tilmelding til ungdomsuddannelserne

§ 2

§ 2. Proceduren for koordinering af tilmelding til ungdomsuddannelserne, jf. §§ 3 – 5, omfatter institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser på Undervisningsministeriets område.

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Unge, der ønsker optagelse på en ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af grundskolen eller 10. klasse, skal sende eller aflevere tilmeldingsskemaet, jf. § 1, stk. 2, til deres skole, således at skolen har det i hænde senest den 15. marts i det år, hvor ungdomsuddannelsen ønskes påbegyndt. Stk. 2. Skemaet kan udfyldes med op til 9 uddannelsesønsker, der skal anføres i prioriteret orden. Ved et uddannelsesønske forstås en uddannelse kombineret med en uddannelsesinstitution og eventuelt studieretning eller fagpakke m.v., som angivet i skemaet. Stk. 3. Tilmelding til en uddannelse, jf. stk. 1, er samtidig en ansøgning om optagelse, hvis tilmeldingen indeholder de oplysninger, som er nødvendige for ansøgningens behandling.

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Skolen kontrollerer, at skemaet er fyldestgørende udfyldt og tilføjer de oplysninger, som skolen skal give, herunder den unges prøve- og standpunktskarakterer. Stk. 2. Skolen vedlægger en kopi af den unges uddannelsesplan og giver ved ansøgning til de gymnasiale uddannelser oplysning om en eventuel indstilling til adgangsprøve. Stk. 3. Skolen sender skemaet til den højest prioriterede uddannelsesinstitution senest 4 hverdage efter den 15. marts.

§ 5

(Stk. 4)

§ 5. Hvis en ansøger ikke kan optages efter optagelsesreglerne for den pågældende uddannelse eller på grund af manglende kapacitet, videresender uddannelsesinstitutionen straks skemaet til den næste uddannelsesinstitution på ansøgerens prioriterede liste, jf. § 3, stk. 2. Stk. 2. Modtager en uddannelsesinstitution et tilmeldingsskema, der ikke er fyldestgørende udfyldt, jf. § 4, stk. 1 og 2, indhenter institutionen de nødvendige oplysninger, før der træffes afgørelse om optagelse eller videresendelse efter stk. 1. Stk. 3. Hvis der ikke senest den 1. maj er truffet afgørelse om en ansøgers optagelse, sender den uddannelsesinstitution, der har skemaet i hænde, kopi af skemaet til de efterfølgende uddannelsesinstitutioner med henblik på en samlet koordinering af tilmeldingen i overensstemmelse med ansøgerens prioritering. Stk. 4. Senest den 1. juli skal ansøgeren have skriftligt svar.

§ 6

§ 6. Ansøgere, der ikke er omfattet af § 3, tilmelder sig direkte til den ønskede uddannelsesinstitution, jf. § 1, stk. 2, efter de regler, der gælder for den pågældende ungdomsuddannelse, herunder eventuelle regler om ansøgningsfrist.

Koordinering af optagelse på videregående uddannelser

Koordinering af optagelse på videregående uddannelser

§ 7

(Stk. 3)

§ 7. Der foretages en koordinering af optagelsesproceduren til videregående uddannelser omfattet af bekendtgørelse om adgang, optagelse, indskrivning og orlov m.v. ved visse videregående uddannelser på Undervisningsministeriets område og bekendtgørelse om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne. Stk. 2. Koordineringen varetages af et koordineringssekretariat, der er bemyndiget hertil af Undervisningsministeriet. Stk. 3. Andre videregående uddannelser end de i stk. 1 nævnte kan omfattes af koordineringen efter aftale med Undervisningsministeriet.

Forskellige bestemmelser

Forskellige bestemmelser

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Institutioner, der er omfattet af procedure for koordinering, jf. §§ 2 og 7, skal på begæring meddele Undervisningsministeriet oplysninger, der er nødvendige for koordinering af ansøgning og tilmelding, herunder oplysninger om ansøgere til og optagne ved uddannelserne. Stk. 2. Undervisningsministeriet kan bestemme, at oplysninger efter stk. 1 skal leveres i elektronisk form, herunder bestemme i hvilket format oplysningerne skal leveres.

Ikrafttrædelsesbestemmelser mv.

Ikrafttrædelsesbestemmelser mv.

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005. Stk. 2. Samtidig ophæves: .

  1. Bekendtgørelse nr. 355 af 16. maj 2000 om vejledning og tilmelding til ungdomsuddannelserne for elever i folkeskolen mv.
  2. Cirkulære nr. 22080 af 10. juli 1991 om den koordinerede tilmelding ved optagelse til videregående uddannelser.

Undervisningsministeriet, den 14. december 2004, den 14. december 2004 /P.M.V.Jørgen Torsbjerg MøllerFg. styrelseschef Jette Skovbjerg/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2004
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2004