Bekendtgørelse om refusion af befordringsrabat til modtagere af efterløn, overgangsydelse og fleksydelse
BEK nr 1334 af 15/12/2004 I medfør af § 4 i lov nr. 1015 af 3. december 1996 om befordringsrabat til efterlønsmodtagere m.fl., fastsættes følgende:
§ 1. Ved de transportansvarlige forstås i denne bekendtgørelse Hovedstadsområdets Udviklingsråd (HUR) og fælleskommunale trafikvirksomheder. I amter uden fælleskommunale trafikvirksomheder er det amtsrådet eller kommunalbestyrelsen.
(Stk. 3)
§ 2. De transportansvarlige yder rabat i henhold til loven ved efterlønsmodtageres, overgangsydelsesmodtageres og fleksydelsesmodtageres køb af abonnementskort med billede til personligt brug. Stk. 2. Rabat kan ydes til abonnementskort med gyldighed i op til 12 måneder. Rabat kan dog kun ydes så længe, medlemmet får efterløn, overgangsydelse eller fleksydelse. Stk. 3. Rabatten udgør 50 pct. af den ordinære pris på abonnementskortet.
(Stk. 6)
§ 3. Ved salget af abonnementskortet skal de transportansvarlige se legitimation med billede for køber. Som legitimation kan køberen bruge kørekort, pas eller dankort. Stk. 2. Køberen skal også vise dokumentation for, at pågældende modtager efterløn, overgangsydelse eller fleksydelse. Stk. 3. For efterløns-og overgangsydelsesmodtagere kan dokumentationen være den sidste udbetalingsspecifikation fra a-kassen. Købers personnummer skal fremgå af udbetalingsspecifikationen. Køberen kan også bruge en erklæring fra arbejdsløshedskassen om, at pågældende får efterløn eller overgangsydelse. Stk. 4. For fleksydelsesmodtagere skal dokumentationen være den sidste udbetalingsspecifikation fra Arbejdsdirektoratet. Købers personnummer skal fremgå af udbetalingsspecifikationen. Stk. 5. Stk. 5 . De transportansvarlige kan beslutte, at købere kan forny deres abonnementskort skriftligt. Ved fornyelsen skal køberen medsende dokumentation efter stk. 2. Stk. 6. Stk. 6 . De transportansvarlige skal ved salget registrere køberens personnummer, abonnementskortets ordinære pris, kortets gyldighedsperiode og den ydede rabat.
(Stk. 2)
§ 4. Direktoratet refunderer 90 pct. af det beløb, der i medfør af § 2 er ydet i rabat. Stk. 2. De transportansvarlige skal bede direktoratet om refusion efter udløbet af hvert kvartal. Anmodningen skal være modtaget i direktoratet senest 2 måneder efter kvartalets udløb.
§ 5. Anmodningen om refusion skal ske via internettet. Oplysningerne skal opfylde kravene i bilag 1. Der skal være angivet køberens personnummer, abonnementskortets ordinære pris og kortets gyldighedsperiode samt den ydede rabat.
§ 6. Efter kalenderårets udløb skal den transportansvarlige erklære, at der er sikre forretningsgange hos denne. Det skal fremgå, at rabatten er ydet efter loven, og at rabatten er opgjort korrekt og i overensstemmelse med den transportansvarliges registreringer. Arbejdsdirektoratet skal også have meddelelse om, hvem der er tegningsberettiget for den transportansvarlige.
§ 7. Arbejdsdirektoratet overfører refusionsbeløbet til en konto hos de transportansvarlige.
(Stk. 2)
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 513 af 11. juni 2004 om refusion af befordringsrabat til modtagere af efterløn og overgangsydelse.
Bilag 1
Krav: Komma-separeret ASCII-fil. Filen skal opbygges således, at første linie (START-POST) indeholder oplysninger om, hvem der indleverer data. De efterfølgende linier (DATA-POSTER) indeholder oplysninger om hvert solgte kort og den ydede rabat. START-POST DATA-POST Eksempel: »11897514«, »Arbejdsdirektoratet« »2301352337«, »060000«, »030000«, »961115«, »970215« »0212423842«, »020000«, »010000«, »961101«, »961201« »1203379875«, »012500«, »006250«, »961201«, »970101«. Feltnavn Længde Beskrivelse CVR-nummer Firmaets CVR-nummer Firmanavn 100 Firmanavn Feltnavn Længde Beskrivelse Personnummer 10 Angives uden bindestreg Kort-pris Kort-pris i øre Rabat Rabat i øre Startdato Angives i ÅÅMMDD Slutdato Angives i ÅÅMMDD
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2004
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2004