Tilbage
Lov om ændring af lov om børnepasningsorlov\n(Tilmelding til børnepasningsorlov)
DanmarkLov2004
Beskæftigelsesministeriet
LOV nr 135 af 02/03/2004 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
§ 1. I lov nr. 402 af 31. maj 2000 om børnepasningsorlov, som ændret ved § 3 i lov nr. 440 af 7. juni 2001, § 2 i lov nr. 446 af 7. juni 2001 og §§ 2 og 4 i lov nr. 141 af 25. marts 2002, foretages følgende ændring:
- I § 1 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
- »Stk. 3. Personer, der ønsker at opnå orlov til børnepasning efter denne lov, skal skriftligt give meddelelse herom til arbejdsformidlingen inden den 1. april 2004. Betingelserne for at opnå orlov til børnepasning i øvrigt skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor børnepasningsorloven afholdes.
- Stk. 4. Arbejdsformidlingen kan i ganske særlige tilfælde tillade, at en person, der er omfattet af stk. 3, og som af årsager, der ikke kan tilregnes den pågældende, har været forhindret i at give meddelelse til arbejdsformidlingen inden den 1. april 2004, kan bevare muligheden for at udnytte adgangen til børnepasningsorlov. Det er en betingelse, at pågældende giver meddelelse til arbejdsformidlingen umiddelbart efter forhindringens bortfald og senest den 31. december 2004.
- Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelsen til arbejdsformidlingen efter stk. 3 samt om dispensation efter stk. 4.«
§ 2
§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Givet på Amalienborg, den 2. marts 2004, den 2. marts 2004 I Dronningens Navn:FREDERIKKronprins Claus Hjort Frederiksen Givet på Amalienborg, den 2. marts 2004 Under Vor Kongelige Hånd og Segl I Dronningens Navn: FREDERIK Kronprins /Claus Hjort Frederiksen
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2004
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. april 2004