TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger

DanmarkBekendtgørelse2004

BEK nr 1404 af 14/12/2004 I medfør af § 12, stk. 4, § 13, stk. 3, § 19 og § 20, stk. 2, i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 2. december 1998, som ændret ved lov nr. 377 af 6. juni 2002 og lov nr. 1371 af 20. december 2004, fastsættes:

Tvangsbehandling

Tvangsbehandling

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Tvangsbehandling må kun anvendes over for personer, der er indlagt og opfylder betingelserne for tvangstilbageholdelse, jf. § 10 i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien. Stk. 2. Afgørelse om tvangsbehandling træffes af overlægen. I overlægens fravær kan beslutning træffes af en anden læge. I sådanne tilfælde skal overlægen efterfølgende snarest tage stilling til beslutningen. Stk. 3. Afgørelsen om behandlingsform og indhold skal træffes i overensstemmelse med reglerne i lovens § 4 om det mindste middels princip. Tvangsmedicinering m.v.

§ 2

§ 2. Tvangsmedicinering må kun anvendes, når andre behandlingsmuligheder må anses for uanvendelige.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Tvangsmedicinering forudsætter, at vedvarende forsøg er gjort på at forklare patienten behandlingens nødvendighed, bortset fra akutte situationer, hvor udsættelse af behandlingen er til fare for patientens liv eller helbred. Stk. 2. Tvangsmedicinering forudsætter, bortset fra de i stk. 1 nævnte akutte farlige situationer, at patienten og patientrådgiveren er fuldt informeret om behandlingens formål, virkninger og mulige bivirkninger.

§ 4

(Stk. 5)

§ 4. Ved tvangsmedicinering skal der anvendes afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Stk. 2. Ved afprøvede lægemidler forstås præparater, som er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lægemiddellovens § 13. Stk. 3. Ordineringen skal følge de retningslinier, der er fastsat i forbindelse med udstedelse af markedsføringstilladelsen. Stk. 4. Forekomst af bivirkninger skal observeres nøje og skal, så snart de konstateres, søges modvirket bedst muligt. Det skal i den forbindelse nøje overvejes, om tvangsmedicineringen bør opretholdes i det hidtidige omfang. Stk. 5. Brug af ekstraordinært store doser må ikke finde sted.

§ 5

§ 5. Depotpræparater bør i videst muligt omfang undgås og må ikke være begyndelsesbehandling ved tvangsmedicinering af patienter, hvis reaktion på behandlingen, man ikke kender.

§ 6

§ 6. Ved tvangsmedicinering skal der altid være en læge til stede.

§ 7

§ 7. Tvangsernæring må kun gennemføres, hvis patienten opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, og tvangsernæringen er nødvendig for at redde patientens liv, eller hvor undladelse vil medføre en alvorlig risiko for patientens liv eller helbred. Tvangsbehandling af en legemlig lidelse

§ 8

(Stk. 3)

§ 8. En person, som opfylder betingelserne for frihedsberøvelse, jf. lovens § 5, og som modsætter sig behandling af en legemlig lidelse, kan undergives tvangsbehandling af denne lidelse, såfremt lidelsen udsætter patientens liv eller helbred for væsentlig fare. Stk. 2. Er patienten ikke indlagt på en psykiatrisk afdeling, er det endvidere en betingelse for tvangsbehandling, at der forinden er udarbejdet erklæring om tvangsindlæggelse, og at overlægen på vedkommende psykiatriske afdeling har truffet afgørelse om, at betingelserne for tvangsindlæggelse er opfyldt. Stk. 3. Beslutning om tvangsbehandling som nævnt i stk. 1 træffes af vedkommende psykiatriske overlæge og overlægen på den pågældende somatiske afdeling i fællesskab.

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Når der ved ophold på somatisk afdeling er behov for at anvende tvang, kan dette alene ske efter den psykiatriske overlæges og overlægen på den somatiske afdelings bestemmelse efter reglerne i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien. Stk. 2. Iværksættelse af tvangsforanstaltninger efter stk. 1 foretages af plejepersonalet fra psykiatrisk afdeling i samarbejde med personalet fra den somatiske afdeling.

leje
§ 10

§ 10. Så snart patientens tilstand og den somatiske behandling tillader det, skal patienten, efter aftale mellem den psykiatriske overlæge og overlægen på den pågældende somatiske afdeling, flyttes til psykiatrisk afdeling. Klage

§ 11

§ 11. Klage over beslutning om tvangsbehandling har opsættende virkning, medmindre omgående gennemførelse af behandlingen er nødvendig for ikke at udsætte patientens liv eller helbred for væsentlig fare, eller for at afværge at patienten udsætter andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred.

Fiksering m.v.

Fiksering m.v.

§ 12

(Stk. 5)

§ 12. Tvangsfiksering må kun anvendes i det i lovens § 14, stk. 2, nævnte omfang. Stk. 2. Som midler til tvangsfiksering må alene anvendes bælte, hånd- og fodremme samt handsker. Stk. 3. Forud for den konkrete anvendelse af tvangsfiksering skal der foreligge en lægelig ordination, efter at lægen har tilset patienten. Stk. 4. Det er en forudsætning for den lægelige ordination, at lægen på grundlag af patientens aktuelle tilstand har vurderet nødvendigheden af tvangsfiksering, og at anvendelse af andre midler, for eksempel øget tilsyn, har vist sig utilstrækkelig eller uigennemførlig som følge af patientens tilstand. Stk. 5. Beslutning om, at der foruden bælte skal anvendes hånd- eller fodremme, træffes af overlægen. I overlægens fravær kan beslutning træffes af en anden læge. I sådanne tilfælde skal overlægen efterfølgende snarest tage stilling til beslutningen.

§ 13

(Stk. 3)

§ 13. I ganske særlige akut opståede situationer, hvor det af hensyn til patientens eller andres sikkerhed ville være uforsvarligt at udsætte beslutningen, kan sygeplejepersonalet på egen hånd gøre brug af tvangsfiksering med bælte. Stk. 2. Afgørelse efter stk. 1 træffes af ansvarshavende sygeplejerske eller dennes stedfortræder, eller undtagelsesvist af den sygeplejerske eller plejer, der er til stede. Stk. 3. Den ansvarlige læge skal tilkaldes straks efter, at tvangsfiksering med bælte er taget i anvendelse, og træffe afgørelse om, hvorvidt det fortsat er påkrævet at anvende tvangsmidlet.

leje
§ 14

(Stk. 4)

§ 14. En patient, der er tvangsfikseret med bælte, skal have fast vagt. Stk. 2. En fast vagt er en hertil udpeget sygeplejerske, plejer eller andet kvalificeret personale, som ikke samtidig har andre arbejdsopgaver end at tage sig af den eller de bæltefikserede patienter. Stk. 3. Tilsynet skal udføres med hensyntagen til patientens ønsker og med respekt for dennes værdighed og selvfølelse. Stk. 4. Patienten skal have ret til et vist privatliv, når dette ikke er uforeneligt med hensynet til patientens sikkerhed.

leje
§ 15

(Stk. 2)

§ 15. Ved tvangsfiksering skal lægen snarest og senest den følgende dag tage stilling til, om anvendelsen af tvangsmidlet kan ophøre. Stk. 2. Det tilkommer dog til enhver tid plejepersonalet at bringe en tvangsfiksering til ophør, når der ikke længere er behov for at opretholde denne.

leje
§ 16

(Stk. 2)

§ 16. Iværksættelse af fiksering af patienter, der af tryghedsgrunde selv anmoder herom, må kun ske med samtykke fra en læge. Stk. 2. Anmodningen samt den eventuelle fiksering skal noteres i patientjournalen og tvangsprotokollen, jf. § 32, stk. 1. Anvendelse af fysisk magt

§ 17

(Stk. 2)

§ 17. Når betingelserne for anvendelse af tvangsfiksering er opfyldt, kan en person, der er indlagt, i stedet fastholdes og om fornødent med magt føres til et andet opholdssted på sygehuset. Stk. 2. Afgørelsen af, hvilket middel, der skal anvendes i det enkelte tilfælde, træffes under iagttagelse af det mindste middels princip, jf. lovens § 4, ligesom betingelserne for anvendelse af fysisk magt skærpes, jo mere indgribende en foranstaltning, der er tale om.

§ 18

(Stk. 2)

§ 18. Uanset at betingelserne for anvendelse af fysisk magt, jf. § 17, stk. 1, ikke er til stede, kan der over for personer, der er frihedsberøvede, jf. lovens kap. 3, anvendes den magt, der er nødvendig for at sikre deres fortsatte tilstedeværelse på afdelingen. Stk. 2. Der kan i tilfælde som nævnt i stk. 1 træffes afgørelse om, at afdelingens yderdøre skal holdes aflåsede.

§ 19

(Stk. 2)

§ 19. Når det er af afgørende betydning for bedring af en meget urolig patients tilstand, kan lægen som en mindre indgribende foranstaltning beslutte, at patienten om fornødent med magt skal have et beroligende middel. Stk. 2. Lægen skal være til stede, medens det beroligende middel gives. Beskyttelsesfiksering

§ 20

§ 20. Ved beskyttelsesfiksering forstås ethvert middel, som det er nødvendigt at bringe i anvendelse for at beskytte en person imod utilsigtet at udsætte sig selv for væsentlig fare.

§ 21

(Stk. 3)

§ 21. Forud for anvendelse af beskyttelsesfiksering skal foreligge en lægelig ordination, efter at lægen har tilset patienten. Stk. 2. Den lægelige ordination af beskyttelsesfiksering skal angive, i hvilket omfang og i hvilke bestemte situationer et vist middel til beskyttelsesfiksering må anvendes. Stk. 3. Administrationen af den ordinerede beskyttelsesfiksering overlades til plejepersonalet i det enkelte tilfælde.

leje
§ 22

(Stk. 2)

§ 22. Midler til beskyttelsesfiksering omfatter stofbælter og lignende, der på hensynsfuld måde bruges for at forhindre patienten i at komme til skade ved at falde ned fra seng eller stol eller ved at vandre omkring i forvirret tilstand. Stk. 2. Valg af middel træffes efter et skøn over, hvad der bedst opfylder beskyttelsesformålet og ud fra en vurdering af, hvad den pågældende patient befinder sig bedst med.

§ 23

(Stk. 2)

§ 23. Som beskyttelsesforanstaltning kan anvendes aflåsning af en afdelings yderdøre. Stk. 2. Afgørelse om aflåsning skal snarest muligt godkendes af overlægen, og alle patienter på afdelingen skal straks efter, at afgørelse om aflåsning er truffet, underrettes herom. Personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse

§ 24

(Stk. 6)

§ 24. Personlige alarm- og pejlesystemer kan anvendes over for en patient, der lider af demens eller demenslignende tilstande, for at hindre, at vedkommende ved at forlade en psykiatrisk afdeling udsætter sig selv eller andre for en betydelig risiko for at lide personskade. Stk. 2. Forud for anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer skal foreligge en lægelig ordination, efter at lægen har tilset patienten. Stk. 3. Den lægelige ordination af alarm- og pejlesystemer skal angive, i hvilket omfang og i hvilke bestemte situationer et vist middel må anvendes. Stk. 4. Administrationen af det ordinerede tiltag kan overlades til plejepersonalet i det enkelte tilfælde. Stk. 5. Midler til personlige alarm- og pejlesystemer omfatter alene udstyr, der er egnet til at opdage, at en person forlader afdelingen, eller til at opspore en person, der har forladt afdelingen, herunder f.eks. sladremåtter, chip i sko, tøj eller armbånd m.m. Stk. 6. Valg af middel træffes efter et skøn over, hvad der bedst opfylder beskyttelsesformålet og ud fra en vurdering af, hvad den pågældende patient befinder sig bedst med.

leje
§ 25

(Stk. 7)

§ 25. Særlige dørlåse kan anvendes over for en patient, der lider af demens eller demenslignende tilstande, for at hindre, at vedkommende ved at forlade en psykiatrisk afdeling udsætter sig selv eller andre for en betydelig risiko for at lide personskade. Stk. 2. Forud for anvendelse af særlige dørlåse skal foreligge en lægelig ordination, efter at lægen har tilset patienten. Stk. 3. Den lægelige ordination af særlige dørlåse skal angive, i hvilket omfang og i hvilke bestemte situationer et vist middel må anvendes. Stk. 4. Administrationen af det ordinerede tiltag kan overlades til plejepersonalet i det enkelte tilfælde. Stk. 5. De særlige dørlåse omfatter f.eks. dobbelte dørgreb, dobbelttryk for døråbning, forsinket døråbningsmekanisme, kodelåse og lign. Stk. 6. Valg af middel træffes efter et skøn over, hvad der bedst opfylder beskyttelsesformålet og ud fra en vurdering af, hvad den pågældende patient befinder sig bedst med. Stk. 7. Afgørelse om anvendelse af særlige dørlåse skal snarest muligt godkendes af overlægen, og alle patienter på afdelingen skal straks efter, at afgørelse om anvendelse af særlige dørlåse er truffet, underrettes herom. Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland

leje
§ 26

(Stk. 3)

§ 26. På Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland, kan aflåsning af patientstue anvendes i behandlingsmæssigt øjemed, når det sker for at etablere nødvendige faste rammer i behandlingen af en patient eller for at skærme patienten mod for mange stimuli. Stk. 2. På Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland, kan aflåsning af patientstue tillige anvendes af sikkerhedsmæssige årsager i det omfang, det er nødvendigt at afværge, at en patient udsætter andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred, at en patient forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper medpatienter, eller at en patient udøver hærværk af ikke ubetydeligt omfang. Stk. 3. Beslutning om aflåsning af patientstue, jf. stk. 1 og 2, træffes af en læge.

§ 27

(Stk. 3)

§ 27. På Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland, kan aflåsning af patientstuer af sikkerhedsmæssige grunde foretages om natten i tidsrummet mellem kl. 22.30 til kl. 07.30. Stk. 2. På Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland, kan aflåsning af patientstuer af sikkerhedsmæssige grunde foretages i op til en halv time under den daglige behandlingskonference og i op til halvanden time under den ugentlige konference, når personalet har behov for at samles for at drøfte behandlingsmæssige forhold. Stk. 3. Beslutning om aflåsning af patientstue, jf. stk. 1 og 2, træffes af en læge.

§ 28

(Stk. 3)

§ 28. Der skal føres regelmæssigt tilsyn med patienter, der er indelåst på egen stue, jf. §§ 26 og 27. Stk. 2. Tilsynet skal udføres under hensyntagen til patientens ønsker. Som udgangspunkt skal patienter, der er indelåst på egen stue i dagtimerne, tilses en gang i timen med ca. 10 minutters besøg på stuen. Patienter, der er indelåst på egen stue om natten, skal som udgangspunkt tilses en gang i timen gennem en dørspion. Stk. 3. Patienter, der er indelåst på egen stue, skal have adgang til et tilkaldesystem, der altid giver mulighed for at tilkalde personale.

§ 29

§ 29. Det er en forudsætning for anvendelse af § 27, at patienterne på Sikringsafdelingen individuelt er informeret om den faste praksis med aflåsning af patientstuer i de nævnte tidsrum. Denne information forudsættes givet til patienten ved indskrivning og skal i øvrigt indgå i afdelingens regulativer, informationspjecer, o.l.

Obligatorisk efterprøvelse

Obligatorisk efterprøvelse

§ 30

(Stk. 2)

§ 30. Overlægen har til stadighed ansvaret for, at tvangsbehandling, tvangsfiksering, fysisk magt, beskyttelsesfiksering, anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer, særlige dørlåse og aflåsning af patientstue ikke anvendes i videre omfang end nødvendigt, jf. lovens § 21, stk. 1. Stk. 2. En lægelig vurdering af berettigelsen af opretholdelse af brugen af beskyttelsesfiksering over for den enkelte patient skal finde sted så ofte, som forholdene tilsiger det, dog mindst 3, 10, 20 og 30 dage efter, at beslutning om anvendelse af beskyttelsesfiksering blev truffet, og herefter mindst hver 4. uge, så længe ordinationen opretholdes.

§ 31

§ 31. Det påhviler såvel læger som sygeplejepersonalet at påse, at beskyttelsesfiksering ikke benyttes i videre omfang, end hensynet til patientens sikkerhed kræver, og at spørgsmålet om ændring af ordinationen rejses så snart, der er anledning dertil.

Tvangsprotokoller

Tvangsprotokoller

leje
§ 32

(Stk. 2)

§ 32. Der skal på enhver psykiatrisk afdeling forefindes en tvangsprotokol. Stk. 2. I tvangsprotokollen tilføres oplysning om enhver form for anvendelse af tvang, jf. lovens §§ 5-10 a og §§ 12-17 a samt § 18 a, og om enhver ordination i henhold til lovens § 18.

§ 33

§ 33. Ved tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse skal der i tvangsprotokollen ske tilførsel af:

  1. Patientens navn og cpr-nr.
  2. Frihedsberøvelsens varighed.
  3. Begrundelsen for frihedsberøvelsen.
  4. Resultatet af efterprøvelsen af frihedsberøvelsen henholdsvis 3, 10, 20, og 30 dage efter at frihedsberøvelsen blev iværksat, og derefter mindst hver 4. uge, så længe frihedsberøvelsen opretholdes.
§ 34

§ 34. Ved tvangsbehandling skal der i tvangsprotokollen ske tilførsel af:

  1. Patientens navn og cpr-nr.
  2. Behandlingens art og omfang.
  3. Begrundelsen for tvangsbehandlingen.
  4. Navnet på den ordinerende overlæge.
  5. Navnet på den tilstedeværende læge.
§ 35

§ 35. Ved tvangsfiksering skal der i tvangsprotokollen ske tilførsel af:

  1. Patientens navn og cpr-nr.
  2. Indgrebets art og omfang.
  3. Begrundelsen for indgrebet.
  4. Tidspunktet for indgrebets iværksættelse og ophør.
  5. Navnet på den ordinerende læge.
  6. Navne på det implicerede personale.
§ 36

§ 36. Ved anvendelse af fysisk magt skal der i tvangsprotokollen ske tilførsel af:

  1. Patientens navn og cpr-nr.
  2. Indgrebets art og omfang.
  3. Begrundelse for indgrebet - herunder fra det implicerede personale.
  4. Tidspunktet for indgrebets iværksættelse og ophør.
  5. Navnet på den ordinerende/tilstedeværende læge.
  6. Navne på det implicerede personale.
§ 37

§ 37. Ved beskyttelsesfiksering skal der i tvangsprotokollen ske tilførsel af:

  1. Patientens navn og cpr-nr.
  2. Formen for beskyttelsesfiksering.
  3. Begrundelsen for beskyttelsesfikseringen.
  4. Den situation, hvor beskyttelsesfikseringen kan anvendes.
  5. Den ordinerende læge.
  6. Resultatet af vurderingen af ordinationens fortsættelse henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage efter at beslutning om anvendelse af beskyttelsesfiksering blev truffet, og derefter mindst hver 4. uge, så længe beskyttelsesfikseringen opretholdes.
§ 38

§ 38. Ved anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer skal der i tvangsprotokollen ske tilførsel af:

  1. Patientens navn og cpr. nr.
  2. Formen for anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer.
  3. Begrundelsen for anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer.
  4. Den situation, hvor personlige alarm- og pejlesystemer kan anvendes.
  5. Den ordinerende læge.
§ 39

§ 39. Ved anvendelse af særlige dørlåse skal der i tvangsprotokollen ske tilførsel af:

  1. Patientens navn og cpr. nr.
  2. Formen for anvendelse af særlige dørlåse.
  3. Begrundelsen for anvendelse af særlige dørlåse.
  4. Den situation, hvor særlige dørlåse kan anvendes.
  5. Den ordinerende læge.
§ 40

§ 40. Ved aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen efter § 26, stk. 1 og 2, skal der i tvangsprotokollen ske tilførsel af:

  1. Patientens navn og cpr-nr.
  2. Begrundelsen for aflåsningen.
  3. Tidspunktet for aflåsningens iværksættelse og ophør.
  4. Navnet på den ordinerende læge.
§ 41

§ 41. Ved aflåsning efter § 23, stk. 1, skal der i tvangsprotokollen ske tilførsel af tidspunktet for aflåsningen samt en kort begrundelse for aflåsningen med angivelse af den fare, man vil forebygge.

§ 42

(Stk. 2)

§ 42. Tilførsler i tvangsprotokollen er journalpligtige, jf. lægelovens § 13. Stk. 2. Ved udfærdigelse af tvangsprotokoller skal der i journalen henvises til, at der er indført notat i tvangsprotokollen. Kopi af tvangsprotokollen tilføres journalen. Optegnelser

§ 43

§ 43. Ved aflåsning af patientstuer på Sikringsafdelingen efter § 27, stk. 2, skal følgende oplysninger tilføres en særlig optegnelse:

  1. Begrundelsen for aflåsningen.
  2. Tidspunktet for aflåsningens iværksættelse og ophør.
  3. Navnet på den ordinerende læge.

Indberetning

Indberetning

§ 44

(Stk. 3)

§ 44. Ved de i §§ 33 - 36 omhandlede tilfælde af anvendelse af tvang, ved de i § 37 omhandlede tilfælde af beskyttelsesfiksering, ved de i §§ 38-39 omhandlede tilfælde af anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, og ved de i § 40 omhandlede tilfælde af aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen, skal overlægen på afdelingen løbende foretage indberetning til Sundhedsstyrelsen. Indberetningen til Sundhedsstyrelsen sker elektronisk. Stk. 2. Der foretages endvidere indberetning til den ansvarlige sygehusmyndighed. Stk. 3. Sundhedsstyrelsen leverer elektronisk indberetningsprogram til brug for den i stk. 1 nævnte indberetning.

§ 45

§ 45. Den i § 44, stk. 1 og 2, nævnte indberetning skal indeholde de i §§ 33- 40 krævede oplysninger. Indberetningen til Sundhedsstyrelsen skal dog ikke indeholde oplysning om den ordinerende læges og impliceret personales navn, og indberetningen til den ansvarlige sygehusmyndighed indeholder hverken oplysning om patientens navn og cpr-nr. eller den ordinerende læges og impliceret personales navn.

§ 46

(Stk. 2)

§ 46. En patient har ret til at gøre sig bekendt med, hvad der er tilført tvangsprotokollen om patienten selv. Stk. 2. Den for patienten beskikkede patientrådgiver har samme ret som nævnt i stk. 1.

Ikrafttræden m.m.

Ikrafttræden m.m.

§ 47

(Stk. 2)

§ 47. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 194 af 23. marts 2004 om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 14. december 2004, den 14. december 2004 /Lars Løkke Rasmussen Lene Christensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2004
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2004