Bekendtgørelse om det frekvenspolitiske rammemandat

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. marts 2004. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 667 af 10. juli 2003 om det frekvenspolitiske rammemandat ophæves.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, den 3. marts 2004, den 3. marts 2004 /Helge Sander Sune Rahn/

Det frekvenspolitiske rammemandat for 2004

Bilag 1 I dette frekvenspolitiske rammemandat fastsættes de politiske rammer, inden for hvilke IT- og Telestyrelsen skal forberede, træffe og gennemføre beslutninger på radiofrekvensområdet. Det frekvenspolitiske rammemandat udgør således de politiske retningslinjer for den telefaglige administration i IT- og Telestyrelsen. Overordnede målsætninger for IT- og Telestyrelsens frekvensadministration Målsætningerne for den danske frekvensadministration er formuleret i overensstemmelse med frekvenslovgivningen og dens rammer. Målsætninger Generelle principper for IT- og Telestyrelsens frekvensadministration De følgende strategier og principper gælder for IT- og Telestyrelsens frekvensadministration generelt, herunder for de dele af IT- og Telestyrelsens frekvensadministration, der vedrører frekvensanvendelser, der ikke er omfattet af specifikke strategier, eksempelvis maritime, luftfarts-, satellit- og amatør-radiotjenester. IT- og Telestyrelsen skal således som hidtil arbejde for at sikre de frekvensmæssige og administrative rammer for anvendelse af radiofrekvenser på områder, der ikke er nævnt i de specifikke strategier, og i overensstemmelse med disse generelle strategier og principper. Generelle principper for IT- og Telestyrelsens frekvensadministration Specifikke strategier De specifikke strategier for de udvalgte fokusområder er formuleret med henblik på at fremme gennemførelsen af de overordnede telepolitiske målsætninger. Fokusområderne er konkret funderet på de overordnede målsætninger om at fremme vækst og innovation og sikre et stadigt billigere, mere varieret og bredt udbud af kommunikationsmuligheder. Med henblik på at nå de anførte overordnede målsætninger er der for hvert fokusområde opstillet en specifik strategi, som udgør de politiske rammer for IT- og Telestyrelsens frekvensadministration. Fokusområderne er udvalgt ud fra et eller flere af følgende kriterier: Områder, hvor der forventes den største innovation og udvikling af nye tjenester, tilkendegivelser, som IT- og Telestyrelsen har modtaget fra branche og brugere i forbindelse med den daglige frekvensadministration, eller ”frekvenstunge” områder, det vil sige anvendelser, som lægger beslag på en væsentlig del af de tilgængelige radiofrekvenser. Under de enkelte fokusområder er baggrunden for emnet og den forventede udvikling inden for fokusområdet nærmere beskrevet. De seks udvalgte fokusområder er:

• Short Range Devices og trådløse Lokalnet
• Landmobile tjenester
• Radio og TV
• Radiokæder og trådløs access
• Offentlig mobilkommunikation
• Forsvarets radiofrekvensanvendelse Short Range Devices (SRD) og trådløse Lokalnet (WLAN) Baggrund Short Range Devices (SRD) dækker over en bred vifte af udstyr, hvori der indgår en radiosender. Udstyret bruger typisk radiofrekvenser, der er harmoniseret på europæisk niveau og ofte også på globalt niveau. Udstyret er karakteriseret ved at sende med lave effekter, der kun giver en kort rækkevidde, men som til gengæld betyder, at den samme radiofrekvens kan bruges igen og igen. De tekniske forhold betyder, at mange brugere kan deles om de samme radiofrekvenser. Eksempler på SRD er:

Fjernstyring af bl.a. legetøj, billåse, garagedøre, alarmer m.v. Trådløs overførsel af billede og lyd, bl.a. trådløse mikrofoner, trådløse hovedtelefoner, videosendere m.m. Telemetri, herunder overførsel af måledata på sygehuse og kraftværker. Trådløse computernet (RLAN og WLAN). Radio Frequency Identification (RFID), herunder små sendere til identifikations- eller registreringsformål i f.eks. tyverialarmer, nøglekort, varekoder, m.v. Bevægelsesradarer og -sensorer i f.eks. biler. Udvikling Inden for de kommende år forventes SRD-udstyr (særligt trådløse computernet, herunder WLAN, og RFID) fortsat at udvise en stor vækst på grund af lave priser på elektronik og radiosendere, og fordi udstyret normalt kan bruges uden en tilladelse fra IT- og Telestyrelsen. Trådløse computernet, herunder WLAN, forventes i stigende omfang at blive etableret i private hjem, i virksomheder og i ”hot-spots”, hvor teleoperatører og virksomheder gør det muligt at få internet-adgang inden for en radius af et par hundrede meter. Hot-spots kan f.eks. etableres på banegårde, busstationer, cafeer, butikscentre m.v. RFID forventes at blive anvendt i forretninger, virksomheder samt private hjem både som stregkoder, elektroniske nøgler, tyverialarmer m.v. Strategi Landmobile tjenester Baggrund Landmobile tjenester omfatter primært kommunikation mellem mobile og bærbare radioer og basisstationer på VHF- og UHF-frekvenser, det vil sige radiofrekvenser mellem 30 og 960 MHz. Til de landmobile tjenester hører for eksempel analog og digital landmobil radio, herunder TETRA og tilsvarende systemer, personsøgesystemer, reportageudstyr og trådløse videokameraer (ENG/OB). Der findes to landsdækkende TETRA-tilladelser. Tilladelserne omfatter dels et landsdækkende net i radiofrekvensbåndet 380 - 400 MHz særligt til nød- og beredskabsbrugere samt et civilt net i radiofrekvensbåndet 410 - 430 MHz. Der er fri adgang for alle typer kunder i begge net. Den ene tilladelse til etablering af et civilt TETRA-net er udstedt som en radiofrekvensportion på 2 x 3,0 MHz i 410-430 MHz-båndet, hvoraf 2 x 1,9 MHz er stillet til brugerens disposition ved tilladelsens ikrafttræden, mens den resterende radiofrekvensportion på 2 x 1,1 MHz vil blive stillet til disposition, efterhånden som radiofrekvenserne bliver ledige. Dette forventes at ske ved en frivillig tilbagelevering fra de nuværende brugere. Udvikling På europæisk niveau har der længe været arbejdet med en fælleseuropæisk harmonisering af frekvensanvendelsen i radiofrekvensområdet 406,1 – 470 MHz. Med vedtagelsen af ECC rapport 25 ” Strategies for the European Use of Frequency Spectrum for PMR/PAMR Applications” fra maj 2003 er der lagt op til en yderligere fælleseuropæisk harmonisering af frekvensanvendelsen i frekvensområdet 406,1 – 470 MHz. I flere af vore nabolande er der fastlagt en tidsplan for, hvornår frekvensanvendelsen i radiofrekvensbåndet 406,1 – 470 MHz skal bringes i overensstemmelse med den fælleseuropæiske strategi i ECC rapport 25. Dette gælder specielt Sverige og Storbritannien.

For at bringe den danske frekvensanvendelse i overensstemmelse med strategien i ECC rapport 25 vil det kræve omlægning af frekvensanvendelsen i radiofrekvensbåndene 410-430 MHz samt 440-450 MHz, således at frekvensbåndet 410-430 MHz kan anvendes til duplex-anvendelser med adgang til 2 x 10 MHz, og at 440-450 MHz alene anvendes til simplex-anvendelser. Der er 2 år efter udstedelsen af TETRA-tilladelserne endnu ikke sket den forventede overgang fra analoge landmobile tjenester til digitale landmobile tjenester. Der har dog i Københavnsområdet været en stor interesse for de 2 x 0,5 MHz, der i radiofrekvensbåndene 384,3 – 384,8 MHz og 394,3-394,8 MHz er afsat til brugerdrevne geografisk afgrænsede digitale net, der ikke giver adgang til kommercielt videresalg. Strategi Radio og tv Baggrund Anvendelsen af radiofrekvenser på radio- og tv-området sker inden for rammerne af de gældende mediepolitiske aftaler, der indgås i Kulturministeriets regi. Hvis der viser sig behov for at foretage ændringer i eksisterende frekvenstilladelser, der bunder i mediepolitiske hensyn, vil IT- og Telestyrelsen efter forhandling med Kulturministeriet foretage disse ændringer. Radio/tv-området er inde i en omstillingsproces fra analog til digital udsendelse. På radiosiden sker en introduktion af det europæisk udviklede Digital Audio Broadcasting system (DAB). DAB-systemet er indrettet, så der kan opnås bedre frekvensudnyttelse og bedre signalkvalitet end ved et tilsvarende system baseret på traditionelle FM-sendere. Samtidig er systemet indrettet, så samme senderfrekvens kan benyttes på flere sendere – eventuelt på alle sendere i hele landet, hvis der er tale om landsprogrammer. DAB-systemet er under opbygning i de fleste europæiske lande, herunder Danmark. På tv-siden er en tilsvarende omstilling på vej fra det nuværende analoge PAL-tv-system til det europæisk udviklede Digital Video Broadcasting system (DVB). I lighed med systemet til udsendelse af digital radio indebærer brugen af det digitale tv-system en række fordele med hensyn til kvalitet og radiofrekvensmæssige besparelser i forbindelse med udsendelse af regionalt og landsdækkende tv. Det vil sige, at der skal bruges færre forskellige radiofrekvenser til at opbygge et regionalt eller landsdækkende net. Der er truffet mediepolitisk beslutning om rammerne for en eventuel fremtidig etablering af jordbaserede digitale tv-net, som indebærer, at IT- og Telestyrelsen skal søge at tilvejebringe sendemuligheder for 4 DVB-multipleks. Der er i september 2003 truffet mediepolitisk beslutning om introduktion af jordbaseret digitalt tv gennem etablering af et landsdækkende sendenet til udsendelse ved anvendelse af ét multipleks. Udvikling Fælles for radio og tv er, at det er vigtigt, at omstillingen til digital udsendelse sker med en passende overgangsperiode, hvor de samme programmer både sendes analogt og digitalt. Lyttere og seere får herved mulighed for at anskaffe nye digitale modtagere, hvis de ønsker at udnytte den bedre kvalitet og nemme portable modtagelse, der opnås ved digital udsendelse.

Ifølge den mediepolitiske tillægsaftale fra september 2003 om introduktion af jordbaseret, digital tv vil udbudet af tv-programmer fra DR, TV 2/ Danmark og de regionale TV 2-virksomheder danne grundlaget for slukning af de analoge signaler på længere sigt. Ifølge tillægsaftalen vil det først ved udløbet af den nuværende mediepolitiske aftale i 2006 blive vurderet, om der er grundlag for yderligere udbud af digitale sendemuligheder. For så vidt angår analog radio, fremgik det af tillægsaftalen af 14. marts 2000 om anvendelse af de danske DAB-frekvensressourcer, at analog udsendelse af landsdækkende og regional radio forventes at ophøre i 2010-2015. Der er dermed endnu ikke sat noget endeligt tidspunkt for ophør af analogt radio og tv. Det kan påvirke Danmarks forhandlingsmuligheder for at sikre mindst 4 sendenet til brug for DVB. Når skiftet til digital udsendelse sker, vil de samme radio- og tv-programmer blive sendt både analogt og digitalt i en overgangsperiode. Det vil derfor ikke umiddelbart være muligt at udnytte den bedre radiofrekvensøkonomi, der knytter sig til de digitale transmissionssystemer. Når de analoge sendesystemer til sin tid nedlægges, vil der imidlertid blive frigjort betydelige radiofrekvensressourcer. Disse kan anvendes til nye, digitale radio- og tv-tjenester eller til andre radiotjenester. Nye programmer og nye programtyper, der alene er praktisk gennemførlige med digital udsendelsesteknik, vil komme til. DAB og DVB giver mulighed for en udbygning af radio- og tv-området med tjenester, der hidtil har været afviklet som traditionel telekommunikation. Man vil derfor i de kommende år se en øget sammensmeltning mellem radio/tv-området og telekommunikation. DAB og DVB muliggør udsendelse af datastrømme, som udover lyd og video kan indeholde andre typer data. Blandt de tjenester, som DVB giver mulighed for, er interaktive tjenester såsom spil og informationstjenester samt finansielle tjenester, e-mail og e-handel. For de sidstnævnte tjenesters vedkommende vil der være behov for en returkanal, f.eks. via telefonnettet, kabeltv-nettet eller GSM-nettet. Strategi Radiokæder, trådløs access (FWA) og trådløse multimediasystemer (MWS) Baggrund Radiokæder er faste trådløse forbindelser, som typisk anvendes som led i den almindelige teleinfrastruktur som alternativ til kabler og lyslederfibre. Flere af teleoperatørerne på det danske telemarked har valgt at etablere egne telenet baseret på radiokæder, idet det har givet mulighed for en særdeles hurtig udbygning i sammenligning med udbygning med kabler og lyslederfibre. Blandt amter og kommuner har der ligeledes været en øget interesse for anvendelse af radiokæder til opbygning af regional og lokal teleinfrastruktur. FWA er en fællesbetegnelse for trådløse abonnentnet, der kan erstatte den kabelbårne forbindelse til almindelige telefonabonnenter. FWA kan herudover også bruges i telenettene som infrastruktur til mobilnet. FWA er et væsentligt trådløst alternativ til det kabelbaserede access- og bredbåndsnet.

MWS er trådløse jordbaserede punkt-til-multipunkt systemer, eventuelt multipunkt-til-multipunkt systemer, som muliggør distribution af multimedietjenester. Fælles for radiokæder, FWA og MWS er muligheden for at anvende disse teknologier til udbygning af teleinfrastruktur, herunder offentlige mobilnet. Specielt til 3. generations mobilnet forventes FWA og MWS at være særligt velegnede til udbygning af infrastruktur pga. det forventede store antal basisstationer i bymæssig bebyggelse. Udvikling På radiokædeområdet sker der løbende etablering af nye strækninger men også omlægning og nedlægning af strækninger. Der er samlet set ikke-vækst i antallet af radiokædestrækninger. På FWA-området har der vist sig en stigende interesse for etablering og udbud af nicheprodukter og –tjenester baseret på FWA i næsten alle radiofrekvensbåndene afsat til FWA. Samtidig har det etablerede FWA-marked oplevet ændringer baseret på bl.a. tilbageleveringer af tilladelser udstedt efter offentligt udbud, og forudsætningerne for udbud og anvendelse af FWA tjenester er som følge heraf ændret. Markedet er samtidig påvirket af et stigende udbud af udstyr og faldende priser på udstyr. IT- og Telestyrelsen har konstateret frekvensknaphed i 3,5 GHz-området til FWA-formål. Der vil på den baggrund blive truffet en beslutning om, hvordan disse radiofrekvenser skal bringes i spil. En egentlig interesse for etablering af FWA og MWS på radiofrekvenser over 30 GHz har endnu ikke vist sig. Strategi Offentlig mobilkommunikation Baggrund Der er udstedt 14 tilladelser til offentlige mobilnet, herunder 10 tilladelser til 2. generations mobilnet (2G) til fire operatører og 4 tilladelser til 3. generations mobilnet (3G), også fordelt på fire operatører. På WRC-2000 blev det besluttet at afsætte yderligere radiofrekvenser til 3G i radiofrekvensbåndet 2500-2690 MHz, og båndet skal efter en ECC beslutning fra 2002 afsættes til 3G senest pr. 1. januar 2008. Udvikling Udbudet af 3G-tjenester er netop indledt i Danmark, og der forventes derfor ikke i nærmeste fremtid at være behov for at afsætte yderligere radiofrekvenser til 3G formål. I foråret 2005 forventes der at foreligge en ECC-beslutning om tekniske retningslinier for brug af radiofrekvensbåndet 2500-2690 MHz samt om der skal være en satellitbaseret komponent af 3G. For så vidt angår radiofrekvenser til GSM, er der ikke ledige radiofrekvenser. Der er udstedt alle de tilladelser i Danmark til GSM-formål, som der internationalt er afsat radiofrekvenser til. Der forventes ikke at være behov for ændringer i IT- og Telestyrelsens administration af radiofrekvenser til GSM. ENG/OB-tjenester (reportageudstyr og trådløse videokameraer) ligger i dag i det radiofrekvensbånd, der efter ECC-beslutningen fra 2002 skal afsættes til 3G senest pr. 1. januar 2008. IT- og Telestyrelsen har siden 2001 udstedt tilladelser til ENG/OB-tjenester i et nyt radiofrekvensområde. De eksisterende ENG/OB-tjenester kan flyttes til det nye radiofrekvensområde, og der findes således et alternativ til den eksisterende afsætning af radiofrekvenser til ENG/OB.

Strategi Forsvarets frekvensanvendelse Baggrund De overordnede rammer for forsvarets radiofrekvensanvendelse bliver fastlagt nationalt og i NATO-regi med deltagelse af de enkelte NATO-landes civile og militære myndigheder. Forsvarets overordnede radiofrekvensanvendelse fremgår af ”Nato Joint Frequency Agreement” (NJFA) og ”Bekendtgørelse om fastlæggelse af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede frekvensressourcer (frekvensplanen)”. På baggrund af drøftelser mellem IT- og Telestyrelsen og Forsvarskommandoen forud for fastsættelsen af frekvensplanen har IT- og Telestyrelsen i frekvensplanen allokeret en række radiofrekvensbånd til forsvarets frekvensanvendelse. Forsvarets brug af radiofrekvenser er i de frekvensbånd, som i den danske frekvensplan er identificeret som eksklusive radiofrekvensbånd eller blandede militære/civile radiofrekvensbånd, undtaget fra krav om frekvenstilladelse. I andre radiofrekvensbånd fastsættes forsvarets vilkår for frekvensanvendelse i hvert enkelt tilfælde på baggrund af en frekvenstilladelse. Udvikling Der foregår en fortsat udvikling hen imod nye frekvensbesparende teknologier, således at det stadigt stigende informationsbehov kan tilgodeses inden for de nuværende rammer. Dansk forsvar pålægges i stigende grad at løse opgaver i internationalt regi. Dette forhold medfører øgede krav til interoperabel teknologi og ikke mindst til harmoniseret militær anvendelse af radiofrekvensbåndene, ikke blot i Europa, men for alle nationer, der deltager i FN- og NATO-opgaver. Strategi IT- og Telestyrelsen skal fremme en udvikling, der fører til innovation og vækst, og som sikrer alle danskere adgang til de moderne kommunikationsteknologier og derved adgangsbillet til det globale netværk. IT- og Telestyrelsen skal arbejde for at sikre et stadigt billigere, mere varieret og bredere udbud af kommunikationsmuligheder på et konkurrencebaseret grundlag til flest mulige brugere, således at flest mulige både udbydere og brugere af radiofrekvenser har adgang til tilstrækkelig radiofrekvenskapacitet til at opbygge infrastruktur til brug for netværkssamfundet. IT- og Telestyrelsen skal fremme mulighederne for bredde og mangfoldighed i udbudet af kommunikationsprodukter, også når det gælder kombinationsprodukter og konvergens, herunder ved sikring af størst mulig teknologineutralitet i relevant regulering, så teknologivalg, hvor det er muligt, overlades til markedet. IT- og Telestyrelsens frekvensadministration skal være objektiv, transparent, ikke-diskriminerende og forholdsmæssigt afpasset. IT- og Telestyrelsens frekvensadministration skal i alle tilfælde ske med behørig inddragelse af relevante parter. IT- og Telestyrelsen skal behandle ansøgninger om frekvenstilladelser hurtigst muligt og udstede tilladelser inden maksimalt 6 uger fra modtagelsen af den fuldstændige ansøgning. Hvis IT- og Telestyrelsen overvejer at begrænse antallet af frekvenstilladelser eller at foretage ændringer i vilkår på allerede udstedte frekvenstilladelser, skal meddelelse herom gives til alle interesserede parter, der skal have lejlighed til med en frist på fire uger at fremføre deres synspunkter med hensyn til de påtænkte begrænsninger eller ændringer. IT- og Telestyrelsen skal offentliggøre den endelige beslutning med begrundelse. IT- og Telestyrelsen skal offentliggøre igangværende høringer og offentliggøre de beslutninger, der træffes efter de enkelte høringer. IT- og Telestyrelsen skal foretage frekvensknaphedsvurderinger i tæt dialog med branchen. IT- og Telestyrelsen skal således i forbindelse med afgørelser om frekvensknaphed inddrage relevante parter, inden afgørelsen træffes. Dette kan f.eks. ske ved offentlig høring eller et branchemøde. Hvis IT- og Telestyrelsen konstaterer overtrædelser af vilkår i frekvenstilladelser, skal brugeren underrettes herom og have mulighed for inden en måned at fremføre sine synspunkter eller bringe frekvensanvendelsen i overensstemmelse med loven og de fastsatte vilkår. Hvis IT- og Telestyrelsen ønsker at frigive yderligere radiofrekvenser med sammenlignelige tekniske karakteristika til en anvendelse, hvortil der tidligere er udstedt tilladelser efter offentligt udbud eller auktion, skal dette være kendt for tilladelsesindehaverne på tidspunktet for det offentlige udbud eller auktionen. Var dette ikke kendt for tilladelsesindehaverne på tidspunktet for det offentlige udbud eller auktionen, skal IT- og Telestyrelsen forelægge ministeren for videnskab, teknologi og udvikling forslag herom efter proceduren for fastsættelse af det frekvenspolitiske rammemandat. Hvis IT- og Telestyrelsen får tilbageleveret en tilladelse, som er udstedt efter offentligt udbud eller auktion, skal IT- og Telestyrelsen foretage en vurdering af, om der foreligger frekvensknaphed. IT- og Telestyrelsen skal i den forbindelse foretage høringer af relevante parter som beskrevet ovenfor. Hvis der foreligger frekvensknaphed, skal IT- og Telestyrelsen som beskrevet i § 6 i frekvensloven indstille til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling om at træffe beslutning om gennemførelse af offentligt udbud eller afholdelse af auktion. Hvis der ikke foreligger frekvensknaphed, udsteder IT- og Telestyrelsen tilladelser efter først-til-mølle princippet, jf. § 5, i frekvensloven. IT- og Telestyrelsen skal sikre, at frekvensadministrationen påfører brugerne af radiofrekvenser mindst mulig administrativ byrde. Hvor det er muligt, og navnlig hvor der kun er ubetydelig risiko for uacceptable forstyrrelser, skal IT- og Telestyrelsen arbejde for at fritage anvendelse af radiofrekvenser fra krav om tilladelse. IT- og Telestyrelsen skal sikre en hurtig implementering af internationale beslutninger om frekvensanvendelse, som er tiltrådt fra dansk side, herunder fælleseuropæiske beslutninger (ECC-Decisions) om harmoniseret frekvensanvendelse.

IT- og Telestyrelsen skal sikre, at der findes tilstrækkeligt med radiofrekvensmuligheder for nyt SRD-udstyr, herunder WLAN. Brugen af radiofrekvenser i SRD-udstyr, herunder WLAN, skal være tilladelsesfri, hvor det er muligt, og navnlig hvor der kun er ubetydelig risiko for uacceptable forstyrrelser. IT- og Telestyrelsen skal med et sigte på omkring 5 år bringe anvendelsen af radiofrekvensbåndet 406,1 – 470 MHz i overensstemmelse med den strategiske plan, herunder kanalplaner, for radiofrekvensområdet 406,1 – 470 MHz, som fremgår af ECC Report 25, med det formål at fremme en harmoniseret europæisk anvendelse af radiofrekvensområdet til fordel for både brugere og udbydere. Når den fremtidige ordning for brugen af radiofrekvenser i båndet 406,1 – 470 MHz skal fastlægges, herunder hvornår de resterende radiofrekvenser i radiofrekvensbåndet 410 – 430 MHz kan overgå til TETRA, skal de eksisterende anvendelser i radiofrekvensbåndet indgå i overvejelserne. IT- og Telestyrelsen skal i denne forbindelse søge den mindst indgribende regulering i forhold til eksisterende brugere, f.eks. frivillig overgang til nye radiofrekvensområder, udstedelse af midlertidige tilladelser eller afskæring af mulighed for automatisk fornyelse af tilladelser. IT- og Telestyrelsen skal sikre, at der ikke sker en endelig udfasning af eksisterende tjenester i frekvensbåndet 406,1 – 470 MHz i forbindelse med den fælleseuropæiske harmonisering af frekvensanvendelsen på grundlag af ECC Report 25, før den reelle efterspørgsel efter nye tjenester tilsiger det, og der eventuelt er identificeret alternative radiofrekvensbånd til de eksisterende tjenester. IT- og Telestyrelsen skal ved styrelsens administration af radiofrekvenser og frekvenstilladelser fremme, at der sker en overgang fra analoge systemer til digitale systemer med det formål, at flest mulige brugere kan få adgang til de radiofrekvenser, der er afsat til landmobil radio. IT- og Telestyrelsen skal i denne forbindelse søge den mindst indgribende regulering i forhold til eksisterende brugere, f.eks. frivillig overgang til nye radiofrekvensområder, udstedelse af midlertidige tilladelser eller afskæring af mulighed for automatisk fornyelse af tilladelser. IT- og Telestyrelsen skal, i det omfang efterspørgslen tilsiger det, fortsat sikre de frekvensmæssige muligheder for, at der kan etableres lukkede radiosystemer for især mindre private og offentlige brugere. IT- og Telestyrelsen skal sikre, at de radiofrekvenser, der hidtil har været anvendt til ERMES og TFTS, i fremtiden kan anvendes til radiokommunikationstjenester, der er harmoniseret på europæisk niveau. IT- og Telestyrelsen skal understøtte regeringens løbende mediepolitik, og i den forbindelse sikre en effektiv udnyttelse af radiofrekvenser til radio- og tv-tjenester. IT- og Telestyrelsen skal beskytte eksisterende radio- og tv-tjenester i Danmark i overensstemmelse med de mediepolitiske rammer for disse tjenester. Endvidere skal IT- og Telestyrelsen sikre, at Danmark mindst får de samme muligheder for at realisere sit behov for radio- og tv-tjenester som vore nabolande, bl.a. i forbindelse med forberedelsen af ITU’s regionale frekvenskonference RRC 04-05. IT- og Telestyrelsen skal arbejde for at tilvejebringe mindst 4 sendenet (multipleks) til brug for DVB inden for rammerne af regeringens løbende mediepolitik. Muligheden for at udbyde elektroniske kommunikationstjenester via broadcast-net skal sikres. Digitale radio- og tv-net skal således også kunne anvendes til elektroniske kommunikationstjenester. Dette skal ske inden for rammerne af internationale beslutninger på området og under overholdelse af telereguleringen.

IT- og Telestyrelsen skal ved administrationen af radiofrekvenser afsat til faste tjenester fremme mulighederne for etablering af et bredt og varieret udbud af faste tjenester i Danmark med det formål at fremme konkurrencen på markeder for access og bredbånd. IT- og Telestyrelsen skal, i det omfang det kan ske uden at forstyrre eller forringe eksisterende tjenester, bringe yderligere/nye radiofrekvenser i spil til FWA i frekvensområder, der er afsat til andre faste tjenester, når efterspørgslen tilsiger det. IT- og Telestyrelsen skal bringe radiofrekvensbåndet 3,6 – 4,2 GHz i anvendelse til FWA med det formål at reducere frekvensknapheden i 3,5 GHz-området og sikre adgang til radiofrekvenser i 3,4 – 4,2 GHz-området til flest mulige brugere. IT- og Telestyrelsen skal i overensstemmelse med ECC-beslutningen fra 2002 sikre, at der sker yderligere allokering af radiofrekvensbånd til 3G formål pr. 1. januar 2008 i det omfang, markedet tilsiger det. Når efterspørgsel efter 3G radiofrekvenser opstår i radiofrekvensbåndet 2500-2690 MHz, skal IT- og Telestyrelsen sikre, at radiofrekvenserne kan tages i brug i overensstemmelse med ECC-beslutningen fra 2002 samt den kommende ECC-beslutning. Når der foreligger en tidsplan for, hvornår de nye IMT2000/UMTS-tjenester skal bruge radiofrekvenser, skal IT- og Telestyrelsen i forbindelse med udfasningen af eksisterende tjenester søge den mindst indgribende regulering i forhold til de eksisterende brugere, f.eks. frivillig overgang til nye radiofrekvensområder, udstedelse af midlertidige tilladelser eller afskæring af mulighed for automatisk fornyelse af tilladelser. IT og Telestyrelsen skal sikre, at forsvarets behov for radiofrekvenser fortsat bliver tilgodeset, således at Danmark kan leve op til de lovgivningsmæssige krav såvel nationalt som internationalt, herunder til de forpligtigelser, som FN- og NATO-samarbejdet kræver. I den forbindelse skal IT- og Telestyrelsen arbejde for, at civile tjenester fortsat får adgang til de af forsvaret anvendte radiofrekvensbånd, i det omfang frekvensdeling er mulig, samt at forsvaret som tidligere tilbagegiver dele af det radiofrekvensspektrum, som forsvaret anvender, i takt med ændringer i forsvarets opgaver og behov.