Bekendtgørelse om støtte til dyrkning af energiafgrøder
BEK nr 143 af 05/03/2004
§ 1. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse vedrører støtte til dyrkning af energiafgrøder i henhold til Det Europæiske Fællesskabs forordninger.
(Stk. 3)
§ 2. Producenter, der ønsker at deltage i ordningen, skal hvert år indsende en ansøgning til Direktoratet for FødevareErhverv. Ansøgningen skal indgives sammen med ansøgningen om hektarstøtte, jf. bekendtgørelse om ydelse af støtte til producenter af visse markafgrøder. Stk. 2. Energiafgrøder skal være sået eller plantet senest den 31. maj første år, hvor der søges støtte. Stk. 3. Den enkelte mark, hvortil der søges støtte, skal bestå af et sammenhængende areal med samme afgrøde. Marken skal mindst udgøre 0,30 ha, medmindre den på grund af naturlige afgrænsninger eller naboskel ikke kan sammenlægges med andre marker.
§ 3. Kontrakter, sikkerhedsstillelsesdokumenter, erklæringer og meddelelser i henhold til Det Europæiske Fællesskabs forordninger skal indsendes til Direktoratet for FødevareErhverv, Nyropsgade 30, 1780 København V.
(Stk. 2)
§ 4. Tilstødende marker med samme afgrøde skal være tydeligt fysisk adskilt, hvis der søges om støtte efter forskellige støtteordninger for disse marker, herunder energiafgrødestøtte. Adskillelsen skal etableres på en sådan måde, at den ikke kan flyttes i løbet af dyrkningssæsonen. Stk. 2. Producenter af energiafgrøder under støtteordningen har pligt til at holde de høstede afgrøder fysisk adskilt fra bedriftens øvrige høstede afgrøder.
(Stk. 2)
§ 5. Sker der inden den 15. juli ved ekspropriation eller ekspropriationslignende vilkår rådighedsberøvelse af arealer, der er omfattet af en ansøgning om energiafgrødestøtte, skal Direktoratet for FødevareErhverv underrettes herom senest den 15. august samme år. Underretningen skal ske på en særlig blanket, der fås ved henvendelse til Direktoratet for FødevareErhverv. Stk. 2. Underretning kan dog undlades, hvis betingelserne for energiafgrødestøtte trods rådighedsberøvelsen stadig er tilstede.
(Stk. 3)
§ 6. Overdrages en bedrift i sin helhed, inden samtlige betingelser for udbetaling af den ansøgte energiafgrødestøtte er opfyldt, forbliver overdrageren ansvarlig for overholdelse af alle betingelser, der er forbundet med støtten, medmindre erhververen ved indsendelse af en skriftlig producentskifteerklæring til Direktoratet for FødevareErhverv påtager sig det fulde ansvar for overholdelse af disse forpligtelser. Stk. 2. Såfremt en bedrift overdrages i sin helhed inden den ansøgte støtte er udbetalt, vil energiafgrødestøtte uanset overdragelsen blive udbetalt til overdrageren, medmindre overdrager ved en transport overfører retten til støtten til erhververen. Udbetaling af støtte til erhververen er betinget af, at dette ikke strider mod tredjemands bedre retsstilling i forhold til overdrageren. Stk. 3. Den i stk. 1 omhandlede producentskifteerklæring skal indgives på en særlig blanket, der fås ved henvendelse i de lokale landbrugscentre eller i Direktoratet for FødevareErhverv. Producentskifteerklæringen og transporten, jf. stk. 1 og 2, kan i forhold til støtte kun gøres gældende overfor Direktoratet for FødevareErhverv, hvis den modtages i direktoratet, inden udbetalingen af støtten finder sted.
(Stk. 7)
§ 7. Førsteforarbejdere skal mindst en gang om måneden, men på daglig basis føre regnskab med råvarer og forarbejdning af produkter under denne ordning. Regnskabet skal indeholde oplysninger om:
- mængder af alle opkøbte råvarer med angivelse af sælgers navn og adresse, samt ansøgningsnummer i Direktoratet for FødevareErhverv,
- indhold af urenheder og vandprocent på købte råvarer,
- standardvægt omregnet efter en beregningsmetode, der er godkendt af Direktoratet for FødevareErhverv,
- mængder af alle råvarer, der er solgt til videreforarbejdning, med angivelse af forarbejderens navn og adresse,
- lagringssvind, herunder karakteren af svindet,
- mængder af råvarer, som er forarbejdet med angivelse af mængder og typer af slutprodukter, mellemprodukter og biprodukter,
- svind ved forarbejdningen, samt karakteren af svindet,
- mængder, der er destrueret med angivelse af årsagen hertil,
- mængder, priser og typer af produkter, som forarbejderen har solgt eller på anden måde afstået og
- navn og adresse på eventuelle efterfølgende forarbejdere. Stk. 2. Virksomheder, der foretager slutforarbejdningen, skal mindst en gang om måneden, men på daglig basis føre regnskab med de opkøbte produkter. Regnskabet skal indeholde oplysninger om:
- mængder af alle produkter, der er købt til forarbejdning med angivelse af sælgers navn og adresse,
- mængder af råvarer, som er forarbejdet med angivelse af mængder og typer af slutprodukter, mellemprodukter og biprodukter,
- alle former for svind, herunder svind ved forarbejdningen, samt karakteren af svindet,
- mængder, der er destrueret med angivelse af årsagen hertil og
- mængder, priser og typer af produkter, som forarbejder har solgt eller på anden måde afstået. Stk. 3. I tilfælde, hvor afregningen ikke sker på grundlag af renhed med fradrag for urenheder og regulering for vand, omfatter førsteforarbejderes henholdsvis forarbejderens regnskabspligt ikke de i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte oplysninger. Stk. 4. Førsteforarbejder skal på baggrund af regnskabet, jf. stk. 2, for hvert kvartal opgøre salg af mellemprodukter til slutforarbejdning. Opgørelsen skal indeholde oplysninger om:
- råvarens høstår,
- salgstidspunkt,
- partinummer fra forarbejdningen,
- navn på modtager,
- mængder af mellemprodukter til slutforarbejdning og
- mængder af råvarer, der er anvendt til fremstilling af de solgte mellemprodukter. Stk. 5. Forarbejder skal på baggrund af regnskabet, jf. stk. 2, for hvert kvartal opgøre slutforarbejdede mængder. Opgørelsen skal indeholde oplysninger om:
- råvarens høstår,
- forarbejdningsperiode,
- partinummer fra forarbejdningen,
- mængder af råvarer, der er anvendt i forarbejdningen og
- mængder af mellem- og slutprodukter til energi formål. Stk. 6. Opgørelserne efter stk. 4 og 5 skal sendes til Direktoratet for FødevareErhverv, således at de er direktoratet i hænde senest 30 dage efter afslutningen af kvartalet. Stk. 7. Førsteforarbejderne skal senest den 15. januar efter høståret meddele Direktoratet for FødevareErhverv den samlede mængde modtagne råvarer i høståret omregnet til standardvægt, jf. stk. 1, nr. 3.
§ 8. Direktoratet for FødevareErhverv fastsætter hvert år et repræsentativt udbytte for hver af de afgrøder, der er indgået kontrakter for. De repræsentative udbytter fastsættes særskilt for vinter- og vårafgrøder.
(Stk. 6)
§ 9. Producenter af energiafgrøder skal levere hele den høstede afgrøde til førsteforarbejderen senest den 15. oktober i høståret. Producenten skal indsende oplysninger om høstede og leverede mængder, således at de er Direktoratet for FødevareErhverv i hænde senest den 10. november i høståret. Stk. 2. Høstes mindre end det repræsentative udbytte, jf. § 6, kan producenten for at opfylde leveringspligten efter denne ordning foretage den nødvendige supplerende levering med samme type afgrøde indkøbt eller dyrket på arealer, der ikke er støtteberettiget efter ordningen for energiafgrøder. Producenten skal indsende oplysninger om de leverede supplerende mængder, således at de er Direktoratet for FødevareErhverv i hænde senest den 10. december i høståret. Stk. 3. Førsteforarbejderen skal indsende meddelelse om de modtagne mængder råvarer med oplysning om:
- producentens navn og ansøgningsnummer,
- arten af råvaren,
- den indvejede modtagne mængde,
- den indvejede mængde omregnet til standardvægt, jf. § 4, stk. 1, nr. 3,
- leveringsstedet og
- modtagelsesdatoen. Stk. 4. Meddelelse efter stk. 3, skal være Direktoratet for FødevareErhverv i hænde senest den 10. november i høståret. Meddelelse om modtagelse af supplerende mængder efter stk. 2, skal være Direktoratet for FødevareErhverv i hænde senest den 23. december i høståret. Stk. 5. Førsteforarbejderen skal underrette Direktoratet for FødevareErhverv om kontrakter, for hvilke der ikke er sket levering pr. 15. oktober i høståret. Underretningen skal være Direktoratet for FødevareErhverv i hænde senest den 10. november i høståret. Stk. 6. Direktoratet for FødevareErhverv kan fravige fristerne i stk. 1, 2 og 4, ved sen høst samt for kontrakter, der vedrører sent høstede afgrøder.
(Stk. 2)
§ 10. Direktoratet for FødevareErhverv kan af kontrolhensyn stille krav om, at råvarer eller produkter fremstillet heraf, der skal anvendes til energiformål, skal denatureres efter en metode, som på forhånd er godkendt af direktoratet. Stk. 2. Virksomheder, som foretager denaturering af produkter til energiformål , skal underrette Plantedirektoratet om denatureringen senest 5 arbejdsdage før denatureringen finder sted.
(Stk. 2)
§ 11. Plantedirektoratet foretager efter bemyndigelse kontrollen med de af støtteordningen omfattede arealer, afgrøder og produkter. Stk. 2. Det påhviler producenter og forarbejdere at yde den nødvendige bistand ved kontroleftersyn, bl.a. ved forevisning af de omfattede arealer og de bygninger og anlæg, hvor råvarer eller produkter opbevares eller forarbejdes, samt forevisning af dyrkningsplaner, forretningsbøger og regnskabsmateriale m.v.
§ 12. Klage over afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse indgives efter reglerne i bekendtgørelse om Direktoratet for FødevareErhvervs opgaver og beføjelser.
(Stk. 2)
§ 13. Overtrædelse af § 4, § 5, stk. 1, § 7, stk. 1, 2 og 4-7 samt § 11, stk. 2 § 16, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter kapitel 5 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. marts 2004.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2004
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2004