Bekendtgørelse om sikring af havnefaciliteter
BEK nr 144 af 08/03/2004 I medfør af § 14 a og § 18, stk. 2, i lov nr. 326 af 28. maj 1999 om havne, som ændret ved lov nr. 1221 af 27. december 2003, fastsættes:
Formål og anvendelsesområde mv.
Formål og anvendelsesområde mv.
§ 1. Denne bekendtgørelse har til formål at gennemføre kapitel XI-2 i SOLAS-konventionen (konventionen om sikkerhed for menneskeliv til søs fra 1974) som vedtaget den 12. december 2002, samt ISPS koden (Internatonal Ship and Port Facility Security Code) som vedtaget den 12. december 2002 for så vidt angår havnefaciliteter.
(Stk. 2)
§ 2. Denne bekendtgørelse gælder for havnefaciliteter, der fra 1. juli 2004 betjener et eller flere af følgende fartøjer i international fart:
- passagerskibe, herunder højhastighedspassagerfartøjer,
- lastskibe, herunder højhastighedsfartøjer, med en bruttotonnage på 500 eller derover,
- mobile olieboreplatforme med selvstændigt fremdrivningsmaskineri. Stk. 2. Ved en havnefacilitet forstås i denne bekendtgørelse et område, hvor der er direkte og umiddelbar kontakt mellem havneanlægget og skibet, herunder ventepladser, indsejlingsområder, fabrikskajer, udskibningsbroer og –kajer og værfter.
(Stk. 3)
§ 3. Havneadministrationen fastsætter omfanget og antallet af havnefaciliteter, bl.a. ved angivelse på kortmateriale, jf. også § 4. Stk. 2. I forbindelse med fastsættelsen af havnefaciliteten skal de relevante havnevirksomheder og interessenter på havnen inddrages. Stk. 3. Hvis en havnefacilitet drives af en selvstændig terminaloperatør, kan havneadministrationen overlade sikringen af denne facilitet til terminaloperatøren. Terminaloperatøren skal i givet fald udføre de opgaver mv., der i denne bekendtgørelse er henlagt til havneadministrationen.
(Stk. 2)
§ 4. Havneadministrationen skal udover dokumentation efter § 3, udarbejde en beskrivelse af havnefaciliteten indeholdende oplysninger om havnefacilitetens karakter og den type operationer, der foretages på havnefaciliteten. Beskrivelsen skal endvidere indeholde en gennemgang af de væsentlige aktiviteter og aktiver på havnefaciliteten, herunder operationer, ejendomme og infrastruktur. Stk. 2. De i beskrivelsen nævnte ejendomme og infrastrukturanlæg kan være placeret på selve havnefaciliteten, i umiddelbar nærhed heraf, eller i øvrigt have en placering, der gør dem relevante at vurdere i relation til sikringen af havnefaciliteten.
§ 5. Sikringsplanerne for havnefaciliteter berører ikke politiets overordnede og selvstændige ansvar for opretholdelse af sikkerhed, ro og orden og udarbejdelse af de fornødne planer i forbindelse hermed.
Sårbarhedsvurdering
Sårbarhedsvurdering
(Stk. 4)
§ 6. På grundlag af beskrivelsen i § 4 skal havneadministrationen i samarbejde med den lokale politimyndighed vurdere havnefacilitetens sårbarhed. Vurderingen skal omfatte:
- identifikation af mulige trusler mod de beskrevne aktiver og aktiviteter, samt vurdering af sandsynligheden for, at truslerne opstår,
- identifikation af svagheder, herunder menneskelige faktorer, i havnefacilitetens infrastruktur, procedurer og interne arbejdsgange,
- identifikation, udvælgelse og prioritering af foranstaltninger til at imødegå sårbarheder, samt
- identifikation af nødvendige ændringer i havnefacilitetens procedurer mv. med henblik på at mindske havnefacilitetens sårbarhed. Stk. 2. Havneadministrationen skal lægge vurderingen i henhold til stk. 1 til grund og sammenstille denne med beskrivelsen i henhold til § 4 i ét samlet dokument (sårbarhedsvurderingen) sammen med et resumé af, hvordan dokumentet er blevet udarbejdet. Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte vurdering af foranstaltninger kan også uden for de i § 3, stk. 3, nævnte tilfælde ske i samarbejde med en selvstændig terminaloperatør. Stk. 4. Den lokale politimyndighed kan til brug for den i stk. 1 omtalte vurdering indhente yderligere oplysninger om havnefaciliteten fra havneadministrationen.
§ 7. Efter ansøgning kan Kystdirektoratet efter høring af den relevante lokale politimyndighed tillade, at der udarbejdes en samlet sårbarhedsvurdering for flere havnefaciliteter , hvis disse havnefaciliteter har operatører, placering, operationer, udstyr og design som, ligner hinanden.
§ 8. Det skal specifikt fremgå af sårbarhedsvurderingen, hvis resultatet af vurderingen er, at faciliteten ikke skønnes at være sårbar og der således ikke er behov for yderligere sikringstiltag på havnefaciliteten.
(Stk. 3)
§ 9. Havneadministrationen sender sårbarhedsvurderingen, jf. § 6, til Kystdirektoratet. Stk. 2. Kystdirektoratet godkender, at sårbarhedsvurderingen opfylder kravene i denne bekendtgørelse, evt. efter høring af den relevante lokale politimester, og Kystdirektoratet kan i den forbindelse bestemme, at der skal ske ændringer. Stk. 3. Når sårbarhedsvurderingen opfylder kravene i denne bekendtgørelse, meddeler Kystdirektoratet til havneadministrationen, at sårbarhedsvurderingen herefter anvendes som grundlag for udarbejdelsen af den i § 12 nævnte sikringsplan.
Sikringsansvarlig
Sikringsansvarlig
(Stk. 6)
§ 10. Hvis resultatet af sårbarhedsvurderingen viser, at der skal udarbejdes en sikringsplan for havnefaciliteten, skal havneadministrationen udpege en sikringsansvarlig til at forestå det videre arbejde i forbindelse med sikringstiltagene, herunder særligt ansvaret for udarbejdelsen af en sikringsplan, jf. § 12. Stk. 2. Den sikringsansvarlige skal have den fornødne kompetence og viden til at varetage opgaverne. Stk. 3. Den sikringsansvarlige kan have ansvaret for havnefaciliteter i flere havne. Stk. 4. Hvis der er flere havnefaciliteter og sikringsansvarlige i en havn, skal der udpeges en overordnet sikringsansvarlig, som varetager kontakten til myndighederne, jf. også stk. 5. Stk. 5. Navn og kontaktoplysninger på den sikringsansvarlige skal straks meddeles Kystdirektoratet. Hvis en sikringsansvarlig får tillagt ansvaret for flere havnefaciliteter, skal dette ligeledes straks meddeles til Kystdirektoratet. Stk. 6. Kystdirektoratet skal straks have orientering om ændringer i kontaktdetaljerne.
(Stk. 2)
§ 11. Havnefacilitetens sikringsansvarlige og et skibs sikringsofficer skal koordinere hensigtsmæssige foranstaltninger, når havnefacilitetens sikringsansvarlige underrettes om, at
- et skib har problemer med at gennemføre de nødvendige foranstaltninger og procedurer, som beskrevet i skibets sikringsplan,
- et skib har problemer i forbindelse med etablering af sikringsniveau 3, jf. § 24, stk. 2, på baggrund af sikringsinstruktioner fra myndighederne, eller
- et skib befinder sig på et højere sikringsniveau, jf. § 24, stk. 2, end havnefacilitetens. Stk. 2. Hvis situationen i stk. 1, nr. 3, indtræder, skal den lokale politimyndighed eller Kystdirektoratet underrettes med henblik, en vurdering af, om der skal iværksættes særlige tiltag.
Sikringsplan
Sikringsplan
§ 12. På baggrund af sårbarhedsvurderingen, jf. § 6, skal den sikringsansvarlige sørge for, at der udarbejdes en sikringsplan for den enkelte havnefacilitet.
§ 13. Efter ansøgning kan Kystdirektoratet tillade, at der udarbejdes en samlet sikringsplan for flere havnefaciliteter, hvis disse havnefaciliteter har operatører, placering, operationer, udstyr og design, som ligner hinanden.
§ 14. Sikringsplanen for havnefaciliteten kan kombineres med eller være en del af en havnesikringsplan eller anden beredskabs- eller nødplan.
(Stk. 2)
§ 15. Sikringsplanen skal uanset § 14 udarbejdes som et selvstændigt dokument og kan udarbejdes efter skabelonen i bilag 1 (Skabelon for sikringsplan for havnefacilitet). Stk. 2. Sikringsplanen skal beskrive de tiltag, der kan iværksættes for at imødegå de trusler mv., der er blevet identificeret i sårbarhedsvurderingen, jf. § 6. Sikringsplanen skal udformes på havnefacilitetens arbejdssprog og omfatte følgende, som gælder for alle sikringsniveauer, jf. § 24, stk. 2:
- en overordnet beskrivelse af havnefaciliteten, herunder angivelse af havnefacilitetens udstrækning på kortmateriale, samt angivelse af central længde- og breddegrad,
- en beskrivelse af procedurer til beskyttelse af sikkerhedsfølsomme oplysninger, jf. § 46,
- en beskrivelse af tiltag til sikring af regelmæssig gennemgang og revision af havnefacilitetens sikringsplan og en plan for, hvorledes nødvendige ændringer gennemføres,
- en beskrivelse af procedurer for vurdering af og indberetning af sikringsrelaterede hændelser til den lokale politimyndighed og Kystdirektoratet, jf. § 25,
- en beskrivelse af havnefacilitetens sikringsstruktur og opgaver, herunder forbindelser til myndigheder med ansvar på sikringsområdet,
- identifikation af havnefacilitetens sikringsansvarlig, herunder kontaktoplysninger, jf. i øvrigt § 10,
- en beskrivelse af opgaver og ansvar, der påhviler de ansatte på havnefaciliteten, som har sikringsopgaver, og hvorledes effektiviteten af opgavernes udførelse vurderes, jf. §§ 10-11 og §§ 42-43, herunder skal evt. uddannelsesforløb eller –planer,
- en beskrivelse af procedurer for samspil mellem skibenes og havnefacilitetens sikringstiltag, herunder procedurer for situationer, hvor sikringsalarmsystemet på et skib ved havnefaciliteten aktiveres, udarbejdelse af den i § 33 nævnte sikringserklæring, og meddelelse om forskelle i sikringsniveauer mellem skib og havnefacilitet, jf. § 11,
- en beskrivelse af procedurer, som letter skibsbesætningers landlov og udskiftning af besætninger samt adgang for besøgende til skibet,
- en beskrivelse af procedurer til brug for skibets sikringsofficer, når denne har behov for at verificere, at personer, der søger adgang til skibet, har lovlig adkomst til havnefaciliteten,
- en beskrivelse af procedurer for opbevaring af havnefacilitetens journaler, som vedrører farligt gods og farlige stoffer, og journalernes placering i havnefaciliteten,
- en beskrivelse af procedurer for modtagelse og efterlevelse af de instruktioner vedrørende sikringsniveau 3, som myndighederne udsteder, jf. § 17,
- en beskrivelse af procedurer for tiltag i forbindelse med situationer som angivet i § 25,
- en beskrivelse af procedurer for evakuering,
- en beskrivelse af alarmeringsprocedurer, herunder muligheden for bistand fra relevante myndigheder, og
- en beskrivelse af kommunikationssystemer, der muliggør en effektiv og fortsat kommunikation mellem havnefacilitetens sikringspersonale, skibe i havnen og hvor det er relevant med myndighederne.
(Stk. 3)
§ 16. Sikringsplanen skal udover det i § 15 anførte, for hvert af de 3 sikringsniveauer, jf. § 24, stk. 2, redegøre for:
- sikringstiltag, som skal forhindre, at våben eller farlige stoffer og genstande beregnet til brug mod personer, skibe eller havne, bringes ind på havnefaciliteten eller om bord på et skib,
- sikringstiltag ved havnefaciliteten, som skal forhindre uautoriseret adgang til havnefaciliteten, og
- sikringstiltag, som effektivt skal sikre last og udstyr til lasthåndtering ved havnefaciliteten. Stk. 2. Sik Sikringsplanen skal for hvert af de 3 sikringsniveauer, jf. § 24, stk. 2, indeholde følgende punkter:
- adgang til havnefaciliteten,
- områder med adgangsbegrænsning i havnefaciliteten,
- håndtering af lasten,
- levering af skibets stores,
- håndtering af uledsaget bagage, og
- overvågning af havnefacilitetens sikring. Stk. 3. Hvis havnefaciliteten anvendes til flere forskellige formål, skal sikringsplanen indeholde beskrivelser i henhold til stk. 2 for hvert enkelt anvendelsesformål.
§ 17. Ud over de i § 16, stk. 2, anførte aktiviteter for sikringsniveau 3, jf. § 24, stk. 2, skal havnefaciliteten, når Kystdirektoratet indfører sikringsniveau 3, gennemføre alle sikringsinstruktioner fra myndighederne.
(Stk. 4)
§ 18. Der kan for følgende særlige havnefaciliteter ske en fravigelse af kravene i denne bekendtgørelse og tillades sikringsforanstaltninger, der vurderes at være ækvivalente i forhold til, hvad der er foreskrevet i denne bekendtgørelse:
- havnefaciliteter omfattet af § 2, men som primært anløbes af skibe i ikke-international fart og kun lejlighedsvis betjener skibe i international fart,
- havnefaciliteter med begrænsede eller specielle operationer, f.eks. i havne med begrænset anvendelsesområde, i henhold til lov om havne § 21. Stk. 2. Før der kan iværksættes ækvivalente sikringstiltag, skal Kystdirektoratet give tilladelse hertil. Stk. 3. Ansøgningen skal ske på baggrund af en sårbarhedsvurdering i henhold til § 6 og detaljeret gøre rede for omstændighederne ved havnefacilitetens brug samt de ønskede ækvivalente sikringstiltag. Stk. 4. Det skal dokumenteres, at sikkerhedsniveauet ikke kompromitteres ved gennemførelsen af ækvivalente sikringstiltag. Dokumentationen kan bl.a. være den relevante lokale politimyndigheds tilkendegivelse af, at sikringstiltagene skønnes at være ækvivalente, eller en henvisning til anerkendte nationale eller internationale sikringsbestemmelser/standarder.
§ 19. Sikringsplanen skal sendes til Kystdirektoratet til godkendelse. Kystdirektoratet påser, at sikringsplanen er i overensstemmelse med sårbarhedsvurderingen og lever op til reglerne i denne bekendtgørelse. Kystdirektoratet kan meddele påbud om, at der skal foretages ændringer i sikringsplanen.
(Stk. 2)
§ 20. Sikringsplanen eller ændringer og tilføjelser til denne skal iværksættes snarest og inden for en rimelig tid efter godkendelsen. Kystdirektoratet kan fastsætte en tidsplan herfor. Stk. 2. Der skal gives meddelelse til Kystdirektoratet umiddelbart efter, at den godkendte sikringsplan eller ændringer til denne er gennemført.
(Stk. 3)
§ 21. Hvis der foretages ændringer i havnefacilitetens fysiske struktur, eller havnefaciliteten skal anvendes til andre formål end de, der er angivet i sårbarhedsvurderingen, skal der foretages en ny sårbarhedsvurdering af havnefaciliteten og eventuelt udarbejdes en ny sikringsplan i henhold til reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Der skal udarbejdes en sårbarhedsvurdering og sikringsplan senest 5 år efter sidste godkendelse, hvis der ikke er udarbejdet en ny sårbarhedsvurdering og sikringsplan i henhold til stk. 1. Stk. 3. Ved mindre ændringer i havnefacilitetens struktur eller anvendelse kan Kystdirektoratet efter høring af den lokale politimyndighed give tilladelse til, at sårbarhedsvurderingen og sikringsplanen ikke ændres, eller at alene enkelte dele ændres, jf. stk. 1.
§ 22. På baggrund af indberetninger af sikringsrelaterede hændelser, jf. § 25, kan Kystdirektoratet meddele den sikringsansvarlige påbud om at gennemføre ændringer af sikringsplanen for, at mindske risikoen for at lignende episoder opstår.
§ 23. Personer, som foretager intern revision eller evaluering af havnefacilitetens sikringsaktiviteter, skal være uafhængige af de aktiviteter, der revideres, medmindre dette ikke kan lade sig gøre på grund af havnefacilitetens størrelse og art. Kystdirektoratet skal godkende, at den pågældende person kan foretage intern revision eller evaluering af sikringsaktiviteterne, selvom den pågældende ikke er uafhængig af de aktiviteter, der revideres eller evalueres.
Sikringsniveau
Sikringsniveau
(Stk. 2)
§ 24. På baggrund af anbefalinger fra Politiets Efterretningstjeneste skal Kystdirektoratet udmelde det sikringsniveau, den enkelte havnefacilitet skal fungere på. Havnefaciliteten skal umiddelbart efter modtagelsen af meddelelsen om ændringen af sikringsniveauet implementere sikringsplanen for det pågældende niveau. Stk. 2. Følgende sikringsniveauer gælder for havnefaciliteter:
- Sikringsniveau 1 er det niveau, hvor hensigtsmæssige, minimale beskyttelses-/sikringstiltag skal opretholdes til enhver tid (normalsituationen).
- Sikringsniveau 2 er det niveau, hvor hensigtsmæssige, supplerende beskyttelses-/sikringstiltag skal opretholdes i en periode på grund af forhøjet risiko for en sikringsrelateret hændelse.
- Sikringsniveau 3 er det niveau, hvor yderligere, specifikke beskyttelses-/sikringstiltag skal opretholdes i en begrænset periode, når en sikringsrelateret hændelse er sandsynlig eller overhængende, selvom det måske ikke er muligt at udpege det specifikke mål.
§ 25. Hvis der opstår en sikringsrelateret hændelse (en mistænkelig handling eller omstændighed, som kan udgøre en trussel mod en havnefacilitet eller mod et skib ved havnefaciliteten), skal den sikringsansvarlige, hvis hændelsen ikke umiddelbart kan afvises som betydningsløs, informere den lokale politimyndighed eller Kystdirektoratet herom afhængigt af hændelsens karakter.
§ 26. Den lokale politimyndighed kan, når det findes sikkerhedsmæssigt påkrævet, meddele påbud om, at de iværksatte sikringstiltag midlertidigt skal intensiveres og suppleres med yderligere tiltag.
Sikringsorganisationer
Sikringsorganisationer
(Stk. 2)
§ 27. Sikringsorganisationer kan efter Kystdirektoratets godkendelse, jf. § 29, udføre visse sikringsrelaterede opgaver. Stk. 2. En sikringsorganisation er en organisation med passende ekspertise i sikringsanliggender og med relevant viden om havnedrift.
(Stk. 2)
§ 28. Sikringsorganisationer skal opfylde og gennem referencer, attester, planer o. lign dokumentere følgende:
- ekspertise inden for relevante sikringsaspekter,
- passende kendskab til skibs- og havneoperationer, herunder kendskab til havnedesign og – konstruktion,
- evne til at vurdere de sandsynlige sikringsrisici, der kan opstå i forbindelse med skibs- og havnefacilitetsoperationer, herunder grænsefladen mellem skib og havn, og hvordan sådanne risici kan minimeres,
- planer for opretholdelse og forbedring af personalets kompetence,
- fremlæggelse af gyldig sikkerhedsgodkendelse,
- evne til at opretholde passende forholdsregler for at undgå uautoriseret afsløring af eller adgang til sikkerhedsfølsomt materiale,
- kendskab til kravene i SOLAS konventionens kapitel XI-2 og ISPS koden og relevante danske og internationale lovgivnings- og sikkerhedskrav,
- kendskab til aktuelle sikringstrusler og – mønstre for havnefaciliteter,
- kendskab til genkendelse og sporing af våben, farlige stoffer og anordninger,
- kendskab til genkendelse af de særlige kendetegn ved og adfærdsmønstre hos personer, der muligvis truer sikkerheden,
- kendskab til de teknikker, der anvendes til at omgå sikringsforanstaltningerne,
- kendskab til sikrings- og overvågningsudstyr og -systemer, samt deres operationelle begrænsninger, og
- have forretningssted i Danmark. Stk. 2. Sikkerhedsgodkendelsen, jf. stk. 1, nr. 5, omfatter det personale i sikringsorganisationen, der er involveret i udarbejdelsen af sårbarhedsvurderinger eller sikringsplaner. Sikkerhedsgodkendelsen udstedes af Kystdirektoratet på baggrund af en sikkerhedsundersøgelse hos Politiets Efterretningstjeneste.
§ 29. Hvis en sikringsorganisation ønsker at blive godkendt til at udføre opgaver i henhold til § 27, skal ansøgning herom sendes til Kystdirektoratet.
(Stk. 3)
§ 30. Sikringsorganisationer kan efter godkendelse udføre opgaverne i § 12. En godkendt sikringsorganisation kan herudover rådgive eller assistere havnefaciliteter om sikringsspørgsmål, herunder havnefaciliteters sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner. Stk. 2. Kystdirektoratet kan efter høring af den relevante lokale politimyndighed beslutte, om og i hvilket omfang sårbarhedsvurderinger i henhold til kapitel 2 for havnefaciliteter kan udarbejdes af godkendte sikringsorganisationer. Stk. 3. Hvis Kystdirektoratet beslutter, at en sikringsorganisation kan udarbejde en sårbarhedsvurdering for en havnefacilitet, jf. stk. 2, vil dette indebære, at sikringsorganisationen skal udføre de opgaver mv., der i kapitel 2 påhviler havneadministrationen.
§ 31. En godkendelse af en sikringsorganisation kan tidsbegrænses og kan endvidere af Kystdirektoratet trækkes tilbage, hvis betingelserne, jf. § 28, ikke længere er opfyldt.
§ 32. Kystdirektoratet kan på ethvert tidspunkt ved stikprøve eller på anden vis kontrollere eller efterprøve, hvorvidt en godkendt sikringsorganisation opfylder kravene i henhold til dette kapitel.
Sikringserklæring mv.
Sikringserklæring mv.
(Stk. 2)
§ 33. Sikringserklæringen er en aftale mellem et skibs sikringsofficer og en havnefacilitets sikringsansvarlig, som omhandler de sikringstiltag, der skal opfyldes i fællesskab af havnefaciliteten og skibet. Stk. 2. Sikringserklæringen kan udarbejdes i overensstemmelse med eksemplet i bilag 2 (Sikringserklæring mellem skib og en havnefacilitet).
§ 34. En havnefacilitets sikringsansvarlig kan forlange en sikringserklæring af et skib, hvis det af den godkendte sårbarhedsvurdering fremgår, at behovet er til stede, f.eks. i forbindelse med lastning/losning af farlige stoffer eller gods.
§ 35. En havnefacilitets sikringsansvarlige skal imødekomme en anmodning fra et skib om udarbejdelse af en sikringserklæring.
(Stk. 3)
§ 36. Havnefacilitetens sikringsansvarlige udarbejder sikringserklæringen for havnefaciliteten. Stk. 2. For havnefaciliteter, hvor der ikke er udpeget en sikringsansvarlig, udarbejdes sikringserklæringen af Kystdirektoratet efter konsultation med den lokale politimyndighed og havneadministrationen. Stk. 3. Sikringserklæringen skal udfærdiges på et sprog, som er fælles for havnefaciliteten og skibet.
§ 37. Havnefaciliteten skal opbevare sikringserklæringer i mindst 1 år fra udstedelsen.
§ 38. Hvis et skib, der ønsker at anløbe en havnefacilitet, ikke kan leve op til kravene til sikringstiltag i skibets sikringsplan eller i aftalt sikringserklæring mellem skib og havnefacilitet, jf. kapitel 7, og det ikke er muligt indenfor rimelig tid at gennemføre tilstrækkelige supplerende tiltag, kan havneadministrationen nægte skibet adgang til den pågældende havnefacilitet.
§ 39. Hvis et skib, der er anløbet en havnefacilitet, ikke fortsat kan leve op til kravene til sikringstiltag i skibets sikringsplan eller i aftalt sikringserklæring mellem skib og havnefacilitet, jf. dette kapitel, og det ikke er muligt indenfor rimelig tid at gennemføre tilstrækkelige supplerende tiltag, kan havneadministrationen bortvise skibet fra pågældende havnefacilitet.
(Stk. 2)
§ 40. I alle tilfælde, hvor et skib nægtes adgang til eller bortvises fra en havnefacilitet, skal alle kendte oplysninger om skibet meddeles til Kystdirektoratet. Denne meddelelse skal omfatte følgende oplysninger:
- skibets navn, dets flag, skibets identifikationsnummer, kaldesignal, skibs- og lasttype, og
- årsagen til, at adgang til en havnefacilitet nægtes, eller der sker bortvisning fra sådanne faciliteter. Stk. 2. Meddelelsen skal yderligere, hvis dette er relevant, omfatte følgende oplysninger:
- arten af den eventuelle manglende opfyldelse af sikringsforanstaltningerne,
- nærmere oplysninger om ethvert forsøg på at afhjælpe den manglende overensstemmelse, herunder eventuelle betingelser, der er pålagt skibet på den pågældende rejse,
- tidligere havneanløb og den næste oplyste anløbshavn, herunder tidspunkter for afsejling og anslået sandsynlig ankomsttidspunkt for næste oplyste anløbshavn,
- eventuelle instruktioner til skibet, f.eks. vedrørende indberetning af rute,
- tilgængelige oplysninger om det sikringsniveau, som skibet i øjeblikket opererer på, og
- mandskabsliste.
Sikringskomité
Sikringskomité
(Stk. 6)
§ 41. Havneadministrationen kan nedsætte en sikringskomité med henblik på at inddrage terminaloperatører, havnevirksomheder på eller i nærheden af havnens havnefaciliteter mv. i arbejdet med sikringen af havnefaciliteten. Stk. 2. Hvis sikringen af en havnefacilitet er overladt til en terminaloperatør, jf. § 3, stk. 3, skal havneadministrationen nedsætte en sikringskomité. Stk. 3. Sikringskomitéen skal rådgive havneadministrationen i sikringsspørgsmål samt medvirke til planlægning af øvelser mv. Stk. 4. Sikringskomitéen bør sammensættes af et bredt udvalg af repræsentanter, bl.a. havneadministrationen, havnefaciliteterne, eventuelle relevante myndigheder og det øvrige beredskab. Stk. 5. Komitéen træder sammen mindst én gang årligt, samt når omstændighederne taler herfor, eller Kystdirektoratet anmoder herom. Kystdirektoratet kan kræve at deltage i sikringskomitéens møder eller modtage referater fra komitéens møder. Stk. 6. Oplysning om nedsættelse og sammensætning af en sikringskomité samt ændringer i denne sendes til Kystdirektoratet.
Kontrol, øvelser mv.
Kontrol, øvelser mv.
§ 42. Havnefacilitetens sikringsansvarlige skal sikre, at havnefacilitetens sikringsplans effektivitet afprøves bl.a. ved med passende mellemrum at deltage i øvelser.
(Stk. 5)
§ 43. Øvelser, som skal teste sikringsplanen, herunder kommunikation, koordinering, ressourcetilgængelighed og reaktioner, skal gennemføres mindst én gang hvert kalenderår således, at der ikke er mere end 18 måneder mellem øvelserne. Stk. 2. Øvelserne kan udover havnefacilitetens sikringsansvarlige efter omstændighederne omfatte deltagelse af relevante myndigheder, rederiets sikringsansvarlige eller skibets sikringsofficer. Stk. 3. Øvelser, som skal teste de enkelte elementer i sikringsplanen, skal afholdes mindst hver tredje måned, medmindre særlige omstændigheder taler imod. Kystdirektoratet skal orienteres, hvis øvelser ikke afholdes, samt om grunden herfor. Stk. 4. Øvelserne, jf. stk. 1, skal gennemføres:
- i fuld skala,
- som skrivebordssimulering eller seminarer, eller
- som kombination med andre øvelser, såsom beredskabsøvelser. Stk. 5. Kystdirektoratet kan forlange dokumentation for afholdte øvelser.
(Stk. 2)
§ 44. Kystdirektoratet kan i det omfang, det er hensigtsmæssigt, afprøve effektiviteten af godkendte sikringsplaner for havnefaciliteter. Stk. 2. Kystdirektoratet kan, hvis der ved en sådan afprøvning konstateres fejl eller mangler, meddele den sikringsansvarlige påbud om at ændre sikringsplanen.
(Stk. 2)
§ 45. Oplysninger om godkendte havnefaciliteter og godkendte sikringsorganisationer vil blive videregivet til den Internationale Maritime Organisation - IMO. Stk. 2. Alene havnefaciliteter med en godkendt sikringsplan vil blive indberettet i henhold til stk. 1.
Opbevaring, korrespondance mv.
Opbevaring, korrespondance mv.
(Stk. 3)
§ 46. Sårbarhedsvurderinger, sikringsplaner, herunder sikringsplaner efter § 14, og de i § 33 nævnte sikringserklæringer, skal behandles fortroligt og må ikke komme uvedkommende i hænde. Materialet kan opbevares i elektronisk form og skal opbevares således, at uautoriseret adgang, sletning, ødelæggelse, ændring og offentliggørelse forhindres. Stk. 2. Materiale i forbindelse med godkendelse af sikringsorganisationer, sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner skal fremsendes med brev til Kystdirektoratet. Det fremsendte materiale kan være elektroniske dokumenter eller i papirformat. Materialet og øvrig korrespondance i forbindelse med sagsbehandlingen i Kystdirektoratet må af sikkerhedsmæssige grunde ikke fremsendes med e-mail eller via internettet. Stk. 3. Hvis følsomt materiale kompromitteres, kan det resultere i, at sikringsplanen eller dele af denne skal ændres. Kystdirektoratet afgør i samråd med den relevante lokale politimyndighed, om sådanne forhold foreligger, og kan give havneadministrationen anvisninger, jf. §§ 19 og 22.
§ 47. Trafikministeriets ansatte og andre, der medvirker ved udarbejdelse af sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner, og som modtager oplysninger i henhold til denne bekendtgørelse, skal mod fremvisning af legitimation tillades adgang til havnen, faciliteten og relevante dokumenter.
Klage, straf, ikrafttræden mv.
Klage, straf, ikrafttræden mv.
(Stk. 2)
§ 48. Afgørelser truffet af Kystdirektoratet i henhold til bestemmelserne i denne bekendtgørelse, kan påklages til Trafikministeriet. Stk. 2. Påklage til Trafikministeriet har ikke opsættende virkning for afgørelsen.
(Stk. 2)
§ 49. Med bøde straffes den, der
- undlader at efterkomme et påbud, jf. § 19, § 22, § 26 og § 44, stk. 2.
- ikke foretager indberetninger, jf. § 10, stk. 5 og 6, § 20, stk. 2, § 41, stk. 6 og § 43, stk. 3. Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes den som videregiver oplysninger, der er omfattet af § 46 med bøde.
§ 50. Hvis en havnefacilitet trods påbud fra Kystdirektoratet til havneadministrationen, fortsat ikke lever op til kravene i denne bekendtgørelse, kan godkendelsen af sikringsplanen tilbagekaldes.
§ 51. Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. marts 2004.
Trafikministeriet, den 8. marts 2004, den 8. marts 2004 /Flemming Hansen Lene B. Rasmussen/
Skabelon for sikringsplan for havnefacilitet
Bilag 1 Vejledning: Denne skabelon anvendes ved udarbejdelse af sikringsplaner for havnefaciliteter. Den endelige sikringsplan skal indeholde hovedpunkterne 1 til 8 og forholde sig til underpunkterne. Teksten i skabelonen skal ikke gentages, men er tænkt som vejledning til, hvad det aktuelle punkt skal omhandle. I henhold til bekendtgørelse om sikring af havnefaciliteter skal der udarbejdes en sikringsplan for havnefaciliteter, som vil betjene et eller flere af følgende fartøjer i international fart fra 1. juli 2004:
- passagerskibe, herunder højhastighedspassagerfartøjer,
- lastskibe, herunder højhastighedsfartøjer, med en bruttotonnage på 500 eller derover,
- mobile olieboreplatforme med selvstændigt fremdrivningsmaskineri. Vedlagte »sikringsplan for havnefacilitet « er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om sikring af havnefaciliteter og på basis af godkendt sårbarhedsvurdering for havnefaciliteten. Sårbarhedsvurdering vedlægges som bilag. Ved udarbejdelsen er der ligeledes taget hensyn til de vejledende retningslinier, som fremgår af ISPS reglernes del B.
- Identifikation af havn og havnefacilitet 1.1 Havn, hvori faciliteten er lokaliseret:
- navn
- placering angivet på kort
- angivelse af længde- og breddegrad 1.2 Havnefaciliteten: Såfremt planen omfatter flere faciliteter, jf. ISPS A/16.9, anføres for hver af disse:
- navn, adresse, operatør
- placering angivet på kort samt angivelse af central geografisk koordinat
- beskrivelse af typer fart, skibstyper, aktivitetstyper (passagerskib, højhastighedspassagerfærge, højhastighedsgodsfartøj, bulkcarrier, olietankskib, kemikalietankskib, gastankskib, MODU, andre fragtskibe)
- Sikringsansvarlig for havnefacilitet Havnefacilitetens sikringsansvarlige (ISPS A/16.3.10):
- navn, funktion, organisatorisk tilknytning
- sikringsansvarlig for følgende havnefacilitet(er) (ISPS A/17.1)
- 24 timers kontaktdetaljer (adresse, fastnettelefon, mobiltelefon, telefax, e-mail, radio mv.)
- Sikringsorganisation og sammenhæng med andre sikrings- og beredskabsplaner Beskrivelse af havnefacilitetens sikringsorganisations rolle og struktur (ISPS B/16.8.1):
- opgaver, funktioner, organisationsdiagram
- placering
- kontaktdetaljer 3.1 Opgaver, ansvar og uddannelseskrav, der påhviler alle havnefacilitetens ansatte med en sikringsopgave, og de foranstaltninger, der er nødvendige for at muliggøre en vurdering af deres individuelle effektivitet (ISPS B/16.8.2 og ISPS A/16.3.6)
- organisationsdiagram
- hvem har hvilke opgaver (person, funktion, kontaktdetaljer, opgave)
- uddannelseskrav 3.2 Havnefacilitetens sikringsorganisations forbindelse med nationale eller lokale myndigheder med ansvar på sikringsområdet (ISPS B/16.8.3): organisationsdiagram det kommunale beredskab, katastrofeplaner for olie- og kemikalieudslip m.v.
3.3 Kommunikationssystemer, der er indført for at muliggøre en effektiv og fortsat kommunikation mellem havnefacilitetens sikringspersonale, skibe i havn og, hvor det er relevant, med nationale eller lokale myndigheder med ansvar på sikringsområdet (ISPS B/16.8.4): Oversigt: 3.4 Procedurer eller sikringsforanstaltninger, der er nødvendige for at opretholde uafbrudt kommunikation til enhver tid (ISPS B/16.8.5): Procedure/foranstaltninger: 4. Intern revision, afprøvning, øvelser og opbevaring af sikringsplanen 4.1 Revision af sikringsplan og opdatering (ISPS A/16.3.8):
- terminer for periodisk revision
- procedure for opdatering i forbindelse med ændrede ejerforhold eller operationelle forhold
- procedurer for revision i forbindelse med fundne afvigelser eller sikringshændelser 4.2 Procedure for intern afprøvning af sikringsplanens procedurer og dens implementering (ISPS A/16.3.13, jf. ISPS A/16.4):
- hvad afprøves
- hvem står for afprøvningen, jf. ISPS A/16.4
- rapportering af observationer/resultater til sikringsansvarlig 4.3 For at sikre, at bestemmelserne i havnefacilitetens sikringsplan gennemføres effektivt, skal der afholdes øvelser mindst hver tredje måned, medmindre særlige omstændigheder taler for noget andet. Øvelserne skal teste de enkelte elementer i planen, såsom sikringstrusler, der er opstillet i punkt 15.11 (Part B):
- plan for afholdelse af øvelser
- hvad øves
- rapportering af resultater 4.4 Procedurer, der muliggør en rettidig indsendelse og vurdering af rapporter om mulige brud på sikringen eller sikringsproblemer (ISPS B/16.8.8 og ISPS A/16.3.9): Procedure: 4.5 Procedurer og praksis med det formål at beskytte sikringsfølsomme oplysninger, der opbevares i papirudgave eller i elektronisk format (ISPS B/16.8.6 og ISPS A/16.3.11):
- hvordan sikres planen mod uautoriseret adgang (papir og/eller elektronisk)
- hvem har adgang til hvad 4.6 Procedurer til vurdering af sikringsforanstaltningernes, procedurernes og udstyrets fortsatte effektivitet, herunder identificering og afhjælpning af fejl eller uregelmæssigheder ved udstyret (ISPS B/16.8.7): Procedure:
- Foranstaltninger i forbindelse med sikringstrusler eller brud på sikringen 5.1 Procedurer for imødegåelse af sikringstrusler og brud på sikringen, herunder forholdsregler til opretholdelse af kritiske funktioner ved havnefaciliteten eller ved grænseoverfladen mellem skib og havn (ISPS A/16.3.3):
- beredskabsprocedurer for truslerne og hændelsesforløbene identificeret i sårbarhedsvurderingen 5.2 Procedurer for evakuering i tilfælde af sikringstrusler eller brud på sikringen (ISPS A/16.3.5): Procedure: 5.3 Metoder til at alarmere og modtage bistand fra patruljer på landsiden og specialiserede undersøgelseshold, herunder bombeundersøgelser og undersøgelser under vandet (ISPS B/16.8.12): Metoder:
- Samspil mellem skib og havnefacilitet 6.1 Procedurer for samspil med skibenes sikringsaktiviteter (ISPS A/16.3.7):
- udstedelse af sikringserklæring
- problem for skib med at opfylde kravene i kapitel XI-2 (ISPS A/14.5)
- forskellige sikringsniveauer (ISPS A/14.6)
- efter anmodning bistå skibets sikringsofficer med at bekræfte identiteten af de personer, der søger adgang til skibet (ISPS A/17.2.13) 6.2 Procedurer for efterlevelse, hvis sikringsalarmsystemet på et skib ved havnefaciliteten aktiveres (ISPS A/16.3.14): Procedure: 6.3 Procedurer, som letter skibsbesætningers landlov og udskiftning af besætninger samt adgang for besøgende til skibet, herunder repræsentanter for velfærdsorganisationer for søfolk og arbejdsorganisationer (ISPS A/16.3.15 og ISPS B/16.8.14): Procedure: 6.4 Procedurer til brug for skibets sikringsofficer, når de skal fastslå identiteten på personer, der søger adgang til skibet, når der er behov herfor (ISPS B/16.8.13): Procedure:
- Fortegnelse over farligt gods mv. 7.1 Procedurer til opretholdelse og opdatering af fortegnelser over farligt gods og farlige stoffer og deres placering i havnefaciliteten (ISPS B/16.8.11): Procedure:
- Sikringsforanstaltninger og –procedurer for havnefaciliteten for niveau 1, 2 og 3. I det følgende gennemgås sikringsforanstaltninger og –procedurer for havnefaciliteten for niveau 1, 2 og 3. Jf. ISPS koden skal sikringsplanen adressere:
- aktiviteter, som skal forhindre, at våben eller farlige stoffer og anordninger beregnet til brug mod personer, skibe eller havne, som ikke er tilladt at transportere, bringes ind på havnefaciliteten eller om bord på et skib (ISPS A/16.3.1)
- aktiviteter, som skal forhindre uautoriseret adgang til havnefaciliteten, til skibe fortøjet ved faciliteten og til områder med adgangsbegrænsning ved faciliteten (ISPS A/16.3.2) I det følgende er aktiviteterne for hver af de 3 sikringsniveauer beskrevet for relevante dele af 7 indsatsområder (A/14.2). SIKRINGSNIVEAU 1 for HAVNEFACILITET [navn] Niveauet hvor hensigtsmæssige, minimale beskyttelses/- sikringsforanstaltninger opretholdes til enhver tid. ISPS A /14.2: På sikringsniveau 1 skal der for nedenstående punkter redegøres for de hensigtsmæssige foranstaltninger ved alle havnefaciliteter, som under hensyntagen til retningslinjerne i del B i koden etableres med henblik på at udpege sikringsrelaterede hændelser og træffe forebyggende foranstaltninger mod dem:
- adgang til havnefaciliteten
- områder med adgangsbegrænsning i havnefaciliteten
- håndtering af lasten
- levering af skibets stores
- håndtering af uledsaget bagage
- overvågning af havnefacilitetens sikring Tiltag: SIKRINGSNIVEAU 2 for HAVNEFACILITET [navn] Niveauet hvor hensigtsmæssige supplerende beskyttelses/- sikringsforanstaltninger skal opretholdes i en periode pga. forhøjet risiko for en sikringsrelateret hændelse. ISPS A /14.3: På sikringsniveau 2 skal der for de samme punkter som under sikringsniveau 1 redegøres for de supplerende beskyttelsesforanstaltninger, som under hensyntagen til retningslinjerne i del B i koden, gennemføres med henblik på at udpege sikringsrelaterede hændelser og træffe forebyggende foranstaltninger mod dem.
- adgang til havnefaciliteten
- områder med adgangsbegrænsning i havnefaciliteten
- håndtering af lasten
- levering af skibets stores
- håndtering af uledsaget bagage
- overvågning af havnefacilitetens sikring Supplerende tiltag udover som anført under Sikringsniveau 1: SIKRINGSNIVEAU 3 for HAVNEFACILITET [navn] Niveauet hvor yderligere specifikke beskyttelses/- sikringsforanstaltninger skal opretholdes i en begrænset periode, hvor en sikringsrelateret hændelse er sandsynlig eller overhængende. På sikringsniveau 3 skal for de samme punkter som under sikringsniveau 1 og 2 redegøres for de yderligere, specifikke beskyttelsesforanstaltninger, som under hensyntagen til retningslinjerne i del B i koden gennemføres med henblik på at udpege sikringsrelaterede hændelser og træffe forebyggende foranstaltninger mod dem:
- adgang til havnefaciliteten
- områder med adgangsbegrænsning i havnefaciliteten
- håndtering af lasten
- levering af skibets stores
- håndtering af uledsaget bagage
- overvågning af havnefacilitetens sikring Yderligere specifikke tiltag: Bilag: Sårbarhedsvurdering Havn [ navn ]: Havnefacilitet [ navn ]: Dato Sikringsansvarlig for havnefacilitet [navn] Dato Sikringsorganisation [navn] [hvis relevant]
Sikringserklæring mellem et skib og en havnefacilitet
Bilag 2 på følgende sikringsniveauer Havnefaciliteten og skibet aftaler følgende sikringsforanstaltninger og ansvarsopgaver for at sikre overensstemmelse med kravene i del A i Den Internationale Kode om Sikring af Skibe og Havnefaciliteter (ISPS). Underskriverne af denne aftale attesterer, at sikringsforanstaltningerne og –tiltagene for både havnefaciliteten og skibet i tilknytning til de nævnte aktiviteter opfylder bestemmelserne i SOLAS kapitel XI-2 og del A i ISPS koden, som vil blive gennemført i henhold til de bestemmelser, der allerede er fastlagt i deres godkendte plan eller i forbindelse med de specifikke tiltag, der er aftalt og fastlagt i bilaget til denne erklæring. Dato , sted Skibets navn: Hjemsted: IMO-nummer: Havnefacilitetens navn: Denne sikringserklæring er gyldig fra .. til , for følgende aktiviteter: . .. (oplist aktiviteterne med relevante detaljer) Sikringsniveau(er) for skibet: Sikringsniveau(er) for havnefaciliteten: Skibets sikringsofficer eller havnefacilitetens sikringsansvarliges initialer i disse kolonner indikerer, at aktiviteten vil blive udført i overensstemmelse med den relevante godkendte plan af Aktivitet Havnefaciliteten: Skibet: Sikre, at alle sikringsopgaver udføres Overvågning af områder med adgangsbegrænsning for at sikre, at kun autoriserede personer har adgang Kontrol med adgangen til havnefaciliteten Kontrol med adgangen til skibet Overvågning af havnefaciliteten, herunder fortøjningsområder og arealer rundt om skibet Overvågning af skibet, herunder fortøjningsområder og arealer rundt om skibet Håndtering af lasten Levering af skibets stores Håndtering af uledsaget bagage Kontrol med ombordtagningen af personer og deres effekter Sikring af, at sikringskommunikationen mellem skibet og havnefaciliteten er let tilgængelig Underskrevet for og på vegne af
havnefaciliteten: skibet: (Havnefacilitetens sikringsansvarliges underskrift) (Skibsførerens eller skibets sikringsofficers underskrift) Navn og stillingsbetegnelse for den person, der har underskrevet Navn: Navn: Stillingsbetegnelse: Stillingsbetegnelse: Kontaktoplysninger (udfyldes efter behov) (oplys de telefonnumre eller radiokanaler eller –frekvenser, der skal anvendes) for havnefaciliteten: for skibet: Havnefaciliteten Skibsføreren Havnefacilitetens sikringsansvarlige Skibets sikringsofficer Rederi Rederiets sikringsofficer
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2004
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2004