TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet, lov om amtskommunernes overtagelse af de statslige ejerandele i privatbanerne, lov om anlæg af jernbaner til Tuborg Havn samt til Fakse og Rødvig og lov om jernbanedrift på Lolland-Falster\n(Privatbanernes godskørsel og statens garantiforpligtelse)

DanmarkLov2004

Transportministeriet

LOV nr 1452 af 22/12/2004 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

§ 1. I lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 493 af 16. juni 1995, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1317 af 20. december 2000 og senest ved § 3 i lov nr. 407 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer:

  1. I § 6 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
  • »Stk. 2. Vedkommende kommunalbestyrelse kan deltage uden bestemmende indflydelse i selskaber, der forvalter jernbaneinfrastruktur, driver jernbanevirksomhed eller udfører anden virksomhed i tilknytning til jernbanedrift.«
  • Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
  1. I § 6 b, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »inden for amtet«: »eller mellem et forretningssted i amtet og nærmeste afleverings- eller afhentningssted«.
selskab
§ 2

§ 2. I lov nr. 1317 af 20. december 2000 om amtskommunernes overtagelse af de statslige ejerandele i privatbanerne foretages følgende ændring:

  1. I § 10 indsættes som stk. 2:
  • »Stk. 2. Fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2005 kan et amtsråds deltagelse med bestemmende indflydelse i et selskab i medfør af § 6 b, stk. 2, 1. pkt., i lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet tillige omfatte udførelse af godskørsel på jernbane.«
selskab
§ 3

§ 3. I lov nr. 44 af 4. maj 1875 om anlæg af jernbaner til Tuborg Havn samt til Fakse og Rødvig foretages følgende ændring:

  1. § 7 ophæves.
§ 4

§ 4. I lov nr. 151 af 11. maj 1954 om jernbanedrift på Lolland-Falster foretages følgende ændring:

  1. § 5 ophæves.
§ 5

§ 5. Loven træder i kraft den 1. januar 2005.

Givet på Marselisborg Slot, den 22. december 2004, den 22. december 2004 MARGRETHE R. Givet på Marselisborg Slot, den 22. december 2004 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Flemming Hansen

Metadata

Type
Lov
År
2004
Ikrafttrædelsesdato
21. december 2006