TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om overvågning af finansieringsreformen for tilbud efter lov om social service\n(Grundtakstfinansiering)

DanmarkBekendtgørelse2004

BEK nr 1472 af 14/12/2004 (Grundtakstfinansiering) I medfør af § 4, stk. 3, i lov nr. 489 af 7. juni 2001 om ændring af lov om social service og lov om hjemmesygeplejerskeordninger (Indførelse af en grundtakstmodel for visse sociale serviceydelser i stedet for delt finansiering), som ændret ved § 1 i lov nr. 1445 af 22. december 2004, fastsættes:

leje
§ 1

(Stk. 4)

§ 1. Bekendtgørelsen gælder for kommunernes, amtskommunernes og de regionale udviklingsråds redegørelse for udviklingen i foranstaltninger og tilbud efter lov om social service, der er omfattet af finansieringsreformen, jf. stk. 3. Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder endvidere for kommunernes og amtskommunernes indberetning af statistiske oplysninger om finansieringsreformen til et centralt informations- og analysesystem, som dokumentation for udviklingen efter stk. 1. Stk. 3. Bekendtgørelsen omfatter tilbud og ydelser, der finansieres efter §§ 129, stk. 3, 130, 131 a og 131 c, samt § 94 i lov om social service. Stk. 4. Bekendtgørelsen medfører ingen indskrænkning eller anden begrænsning i andre statistik- eller undersøgelsessystemer.

§ 2

(Stk. 5)

§ 2. Kommunerne sender inden den 1. marts i årene 2005 og 2006 en redegørelse til det regionale udviklingsråd i amtet om udviklingen i kommunen det forudgående kalenderår på det område efter lov om social service, der er omfattet af finansieringsreformen. Stk. 2. Kommunernes redegørelse efter stk. 1, skal omfatte følgende:

  1. en sammenfattende beskrivelse af udviklingen på de enkelte områder efter § 129, stk. 3, § 131 a og § 131 c, i lov om social service,
  2. en vurdering af den i nr. 1 beskrevne udvikling sammenholdt med kommunens overordnede målsætninger for områderne,
  3. en beskrivelse af den generelle sagsgang og administration ved visitationerne efter § 131 b i lov om social service, herunder væsentlige afvigelser for typer af sager eller områder,
  4. en beskrivelse af de generelle aftaler eller typer af aftaler om amtskommunal medfinansiering, der er indgået eller er under forhandling med amtskommunen, jf. § 131 d i lov om social service,
  5. en vurdering af ændringerne i opgavefordelingen og samarbejdet mellem kommune og amtskommune, som følge af finansieringsreformen, og
  6. en vurdering af finansieringsreformens konsekvenser i forhold til det samlede kommunale systems opbygning, kapacitet og kvalitative udvikling. Stk. 3. Redegørelsen efter stk. 1 kan endvidere indeholde en beskrivelse og dokumentation af særlige lokale problemstillinger m.v. i forbindelse med den nye finansieringsstruktur. Stk. 4. Er dokumentationsgrundlaget efter stk. 2 utilstrækkeligt, eller er der behov for belysning af specielle problemstillinger i tilknytning til eller til uddybning af redegørelserne efter stk. 2, kan det regionale udviklingsråd i dialog med kommunerne i amtet anmode kommunerne om at supplere redegørelserne efter stk. 2. Stk. 5. Inden en redegørelse efter stk. 1 afgives til det regionale udviklingsråd, skal de berørte brugerorganisationer i kommunen have mulighed for at give en udtalelse om redegørelsen. Brugerorganisationernes udtalelser medsendes som bilag til redegørelsen til det regionale udviklingsråd.
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. De regionale udviklingsråd sender inden den 1. maj i årene 2005 og 2006 en redegørelse til Socialministeriet om udviklingen det forudgående kalenderår på det område efter lov om social service, der er omfattet af finansieringsreformen. Stk. 2. De regionale udviklingsråds redegørelser efter stk. 1 skal omfatte følgende:

  1. En overordnet beskrivelse og vurdering af udviklingen i regionen på det område efter lov om social service, der er omfattet af finansieringsreformen. Beskrivelsen skal ske med udgangspunkt i de kommunale redegørelser efter § 2 og brugernes høringssvar til disse redegørelser.
  2. En særlig analyse og vurdering af rejste problemstillinger som følge af finansieringsreformen, og det regionale udviklingsråds forslag til løsning på disse problemstillinger.
  3. Amtskommunens beskrivelse og vurdering af udviklingen for tilbud efter § 94 i lov om social service.
§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Socialministeriet, kommunerne, amtskommunerne og de regionale udviklingsråd kan gennemføre særlige undersøgelser, herunder kvantitative eller kvalitative analyser, af problemstillinger, som følge af finansieringsreformen. Stk. 2. Socialministeriet kan efter ansøgningen yde tilskud til finansiering af udgifter til de særlige undersøgelser efter stk. 1, hvis:

  1. undersøgelsen sker i tilknytning til redegørelserne efter §§ 2 og 3, men er en videregående analyse af forholdene, og
  2. kommuner og amtskommuner ikke efter § 2, stk. 4, eller efter andre regler er forpligtet til at gennemføre undersøgelsen. Stk. 3. Ansøgninger om tilskud til særlige undersøgelser efter stk. 1 skal indsendes til Socialministeriet inden den 1. juni og 31. december i 2002 og 1. juni i 2003.
§ 5

(Stk. 8)

§ 5. Kommunerne og amtskommunerne indberetter kvartalsvis statistiske oplysninger om udviklingen på det område, der omfattes af finansieringsreformen, jf. § 2, og § 3 til et centralt informations- og analysesystem under Socialministeriet. Stk. 2. Kommuner og amtskommuner besvarer endvidere spørgeskemaer, der udsendes af Socialministeriet. Stk. 3. Socialministeriet supplerer efter drøftelse med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen datagrundlaget efter stk. 1 med andre statistiske oplysninger og lignende, der vil kunne bidrage til belysning af udviklingen på det område efter lov om social service, der er omfattet af finansieringsreformen. Stk. 4. Indberetningerne efter stk. 1-3 indgår i grundlaget for redegørelserne efter §§ 2 og 3. Stk. 5. Indberetningerne efter stk. 1 skal ske elektronisk via Internettet, eller undtagelsesvis på anden måde, til og i overensstemmelse med den dertil indrettede database. Fristen for indberetningen er den 15. i første måned efter det kvartal, indberetningen vedrører. Fristen for den første indberetning er den 15. april 2005 for det første kvartal af 2005. Stk. 6. Socialministeriet kan revidere databasen for indberetninger efter stk. 1. Eventuelle ændringer skal fremgå af databasen senest 15 dage forud for det indberetningskvartal, hvor der skal ske registreringer på grundlag af ændringen. Stk. 7. Socialministeriet offentliggør de afsluttede kvartalvise indberetninger og den samlede statistiske dokumentation for udviklingen af finansieringsreformen på Internettet for kommuner, amtskommunerne og de regionale udviklingsråd. Stk. 8. Kommuner og amtskommuner påser, at de offentliggjorte oplysninger er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Eventuelle korrektioner af de offentliggjorte oplysninger skal indberettes senest 15 dage efter offentliggørelsen.

§ 6

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005 og gælder indtil den 1. januar 2007.

Socialministeriet, den 14. december 2004, den 14. december 2004 /Eva Kjer Hansen Aksel Meyer/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2004
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2004
Bekendtgørelse om overvågning af finansieringsreformen for tilbud efter lov om social service\n(Grundtakstfinansiering) | TheLawyer.sh