TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen

DanmarkBekendtgørelse2004

BEK nr 1514 af 22/12/2004 I medfør af § 1, stk. 1-4, § 4, stk. 1 og 5, og § 24 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. (Bemyndigelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 28. april 2004, fastsættes efter bemyndigelse:

Indledning

Indledning

§ 1

§ 1. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse vedrører direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen.

§ 2

§ 2. Støtten ydes efter reglerne om regional gennemførelse, idet der dog ydes tillæg til betalingsrettighederne efter reglerne i §§ 11 og 13. I forbindelse med administration af ordningen betragtes Danmark som én region.

§ 3

§ 3. Ved lavskov forstås skovtræer, der kan skyde fra stødet, og som stævnes mindst en gang hvert tiende år. I blandede beplantninger kan indgå op til 25 pct. træarter, som normalt ikke skyder fra stødet.

Ansøgning om støtte

Ansøgning om støtte

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Landbrugere, der ønsker at modtage støtte efter denne ordning, skal hvert år indsende en ansøgning til Direktoratet for FødevareErhverv. Ansøgningen skal indgives på et særligt skema, der fås ved henvendelse til direktoratet. Ansøgningen skal være direktoratet i hænde senest den 21. april, eller i tilfælde, hvor den 21. april er en lørdag, søndag, mandag eller en helligdag, den anden hverdag (lørdag ikke medregnet), der følger herefter. Stk. 2. Ansøgere skal endvidere indsende markkort, hvorpå alle bedriftens arealer er indtegnet og identificeret med samme nummer som anført i ansøgningen. Stk. 3. Der kan kun indgives én ansøgning for hver bedrift. Arealer, hvorpå en landbruger har givet græsningsret til andre, skal angives i ansøgningen for den, der ejer eller forpagter arealet.

Tildeling af betalingsrettigheder og tillæg til betalingsrettigheder

Tildeling af betalingsrettigheder og tillæg til betalingsrettigheder

§ 5

§ 5. Ansøgning om tildeling af betalingsrettigheder indgives sammen med ansøgning om støtte efter denne ordning i 2005, jf. § 4. Ansøgningen skal være Direktoratet for FødevareErhverv i hænde senest den 21. april 2005.

§ 6

§ 6. Den enkelte bedrift, hvortil der søges om tildeling af betalingsrettigheder, bortset fra de i § 7, stk. 1, nr. 4, omhandlede betalingsrettigheder, skal omfatte et støtteberettiget areal, der udgør mindst 0,30 ha.

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Der kan tildeles landbrugere følgende betalingsrettigheder: a) hvis bedrifter er uden jordtilliggende, eller b) hvis værdien af en betalingsrettighed vil overstige den i artikel 48 i RFO 1782/2003 fastsatte værdi.

  1. Almindelige betalingsrettigheder.
  2. Udtagningsrettigheder.
  3. Betalingsrettigheder for permanente græsarealer.
  4. Særlige betalingsrettigheder til landbrugere, Stk. 2. Til de i stk. 1, nr. 1-3 nævnte betalingsrettigheder, kan der knyttes tilladelse til dyrkning af de i artikel 60, stk. 1, i RFO 1782/2003 nævnte frugt- og grøntafgrøder samt andre kartofler end kartofler bestemt til produktion af kartoffelstivelse.
§ 8

(Stk. 5)

§ 8. Der tildeles en landbruger et antal almindelige betalingsrettigheder på grundlag af det areal, der indgår i ansøgningen om støtte, og som ikke danner grundlag for tildeling af de i § 7, stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte betalingsrettigheder. Stk. 2. Der tildeles hver landbruger, der søger om betalingsrettigheder, et antal udtagningsrettigheder, jf. dog stk. 3. Antallet af udtagningsrettigheder beregnes som udgangspunkt som 8 pct. af antallet af støtteberettigede hektar i ansøgningen fratrukket de arealer, der den 21. april 2003 var permanente græsarealer, arealer med permanente afgrøder, arealer med skov eller arealer, der anvendtes til ikke-landbrugsaktiviteter. Procentsatsen kan dog reguleres og fastsættes endeligt af Direktoratet for FødevareErhverv senest den 1. august 2005 på baggrund af de arealer, der indgår i ansøgningerne for 2005. Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 tildeles der ikke udtagningsrettigheder til landbrugere, der i ansøgningen for 2005 angiver et areal, der er på 22,00 ha eller derunder, efter fradrag af arealer, der den 21. april 2003 var permanente græsarealer, arealer med permanente afgrøder, arealer med skov eller arealer, der anvendtes til ikke-landbrugsaktiviteter. Stk. 4. Der tildeles en landbruger rettigheder for permanente græsarealer svarende til de arealer, der var anført som permanente græsarealer i ansøgning om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer for 2003, jf. dog § 9. Der tildeles endvidere rettigheder for permanente græsarealer til landbrugere for arealer, der ikke indgik i en ansøgning om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer for 2003, medmindre landbrugeren kan bevise, at arealerne ikke har været permanente græsarealer den 21. april 2003. Stk. 5. Betalingsrettigheder, hvortil der er knyttet tilladelse til dyrkning af frugt og grøntafgrøder samt andre kartofler end kartofler bestemt til produktion af kartoffelstivelse, tildeles på baggrund af den enkelte landbrugers arealer dyrket med disse afgrøder i 2003. Direktoratet for FødevareErhverv godkender efter ansøgning, at en tilladelse til dyrkning af disse afgrøder, der er knyttet til en udtagningsrettighed, overføres til en almindelig betalingsrettighed. Ansøgning herom skal være direktoratet i hænde senest den 15. marts i det kalenderår, hvor landbrugeren ønsker at udnytte den pågældende betalingsrettighed i en ansøgning om støtte efter § 4.

fradrag
§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Uanset bestemmelsen i § 8, stk. 4, kan der tildeles en landbruger almindelige betalingsrettigheder for arealer, der den 21. april 2003 var permanente græsarealer, hvis

  1. arealerne på denne dato var omfattet af et tilsagn om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion eller et tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ-tilsagn) efter Fødevareministeriets bekendtgørelser herom, og tilsagnet har bevirket, at arealerne var permanente græsarealer,
  2. arealerne var i omdrift i året umiddelbart forud for tilsagnsperioden eller umiddelbart forud for den første tilsagnsperiode i en uafbrudt række af sådanne tilsagn som omfattet af nr. 1 og aftaler om tilskud til jordbrugsdrift i miljøfølsomme områder med forpligtelse til at omlægge omdriftsarealer til vedvarende græs, og
  3. det ikke fremgår af tilsagnet, at naturbeskyttelseslovens § 3 regulerer arealernes anvendelse ved tilsagnsperiodens udløb. Stk. 2. Landbrugere, der søger om tildeling af almindelige betalingsrettigheder i henhold til stk. 1, skal angive dette i den i § 5 omhandlede ansøgning for 2005. Hvis arealet er omfattet af tilsagn om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion eller af tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, der udløber efter den 21. april 2005, og hvis der foreligger dobbeltstøtte, skal det i ansøgningen anføres, om ansøger ønsker udbetalingen af støtten i henhold til nævnte tilsagn reduceret, eller om ansøger ønsker reduktion af værdien af betalingsrettighederne, der tildeles i henhold til stk. 1.
§ 10

§ 10. Basisværdien for betalingsrettigheder, baseret på de i § 8, stk. 4, omhandlede arealer, udgør 500 kr. pr. ha. Basisværdien for betalingsrettigheder baseret på andre arealer fastsættes af Direktoratet for FødevareErhverv på baggrund af det antal støtteberettigede hektar, der indgår i samtlige ansøgninger om tildeling af betalingsrettigheder i 2005. I 2009 vil basisværdien for betalingsrettigheder baseret på de i § 8, stk. 4, omhandlede arealer stige til 1.500 kr. og fra 2010 til 2012 vil der ske en udligning af basisværdien af de forskellige betalingsrettigheder ved forøgelse af basisværdien for betalingsrettigheder for permanente græsarealer og nedsættelse af basisværdien for øvrige betalingsrettigheder, således at der i 2012 er én basisværdi for alle typer betalingsrettigheder. Tillæg baseret på kvægpræmier

§ 11

(Stk. 3)

§ 11. Landbrugere, der i referenceårene 2000-2002 har modtaget præmier for handyr og ammekøer, slagtepræmie, ekstensiveringspræmie samt præmie fra den nationale kuvert under oksekødsordningen, kan få tildelt et særligt tillæg til basisværdien af enhver modtaget betalingsrettighed bortset fra udtagningsrettigheder. Stk. 2. Tillægget efter stk. 1 beregnes på grundlag af 16 pct. af de udbetalte handyrpræmier og 64 pct. af de øvrige nævnte udbetalte præmier. Tillægget vil blive reduceret med i alt 56,25 pct. fordelt jævnt over perioden 2009 - 2012. Det herved fremkomne beløb vil blive anvendt til udligning af basisværdien af rettighederne jf. § 10. Stk. 3. Landbrugere, der har ændringer til de fortrykte oplysninger, Direktoratet for FødevareErhverv i oktober 2004 har fremsendt til de i stk. 1 omhandlede landbrugere, skal tilbagesende skemaet med ændringer og dokumentation for ændringer, så det er direktoratet i hænde senest den 21. april 2005.

§ 12

(Stk. 3)

§ 12. Hvis en landbruger opnår en ekstrafortjeneste som følge af, at det areal, der indgik i landbrugerens bedrift den 15. maj 2004, og som kan danne grundlag for tildeling af betalingsrettigheder, på grund af salg eller bortforpagtning af arealer er mindre end gennemsnittet af de tilsvarende arealer i referenceperioden 2000-2002, inddrages en del af ekstrafortjenesten efter reglerne i artikel 10 i KFO 795/2004 ved fastsættelse af det i § 11 omhandlede tillæg, jf. dog stk. 3. Det inddragne beløb overføres til den nationale reserve. Ekstrafortjenesten beregnes som arealnedgangen i procent multipliceret med kvægtillægget. Stk. 2. Inddragelsen vil omfatte

  1. 90 pct. af ekstrafortjenesten ved salg af arealer,
  2. 50 pct. af ekstrafortjenesten ved bortforpagtning af arealer i 6 år, og
  3. yderligere 5 pct. af ekstrafortjenesten for hvert år arealerne bortforpagtes ud over 6 år, dog maksimalt 20 pct. Stk. 3. Der vil kun ske inddragelse efter stk. 1, af den del af ekstrafortjenesten, der overstiger 10.000 kr. Tillæg baseret på mælkekvote
§ 13

(Stk. 4)

§ 13. Landbrugere, som den 31. marts 2005 har en mælkekvote til rådighed, får tildelt et særligt tillæg til basisværdien af enhver modtaget betalingsrettighed bortset fra udtagningsrettigheder. En mælkekvote, der midlertidigt er blevet overført til bedriften den 31. marts 2005 efter reglerne om mælkekvoter, anses for at være til rådighed for modtageren for kalenderåret 2005. Stk. 2. Tillægget efter stk. 1 beregnes på grundlag af 59,5 pct. af den faste mælkepræmie pr. kg. mælkekvote samt den supplerende mælkepræmie pr. kg. mælkekvote for 2005. Stk. 3. Landbrugere, som har modtaget et særligt tillæg i henhold til stk. 1, eller som har erhvervet en betalingsrettighed med et tillæg i henhold til stk. 1, får genberegnet værdien af disse betalingsrettigheder i 2006. Tillægget beregnes på grundlag af 73 pct. af den faste præmie pr. kg. mælkekvote samt den supplerende præmie pr. kg. mælkekvote for 2006. Stk. 4. Hvis tillægget efter stk.1 medfører, at der skal tildeles særlige betalingsrettigheder, jf. § 7, stk.1, nr. 4, beregnes antallet af storkreaturer på grundlag af mælkekvoten pr. 31. marts 2005, set i forhold til en gennemsnitlig mælkeydelse på 6.800 kg. Hvis producentens malkekvægsbesætning er med under ydelseskontrollen i perioden fra den 1. oktober til og med den 30. september, og som har en højere godkendt mælkeydelse end 6.800 kg, er beregningsgrundlaget ydelseskontrollens resultat i det oktoberår, der afsluttes i 2005.

§ 14

§ 14. Hvis det i en aftale, der er indgået inden den 21. april 2005, om salg af en hel eller en del af en bedrift er fastsat, at aftalen tillige omfatter de i §§ 11 og 13 omhandlede tillæg, kan køber på sælgers vegne og efter skriftlig tilladelse fra sælger indsende ansøgning om tildeling af tillæg til Direktoratet for FødevareErhverv. Det er en forudsætning, at sælgeren på ansøgningstidspunktet opfylder betingelserne for at modtage betalingsrettigheder, herunder at sælger er aktiv landbruger.

National reserve

National reserve

§ 15

§ 15. Tildeling fra den nationale reserve kan ske i form af betalingsrettigheder eller ved forøgelse af værdien af allerede tildelte betalingsrettigheder. Der sker kun tildeling fra den nationale reserve, hvis værdien af det tildelte overstiger 5.000 kr., jf. dog § 20, stk. 2.

§ 16

(Stk. 3)

§ 16. Ansøgning om tildeling fra den nationale reserve i 2005 skal være Direktoratet for FødevareErhverv i hænde senest den 21. april 2005. Stk. 2. Ansøgning om tildeling fra den nationale reserve i 2006 og efterfølgende år skal indsendes til direktoratet i perioden fra den 15. januar til ansøgningsfristens udløb, jf. § 4, stk. 1, for det pågældende år. Stk. 3. Ansøgning indsendes på et skema, der fås ved henvendelse til direktoratet, vedlagt nødvendig dokumentation. Tildeling fra den nationale reserve til landbrugere i særlige situationer

§ 17

§ 17. Direktoratet for FødevareErhverv tildeler betalingsrettigheder fra den nationale reserve eller forhøjer værdien af allerede tildelte betalingsrettigheder til landbrugere, der opfylder betingelserne i artikel 20-23a i KFO 795/2004.

§ 18

(Stk. 4)

§ 18. For kvægproducenter, der søger tildeling fra den nationale reserve efter at have påbegyndt eller foretaget investeringer i perioden fra 1. januar 2000 og senest den 15. maj 2004 i en hel bedrift eller i udvidelse af eksisterende produktionskapacitet og/eller i samme periode har investeret i yderligere jord, bortset fra arealer med skov eller permanente afgrøder, eller arealer, der anvendes til ikke-landbrugsaktiviteter, er det en betingelse for at opnå tillæg, at

  1. investeringen efter afslutning har ført til en forøgelse på mindst 5.000 kr. i beregnet kvægtillæg, jf. § 11, stk. 2, 1. pkt.,
  2. investeringen som minimum skal være på 65.000 kr. eksklusiv moms,
  3. der er en realøkonomisk sammenhæng mellem investeringen i produktionsfaktorer, som vedrører kvægsektoren, og produktionsforøgelsen, og
  4. investeringen skal være afsluttet og have medført en produktionsforøgelse på mindst 20 pct. forstået som en udvidelse af de præmieberettigede dyr omregnet til antal storkreaturer i et helt kalenderår. Stk. 2. Ved opgørelse af investering medregnes ikke køb af tyrekalve med henblik på at opnå handyrpræmie, udgifter til drift og vedligeholdelse, herunder udgifter til leje af staldbygninger, eller til forpagtning af jord eller græsningsaftaler og lignende. Værdien af eget arbejde kan ikke medregnes i investeringen. Stk. 3. Tidspunktet for investeringens påbegyndelse skal dokumenteres overfor Direktoratet for FødevareErhverv, f. eks. i form af kontrakter med entreprenører, byggetilladelser, skøder, dokumentation for forventet produktionsudvidelse m.v. Investeringerne skal dokumenteres i form af fakturaer og lignende. Erklæring om investeringens realøkonomiske sammenhæng med produktionsudvidelsen, udgiftsopgørelsen for investeringen skal attesteres af en registreret eller statsautoriseret revisor eller af en driftsøkonomisk konsulent. Stk. 4. En ansøger kan kun indgive én ansøgning, jf. § 16, stk. 1, om tildeling fra den nationale reserve i forbindelse med investeringer.
momsleje
§ 19

(Stk. 2)

§ 19. Det er en betingelse for tildeling af tillæg til landbrugere, der senest den 15. maj 2004 har foretaget produktionsomstilling fra malkekvæg til oksekødproduktion, at produktionsomstillingen har ført til en merindkomst på mindst 5.000 kr. i beregnet kvægtillæg for produktionsåret 2003 eller 2004, jf. § 11, stk. 2, 1. pkt. Stk. 2. Det er en betingelse for tildeling efter stk. 1, at landbrugeren det år, hvor produktionsomstillingen er påbegyndt, har solgt hele sin mælkekvote, dog senest den 15. maj 2004.

§ 20

(Stk. 4)

§ 20. Direktoratet for FødevareErhverv tildeler efter ansøgning tilladelser, der tilknyttes betalingsrettigheder, til dyrkning af de i artikel 60, stk. 1, i RFO 1782/2003 nævnte frugt- og grøntafgrøder samt andre kartofler end kartofler bestemt til produktion af kartoffelstivelse til landbrugere, der opfylder betingelserne i artikel 20-23a i KFO 795/2004 for at få tildelt betalingsrettigheder fra den nationale reserve. Stk. 2. Der kan kun tildeles tilladelser efter stk. 1, hvis arealet, hvortil der søges om tilladelser, omfatter mere end to hektar. Stk. 3. Det en betingelse for tildeling af tilladelser i henhold til stk. 1 til de landbrugere, der søger tilladelser på baggrund af investeringer, at

  1. investeringen som minimum skal være på 30.000 kr. eksklusiv moms,
  2. der er en realøkonomisk sammenhæng mellem investeringen i produktionsfaktorer, som vedrører dyrkning af de i stk. 1 nævnte afgrøder, og produktionsforøgelsen, og
  3. investeringen skal have medført en produktionsforøgelse af de omhandlede afgrøder ved arealforøgelse på mindst 20 pct. Stk. 4. Erklæring om investeringens realøkonomiske sammenhæng med produktionsudvidelsen, udgiftsopgørelsen for investeringen skal attesteres af en registreret eller statsautoriseret revisor eller af en driftsøkonomisk konsulent. Tildeling fra den nationale reserve i andre tilfælde
moms
§ 21

(Stk. 5)

§ 21. Efter ansøgning herom forhøjer Direktoratet for FødevareErhverv efter udløbet af den i § 9, stk. 2, omhandlede tilsagnsperiode værdien af betalingsrettigheder, som en landbruger har modtaget, og hvor værdien er reduceret i medfør af samme bestemmelse. Stk. 2. Direktoratet kan endvidere tildele betalingsrettigheder fra den nationale reserve til

  1. landbrugere, hvis arealer på ansøgningstidspunktet i 2005 jf. § 4, stk. 1, var beplantet med permanente afgrøder, og hvor arealerne efter rydning opfylder betingelserne for støtteberettigede arealer, forudsat at landbrugeren ikke har solgt tildelte eller erhvervede betalingsrettigheder, uden at der er fulgt et tilsvarende areal med, eller
  2. hvis arealer på ansøgningstidspunktet den 21. april 2005 udnyttes til råstofindvinding ifølge tilladelse efter råstofloven, og som efter endt råstofindvinding retableres til landbrugsjord. Stk. 3. Der sker kun tildeling efter stk. 1 og 2, hvis værdien af det tildelte overstiger 5.000 kr. Stk. 4. Ansøgning om tildeling fra den nationale reserve i henhold til stk. 2, pkt. 2 og 3, vil i det omfang, der er midler til rådighed inden for hver af de nævnte grupper, blive behandlet og tilgodeset i den rækkefølge, ansøgningerne indkommer til direktoratet. Er der et år ikke tilstrækkelige midler, vil ansøgningerne komme i betragtning det følgende år. Stk. 5. Ansøgninger om tildeling efter stk. 2, nr. 3, skal ledsages af dokumentation fra amtsrådet om, at arealet er retableret til landbrugsformål.

Almindelige betingelser for støtte

Almindelige betingelser for støtte

§ 22

(Stk. 3)

§ 22. Areal er, der indgår i en ansøgning om støtte, skal mindst være til rådighed for ansøgeren i en sammenhængende periode fra den 15. januar til den 15. november i ansøgningsåret. Stk. 2. En landbruger kan ved indsendelsen af ansøgningen, jf. § 4, på ansøgningsskemaet vælge en anden rådighedsperiode på 10 måneder, end den i stk. 1 nævnte. Rådighedsperioden skal have begyndelsestidspunkt inden for perioden 1. september til 21. april. Den ændrede rådighedsperiode skal gælde for alle bedriftens arealer. Stk. 3. Sker der i rådighedsperioden ved ekspropriation eller på ekspropriationslignende vilkår rådighedsberøvelse af arealer, der indgår i en ansøgning efter denne ordning, kan kravet om rådighed i 10 måneder fraviges for disse arealer. Hvis rådighedsberøvelsen finder sted senest den 1. september i ansøgningsåret, skal Direktoratet for FødevareErhverv have underretning om forholdet senest den 1. oktober samme år. Hvis rådighedsberøvelsen finder sted efter den 1. september i ansøgningsåret, skal direktoratet senest have meddelelse om forholdet på datoen for udløbet af rådighedsperioden.

§ 23

(Stk. 3)

§ 23. Ansøgere, der søger støtte efter denne ordning, skal i 2005 udtage mindst 8 pct. af det ansøgte støtteberettigede areal, fratrukket arealer, der den 21. april 2003 var permanente græsarealer, arealer med permanente afgrøder, arealer med skov eller arealer, der anvendtes til ikke landbrugsmæssige aktiviteter, af produktionen. Stk. 2. Ansøgere, hvis bedrift drives fuldt ud efter reglerne om økologisk jordbrugsproduktion, og ansøgere, der i ansøgningen angiver et areal på højst 22,00 ha, bortset fra arealer, der den 21. april 2003 var permanente græsarealer, arealer med permanente afgrøder, arealer med skov eller arealer, der anvendtes til ikke-landbrugsmæssige aktiviteter, er dog fritaget for at udtage arealer af produktionen. Stk. 3. Fra 2006 skal ansøger udtage et areal, der svarer til antallet af de udtagningsrettigheder, som vedkommende råder over. Landbrugere, hvis bedrift drives fuldt ud efter reglerne om økologisk jordbrugsproduktion, er dog kun forpligtet til at udtage jord af produktionen svarende til det antal udtagningsrettigheder, som vedkommende har erhvervet efter 2005 uden samtidig erhvervelse af et tilsvarende areal.

§ 24

(Stk. 4)

§ 24. Den enkelte mark, hvortil der søges støtte, skal bestå af et sammenhængende areal, der udgør mindst 0,30 ha, medmindre marken på grund af naturlige afgrænsninger eller naboskel ikke kan sammenlægges med andre marker, jf. dog stk. 2. En mark opfylder mindstekravet, selv om der dyrkes flere afgrøder inden for samme afgrødegruppe på arealet. Stk. 2. For udtagne marker gælder, at en mark skal være mindst 10 meter bred i over halvdelen af sin længde og udgøre et areal på mindst 0,10 ha. Stk. 3. Uanset stk. 2 kan som udtagne arealer medtages randzoner med en størrelse på mindst 0,05 ha og en bredde på mindst 5 meter langs søer, åbne vandløb, kystlinier samt langs fortidsminder, som er beskyttet i medfør af museumslovens § 29e. Det er en betingelse for medtagelse af sådanne randzoner, at der ikke er dyrkede eller på anden måde landbrugsmæssigt udnyttede arealer mellem randzonen og vandkanten eller fortidsmindet. Stk. 4. Ordningen med dyrkning af udtagne arealer med henblik på fremstilling af produkter, der ikke primært er bestemt til konsum eller foderbrug kan ikke anvendes på arealer, der udtages i medfør af stk. 3.

§ 25

§ 25. Et areal, hvorpå der har været skov eller permanente afgrøder, kan kun danne grundlag for tildeling af betalingsrettigheder og udbetaling af støtte, hvis rødderne er fjernet inden ansøgningsfristens udløb, således at pløjning af arealet kan ske.

§ 26

(Stk. 2)

§ 26. Tilstødende marker med samme afgrøde skal være tydeligt fysisk adskilt, hvis der søges om støtte til arealer baseret på forskellige typer rettigheder, eller hvis nogle af markerne indgår i en ansøgning om støtte efter denne ordning, mens andre af markerne danner grundlag for støtte efter andre ordninger. Adskillelsen skal etableres på en sådan måde, at den ikke kan flyttes i løbet af dyrkningssæsonen. Stk. 2. Hvis arealet for en mark, der er anmeldt som udtaget, overstiger udtagningspligten, og reglerne for udtagne arealer er opfyldt for hele marken, kan fysisk adskillelse undlades.

Permanente græsarealer

Permanente græsarealer

§ 27

(Stk. 5)

§ 27. Direktoratet for FødevareErhverv fastlægger referenceandelen for permanente græsarealer. Referenceandelen er arealet med permanente græsarealer i 2003 i forhold til det samlede landbrugsareal i 2005. Stk. 2. Konstaterer direktoratet for et givet år, at det samlede areal med permanent græs er faldet, og at andelen af arealet med permanente græsarealer i forhold til det samlede landbrugsareal er faldet med mere end 5 procent i forhold til referenceandelen, iværksætter direktoratet en ordning, hvorefter permanente græsarealer kun må inddrages i omdriften, hvis direktoratet efter ansøgning giver tilladelse hertil. Stk. 3. Hvis det for et givet år konstateres, at det samlede areal med permanent græs er faldet, og andelen af arealet med permanente græsarealer i forhold til det samlede landbrugsareal, er faldet med mere end 10 pct. i forhold til referenceandelen, giver direktoratet landbrugere, der søger støtte efter denne ordning, og som råder over arealer, der er blevet omlagt fra permanente græsarealer til anden anvendelse, påbud om retablering af permanente græsarealer. Stk. 4. Areal er, der i henhold til en forpligtelse i et tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger er udlagt som permanente græsarealer, er i perioden fra forpligtelsens udløb til det umiddelbart efterfølgende ansøgningstidspunkt for støtte, jf. § 4, stk. 1, hverken omfattet af krav om forudgående tilladelse efter stk. 2 eller påbud om retablering efter stk. 3. Stk. 5. Bedrifter med tilsagn om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion er i tilsagnsperioden og i perioden fra forpligtelsens udløb til det umiddelbart efterfølgende ansøgningstidspunkt for støtte hverken omfattet af krav om forudgående tilladelse efter stk. 2 eller påbud om retablering efter stk. 3.

Krydsoverensstemmelse

Krydsoverensstemmelse

§ 28

(Stk. 2)

§ 28. Manglende overholdelse af de i bilag 1 anførte krav kan medføre nedsættelse eller bortfald af støtten eller udelukkelse fra støtteordningen. Direktoratet for FødevareErhverv fastsætter i overensstemmelse med fællesskabets regler herom størrelsen af nedsættelsen eller træffer afgørelse om udelukkelse på grundlag af indberetning om manglende overholdelse fra de pågældende kontrolmyndigheder jf. § 41, stk. 2, og de heri indeholdte oplysninger om alvor, omfang og varighed. Stk. 2. Ved afgørelse om nedsættelse eller bortfald af støtten eller udelukkelse fra støtteordningen betragtes flere overtrædelser af samme krav inden for 3 år som gentagelse. God landbrugs- og miljømæssig stand

§ 29

(Stk. 8)

§ 29. Udtagne arealer samt landbrugsarealer, der ikke dyrkes, skal holdes plantedækket. Stk. 2. Plantedækket skal etableres senest 14 dage efter høst, dog senest den 1. oktober, medmindre der er tilstrækkeligt eksisterende plantedække på arealerne. Hvis høsten først sker efter den 1. oktober, skal plantedækket etableres snarest muligt og senest den 31. maj. Etableret plantedække kan retableres i perioden fra den 15. april til den 31. maj under forudsætning af, at reglerne om slåning i § 29, stk. 2, er overholdt Stk. 3. Plantedækket skal etableres på grundlag af fremspirede spildfrø fra tidligere dyrkningsår eller ved udsåning af

  1. græsarter i renbestand, idet afgrøden på udtagne arealer dog ikke i et senere år må anvendes til frøproduktion,
  2. græsarter i blandinger, evt. iblandet kløver, idet andelen af kløver på udtagne arealer højst må udgøre 25 pct., jf. dog stk. 4, eller
  3. andre frø eller frøblandinger, som godkendes af Direktoratet for FødevareErhverv. Stk. 4. Uanset stk. 3, nr. 2, kan plantedækket på udtagne arealer på landbrugsejendomme, der er autoriseret til økologisk jordbrug efter Plantedirektoratet s bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion, etableres ved udsåning af græsarter i blandinger iblandet mere end 25 pct. kløver. Det er en betingelse, at plantedækket tidligst nedpløjes den 1. marts efter udtagningsperiodens ophør. Stk. 5. Uanset stk. 3, kan olieræddike anvendes som plantedække det første år efter høst på arealer, hvor forfrugten er roer. I dette tilfælde skal plantedækket senest være udsået den følgende 31. maj. Hvis arealet ikke skal anvendes til landbrugsproduktion det følgende høstår, eller hvis det skal videreføres som udtaget areal i den efterfølgende udtagningsperiode, skal olieræddike erstattes af et vinterfast plantedække. Stk. 6. Direktoratet kan endvidere godkende udsåning af vildt- og bivenlige planter på de i stk. 1. omhandlede arealer. Stk. 7. Plantedække kan undlades i en bredde af højst to meter rundt om hver enkelt mark. Dette areal kan ved mekanisk bearbejdning holdes plantefrit hele året. Plantedække kan dog ikke undlades på arealer, der ligger nærmere end 5 meter fra søer, åbne vandløb, kystlinier og de i § 24, stk. 3, nævnte fortidsminder. Endvidere kan der hele året etableres insektvolde på de i stk. 1 nævnte arealer, og der kan efter godkendelse fra direktoratet etableres andre former for faunaforbedrende foranstaltninger. Stk. 8. På de i stk. 1 nævnte arealer, herunder arealer, der videreføres som udtagne i det følgende år, skal der hvert år inden 1. oktober ske eftersåning af områder uden tilstrækkeligt plantedække.
§ 30

(Stk. 2)

§ 30. Udtagne arealer samt landbrugsarealer, der ikke dyrkes, skal vedligeholdes ved slåning efter behov, idet opvækst af træer og buske ikke må være mere end fem år gamle. Stk. 2. Plantedækket må ikke slås i perioden 1. maj - 30. juni. Hvis arealerne er beliggende inden for de afstandskrav, der gælder efter bestemmelserne for certificering af frø, skal plantedækket dog slås inden blomstring på anmodning fra den berørte planteavler. Plantedækket må endvidere slås i forbindelse med bekæmpelse af flyvehavre, hejrearter eller giftige ukrudtsarter, hvis en offentlig myndighed har udstedt påbud herom, eller der forinden er indsendt en erklæring til Direktoratet for FødevareErhverv om behovet herfor. Erklæringen skal være underskrevet af en planteavlskonsulent. Plantedækket må slås hele året, hvis det igennem hele foråret ved slåning med jævne mellemrum holdes helt kort.

§ 31

(Stk. 2)

§ 31. Udtagne arealer og landbrugsarealer, der ikke dyrkes, må ikke anvendes på en måde, der medfører ødelæggelse eller fjernelse af plantedækket. Midlertidige foranstaltninger og arrangementer er dog tilladt, hvis plantedækket retableres straks efter anvendelsen. Stk. 2. Uanset stk. 1, kan landbrugsarealer, der ikke dyrkes, altid anvendes til landbrugsmæssige formål.

§ 32

(Stk. 3)

§ 32. På udtagne arealer og på landbrugsarealer, der ikke dyrkes, må der ikke

  1. anvendes plantebeskyttelsesmidler, jf. lov om kemiske stoffer og produkter, med undtagelse af selektive midler udelukkende godkendt til bekæmpelse af flyvehavre og midler, der anvendes med henblik på selektiv bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo,
  2. tilføres mineralsk eller organisk gødning, eller
  3. kunstvandes. Stk. 2. For udtagne arealer gælder bestemmelsen i stk. 1 fra den 1. oktober forud for ansøgningsfristen til den efterfølgende 31. august. Stk. 3. Uanset stk. 1, nr. 2, kan der dog udbringes husdyrgødning på udtagne arealer i forbindelse med forebyggelse eller bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme og zoonotiske infektioner under forudsætning af, at udbringningen forinden er godkendt af fødevareregionen.
§ 33

§ 33. Plantedækket på permanente græsarealer skal vedligeholdes, ligesom arealerne skal holdes fri for opvækst af træer og buske.

§ 34

§ 34. Bestemmelserne i §§ 29-33 gælder ikke for landbrugsarealer, der er etableret som natur efter § 7, stk. 2, i lov om drift af landbrugsjorder samt træer og buske, der ikke indgår i landbrugsarealet.

Udtagne arealer

Udtagne arealer

§ 35

(Stk. 3)

§ 35. Udtagne arealer skal forblive ude af produktion i udtagningsperioden fra den 15. januar forud for den årlige ansøgningsfrist til 31. august samme år. Stk. 2. Udtagne arealer må ikke afgræsses i udtagningsperioden. Plantedække fremvokset efter udtagningsperiodens ophør må i tiden indtil førstkommende 15. januar kun anvendes indenfor bedriften. Det er en betingelse for en sådan anvendelse, at det plantedække, der er fremvokset i udtagningsperioden, bliver slået efter den 1. august i udtagningsperioden og mindst 14 dage før anvendelsen påbegyndes. Stk. 3. Mekanisk jordbearbejdning kan påbegyndes fra 20. oktober efter udtagningsperioden. Hvis der efter udtagningsperioden skal etableres en vinterafgrøde, kan mekanisk jordbearbejdning, tilsåning og gødskning dog påbegyndes fra 15. juli forud for udtagningsperiodens ophør. Plantedække fremvokset i udtagningsperioden må ikke anvendes til landbrugsmæssige formål.

§ 36

§ 36. Bestemmelserne i §§ 29-32 og 35 om plantedække og behandling af udtagne arealer anvendes ikke ved dyrkning af afgrøder på udtagne arealer til fremstilling af produkter, som ikke primært er bestemt til konsum eller foderbrug.

Ombytning af arealer, der kan danne grundlag for udbetaling af udtagningsrettigheder

Ombytning af arealer, der kan danne grundlag for udbetaling af udtagningsrettigheder

§ 37

(Stk. 4)

§ 37. Direktoratet for FødevareErhverv kan efter ansøgning tillade, at landbrugsarealer, der ikke kan danne grundlag for udbetalinger baseret på udtagningsrettigheder, alligevel kan danne grundlag for sådanne udbetalinger, hvis

  1. bedriftens arealer helt eller delvist omfattes af et offentligt omstruktureringsprogram, der medfører ændringer af bedriftens struktur eller støtteberettigede areal,
  2. det hidtil støtteberettigede areal ikke længere kan danne grundlag for udbetaling af udtagningsrettigheder som følge af offentlige foranstaltninger, og anvendelsen af det nye areal sker for at landbrugeren kan fortsætte sin normale landbrugsmæssige drift, eller
  3. landbrugeren som følge af miljømæssige, agronomiske, plantesundhedsmæssige eller driftsøkonomiske forhold ønsker at ombytte arealer, der kan danne grundlag for udbetalinger baseret på udtagningsrettigheder med sådanne arealer. Stk. 2. Det er en betingelse for tilladelse efter stk. 1,
  4. at der anvises et areal, der hidtil har kunnet danne grundlag for udbetalinger baseret på udtagningsrettigheder, og som efter ombytningen ikke længere kan danne grundlag for sådanne udbetalinger, og
  5. at det areal, der opnår status som berettiget til en udtagningsrettighed, ikke er større end det areal, som efter ombytningen ikke længere kan danne grundlag for udbetalinger baseret på udtagningsrettigheder. Stk. 3. Ansøgning om tilladelse i henhold til stk. 1 skal indeholde oplysning om de i stk. 2 angivne betingelser, samt en redegørelse for årsagen til ombytningen. De arealer, der skal danne grundlag for udbetalinger baseret på udtagningsrettigheder, og de arealer, der ikke længere skal kunne anvendes hertil, skal identificeres ved indtegning på kort og ved angivelse af markbloknummer. Areal ernes størrelse skal angives i ha med 2 decimaler. Hvis ombytningen vedrører forpagtede arealer, skal ejere af arealer, der i henhold til stk. 1, ikke længere skal kunne anvendes som grundlag for udbetalinger baseret på udtagningsrettigheder, ved deres underskrift erklære sig indforstået hermed. Stk. 4. Ansøgning om tilladelse efter stk. 1, skal være direktoratet i hænde senest den 1. januar i det støtteår, hvor ombytningen skal gælde.

Overdragelse af bedrifter

Overdragelse af bedrifter

§ 38

(Stk. 3)

§ 38. Overdrages en bedrift i sin helhed, inden samtlige betingelser for udbetaling af den ansøgte støtte efter denne ordning er opfyldt, forbliver overdrageren ansvarlig for overholdelse af alle betingelser, der er forbundet med støtten, medmindre erhververen ved indsendelse af en skriftlig producentskifteerklæring til Direktoratet for FødevareErhverv påtager sig det fulde ansvar for overholdelse af disse forpligtelser. Stk. 2. Hvis en bedrift overdrages i sin helhed inden den ansøgte støtte er udbetalt, vil støtten uanset overdragelsen blive udbetalt til overdrageren, medmindre overdrager ved en transport overfører retten til støtten til erhververen. Udbetaling af støtte til erhververen er betinget af, at dette ikke strider mod tredjemands bedre retsstilling i forhold til overdrageren. Stk. 3. Den i stk. 1 omhandlede producentskifteerklæring skal indgives på en særlig blanket, der fås ved henvendelse til Direktoratet for FødevareErhverv. Producentskifteerklæringen og transporten, jf. stk. 1 og 2, kan i forhold til støtte efter denne ordning kun gøres gældende overfor Direktoratet for FødevareErhverv, hvis den modtages i direktoratet, inden udbetalingen af støtten finder sted.

Overdragelse af betalingsrettigheder

Overdragelse af betalingsrettigheder

§ 39

§ 39. Ved overdragelse af betalingsrettigheder skal overdrager og erhverver underrette Direktoratet for FødevareErhverv. Underretning om overdragelsen skal ske på en særlig blanket, der fås ved henvendelse i direktoratet. Underretningen skal være direktoratet i hænde senest ved udløbet af den i § 4 fastsatte ansøgningsfrist i det kalenderår, hvor erhverver vil benytte de overdragne betalingsrettigheder i en ansøgning efter stk. 3.

Kontrol

Kontrol

§ 40

§ 40. Kontrollen med de omfattede arealer, afgrøder og produkter m.v. foretages af Plantedirektoratet eller fødevareregionen på vegne af Plantedirektoratet i form af stikprøvekontrol, herunder ved telemåling, hos de enkelte landbrugere.

§ 41

(Stk. 2)

§ 41. Kontrol med overholdelse af de i bilag 1 anførte bestemmelser foretages af de myndigheder, der ifølge gældende regler er udpeget hertil. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte kontrolmyndigheder indberetter manglende overholdelse af de nævnte bestemmelser på bedrifter, der modtager støtte efter denne ordning, og som vedrører en landbrugsaktivitet eller er foregået på et landbrugsareal, til Direktoratet for FødevareErhverv. Forud for indberetningen foretager kontrolmyndigheden høring af landbrugeren om resultaterne af kontrollen, herunder kontrolmyndighedens vurdering af alvor, omfang og varighed af den manglende overholdelse.

§ 42

§ 42. Det påhviler landbrugerne at yde den nødvendige bistand ved kontroleftersyn. Landbrugerne skal blandt andet forevise de omfattede arealer og de bygninger, hvor høsten opbevares, samt forevise dyrkningsplaner, markplaner, gødningsplaner, forretningsmateriale og regnskabsmateriale m.v.

Udbetaling

Udbetaling

regnskab
§ 43

§ 43. Hvis en landbruger fra 2006 ikke har angivet i ansøgningen, hvilke rettigheder, der skal anvendes ved udbetaling af støtte, vil de rettigheder med størst værdi blive anvendt først. Hvis flere rettigheder har samme værdi, vil de rettigheder, der dannede grundlag for udbetaling af støtte det foregående år, blive anvendt først. Hvis der i ansøgningen om støtte indgår arealer, hvorpå der dyrkes de i § 7, stk. 2, nævnte frugt- og grøntafgrøder samt andre kartofler end kartofler bestemt til produktion af kartoffelstivelse, anvendes betalingsrettigheder med tilladelse til dyrkning af disse afgrøder efter samme regler. Udtagningsrettigheder anvendes dog altid først.

Straffebestemmelser

Straffebestemmelser

§ 44

(Stk. 2)

§ 44. Overtrædelse af § 22, stk. 3, og § 26 samt overtrædelse af § 42 i forbindelse med den i § 40 omhandlede kontrol, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter kapitel 5 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttrædelse og ophør

Ikrafttrædelse og ophør

selskab
§ 45

(Stk. 2)

§ 45. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 821 af 23. juli 2004 om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen.

Oversigt over krav, der indgår i krydsoverensstemmelse.

Bilag 1 Kravene er indeholdt i nedennævnte bestemmelser eller bestemmelser, der afløser disse. Krydsoverensstemmelsesområde 1: Miljø 1.1 Bekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 af lov om miljøbeskyttelse, § 19, stk. 1 og 2. 1.2 Bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003 om anvendelse af affald til jordbrugsformål, § 21, stk. 1, og § 27 for så vidt angår spildevandsslam. 1.3 Bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003 om anvendelse af affald til jordbrugsformål, §§ 24-26 for så vidt angår spildevandsslam. 1.4 Bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003 om anvendelse af affald til jordbrugsformål, § 22 for så vidt angår spildevandsslam. 1.5 Bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003 om anvendelse af affald til jordbrugsformål, § 23 for så vidt angår spildevandsslam. 1.6 Bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003 om anvendelse af affald til jordbrugsformål, § 28 for så vidt angår spildevandsslam. 1.7 Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., §§ 7, 19 og 20. 1.8 Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., § 8. 1.9 Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., § 10, § 12, stk. 1, og §§ 13 og 21. 1.10 Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., § 11, dog undtaget kravet om, at kompostlaget skal være overdækket med kompostdug eller lufttæt materiale. 1.11 Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., §§ 14 og 15. 1.12 Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. § 17, stk. 1. 1.13 Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., § 26. 1.14 Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., § 27, stk. 1. 1.15 Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., § 27, stk. 2. 1.16 Lovbekendtgørelse nr. 882 af 18. august 2004 om vandløb, § 69, stk. 1, for så vidt angår dyrkning, jordbehandling og plantning. 1.17 Lovbekendtgørelse nr. 767 af 8. juli 2004 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, § 22, stk. 1 og 4, bortset fra tidsfristen i § 22, stk. 1. 1.18 Lovbekendtgørelse nr. 767 af 8. juli 2004 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, § 11, stk. 4. 1.19 Lovbekendtgørelse nr. 767 af 8. juli 2004 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, § 5. 1.20 Bekendtgørelse nr. 795 af 13. juli 2004 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2004/05, § 15, stk. 2 og 3. 1.21 Bekendtgørelse nr. 795 af 13. juli 2004 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2004/05, § 24, stk. 1-3.

§ 45

(Stk. 2)

1.22 Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., § 28, stk. 1, 2, 4, 5 og 12-14. 1.23 Lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august 2004 om naturbeskyttelse, § 3, stk. 1-3, for så vidt arealet er beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder, habitatområder henholdsvis fuglebeskyttelsesområder 1) . 1.24 Lovbekendtgørelse nr. 949 af 16. september 2004 om naturbeskyttelse, § 8, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 949 af 16. september 2004 om klitfredning, § 1, stk. 1, for så vidt arealet er beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder, habitatområder henholdsvis fuglebeskyttelsesområder 1). 1.25 Lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august 2004 om naturbeskyttelse, § 15, stk. 1, for så vidt arealet er beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder, habitatområder henholdsvis fuglebeskyttelsesområder 1). 1.26 Lovbekendtgørelse nr. 885 af 18. august 2004 om beskyttelse af de ydre Koge i Tøndermarsken, §§ 10-12, § 16, stk. 1 og 2, § 17, stk. 1 og 2, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, og § 20 for så vidt arealet er beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder, habitatområder henholdsvis fuglebeskyttelsesområder 1). 1.27 Bekendtgørelse nr. 152 af 20. februar 2004 om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. § 5. 1.28 Bekendtgørelse nr. 869 af 10. oktober 2003 om vildtskader § 16, stk. 1 og 2. 1.29 Lov nr. 453 af 9. juni 2004 om skove, § 8, nr. 4, 1. pkt., og §§ 11 og 28 1). Krydsoverensstemmelsesområde 2: Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed. 2.1 Bekendtgørelse nr. 733 af 2. juli 2004 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder, § 1, stk. 8, § 2, stk. 1, og § 8, stk. 1 og 2. 2.2 Bekendtgørelse nr. 733 af 2. juli 2004 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder, §§ 12 og § 20, stk. 1, 2, 6 og 7, dog undtaget indberetning om tilstand i § 12, stk. 2, nr. 3. 2.3 Bekendtgørelse nr. 308 af 3. maj 2000 om registrering af husdyrbrug i CHR, § 3, stk. 1 og 2, og § 4, stk. 1, nr. 1-3 og 5. Krydsoverensstemmelsesområde 4: God landbrugs- og miljømæssig stand. 4.1 Nærværende bekendtgørelses § 29, stk. 1, 2, 3 og 8. 4.2 Nærværende bekendtgørelses § 30. 4.3 Nærværende bekendtgørelses § 31, stk. 1. 4.4 Nærværende bekendtgørelses § 32, stk. 1. 4.5 Nærværende bekendtgørelses § 33. 4.6 Nærværende bekendtgørelses § 27, stk. 2 og stk. 3.

  1. Jf. bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder med senere ændringer.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2004
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2004
Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen | TheLawyer.sh