Bekendtgørelse om støtte til dyrkning af energiafgrøder
BEK nr 1516 af 22/12/2004 I medfør af § 1, stk. 1-4, § 4, stk. 1, 5 og 7, og § 24 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. (Bemyndigelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 28. april 2004, fastsættes efter bemyndigelse:
(Stk. 2)
§ 1. Landbrugere, der ønsker at modtage støtte efter denne ordning, skal hvert år indsende en ansøgning til Direktoratet for FødevareErhverv efter bestemmelserne i § 3 i bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen. Stk. 2. Reglerne om krydsoverensstemmelse og kontrol i kapitel 7 og bilag 1 samt § 41 i bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen finder tilsvarende anvendelse på denne ordning.
§ 2. Kontrakter, sikkerhedsstillelsesdokumenter, erklæringer og meddelelser skal indsendes til Direktoratet for FødevareErhverv, Nyropsgade 30, 1780 København V.
(Stk. 3)
§ 3. Energiafgrøder skal være sået senest den 31. maj i første kontraktår. Stk. 2. Marker med energiafgrøder skal udgøre et sammenhængende areal på mindst 0,30 ha, medmindre marken på grund af naturlige afgrænsninger eller naboskel ikke kan sammenlægges med andre marker. Stk. 3. Producenter af afgrøder dyrket til energiformål har pligt til at holde disse afgrøder fysisk adskilt fra bedriftens øvrige afgrøder.
(Stk. 7)
§ 4. Førsteforarbejdere skal mindst en gang om måneden, men på daglig basis føre regnskab med råvarer og forarbejdning af produkter under denne ordning. Regnskabet skal indeholde oplysninger om:
- mængder af alle købte og solgte råvarer med angivelse af sælgers navn og adresse, samt ansøgningsnummer i Direktoratet for FødevareErhverv,
- indhold af urenheder og vandprocent på købte råvarer,
- standardvægt omregnet efter en beregningsmetode, der er godkendt af Direktoratet for FødevareErhverv,
- mængder af råvarer, der er solgt til videreforarbejdning, med angivelse af forarbejderens navn og adresse,
- lagringssvind, herunder karakteren af svindet,
- mængder af råvarer, som er forarbejdet med angivelse af mængder og typer af slutprodukter, mellemprodukter og biprodukter,
- svind ved forarbejdningen, samt karakteren af svindet,
- mængder, der er destrueret med angivelse af årsagen hertil,
- mængder, priser og typer af produkter, som forarbejderen har solgt eller på anden måde afstået og
- navn og adresse på eventuelle efterfølgende forarbejdere. Stk. 2. Virksomheder, der foretager slutforarbejdningen, skal mindst en gang om måneden, men på daglig basis føre regnskab med de opkøbte produkter. Regnskabet skal indeholde oplysninger om:
- mængder af alle produkter, der er købt til forarbejdning med angivelse af sælgers navn og adresse,
- mængder af råvarer, som er forarbejdet med angivelse af mængder og typer af slutprodukter, mellemprodukter og biprodukter,
- alle former for svind, herunder svind ved forarbejdningen, samt karakteren af svindet,
- mængder, der er destrueret med angivelse af årsagen hertil, og
- mængder, priser og typer af produkter, som forarbejder har solgt eller på anden måde afstået. Stk. 3. I tilfælde, hvor afregningen ikke sker på grundlag af renhed med fradrag for urenheder og regulering for vand, omfatter forarbejderes regnskabspligt ikke de i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte oplysninger. Stk. 4. Forarbejdere skal på baggrund af regnskabet, jf. stk. 2, for hvert kvartal indberette oplysninger om forarbejdning af energiprodukter. Indberetningen skal minimum indeholde oplysninger om:
- råvarens høstår,
- partinummer fra forarbejdningen,
- mængder af biprodukter,
- mængder af mellemprodukter,
- mængder af slutprodukter og
- mængder af råvarer, der er anvendt til fremstillingen. Stk. 5. Opgørelserne efter stk. 4 skal sendes til Direktoratet for FødevareErhverv, således at de er direktoratet i hænde senest 30 dage efter afslutningen af kvartalet. Stk. 6. Førsteforarbejderne skal senest den 15. januar efter høståret meddele Direktoratet for FødevareErhverv den samlede mængde modtagne råvarer i høståret omregnet til standardvægt, jf. stk. 1, nr. 3. Stk. 7. Hvis førsteforarbejderen har uddelegeret indsamlingen af råvarer til en anden virksomhed, skal denne virksomhed ligeledes føre det regnskab, som er anført i stk. 1.
§ 5. Direktoratet for FødevareErhverv fastsætter hvert år et repræsentativt udbytte for hver af de afgrøder, der er indgået kontrakter for. De repræsentative udbytter fastsættes særskilt for vinter- og vårafgrøder. Det repræsentative udbytte for hver enkelt afgrøde er gældende for hele Danmark.
(Stk. 6)
§ 6. Producenter af energiafgrøder skal levere hele den høstede afgrøde til opkøberen senest den 15. oktober i høståret. Producenten skal indsende oplysning om høstede og leverede mængder, således at de er Direktoratet for FødevareErhverv i hænde senest den 10. november i høståret. Stk. 2. Høstes mindre end det repræsentative udbytte, jf. § 5, kan producenten for at opfylde leveringspligten efter denne ordning foretage den nødvendige supplerende levering med samme type afgrøde indkøbt og dyrket på arealer, der hverken er udtaget af produktionen eller berettiget til støtte efter ordningen for energiafgrøder. Producenten skal indsende oplysning om de leverede supplerende mængder, således at de er Direktoratet for FødevareErhverv i hænde senest den 10. december i høståret. Stk. 3. Førsteforarbejdere skal indsende meddelelse om de modtagne mængder råvarer med oplysning om:
- producentens navn og ansøgningsnummer,
- arten af råvaren,
- den indvejede modtagne mængde,
- den indvejede mængde omregnet til standardvægt, jf. § 4, stk. 1, nr. 3 og stk. 3,
- leveringsstedet og
- modtagelsesdatoen. Stk. 4. Meddelelse efter stk. 3, skal være Direktoratet for FødevareErhverv i hænde senest den 10. november i høståret. Meddelelse om modtagelse af supplerende mængder efter stk. 2, skal være Direktoratet for FødevareErhverv i hænde senest den 23. december i høståret. Stk. 5. Førsteforarbejdere skal underrette Direktoratet for FødevareErhverv om kontrakter, for hvilke der ikke er sket levering pr. 15. oktober i høståret. Denne underretning skal være Direktoratet for FødevareErhverv i hænde senest den 10. november i høståret. Stk. 6. Direktoratet for FødevareErhverv kan fravige fristerne i stk. 1, 2, 4 og 5 ved sen høst. For kontrakter, der vedrører rodfrugter, flerårige kulturer og andre afgrøder, som traditionelt høstes sent kan direktoratet forlænge de nævnte frister til 31. marts året efter.
(Stk. 2)
§ 7. Direktoratet for FødevareErhverv kan af kontrolhensyn stille krav om, at råvarer, der skal anvendes efter denne ordning, skal denatureres efter en metode, som på forhånd er godkendt af direktoratet. Stk. 2. Virksomheder, som foretager denaturering , skal underrette Plantedirektoratet eller fødevareregionen om denatureringen senest 5 arbejdsdage før denatureringen finder sted.
(Stk. 2)
§ 8. Kontrollen med de omfattede arealer, afgrøder og produkter foretages af Plantedirektoratet eller fødevareregionen på vegne af Plantedirektoratet i form af stikprøvekontrol. Stk. 2. Det påhviler producenter, opkøbere og forarbejdningsvirksomheder at yde den nødvendige bistand ved kontroleftersyn, bl.a. ved forevisning af de omfattede arealer og de bygninger og anlæg, hvor råvarer eller produkter opbevares eller forarbejdes, samt forevisning af dyrkningsplaner, forretningsbøger og regnskabsmateriale m.v.
(Stk. 2)
§ 9. Overtrædelse af § 3, stk. 3, § 4, stk. 1, 2 og 4-7, § 6, stk. 1-5, samt § 8, stk. 2, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter kapitel 5 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
(Stk. 2)
§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005. Stk. 2. Samtidigt ophæves bekendtgørelse nr. 143 af 5. marts 2004 om støtte til dyrkning af energiafgrøder.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2004
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2004