Bekendtgørelse om indberetning af IVF-behandling m.v. samt Præimplantationsdiagnostik og Svangerskabsreduktion\n(Til landets læger)
BEK nr 1522 af 16/12/2004 (Til landets læger) I medfør af § 22 i lov nr 460 af 10. juni 1997 om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., fastsættes:
IVF-behandling m.v.
IVF-behandling m.v.
(Stk. 3)
§ 1. En læge skal indberette oplysninger om de i stk. 2-3 nævnte behandlinger, hvor graviditet hos en kvinde søges etableret på anden måde end ved samleje mellem en kvinde og en mand (kunstig befrugtning). Stk. 2. Behandling, hvor der udtages eller forsøges udtaget æg fra en kvinde med henblik på tilbageføring i ubefrugtet eller befrugtet tilstand til denne, samt hvor der oplægges optøede cryopræserverede æg, eller hvor der oplægges eller forsøges oplagt donerede æg. Stk. 3. Behandling, som omfatter instrumentel indføring af sæd for at muliggøre graviditet.
§ 2. Indberetning skal ske til Sundhedsstyrelsen ved anvendelse af Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI), eller anden form for elektronisk indberetning, der opfylder Sundhedsstyrelsens til enhver tid gældende krav vedrørende elektronisk indberetning. Disse krav findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Præimplantationsdiagnostik
Præimplantationsdiagnostik
(Stk. 3)
§ 3. Den klinisk ansvarlige læge, som foranstalter, at præimplantationsdiagnostik udføres som et led i behandling af en kvinde med in vitro fertilisering, skal efterfølgende inden for en måned skriftligt underrette Sundhedsstyrelsen herom ved brug af Sundhedsstyrelsens formular nr. 4419-3. Stk. 2. Der skal oplyses følgende: 1) kvindens fødselsår, 2) om undersøgelsen er udført efter § 7, stk.1 eller § 7, stk.2 i Lov om kunstig befrugtning m.v. Såfremt undersøgelsen er udført efter § 7, stk.1 anføres 3) hvilken alvorlig arvelig sygdom, der danner grundlag for indikationen. Endvidere anføres 4) dato for undersøgelsen (blastomer- eller pollegemediagnostik), og 5) i hvilket ansvarsregi blastomer- eller pollegemediagnostik udførtes. Stk. 3. Den klinisk ansvarlige læge skal endvidere årligt i januar måned skriftligt underrette Sundhedsstyrelsen om det samlede antal behandlinger, som er udført i det nærmest forudgående kalenderår.
Svangerskabsreduktion (såkaldt fosterreduktion)
Svangerskabsreduktion (såkaldt fosterreduktion)
(Stk. 3)
§ 4. En læge, som foretager reduktion af et svangerskab eller i hvis ansvarsregi indgrebet udføres, skal efterfølgende inden for en måned skriftligt underrette Sundhedsstyrelsen herom ved brug af Sundhedsstyrelsens formular nr. 4419-4. Stk. 2. Der skal oplyses følgende: 1) kvindens fødselsår, 2) svangerskabsuge, 3) indikation for indgrebet, 4) hvilken reproduktionsfremmende behandling kvinden havde modtaget, 5) dato for indgrebets udførelse og 6) reduktionens grad (antal før, antal efter). Stk. 3. En læge, i hvis ansvarsregi der foretages reduktion af et svangerskab, skal endvidere årligt i januar måned underrette Sundhedsstyrelsen om det samlede antal indgreb, som er udført i nærmest forudgående kalenderår.
Sædbankers virksomhed
Sædbankers virksomhed
(Stk. 3)
§ 5. Den for en sædbank ansvarlige læge skal en gang årligt i januar måned foretage indberetning af omfang og resultat af sædbankens virksomhed. Stk. 2. Sædbank omfatter i denne forbindelse også, at en læge til brug for sit eget behandlingsregi med heterolog insemination gør brug af sæddonorer herunder med nedfrysning og opbevaring af sædportioner. Stk. 3. Indberetningen skal ske til Sundhedsstyrelsen og indeholde oplysning om følgende: 1) antal forskellige donorer som har været virksomme i beretningsåret, 2) antal nedfrosne og udleverede/anvendte »strå«, 3) det samlede opnåede antal kliniske graviditeter i beretningsåret, 4) højeste antal graviditeter efter een fortsat aktiv donor i hele donorens virksomhedsperiode, og 5) om sædbanken i indberetningsperioden har modtaget oplysning om formodet arvelig sygdom eller misdannelse, som kan antages at være betinget af forhold hos en sæddonor.
Ikrafttræden m.v.
Ikrafttræden m.v.
§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2005.
Sundhedsstyrelsen, den 16. december 2004, den 16. december 2004 /Jens Kristian Gøtrik Michael von Magnus/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2004
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2004