TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af BSE hos kvæg

DanmarkBekendtgørelse2004

BEK nr 1528 af 20/12/2004 I medfør af § 4, § 6, stk. 1, § 26, § 27, stk. 2, § 29, § 30, stk. 1, § 33, § 36, § 44, stk. 1, § 53, stk. 1 og 2, § 67, § 70, stk. 3, i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr og § 36, stk. 2 og 3, i lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr som ændret ved lov nr. 966 af 4. december 2002, og efter bemyndigelse fra ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsættes:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Bekendtgørelsens formål er at fastsætte bestemmelser for overvågning og bekæmpelse af BSE hos kvæg. Stk. 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. BSE: Bovin Spongiform Encephalopati, kogalskab. En zoonotisk sygdom, som kan overføres fra kvæg til menneske, og som medfører en alvorlig, uhelbredelig hjernelidelse hos kvæg og menneske efter lang inkubationstid.
  2. TSE: Transmissibel Spongiform Encephalopati. Samlebetegnelse for overførbare spongiforme encephalopatier, hvoraf BSE hos kvæg og scrapie hos får og geder er de vigtigste TSE-sygdomme hos husdyr.
  3. Relevant materiale: Prøve af hjerne eller rygmarv udtaget med henblik på undersøgelse for BSE.
  4. Kategori 1-forarbejdningsanlæg: Virksomhed godkendt til forarbejdning af kategori 1-materiale i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum.
  5. SRM (Specificeret Risiko Materiale): Materiale fra kreaturer som anses for at indeholde den største mængde BSE-smitstof som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier.
  6. Slagteri: Slagteri autoriseret til slagtning af kvæg i henhold til bekendtgørelse om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning af animalske fødevarer.
  7. AM-dyr: Kreatur, som ved det levende syn før slagtning (ante mortem kontrol) mistænkes for at være angrebet af en sygdom, der kan overføres til mennesker eller dyr, eller som viser symptomer på en sygdom eller en forstyrrelse af deres almentilstand, som kan gøre kødet uegnet til menneskeføde.
  8. Nødslagtning: Enhver slagtning af et kreatur på grund af et ulykkestilfælde eller alvorlige fysiologiske forstyrrelser eller funktionsforstyrrelser, hvor aflivningen udføres uden for et slagteri efter beslutning af en dyrlæge, og hvor den efterfølgende slagtemæssige behandling foretages på et slagteri.
  9. Foderkohorte: En af Fødevarestyrelsen defineret gruppe af kreaturer, som efter styrelsens vurdering må antages at have modtaget foder fra samme parti som det kreatur, der har fået påvist BSE.
  10. Hjemmeslagtning: Primærproducenters slagtning og efterfølgende slagtemæssige behandling af egne dyr til forbrug i egen husholdning på ejendomme, hvor dyrehold er tilladt.
  11. Godkendt laboratorium: Laboratorium, der er godkendt til at foretage undersøgelser for BSE ved hurtigtest, i henhold til bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med diagnostiske laboratorier.
  12. Hurtigtest: EU-godkendt test til hurtig undersøgelse af relevant materiale for BSE, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier.
  13. TSE-database: Fødevarestyrelsens database over alle undersøgelsesresultater i forbindelse med undersøgelse for TSE-sygdomme.
§ 1

(Stk. 2)

  1. CHR: Centrale Husdyrbrugs Register.
  2. CHR-nummer: Et unikt nummer, der i CHR identificerer en bestemt geografisk beliggenhed.
  3. CKR-nummer: Et kreaturs entydige individnummer i CHR.
§ 25

(Stk. 3)

§ 25. Et kreatur skal anses for at være mistænkt for at have BSE, hvis der foreligger en klinisk mistanke, jf. § 4, stk. 3, eller hvis der ved en hurtigtest af relevant materiale fra det pågældende kreatur indsendt til Danmarks Fødevareforskning eller et godkendt laboratorium, påvises tvivlsom eller positiv reaktion for BSE. Stk. 2. Relevant materiale fra et kreatur mistænkt som følge af en tvivlsom eller positiv hurtigtest skal samme dag, som resultatet af hurtigtesten foreligger, indsendes af fødevareregionen eller det godkendte laboratorium til bekræftende undersøgelse på Danmarks Fødevareforskning. Stk. 3. Et godkendt laboratorium skal straks underrette Fødevarestyrelsen om positive eller tvivlsomme resultater af udførte hurtigtest. Ved underretningen skal det pågældende dyrs CKR-nummer oplyses.

§ 26

(Stk. 2)

§ 26. Efter at relevant materiale er udtaget, jf. § 25, stk. 2, skal slagteriet sørge for, at alle kropsdele af et undersøgt kreatur, og slagtekroppen af det dyr, som er behandlet på slagtelinjen lige før, og slagtekroppene af de to dyr, som er behandlet på slagtelinjen lige efter det undersøgte dyr, føres til et kategori 1-forarbejdningsanlæg i følgende tilfælde:

  1. Der er påvist positiv reaktion ved hurtigtest på relevant materiale fra et undersøgt kreatur, jf. § 13, §15 §16 eller § 19, stk. 1, eller
  2. der er påvist tvivlsom reaktion ved hurtigtest på relevant materiale fra et undersøgt kreatur som undersøgt, jf. § 13, § 15 § 16 eller § 19, stk. 1, og Danmarks Fødevareforskning påviser positiv reaktion ved de efterfølgende undersøgelser, jf. § 25, stk. 2. Stk. 2. Fødevareregionen kan tillade, at kun det dyr, som er fundet positivt, skal transporteres til et kategori 1-forarbejdningsanlæg, såfremt slagteriet har etableret et system, som hindrer at andre slagtekroppe forurenes.
§ 27

(Stk. 4)

§ 27. Når et kreatur er mistænkt for at have BSE, jf. § 25, stk. 1, sætter fødevareregionen følgende dyr under offentligt tilsyn:

  1. Samtlige drøvtyggere i de besætninger, hvor det mistænkte kreatur har opholdt sig siden dets fødsel.
  2. Samtlige drøvtyggere flyttet fra de besætninger, hvor det mistænkte kreatur har opholdt sig siden dets fødsel. Tilsynet skal omfatte drøvtyggere flyttet, tilbage til tidspunktet 1 år før det mistænkte kreaturs fødsel, eller anden indgang i den pågældende besætning.
  3. Alt afkom fra det mistænkte dyr, som er født inden for 2 år før eller efter det tidspunkt, hvor dyret sættes under mistanke, jf. § 25, stk. 1, hvis det mistænkte dyr er et hundyr. Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1 og 2, omfatter tilsynet ikke besætninger, eller dyr flyttet fra besætninger, hvortil det mistænkte dyr er indgået mindre end 20 måneder før det tidspunkt, hvor dyret sættes under mistanke, jf. § 25, stk. 1. Stk. 3. Fødevareregionen kan sætte drøvtyggere i andre besætninger under offentligt tilsyn, hvis der kan påvises en klar fodringsmæssig sammenhæng mellem de andre besætninger og det mistænkte dyr. Stk. 4. Det offentlige tilsyn, jf. stk. 1 og 3, ophæves af fødevareregionen, hvis Danmarks Fødevareforskning finder det indsendte materiale fra det mistænkte dyr negativt ved de bekræftende undersøgelser, jf. § 25, stk. 2.
§ 28

(Stk. 6)

§ 28. Drøvtyggere, som er sat under offentligt tilsyn jf. § 27, må kun flyttes fra ejendommen med fødevareregionens godkendelse, og såfremt de føres direkte til slagtning eller til et kategori 1-forarbejdningsanlæg. Stk. 2. Fra kreaturer under offentligt tilsyn, som er 24 måneder eller derover, og som føres til slagtning eller kategori 1-forarbejdningsanlæg, forestår fødevareregionen udtagelse af relevant materiale til undersøgelse for BSE på Danmarks Fødevareforskning. Stk. 3. Alle dele, herunder huden, af drøvtyggere under offentligt tilsyn, der er ført til slagtning, skal holdes tilbage under offentligt tilsyn, indtil resultatet af undersøgelsen af det mistænkte dyr er afsluttet med negativt resultat. Stk. 4. Slagtekroppen af det dyr, som er behandlet på slagtelinjen lige før og slagtekroppen af de to dyr, som er behandlet på slagtelinjen lige efter et dyr, som er under mistanke, skal holdes tilbage under offentligt tilsyn, indtil undersøgelsen af det mistænkte dyr er afsluttet med negativt resultat. Stk. 5. Fødevareregionen kan tillade, at kun dyr som kommer fra besætningen under offentligt tilsyn skal holdes tilbage under offentligt tilsyn, såfremt slagteriet har etableret et system, som hindrer at andre slagtekroppe forurenes. Stk. 6. Foder og andet materiale, som kan være kontamineret med BSE-smitte, må ikke flyttes fra ejendomme med besætninger under offentligt tilsyn, jf. § 27.

§ 29

(Stk. 2)

§ 29. Et mistænkt kreatur, jf. § 25, skal anses for at være smittet med BSE, hvis Danmarks Fødevareforskning finder det indsendte materiale fra dyret positivt ved en bekræftende undersøgelse for BSE. Stk. 2. Når et kreatur anses for at være smittet med BSE skal samtlige drøvtyggere, som er sat under offentligt tilsyn, jf. § 27, stk. 1 og 3, som følge af den forudgående mistanke hos det smittede dyr, anses for at være særligt mistænkte for at være smittet med BSE.

§ 30

(Stk. 4)

§ 30. Samtlige drøvtyggere, som anses for at være særligt mistænkt for at være smittet med BSE, jf. § 29, stk. 2, skal aflives, jf. stk. 2 eller kasseres jf. stk. 4. Stk. 2. Fødevareregionen foranstalter aflivning, prøveudtagning og transport til et kategori 1-forarbejdningsanlæg, af de særligt mistænkte dyr. Stk. 3. I forbindelse med aflivningen forestår fødevareregionen udtagning af relevant materiale til undersøgelse for TSE på Danmarks Fødevareforskning fra samtlige kreaturer på 24 måneder og derover, samt fra samtlige får og geder på 18 måneder og derover. Stk. 4. Slagteriet skal sørge for at alle dele af drøvtyggere under offentligt tilsyn, som er slagtet, jf. § 28, stk. 3, transporteres til et kategori 1-forarbejdningsanlæg. Desuden skal slagtekroppen af det dyr, som er behandlet på slagtelinjen lige før og slagtekroppen af de to dyr, som er behandlet på slagtelinjen lige efter, jf. § 28, stk. 4, transporteres til et kategori 1-forarbejdningsanlæg, medmindre der er etableret et system, som hindrer at andre slagtekroppe forurenes, jf. § 28, stk. 5.

§ 31

§ 31. Fødevareregionen foranstalter rengøring af fodersystemer, siloer og andre steder, hvor foder, der kan have overført smitte med BSE, har været opbevaret på den eller de ejendomme, hvor det smittede dyr har opholdt sig.

§ 32

§ 32. Det offentlige tilsyn på en besætning ophæves skriftligt af fødevareregionen, når rengøring jf. § 31, er udført efter fødevareregionens anvisning.

§ 33

§ 33. Fødevarestyrelsen afholder udgifterne til:

  1. Aflivning af det mistænkte dyr i henhold til § 4, stk. 3.
  2. Udtagelse, indsendelse, transport og undersøgelse af relevant materiale fra det mistænkte dyr, samt bortskaffelse på kategori 1-forarbejdningsanlæg i henhold til § 5.
  3. Udtagning, forsendelse og undersøgelse af relevant materiale i medfør af §§ 15-16, §§ 18-19 og § 23.
  4. Aflivning, transport og bortskaffelse på kategori 1-forarbejdningsanlæg af kreaturer med oprindelse i Det Forenede Kongerige, som ikke længere skal anvendes til levebrug, jf. § 22, stk. 1.
  5. Videre undersøgelse af relevant materiale på Danmarks Fødevareforskning i henhold til § 25, stk. 2.
  6. Bortskaffelse på kategori 1-forarbejdningsanlæg af slagtekroppe, samt refusion af en del af slagteomkostningerne, ved kassation af slagtekroppe, jf. § 26.
  7. Undersøgelse af relevant materiale i henhold til § 28, stk. 2.
  8. Foranstaltninger som fødevareregionen selv udfører i henhold til §§ 30-31, jf. bekendtgørelse om udgifter og erstatning ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme.
§ 34

§ 34. Fødevarestyrelsen yder erstatning for følgende:

  1. Aflivede dyr i henhold til § 4 og § 30, stk. 1, jf. bekendtgørelse om udgifter og erstatning ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme.
  2. Delvis erstatning af driftstab opstået som følge af påbudt aflivning af en hel besætning, jf. bekendtgørelse om udgifter og erstatning ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme.
  3. Kreaturer med oprindelse i Det Forenede Kongerige, som ikke længere skal anvendes til levebrug, jf. § 22, og som normalt ville være godkendt til konsum af den veterinære kødkontrol. Erstatningen beregnes ud fra dyrets vægt på aflivningstidspunktet og udgør 9 kr. pr. kg levende vægt.
  4. Værdien af destruerede slagtekroppe, jf. § 26.
§ 35

§ 35. Alle øvrige udgifter end de i §§ 33 og 34 nævnte, der afholdes i forbindelse med denne bekendtgørelse, er Fødevarestyrelsen uvedkommende.

§ 36

(Stk. 2)

§ 36. Med bøde straffes den, der overtræder § 3, § 4, stk. 1 eller 2, §§ 6-7, § 8, stk.1, § 9, stk. 1 eller 2, §§ 10 – 14, § 18, § 19, stk. 2 , §§ 20-21, §§ 22–25, § 26, stk. 1, § 28, stk. 1, 3 eller 4 eller 5, § 30, stk. 1 eller 4. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

selskab
§ 37

(Stk. 2)

§ 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. januar 2005. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 82 af 14. februar 2002 om overvågning og bekæmpelse af BSE hos kvæg.

Kapitel 1

§ 2

§ 2. Et levende, selvdødt eller aflivet kreatur kan mistænkes for at lide af BSE, når det fremviser eller har fremvist et fremadskridende sygdomsbillede med neurologiske og adfærdsmæssige symptomer eller en gradvis forringelse af den generelle tilstand som følge af forstyrrelser i centralnervesystemet, og hvor det ikke har været muligt at stille en anden sikker diagnose på grundlag af kliniske eller andre undersøgelser, reaktion på behandling eller laboratorieanalyser.

§ 3

§ 3. Den besætningsansvarlige skal tilkalde en dyrlæge, hvis der hos et kreatur optræder det i § 2 nævnte sygdomsbillede.

§ 4

(Stk. 4)

§ 4. Tilkaldes en dyrlæge, jf. § 3, til et kreatur, som udviser det i § 2 nævnte sygdomsbillede, eller får en dyrlæge i øvrigt i forbindelse med sit arbejde mistanke om forekomst af BSE, skal dyrlægen snarest foretage en undersøgelse af det pågældende dyr. Stk. 2. Hvis dyrlægen efter undersøgelsen konstaterer, at dyret udviser det i § 2 nævnte sygdomsbillede, skal dyrlægen straks underrette fødevareregionen om sygdomstilfældet med angivelse af sygdomsbilledet. Stk. 3. Fødevareregionen vurderer, om der er tale om en klinisk mistanke og om kreaturet skal aflives og undersøges for BSE. Stk. 4. I tilfælde af at kreaturet skal aflives, skal dette ske efter fødevareregionens anvisning.

§ 5

§ 5. Hovedet fra det mistænkte dyr skal indsendes til undersøgelse på Danmarks Fødevareforskning. Fødevareregionen sørger for indsendelse af hovedet samt transport af resten af dyret til et kategori 1-forarbejdningsanlæg.

Kapitel 2

§ 6

(Stk. 6)

§ 6. Et slagteri skal sørge for, at der på slagteriet, udtages og indsendes relevant materiale til undersøgelse for BSE, jf. § 13, fra de kreaturer, som slagtes på slagteriet. Stk. 2. Et slagteri skal sørge for, at embedsdyrlægen underrettes om slagteriets modtagelse af nødslagtede kreaturer og kreaturer tilhørende foderkohorten, således at embedsdyrlægen kan sørge for udtagning af relevant materiale, jf. § 15 og § 19, stk. 1. Stk. 3. Et kategori 1-forarbejdningsanlæg skal sørge for, at der udtages og indsendes relevant materiale til undersøgelse for BSE, jf. § 18, stk. 1 samt § 23 og § 24, fra de kreaturer, der behandles på kategori 1-forarbejdningsanlægget. Stk. 4. Fra kreaturer, som sendes til slagtning, og som er døde ved ankomsten til slagteriet, dør efter ankomsten til slagteriet, afvises fra slagtning eller kasseres inden hovedet eller øremærkerne er fjernet fra slagtekroppen, skal der udtages prøver som nævnt i stk. 3. Stk. 5. Fra slagtekreaturer, som kasseres efter at hovedet eller øremærkerne er fjernet fra slagtekroppen, skal der udtages prøver som nævnt i stk. 1 eller 2. Stk. 6. Udtagning af relevant materiale skal ske efter Fødevarestyrelsens anvisninger.

§ 7

(Stk. 4)

§ 7. Slagterier og kategori 1-forarbejdningsanlæg skal sørge for, at der altid er en sikker sammenhæng mellem relevant materiale til undersøgelse for BSE, det pågældende kreaturs CKR-nummer samt den ejendom hvorfra dyret er leveret til virksomheden. Stk. 2. Slagterier skal sikre, at slagtekrop og øvrige dele af dyret kan relateres til det pågældende dyrs CKR-nummer, indtil embedsdyrlægen har frigivet slagtekrop og øvrige dele af dyret fra offentligt tilsyn, jf. § 9. Stk. 3. Slagterier skal kunne identificere den slagtekrop, som er behandlet på slagtelinjen lige før, og de 2 slagtekroppe, som er behandlet på slagtelinjen lige efter ethvert slagtet dyr. Stk. 4. Slagterier og kategori 1-forarbejdningsanlæg skal føre optegnelser over identiteten, jf. stk. 1-3, og opbevare disse optegnelser i 2 år.

§ 8

(Stk. 3)

§ 8. Slagterier og kategori 1-forarbejdningsanlæg skal sørge for, at det udtagne materiale, jf. §§ 6-7, indsendes til undersøgelse på et godkendt laboratorium samme dag, som det udtages. Stk. 2. Uanset stk. 1, kan slagterier dog udskyde indsendelsen i op til 5 hverdage efter slagtningen. Materialet skal i så fald opbevares på køl fra udtagelse til indsendelse. Stk. 3. Indsender af det udtagne prøvemateriale skal sikre sig, at laboratoriet kan modtage materialet til undersøgelse dagen efter afsendelsen.

§ 9

(Stk. 3)

§ 9. Ved slagtning af dyr, der undersøges for BSE, skal alle dele heraf, herunder huden, holdes tilbage under offentligt tilsyn, indtil der foreligger et negativt resultat af undersøgelsen, eller alle delene, undtagen hovedet, føres til et kategori 1-forarbejdningsanlæg. Transport af delene til et kategori 1-forarbejdningsanlæg må kun ske med embedsdyrlægens tilladelse. Stk. 2. På slagterier skal den slagtekrop, som er behandlet på slagtelinjen lige før, og de 2 slagtekroppe, som er behandlet på slagtelinjen lige efter et kreatur, der undersøges for BSE, holdes tilbage under offentligt tilsyn, indtil der foreligger et negativt resultat af undersøgelsen eller slagtekroppene føres til et kategori 1-forarbejdningsanlæg. Stk. 3. Ved en negativ reaktion ved hurtigtesten frigiver embedsdyrlægen delene af dyrene fra det offentlige tilsyn.

§ 10

(Stk. 3)

§ 10. Slagterier og kategori 1-forarbejdningsanlæg skal etablere rutiner til kontrol af leverede kreaturers oprindelse, alder og identitet, udtagning og fremsendelse af prøver, modtagelse af prøveresultat, samt, for slagteriernes vedkommende, opbevaring af eller kontrol med alle dele af dyrene, indtil resultat af BSE-undersøgelsen foreligger. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte rutiner skal beskrives skriftligt og skal forelægges for fødevareregionen til godkendelse. Rutinerne skal være godkendt, før slagtninger påbegyndes. Stk. 3. Slagterier og kategori 1-forarbejdningsanlæg skal yde fornøden bistand ved de udtagelser af relevant materiale, herunder prøver til konfirmatorisk test, som skal forestås af fødevareregionen, jf. §§ 15-16, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, §§ 23-24 og § 25, stk. 2.

§ 11

(Stk. 3)

§ 11. Slagterier skal ved opslag i CHR sikre identifikation af kreaturer og overholdelse af de nævnte aldersgrænser for udtagning af relevant materiale fra alle tilførte kreaturer. Stk. 2. Ved visuel kontrol af det enkelte dyr skal slagterier og kategori 1-forarbejdningsanlæg sikre, at dyrets øremærker, køn, race og anslåede alder stemmer overens med oplysningerne i CHR. Stk. 3. Kategori 1-forarbejdningsanlægget skal underrette fødevareregionen, hvis oplysninger som nævnt i stk. 2, ikke stemmer overens med de oplysninger der fremgår ved opslag i CHR.

§ 12

(Stk. 11)

§ 12. Et godkendt laboratorium skal levere resultaterne af alle de foretagne BSE-undersøgelser med hurtigtest, til indsender og til TSE-databasen. Stk. 2. Et godkendt laboratorium skal levere resultaterne af de foretagne BSE-undersøgelser enten direkte til TSE-databasen eller via slagteriet og en ekstern dataleverandør. Stk. 3. Et godkendt laboratorium skal levere prøveresultatet til indsender senest 2 hverdage efter, at resultatet foreligger. Stk. 4. Hvis et godkendt laboratorium leverer prøveresultatet direkte til TSE-databasen skal laboratoriet levere resultatet til TSE-databasen senest 5 hverdage efter, at resultatet foreligger. Stk. 5. Hvis et godkendt laboratorium leverer prøveresultatet via slagteri og en ekstern dataleverandør, skal slagteriet levere resultatet til TSE-databasen senest 12 dage efter modtagelsen af prøvesvaret fra laboratoriet. Stk. 6. Prøveresultater skal leveres elektronisk til TSE-databasen efter Fødevarestyrelsens nærmere anvisning. Stk. 7. For at sikre at prøvesvaret refererer til det prøvede dyr, skal indsendere og laboratorier hver især sikre en entydig, sikker og sammenhængende identifikation af det slagtede kreatur, det udtagne prøvemateriale, resultatet af undersøgelsen og de data, som leveres til TSE-databasen. Identifikationen skal ske med reference til dyrets CKR-nummer. Stk. 8. Indsendere skal mærke hver beholder med prøvemateriale med en etiket, hvoraf det tilhørende dyrs CKR-nummer fremgår. Stk. 9. Etiketter på beholdere med prøvemateriale og eventuelle tilhørende blanketter skal kunne aflæses maskinelt senest fra den 1. marts 2005. Stk. 10. Etiketter, jf. stk. 8-9, må kun anbringes på låget på prøvebeholderen, hvis låget er fasthægtet til prøvebeholderen. Stk. 11. Et godkendt laboratorium skal registrere en modtaget prøve og tilhørende CKR-nummer elektronisk i laboratoriets laboratoriesystem ved maskinel aflæsning af etiketten på prøvebeholderen senest fra den 1. marts 2005.

§ 13

§ 13. Fra alle kreaturer som er 30 måneder eller derover og som slagtes med henblik på konsum, og som ikke tilhører grupperne nødslagtede kreaturer, AM-dyr eller en foderkohorte, skal slagterier udtage og indsende relevant materiale til undersøgelse for BSE på et godkendt laboratorium.

§ 14

(Stk. 8)

§ 14. Den besætningsansvarlige skal sikre, at der fra hjemmeslagtede kreaturer fra besætningen fjernes og afhentes SRM. Stk. 2. Den besætningsansvarlige skal sikre, at der fra hjemmeslagtede kreaturer, der slagtes i en alder af 30 måneder eller derover, bliver udtaget relevant materiale til undersøgelse for BSE. Stk. 3. Kød fra hjemmeslagtede kreaturer i en alder af 30 måneder eller derover må først anvendes til konsum, når der foreligger et negativt resultat af BSE undersøgelsen. Alle dele af dyret skal kunne identificeres og skal opbevares på ejendommen medmindre disse føres direkte til et kategori 1- forarbejdningsanlæg. Stk. 4. Den besætningsansvarlige skal sikre, at SRM inklusive hovedet afhentes med henblik på transport til et kategori 1-forarbejdningsanlæg. Ved tilmeldingen til afhentning skal den besætningsansvarlige meddele forarbejdningsvirksomheden, at der er tale om SRM, og om der skal udtages prøve for BSE, jf. stk. 2. Stk. 5. Den besætningsansvarlige skal placere SRM i en lækagesikret beholder. Kreaturhovedet skal placeres oven på beholderen i en gennemsigtig lækagesikret plasticpose, således at øremærkerne kan aflæses igennem denne. Ører og øremærker må ikke frigøres fra hovedet. Stk. 6. Den besætningsansvarlige skal sikre, at SRM-materialet og kreaturhovedet opbevares utilgængeligt indtil afhentningen. Stk. 7. Kategori 1-forarbejdningsanlægget skal sørge for udtagning og indsendelse af relevant prøvemateriale til undersøgelse på Danmarks Fødevareforskning eller et godkendt laboratorium. Udtagning og indsendelse skal ske efter Fødevarestyrelsens anvisning. Stk. 8. Kategori 1-forarbejdningsanlægget skal sikre, at den besætningsansvarlige har mulighed for at få meddelelse om prøveresultatet indenfor 1 døgn efter at dette foreligger og skal desuden levere et skriftligt prøveresultat til den besætningsansvarlige. Den besætningsansvarlige skal opbevare dette i 2 år.

§ 15

§ 15. Fra alle nødslagtede kreaturer som er 24 måneder gamle eller derover, udtager fødevareregionen relevant materiale til undersøgelse for BSE på Danmarks Fødevareforskning i forbindelse med den slagtemæssige behandling på slagteriet. Slagteriet skal yde den fornødne bistand.

§ 16

§ 16. Alle AM-dyr, som er 24 måneder gamle eller derover skal undersøges for BSE på Danmarks Fødevareforskning. Fødevareregionen udtager relevant materiale. Slagteriet skal yde den fornødne bistand.

§ 17

§ 17. Dyr tilhørende en foderkohorte forsynes af fødevareregionen med et særligt farvet øremærke.

§ 18

(Stk. 3)

§ 18. På et kategori 1-forarbejdningsanlæg skal der udtages relevant materiale til undersøgelse på Danmarks Fødevareforskning for BSE fra alle selvdøde eller aflivede kreaturer tilhørende foderkohorten. Fødevareregionen udtager relevant materiale. Slagteriet skal yde den fornødne bistand. Stk. 2. Den besætningsansvarlige skal, når der tilmeldes selvdøde eller aflivede foderkohortedyr til et kategori 1-forarbejdningsanlæg, oplyse om dyrenes CKR-nr., samt meddele at dyret tilhører foderkohorten. Stk. 3. Kategori 1-forarbejdningsanlægget skal meddele fødevareregionen, at dyret tilhører foderkohorten.

§ 19

(Stk. 2)

§ 19. På slagterier skal der udtages relevant materiale til undersøgelse for BSE på Danmarks Fødevareforskning af kreaturer tilhørende foderkohorten. Fødevareregionen udtager relevant materiale. Slagteriet skal yde den fornødne bistand. Stk. 2. Når et foderkohortedyr tilmeldes til slagtning, skal den besætningsansvarlige meddele slagteriet, at dyret tilhører en foderkohorte.

§ 20

§ 20. Den besætningsansvarlige for kreaturer med oprindelse i Det Forenede Kongerige indført til Danmark før den 27. marts 1996 skal påse, at dyrene er mærket med særlige øremærker godkendt i henhold til bekendtgørelse om mærkning, flytning og registrering af kvæg, svin, får og geder.

§ 21

§ 21. De i § 20 nævnte kreaturer må ikke flyttes fra en ejendom uden fødevareregionens skriftlige tilladelse.

§ 22

(Stk. 2)

§ 22. Når et af de i § 20 omhandlede kreaturer ikke længere skal anvendes til levebrug, skal den besætningsansvarlige anmelde dette til fødevareregionen. Dyrene skal aflives i overensstemmelse med § 24, stk. 2, og føres til et kategori 1-forarbejdningsanlæg. Transporten skal ske efter fødevareregionens anvisning. Stk. 2. Selvdøde eller aflivede kreaturer, som nævnt i § 20, skal anmeldes til fødevareregionen af den besætningsansvarlige og skal føres til et kategori 1-forarbejdningsanlæg. Transporten skal ske efter fødevareregionens anvisning.

§ 23

§ 23. Fra de i § 20 nævnte kreaturer udtager fødevareregionen relevant materiale til undersøgelse på Danmarks Fødevareforskning efter at dyrene er indbragt til et kategori 1-forarbejdningsanlæg. Kategori 1-forarbejdningsanlægget skal yde den fornødne bistand jf. § 6, stk. 3.

§ 24

(Stk. 2)

§ 24. Et kategori 1-forarbejdningsanlæg skal sørge for, at der udtages og indsendes relevant materiale fra alle aflivede eller selvdøde kreaturer, som er 24 måneder gamle eller derover, til undersøgelse for BSE på Danmarks Fødevareforskning eller et godkendt laboratorium. Stk. 2. Aflivning af kreaturer som er 24 måneder gamle eller derover, skal så vidt muligt foretages medikamentelt. Rygmarvsstødere må ikke anvendes til kreaturer, som er 24 måneder gamle eller derover.

Fødevarestyrelsen, den 20. december 2004, den 20. december 2004 /P.S.V.Preben Willeberg Charlotte Kunst/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2004
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2004
Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af BSE hos kvæg | TheLawyer.sh