Bekendtgørelse om tilskud til indkøb af computerudstyr til elever på 3. klassetrin i frie grundskoler
BEK nr 201 af 25/03/2004 I medfør af § 17 a i lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 696 af 4. august 2003, som ændret ved § 3 i lov nr. 1226 af 27. december 2003, fastsættes:
§ 1. Staten yder til friskoler og private grundskoler, der modtager statstilskud efter lov om friskoler og private grundskoler m.v., efter ansøgning et særligt tilskud til indkøb af tidssvarende computerudstyr til elever på 3. klassetrin under forudsætning af, at der af skolens midler i det finansår, der ansøges om tilskud i, anvendes et tilsvarende beløb til anskaffelse af tidssvarende computerudstyr til brug for eleverne i skolens øvrige undervisning, jf. lovens § 1, stk. 1.
§ 2. Tilskuddet efter § 1 kan pr. skole maksimalt udgøre det mindste beløb af:
- Skolens elevtal på 2. klassetrin opgjort pr. 5. september året før det finansår, der ansøges om tilskud i, gange med en takst, der fastsættes på de årlige finanslove.
- De faktiske afholdte udgifter til indkøb, herunder installation, af tilskudsberettiget computerudstyr i det finansår, der ansøges om tilskud i.
- Beregningsgrundlaget, jf. § 4, for opgørelsen af skolens midler, der anvendes til anskaffelse og installation af computerudstyr til brug for skolens øvrige elever i det finansår, der ansøges om tilskud i.
(Stk. 5)
§ 3. Som tilskudsberettiget computerudstyr anses det i stk. 2 nævnte udstyr, der er tidssvarende. Udstyret skal være placeret i nærområder, jf. stk. 4, for de elever, der ved skoleårets begyndelse i det finansår, der ansøges om tilskud i, er på 3. klassetrin. Stk. 2. Tilskudsberettiget computerudstyr er:
- Computere med tilhørende styresystem og netkort.
- Skærme.
- Tastaturer.
- Mus.
- Printere.
- Servere og styresystemer til brug for netværk med tynde klienter.
- Konvertering af allerede opstillede computere til tynde klienter.
- Etableringen af netværkstilslutninger mellem computere, herunder tynde klienter, og væg. Stk. 3. Det i stk. 2 nævnte computerudstyr må ikke erstatte eksisterende udstyr, der er bortkommet fra skolen ved tyveri og lignende eller ødelagt ved hærværk og lignende. Stk. 4. Som placering i nærområder anses:
- Klasselokalerne.
- Klasselokalernes fælles nærområder.
- Fælles computerrum, der er tilpasset de yngste klassetrin, placeret i umiddelbar nærhed af disses klasselokaler, og som disse har fortrinsret til anvendelse af.
- Transportabelt computerudstyr som eleverne på 3. klassetrin har fortrinsret til anvendelse af. Stk. 5. Tilskudsberettiget computerudstyr skal normalt være klar til brug for eleverne på 3. klassetrin ved skoleårets begyndelse i det finansår, der ansøges om tilskud i og skal senest være klar til brug den 31. december det pågældende år.
(Stk. 4)
§ 4. Det computerudstyr, der kan indgå i beregningsgrundlaget for opgørelsen af skolens midler, der anvendes til anskaffelse af tidssvarende computerudstyr til brug for eleverne i skolens øvrige undervisning, skal være tilsvarende det nævnte i § 3, stk. 2. Stk. 2. I beregningsgrundlaget indgår endvidere skolens udgifter opgjort og dokumenteret efter stk. 3 i det finansår, der ansøges om tilskud i, til leasingaftaler, der vedrører udstyr tilsvarende det nævnte i § 3, stk. 2. Det er en forudsætning, at leasingaftalerne vedrører tidssvarende computerudstyr samt er indgået efter den 1. januar 2004 på sædvanlige markedsvilkår, jf. lovens § 18, stk. 3, og ikke vedrører computerudstyr som skolen tidligere har brugt, ejet eller leaset. Stk. 3. Skolens udgifter til en leasingaftale i det finansår der søges om tilskud i, opgøres som den andel som anskaffelsesprisen for det computerudstyr, der er omfattet af leasingaftalen og er tilsvarende det nævnte i § 3, stk. 2, udgør af leasingudgiften det pågældende år. Skolen og leasingselskabet udfærdiger sammen en erklæring herom i overensstemmelse med bilag 1 til denne bekendtgørelse. Erklæringen skal forelægges skolens revisor inden revisorens attestation af regnskabs- og revisorerklæringsblanketten, jf. § 6, stk. 2. Stk. 4. For det i stk. 1 og 2 nævnte computerudstyr gælder, at:
- Det kan placeres efter skolens egne ønsker og skal ikke opfylde betingelserne i § 3, stk. 3 og 4.
- Det skal være taget i brug for eleverne i skolens undervisning i det finansår, der ansøges om tilskud i, senest den 31. december det pågældende år.
§ 5. Ansøgninger om tilskud med angivelse af det ansøgte beløb skal ske inden den 1. marts i det finansår, der ansøges om tilskud i. Ved ansøgning om tilskud i 2004 er ansøgningsfristen dog den 30. april 2004. Ansøgningen skal ske på blanket udarbejdet af Undervisningsministeriet. Ansøgningsblanketten findes på Undervisningsministeriets hjemmeside på internettet.
(Stk. 3)
§ 6. Staten udbetaler et forskud på grundlag af skolens ansøgning senest den 1. juli i det finansår, der ansøges om tilskud i. Stk. 2. Skolen indsender senest den 1. marts i året efter udbetalingen af forskuddet regnskab for det modtagne forskud, jf. stk. 1, og skolens midler anvendt til anskaffelse af computerudstyr, jf. § 4, samt en revisorerklæring på en blanket udarbejdet af Undervisningsministeriet. Regnskabs- og revisorerklæringsblanketten skal være underskrevet af skolens revisor. Regnskabs- og revisorerklæringsblanketten findes på Undervisningsministeriets hjemmeside på internettet. Stk. 3. Regnskabet for det modtagne forskud indgår endvidere som note til skolens årsregnskab, jf. bekendtgørelse om regnskab for frie grundskoler m.v.
(Stk. 3)
§ 7. Hvis det udbetalte forskud, jf. § 6, stk. 1, er større end det skolen tilkomne tilskud, jf. § 2, modregner Undervisningsministeriet differencen i skolens øvrige tilskudsudbetalinger efter loven i året efter det finansår forskuddet udbetales i. Stk. 2. Hvis det udbetalte forskud, jf. § 6, stk. 1, er mindre end det skolen tilkomne tilskud, jf. § 2, reguleres forskuddet ikke, men udgør det endelige tilskud. Stk. 3. Hvis en skole ikke har foretaget indberetning efter § 8 bortfalder hele det udbetalte forskud og Undervisningsministeriet modregner beløbet i skolens øvrige tilskudsudbetalinger efter loven i året efter det finansår, der ikke foretages indberetning i.
§ 8. Den enkelte skole, der modtager tilskud til indkøb af computerudstyr efter denne bekendtgørelse, skal i det år forskuddet udbetales i og hvert af de efterfølgende år til og med 2006 til Undervisningsministeriet indberette oplysninger om computerudstyr, der bruges i skolens undervisning. Indberetningen skal ske via et særligt internetbaseret indberetningsskema som Undervisningsministeriet stiller til rådighed, senest den 31. december i det pågældende år. Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde fravige fristen for indberetning.
(Stk. 3)
§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. april 2004. Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for tilskud ydet efter lovens § 17 a i finansårene 2004, 2005 og 2006. Stk. 3. Bekendtgørelsen ophæves den 30. juni 2007.
Undervisningsministeriet, den 25. marts 2004, den 25. marts 2004 /P.M.V.Uffe Toudal PedersenStyrelseschef Henrik Thode/
Bekendtgørelse om tilskud til indkøb af computerudstyr til elever på 3. klassetrin i frie grundskoler
Bilag 1 Erklæring om leaset computerudstyr Nedenstående oplysninger vedr. leasingaftalen mellem [skolens navn] og [leasingselskabets navn] angående computerudstyr for perioden [aftalens start- og sluttidspunkt angives]. Nedenfor henviser ”positivlisten” til oplistningen i § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 201 af 25. marts 2004 om tilskud til indkøb af computerudstyr til elever på 3. klassetrin i frie grundskoler. Samlet anskaffelsespris for computerudstyr på positivlisten, der er omfattet leasingaftalen Kr. Samlet leasingafgift i det finansår, der søges tilskud i Kr. Andel af leasingudgiften der vedrører computerudstyr omfattet af positivlisten Kr. Andel af leasingudgiften der vedrører andre elementer (for eksempel vedligeholdelse, service, forsikring, finansiering) eller computerudstyr mv., der ikke er omfattet af positivlisten Kr. Skolens underskift Leasingselskabets underskift
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2004
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2004