TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om forsøgsordninger efter lov om social service

DanmarkBekendtgørelse2004

BEK nr 246 af 02/04/2004 I medfør af § 138 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003, fastsættes:

§ 1

(Stk. 4)

§ 1. Socialministeren har godkendt en forsøgsordning for Frederiksberg Kommune, hvorefter kommunen kan indgå aftale med private leverandører om drift af daginstitutioner til børn under en anden organisationsform end fastsat i lov om social service med henblik på kvalitetsudvikling af dagtilbudsområdet. Stk. 2. Forsøgsgodkendelsen indebærer, at reglerne om organisering af dagtilbud til børn, jf. § 9 i lov om social service, kan fraviges i Frederiksberg Kommune i relation til dette projekt. Stk. 3. Frederiksberg Kommune sørger for, at forsøget evalueres løbende, samt at der foretages en samlet evaluering af forsøget. Stk. 4. Forsøgsgodkendelsen har virkning fra den 8. november 2000 til den 31. december 2004.

§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Socialministeren har godkendt forsøgsordninger for kommunerne og amtskommunen nævnt i stk. 3, hvorefter der i kommunen/amtskommunen kan etableres en forsøgsordning om samdrift mellem skole og dagtilbud også uden for landdistrikter og mindre bymæssige bebyggelser for skoler med normalt ikke over 300 elever. Formålet med forsøget er at forbedre sammenhængen i de mindre børns hverdag og samtidig fremme kvaliteten i både skole og dagtilbud. Godkendelsen indebærer, at kommunen/amtskommunen kan afprøve nye former for fælles forældreindflydelse, ledelse mv. mellem folkeskole og kommunale dagtilbud samt amtskommunale særlige dagtilbud, som sikrer, at forældreindflydelsen er i overensstemmelse med principperne herom i folkeskoleloven og serviceloven. Stk. 2. Forsøgsgodkendelsen indebærer, at § 13, stk. 1, om forældrebestyrelser i kommunale dagtilbud eller § 16, stk. 3, om forældrebestyrelser i amtskommunale særlige dagtilbud i lov om social service kan fraviges i relation til dette forsøg med henblik på oprettelse af en bestyrelse fælles for folkeskole og kommunalt dagtilbud eller amtskommunalt særligt dagtilbud. Forældre med børn i kommunale dagtilbud eller amtskommunale særlige dagtilbud fraskriver sig retten til en særskilt forældrebestyrelse i dagtilbuddet. Det nærmere indhold af hver enkelt godkendelse fremgår af en fællesskrivelse fra Socialministeriet og Undervisningsministeriet til kommunen/amtskommunen. Stk. 3. Forsøgsgodkendelsen gælder for følgende kommuner/amtskommune: Stk. 4. Forsøgsgodkendelsen har for Hjørring Kommune og Ringkøbing Amtskommune virkning fra den 1. august 2003 til den 31. juli 2007. For Helsingør Kommune har forsøgsgodkendelsen virkning fra den 1. august 2003 til den 31. juli 2005. For Silkeborg Kommune har forsøgsgodkendelsen virkning fra den 1. januar 2004 til den 31. juli 2007. For Sindal Kommune (Mosbjerg Skole og børnehaven Pyramiden) har forsøgsgodkendelsen virkning fra den 1. januar 2004 til den 31. marts 2006. For Fjerritslev Kommune, Løgstør Kommune og Sindal kommune (Lendum Skole og børnehaven Ulvehaven) har forsøgsgodkendelsen virkning fra den 1. august 2004 til den 31. juli 2007.

§ 3

(Stk. 4)

§ 3. Socialministeren har godkendt en forsøgsordning for Københavns Kommune, hvorefter kommunen for børn i aldersgruppen ½ - 2 år kan fravige bestemmelsen om, at tilskud til privat pasning først kan ydes fra det tidspunkt, hvor barnet optages i et dagtilbud. Det er en forudsætning for forsøgsgodkendelsen, at forældre, der får tilskud til privat pasning før det tidspunkt, hvor børnene kan optages i et kommunalt dagtilbud efter § 7, stk. 1, i lov om social service, bevarer deres anciennitet på ventelisten til et kommunalt dagtilbud, og at børnene vil få tilbudt plads efter kommunens almindelige optagelsesregler. Stk. 2. Københavns Kommune kan beslutte, at de børn, der ydes tilskud til efter forsøgsordningen, indgår ved opgørelse af søskenderabat efter kapitel 4 i bekendtgørelse nr. 1166 af 29. december 1999 om forældrebetaling for ophold i dagtilbud til børn. Stk. 3. Forsøgsgodkendelsen indebærer, at § 26, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, i lov om social service samt de regler, der er fastsat i medfør af lovens § 15, stk. 4, kan fraviges i Københavns Kommune i relation til dette projekt. Stk. 4. Forsøgsgodkendelsen har virkning fra den 10. september 2001 til den 31. december 2005.

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Socialministeren har godkendt en forsøgsordning for kommunerne nævnt i stk. 3, hvorefter kommunerne har mulighed for i en forsøgsperiode at give støtte til forældre, der giver deres barn med hjerneskade en intensiv optræning i hjemmet. Personkredsen omfatter forældre, der har børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne på grund af en medfødt eller erhvervet hjerneskade. Stk. 2. Forsøgsgodkendelsen indebærer, at kommunerne kan fravige bestemmelserne om, at der ikke kan ydes hjælp til dækning af udgifter i forbindelse med et genoptræningsprogram, som forældrene gennemfører. Dette medfører fravigelse af bestemmelserne om merudgifter i forbindelse med forsørgelsen efter servicelovens § 28 og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 29 samt bestemmelserne om hjælpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens §§ 97 og 98. Stk. 3. Forsøgsgodkendelsen gælder for Hvalsø Kommune fra 31. oktober 2002 til 31. december 2004, for Kerteminde Kommune og Gram Kommune fra 25. november 2002 til 31. december 2004, for Gentofte Kommune fra 1. december 2002 til 30. juni 2004, for Odense Kommune og Trundholm Kommune fra 6. december 2002 til 31. december 2004, for Herning Kommune fra 13. december 2002 til 31. december 2004, for Helle Kommune, Århus Kommune, Ry Kommune og Rønde Kommune fra 1. januar 2003 til 31. december 2004, for Hørning Kommune fra 1. januar 2003 til 31. december 2003, for Lemvig Kommune og Hillerød Kommune fra 19. februar 2003 til 31. december 2004, for Hjørring Kommune fra 26. februar 2003 til 31. december 2004, for Ejby Kommune fra 14. marts 2003 til 31. december 2004, for Korsør Kommune fra 21. marts 2003 til 31. december 2004, for Gørlev Kommune fra 26. marts 2003 til 31. december 2004, for Gladsaxe Kommune fra 11. april 2003 til 30. april 2004, for Helsingør Kommune fra 5. maj 2003 til 31. december 2004, for Ølgod Kommune fra 5. maj 2003 til 31. maj 2004, for Glostrup Kommune fra 1. juni 2003 til 31. december 2004, for Karlebo Kommune fra 13. maj 2003 til 31. december 2004, for Rødovre Kommune fra 19. juni 2003 til 31. december 2004, for Værløse Kommune fra 30. juni 2003 til 31. december 2004, for Køge Kommune fra 6. oktober 2003 til 31. december 2004, for Hedensted Kommune fra 1. januar 2004 til 31. december 2004 og for Møldrup Kommune fra 1. februar 2004 til 31. december 2004.

§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Socialministeren har godkendt en forsøgsordning for kommunerne nævnt i stk. 3, hvorefter personer, der er berettiget til at modtage personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 71, gives en generel mulighed for at vælge at få udbetalt et kontant beløb i stedet for at få den nødvendige hjælp leveret som naturaliehjælp. De kommunale myndigheder har fortsat det overordnede ansvar for, at modtagerne af hjælpen får den nødvendige hjælp. Stk. 2. Forsøgsgodkendelsen indebærer, at kommunen kan fravige servicelovens §§ 74 og 75-75 c, 75 f, 75 h, 76 og 113 i relation til dette projekt. Stk. 3. Forsøgsgodkendelsen gælder for Greve og Horsens Kommuner. For Greve Kommune har forsøgsgodkendelsen virkning fra den 9. december 2003 til den 31. december 2006. For Horsens Kommune har forsøgsgodkendelsen virkning fra den 23. april 2003 til den 31. december 2005.

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Det nærmere indhold af hver enkelt godkendelse fremgår af en skrivelse til pågældende kommunalbestyrelse eller amtsråd. Skrivelsen kan rekvireres i Socialministeriet, Holmens Kanal 22, 1060 København K, tlf. 33 92 93 00. Stk. 2. Pågældende kommunalbestyrelse eller amtsråd informerer borgerne om tilladelsen. Stk. 3. Pågældende kommunalbestyrelse eller amtsråd sørger for, at forsøgsordningerne efter §§ 1-3 og 5 evalueres. Socialministeriet sørger for, at der foretages en samlet evaluering af forsøgsordningerne efter § 4.

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2004. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 351 af 14. maj 2003 om forsøgsordninger efter lov om social service ophæves.

§ 2

§ 2. Socialministeren har godkendt forsøgsordninger for kommunerne og amtskommunen nævnt i stk. 3, hvorefter der i kommunen/amtskommunen kan etableres en forsøgsordning om samdrift mellem skole og dagtilbud også uden for landdistrikter og mindre bymæssige bebyggelser for skoler med normalt ikke over 300 elever. Formålet med forsøget er at forbedre sammenhængen i de mindre børns hverdag og samtidig fremme kvaliteten i både skole og dagtilbud. Godkendelsen indebærer, at kommunen/amtskommunen kan afprøve nye former for fælles forældreindflydelse, ledelse mv. mellem folkeskole og kommunale dagtilbud samt amtskommunale særlige dagtilbud, som sikrer, at forældreindflydelsen er i overensstemmelse med principperne herom i folkeskoleloven og serviceloven. Stk. 2. Forsøgsgodkendelsen indebærer, at § 13, stk. 1, om forældrebestyrelser i kommunale dagtilbud eller § 16, stk. 3, om forældrebestyrelser i amtskommunale særlige dagtilbud i lov om social service kan fraviges i relation til dette forsøg med henblik på oprettelse af en bestyrelse fælles for folkeskole og kommunalt dagtilbud eller amtskommunalt særligt dagtilbud. Forældre med børn i kommunale dagtilbud eller amtskommunale særlige dagtilbud fraskriver sig retten til en særskilt forældrebestyrelse i dagtilbuddet. Det nærmere indhold af hver enkelt godkendelse fremgår af en fællesskrivelse fra Socialministeriet og Undervisningsministeriet til kommunen/amtskommunen. Stk. 3. Forsøgsgodkendelsen gælder for følgende kommuner/amtskommune: Kommuner/Amtskommuner Skoler Dagtilbud Fjerritslev Thorup-Klim Skole Børnehaven Storkereden Helsingør Apperupskolen Fritidshjemmet Falkenberggård Hjørring Vrejlev-Hæstrup Skole Børnehaven Skovager Løgstør Bakkeskolen Børnehaven Blæksprutten Silkeborg Buskelundskolen Buskelundsskolens Børnehave Sindal Mosbjerg Skole Børnehaven Pyramiden Sindal Lendum Skole Børnehaven Ulvehaven Ringkøbing Amt Skjernåskolen Specialbørnehaven Stk. 4. Forsøgsgodkendelsen har for Hjørring Kommune og Ringkøbing Amtskommune virkning fra den 1. august 2003 til den 31. juli 2007. For Helsingør Kommune har forsøgsgodkendelsen virkning fra den 1. august 2003 til den 31. juli 2005. For Silkeborg Kommune har forsøgsgodkendelsen virkning fra den 1. januar 2004 til den 31. juli 2007. For Sindal Kommune (Mosbjerg Skole og børnehaven Pyramiden) har forsøgsgodkendelsen virkning fra den 1. januar 2004 til den 31. marts 2006. For Fjerritslev Kommune, Løgstør Kommune og Sindal kommune (Lendum Skole og børnehaven Ulvehaven) har forsøgsgodkendelsen virkning fra den 1. august 2004 til den 31. juli 2007. Privat børnepasning (Københavns Kommune)

Socialministeriet, den 2. april 2004 Socialministeriet, den 2. april 2004 P.M.V Thomas Børner /Aksel Meyer, den 2. april 2004 /P.M.VThomas Børner Aksel Meyer/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2004
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2004