TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse af lov om vederlag og pension m.v. for de danske medlemmer af Europa-Parlamentet

DanmarkdocType.LBKH2004

Finansministeriet

LBK nr 255 af 19/03/2004 Herved bekendtgøres lov nr. 1094 af 29. december 1999 om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 996 af 9. december 2003. Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud ved indenrigs- og sundhedsministerens nærmere bestemmelse herom, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 996 af 9. december 2003, der gengives i bekendtgørelsens slutning.

§ 1

(Stk. 4)

§ 1. Der tilkommer de danske medlemmer af Europa-Parlamentet et vederlag. Stk. 2. Vederlaget beregnes efter de til enhver tid i lov om valg til Folketinget fastsatte bestemmelser for grundvederlag til medlemmer af Folketinget. Stk. 3. Et medlem oppebærer vederlag fra dagen for valget eller, hvis vedkommende er indtrådt i anledning af et andet medlems død eller udtræden af Europa-Parlamentet, fra dagen efter, at det hidtidige medlem er afgået ved døden eller udtrådt af Europa-Parlamentet, og indtil udgangen af den måned, hvori medlemmet ophører at være medlem af Europa-Parlamentet. Stk. 4. Medlemmerne er forpligtet til at modtage det i stk. 1, jf. stk. 2 og 3, fastsatte vederlag.

§ 2

§ 2. De til enhver tid i lov om valg til Folketinget fastsatte bestemmelser om eftervederlag for medlemmer af Folketinget finder tilsvarende anvendelse for de danske medlemmer af Europa-Parlamentet, hvis medlemskab ophører ved valg eller ved udtræden på grund af sygdom, idet medlemsperioder i Europa-Parlamentet ved eftervederlagets beregning sidestilles med medlemsperioder i Folketinget.

§ 3

§ 3. De til enhver tid efter lov om valg til Folketinget gældende bestemmelser om pension og efterindtægt for medlemmer af Folketinget finder tilsvarende anvendelse for de danske medlemmer af Europa-Parlamentet, idet medlemsperioder i Europa-Parlamentet ved pensionens beregning sidestilles med medlemsperioder i Folketinget. Medlemsperioder, hvori den pågældende samtidig har været medlem af Folketinget og Europa-Parlamentet, medregnes dog ikke dobbelt.

§ 4

§ 4. Finansministeren kan efter indstilling fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen ændre eller ophæve bestemmelser om ydelser i henhold til denne lov med henblik på tilpasning til de ydelser, der fra Europa-Parlamentet gives medlemmerne.

§ 5

§ 5. Hvor der efter den til enhver tid gældende lov om valg til Folketinget tilkommer Folketingets formand, Folketingets Præsidium eller et udvalg under Folketinget beføjelser vedrørende ydelser til medlemmer af Folketinget, som tilsvarende ydes til medlemmer af Europa-Parlamentet efter denne lov, udøves beføjelserne af finansministeren.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Finansministeren kan bemyndige Finansstyrelsen til at udøve sine beføjelser efter denne lov. Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 7

(Stk. 4)

§ 7. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 2000. Samtidig ophæves lov nr. 225 af 31. maj 1979 om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling) Stk. 2. Loven har ikke virkning for repræsentanter i Europa-Parlamentet, hvis hele medlemstid ligger forud for den 1. januar 2000, samt sådanne repræsentanters efterladte. Disse bevarer retten til ydelser efter de hidtil gældende regler. Stk. 3. De forskrifter, der er udstedt efter lov nr. 225 af 31. maj 1979 om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling) som ændret ved lov nr. 159 af 11. april 1984, lov nr. 960 af 19. december 1986, § 50 i lov nr. 746 af 7. december 1988 og § 7 i lov nr. 346 af 2. juni 1999, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt efter denne lov. Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 396 af 29. juli 1981 om omkostningstillæg for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling) ophæves.

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Stk. 2. I lov nr. 996 af 9. december 2003, hvis § 3 Stk. 3. nr. 1 ændrer affattelsen af lovens titel, § 1, stk. 1, § 2 og § 3, 1. pkt., Stk. 4. nr. 2 ændrer affattelsen af § 1, stk. 3, Stk. 5. nr. 3 ændrer affattelsen af § 1, stk. 4, Stk. 6. nr. 4 ændrer affattelsen af § 4, Stk. 7. fastsættes i § 5, at loven træder i kraft den 12. december 2003, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens titel, § 1, § 2, stk. 1, § 5, stk. 1, § 6, stk. 2, § 8, § 14, stk. 1, § 37, stk. 3, § 41, § 42, stk. 1 og 2, og § 43 i lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet som ændret henholdsvis affattet ved denne lovs § 1, nr. 1-3 og 5-11, samt tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens titel, § 1, stk. 1, 3 og 4, og §§ 2-4 i lov om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet som ændret ved denne lovs § 3, og tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 2, stk. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre som ændret ved denne lovs § 4. Ministeren kan herunder fastsætte, at de nævnte ændringer eller dele af disse træder i kraft på forskellige tidspunkter. Ministeren kan endvidere bestemme, hvornår de nævnte ændringer eller dele af disse har virkning, og kan fastsætte, at de nævnte ændringer eller dele af disse har virkning på forskellige tidspunkter.

Finansministeriet, den 19. marts 2004, den 19. marts 2004 /Thor Pedersen Mai-Britt Rasmussen/

Metadata

Type
docType.LBKH
År
2004
Ikrafttrædelsesdato
17. juni 2004