TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring\n(Ændring af medicintilskudsregler)

DanmarkLov2004

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

LOV nr 290 af 28/04/2004 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

§ 1. I lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 509 af 1. juli 1998, som ændret bl.a. ved lov nr. 495 af 7. juni 2001 og senest ved § 1 i lov nr. 1210 af 27. december 2003, foretages følgende ændring:

  1. § 7 f, stk. 1, affattes således:
  • »Den virksomhed, der markedsfører et lægemiddel, skal i forbindelse med ansøgning om generelt tilskud til lægemidlet underrette Lægemiddelstyrelsen om den pris, hvortil lægemidlet bliver solgt af virksomheden eller en virksomhed i samme koncern til apotekerne i Belgien, Finland, Frankrig, Holland, Irland, Island, Italien, Liechtenstein, Norge, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig (lægemidlets europæiske pris).«
§ 2

§ 2. I lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 509 af 1. juli 1998, som ændret bl.a. ved lov nr. 495 af 7. juni 2001 og senest ved § 1 i denne lov, foretages følgende ændring:

  1. § 7 f, stk. 1, affattes således:
  • »Den virksomhed, der markedsfører et lægemiddel, skal i forbindelse med ansøgning om generelt tilskud til lægemidlet underrette Lægemiddelstyrelsen om den pris, hvortil lægemidlet bliver solgt af virksomheden eller en virksomhed i samme koncern til apotekerne i de øvrige lande, som har ratificeret eller tiltrådt aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, bortset fra Grækenland, Luxembourg, Portugal og Spanien (lægemidlets europæiske pris).«
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Stk. 1. § 1 træder i kraft den 1. maj 2004. Stk. 2. § 2 træder i kraft den 1. juli 2005.

Givet på Amalienborg, den 28. april 2004, den 28. april 2004 Margrethe R. Givet på Amalienborg, den 28. april 2004 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Lars Løkke Rasmussen

Metadata

Type
Lov
År
2004
Ikrafttrædelsesdato
7. maj 2007