TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om auktionspligt mv. ved første markedsføring af torsk

DanmarkBekendtgørelse2004

BEK nr 296 af 27/04/2004 I medfør af § 10, stk. 1 og 2, § 121, stk. 2, § 124, stk. 1, og § 130, stk. 2, i fiskeriloven, jf. lov nr. 281 af 12. maj 1999, og efter bemyndigelse fastsættes:

§ 1

§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Torsk: Fisk af arten Gadus morhua .
  2. Første markedsføring: Første udbud eller første salg.
  3. Transit: Transport af torsk inden første markedsføring med fisketransportbil, kølebil el.lign. fra landingshavnen i Danmark til en anden EF-medlemsstat eller tredjeland.
§ 2

§ 2. Den første markedsføring af torsk skal ske ved offentlig fiskeauktion, hvis

  1. torsken er fanget i Nordsøen og Skagerrak, eller
  2. torsken er landet i Skagen Havn eller i danske havne, der ligger ud til Nordsøen eller Skagerrak.
  • Stk. 2. Stk. 1 gælder, uanset om fiskeren tidligere har fået tilladelse til at afsætte fisk direkte til forbrugere.
§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Personer og virksomheder skal anmelde transit af torsk, der er omfattet af § 2, i overensstemmelse med bilaget, hvis transit sker med henblik på Stk. 2. Førere af dansk indregistrerede fiskefartøjer skal ved landing af torsk i udlandet anmelde transit vedrørende den landede mængde torsk i overensstemmelse med bilaget.

  1. første markedsføring ved offentlig fiskeauktion i udlandet, eller
  2. første markedsføring eller levering ved en udenlandsk offentlig elektronisk fiskeauktion. Stk. 3. Fiskeridirektoratet kan meddele personer og virksomheder, der omsætter mv. torsk her i landet, jf. fiskerilovens § 3, nr. 4, påbud om efter anvisning at anmelde nærmere beskrevne former for omsætning mv. af partier af torsk.
§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Torsk må ikke oplosses til kølerum med henblik på senere transit, hvis der ikke er foretaget anmeldelse af transit i overensstemmelse med bilaget. Stk. 2. Ingen virksomhed må modtage torsk med henblik på at gøre partiet klar til transit, hvis der ikke er foretaget anmeldelse i overensstemmelse med bilaget. Virksomheden er ansvarlig for, at transit ikke iværksættes, før registreringsnummeret, jf. bilag 1, pkt. 3, er noteret.

§ 5

§ 5. Fiskeridirektoratet kan dispensere fra § 2, § 3, stk. 1 og 2, og § 4, når det skønnes ubetænkeligt i kontrolmæssig henseende. Der kan herunder meddeles dispensation til, at torsk afsættes direkte fra et fiskefartøj til en virksomhed. Ansøgning indgives til det stedlige fiskeriinspektorat. I forbindelse med dispensation vil der blive meddelt vilkår vedrørende anmeldelse mv.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Med bøde straffes den, der overtræder eller forsøger at overtræde § 2, § 3, stk. 1 og 2, eller § 4, eller som overtræder eller forsøger at overtræde påbud efter § 3, stk. 3. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

selskab
§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. maj 2004. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 64 af 1. februar 2001 om auktionspligt mv. ved første markedsføring af torsk.

Bilag 1

Anmeldelse af transit af torsk

  1. Anmeldelse til Fiskeridirektoratet af transit af torsk, jf. § 3, stk. 1 og 2, skal indeholde følgende oplysninger: a) Fiskefartøjets havnekendingsbogstaver og -nummer. b) Mængde af torsk, som skal transiteres. c) Landingshavn, forventet ankomst- og lossetidspunkt. d) Transportmidlets indregistreringsnummer.
  2. Anmeldelse af transit af torsk skal foretages senest 2 timer, før losning af fartøjet påbegyndes, jf. pkt. 1, litra c.
  3. Anmeldelse skal gives af fartøjsføreren telefonisk eller skriftligt pr. fax på følgende numre til Fiskeridirektoratet: a) Telefonisk .3396 3609 b) Fax 3396 3900 Ved anmeldelsen modtager anmelderen et registreringsnummer, som skal indføres på transportdokumentet (logbogskopi eller Fiskeridirektoratets transportdokument). Hvis der ikke er gennemført et første salg, inden losning af fartøjet påbegyndes, skal transportøren notere navn og adresse på modtageren af partiet i udlandet samt registreringsnummeret i fartøjets logbog og på transportdokumentet, således at det kan dokumenteres, at transit af partiet er anmeldt. Hvis varen er udbudt eller solgt via udenlandsk, offentlig elektronisk fiskeauktion, inden losning af fartøjet påbegyndes, skal transportøren i fartøjets logbog og på transportdokumentet notere navn og adresse på den pågældende elektroniske fiskeauktion, herunder auktionsfirmaets internetadresse, destinationsadresse og navn på den første modtager eller køber i udlandet.
  4. Losning må ikke påbegyndes inden det anmeldte tidspunkt, og før det ovennævnte registreringsnummer er indført i transportdokumentet. Hvis losning ikke er påbegyndt senest 2 timer efter det anmeldte tidspunkt, skal der indgives ny anmeldelse.
  5. En virksomhed, der modtager torsken med henblik på at gøre partiet klar til transit, kan på fartøjsførerens vegne indgive anmeldelsen til Fiskeridirektoratet. Fartøjsføreren bærer ansvaret for indholdet af meddelelsen og for, at losning af fartøjet ikke påbegyndes før det anmeldte tidspunkt, og før registreringsnummeret er indført i transportdokumentet eller logbogen.
  6. Tvivlsspørgsmål om, hvorvidt anmeldelse er indgivet korrekt, kan rettes til ovenstående telefonnummer, inden transit påbegyndes.
  7. Transit af torsk landet i dansk havn kan ikke uden Fiskeridirektoratets godkendelse påbegyndes i tidsrummet kl. 24.00 til 06.00, lørdage efter kl. 14.00 samt søn- og helligdage før kl. 18.00. På lørdage og søn- og helligdage kan transit kun iværksættes fra havne, hvor der er opnået aftale med Fiskeridirektoratet om losning af torskelandinger på disse dage.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2004
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2004