Bekendtgørelse om BVD hos kvæg
BEK nr 41 af 27/01/2004 I medfør af § 6, stk. 2, § 8, § 9, stk. 1, § 10, § 12, § 13, § 19, stk. 1, § 32, stk. 1, § 35, stk. 1 og 2, § 41, stk. 3 og § 43, stk. 2, i lov 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr som ændret ved lov nr. 966 af 4. december 2002 og efter bemyndigelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, fastsættes:
§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved:
- BVD: Infektion hos kvæg med det virus, som kan forårsage sygdommene Bovin Virus Diarré og Mucosal Disease.
- PI-dyr (Persistent Inficerede): Kvæg, som immunologisk tolererer BVD-virus, og som huser og udskiller dette virus gennem hele deres levetid.
- Epidemiologisk enhed: Alt kvæg på en bedrift eller en gruppe af kvæg på en bedrift der ikke har smittemæssig kontakt til andet kvæg på bedriften.
- Besætning: Kvæg eller epidemiologiske enheder af kvæg, der holdes på en bedrift.
- Besætning med BVD-fri status: En besætning, hvori der ikke befinder sig PI-dyr, eller drægtige dyr, der er mistænkt for at ville kælve med PI-dyr.
- Besætning med ikke-BVD-fri status: En besætning, hvori betingelserne for opnåelse eller opretholdelse af BVD-fri status ikke er opfyldt.
- Godkendt laboratorium: Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning (DFVF)samt laboratorier godkendt af Fødevaredirektoratet til at foretage undersøgelser for BVD i henhold til bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med diagnostiske laboratorier.
(Stk. 3)
§ 2. Ejeren eller den, som i øvrigt er ansvarlig for en kvægbesætning, skal ved mistanke om udbrud af BVD i besætningen foretage anmeldelse herom til en dyrlæge, jf. § 6 i lov om sygdomme og infektioner hos dyr. Stk. 2. Undtaget fra stk. 1 er besætninger, der er registreret med ikke-BVD-fri status. Stk. 3. Anmeldelse skal ske, når der i besætningen forekommer ét eller flere af nedenstående symptomer:
- omløbninger eller kastninger i uventet omfang, eventuelt efterfulgt af svagtfødte kalve eller kalve med medfødte centralnervøse forstyrrelser eller blindhed, eller
- appetitløshed, depression, feber, rindende øjne og næsebor samt sår på mund- og næseslimhinde hos ungdyr.
(Stk. 3)
§ 3. Modtager en dyrlæge anmeldelse, jf. § 2, eller får dyrlægen selv mistanke om udbrud af BVD i en besætning, som ikke vides at have ikke-BVD-fri status, skal dyrlægen foretage en undersøgelse med henblik på at konstatere, om nogle dyr viser tegn på at være smittet med sygdommen. Stk. 2. Hvis mistanken ikke kan afvises, skal dyrlægen indsende materiale til DFVF med angivelse af besætningens CHR-nummer. Materialet indsendes efter retningslinierne givet i DFVF’s Brugerhåndbog »Vejledning om diagnostiske undersøgelser « . Stk. 3. Når dyrlægen har modtaget meddelelse om resultatet af undersøgelsen fra DFVF, skal dyrlægen underrette ejeren eller den, som i øvrigt er ansvarlig for kvægbesætningen, om resultatet.
(Stk. 2)
§ 4. Fødevaredirektoratet kan påbyde den ansvarlige for kvægbesætningen at lade udtage blodprøver i forbindelse med risiko for smittespredning i hele eller dele af besætningen, med henblik på undersøgelse for forekomst af BVD. Fødevaredirektoratet kan påbyde, at der udtages leverandørmælkeprøver som led i områdeundersøgelser. Stk. 2. Fødevaredirektoratet kan i forbindelse med undersøgelsen påbyde, at der ikke må til- eller fraføres besætningen kvæg, før resultatet af undersøgelsen foreligger.
(Stk. 4)
§ 5. En besætning, herunder en i § 2 eller § 3 nævnt besætning, skal mistænkes for at være smittet med BVD, hvis et godkendt laboratorium i materiale udtaget fra dyr fra besætningen har påvist specifikke antistoffer mod BVD i dyr, der på prøvetidspunktet måtte anses for at være fri for antistoffer. Stk. 2. En besætning skal mistænkes for at være smittet med BVD, hvis et godkendt laboratorium i leverandørmælk fra besætningen har påvist stigning i indholdet af specifikke antistoffer mod BVD, i forhold til tidligere undersøgelser af besætningens leverandørmælk. Stk. 3. BVD-administrationen under Dansk Kvæg foretager den endelige vurdering af de i stk. 1 og stk. 2 nævnte prøver, samt udarbejder en plan for yderligere blodprøvetagning. Stk. 4. Ejeren eller den, som i øvrigt er ansvarlig for en besætning der er mistænkt for at være smittet med BVD, skal give meddelelse herom til alle, der kommer i kontakt med besætningen, herunder til naboer med kvæg eller ejere af kvæg på nabomarker, ved levering til slagteri, mejeri eller destruktionsanstalt, indtil besætningen erklæres BVD-fri, jf. § 10, samt til personer der har købt dyr fra ejendommen inden for de sidste 12 måneder fra mistanken om BVD-smitte er opstået.
(Stk. 2)
§ 6. En besætning, herunder en i § 2 eller § 3 nævnt besætning, skal anses for at være smittet med BVD, hvis et godkendt laboratorium i materiale udtaget fra dyr fra besætningen har påvist BVD-virus. Stk. 2. Ejeren eller den, som i øvrigt er ansvarlig for en besætning, skal give meddelelse herom til alle, der kommer i kontakt med besætningen, herunder til naboer med kvæg eller ejere af kvæg på nabomarker, ved levering til slagteri, mejeri eller destruktionsanstalt, indtil besætningen erklæres BVD-fri, jf. § 10 samt til personer der har købt dyr fra ejendommen inden for de sidste 12 måneder før besætningen blev konstateret BVD-smittet.
§ 7. Ejeren eller den, som i øvrigt er ansvarlig for en kvægbesætning, skal ved fund af et PI-dyr foranledige, at dyret holdes isoleret på ejendommen. Isolationen skal ske efter Fødevaredirektoratets anvisninger.
(Stk. 2)
§ 8. Såfremt en besætning konstateres smittet med BVD, skal ejeren eller den, som i øvrigt er ansvarlig for besætningen, inden 30 dage have udarbejdet en handlingsplan for sanering af BVD. Stk. 2. Handlingsplanen skal godkendes af BVD-administrationen under Dansk Kvæg.
§ 9. For en mistænkt og smittet besætning, jf. §§ 5 og 6, gælder følgende:
- Kalve skal undersøges for BVD-virus og antistoffer inden de er 4 måneder gamle.
- Dyr må kun være udbundet, hvis undersøgelser har vist, at de er fri for BVD-virus.
- Dokumentation for dyrets BVD-fri status skal på forlangende forevises for Fødevaredirektoratet.
- Køer eller kvier må ikke kælve på græs.
- Hundyr, ældre end 1 år, må kun flyttes fra ejendommen, såfremt de føres til slagtning.
- Kalve, yngre end 3 måneder, kan flyttes fra ejendommen, såfremt de er undersøgt for både BVD-virus og antistof på samme dag med negativt resultat.
- Kalve der er 3 måneder gamle eller ældre, kan flyttes fra ejendommen, såfremt de er undersøgt for BVD og fundet virusnegative.
- Dyr må kun føres til slagtning, såfremt undersøgelser har vist, at dyrene er fri for BVD-virus.
- Det er forbudt at tilføre dyr til besætningen.
- Dyr må ikke udstilles eller føres til fælles græsgang.
§ 10. En besætning, som er mistænkt for eller smittet med BVD, jf. §§ 5 og 6, kan igen anses for BVD-fri, hvis der ved undersøgelse af blodprøver fra besætningens dyr fra samtlige epidemiologiske enheder på bedriften ikke påvises BVD-virus eller findes dyr, der mistænkes for at ville kælve med PI-dyr.
§ 11. Fra samtlige mælkeleverende besætninger skal mejeriet 4 gange årligt udtage leverandørmælk til statusundersøgelse for antistoffer mod BVD efter Fødevaredirektoratets anvisning.
(Stk. 4)
§ 12. Fra besætninger, hvor status ikke kan bekræftes ved undersøgelse af leverandørmælk, skal slagteriet udtage blodprøver af 3 kreaturer til statusundersøgelse for antistoffer mod BVD efter Fødevaredirektoratets anvisning. Stk. 2. For besætninger med 25 eller flere kreaturer er den i stk. 1 anførte statusundersøgelse gyldig i højst 4 måneder. Stk. 3. For besætninger med under 25 kreaturer er den i stk. 1 anførte statusundersøgelse gyldig i højst 12 måneder. Stk. 4. Hvis de i stk. 1 nævnte blodprøver ikke indsamles på slagteriet, kan status afklares ved udtagelse af 3 blodprøver af kreaturer i besætningen.
(Stk. 3)
§ 13. De i § 3, § 4, § 11 og § 12 stk. 2 og stk. 3 nævnte blodprøver og mælkeprøver skal undersøges på et af Fødevaredirektoratet godkendt laboratorium. Stk. 2. Resultaterne af de i stk. 1 nævnte undersøgelser indberettes til Fødevaredirektoratet efter nærmere bestemmelse. Stk. 3. De i stk. 1 nævnte blodprøver og mælkeprøver kan anvendes til overvågning for andre sygdomme.
§ 14. Ved etablering af en besætning, får denne tildelt BVD-fri status, såfremt dyrene er erhvervet med gyldige sundhedsdokumenter.
§ 15. Godkendte laboratorier skal indsende alle resultater fra blodprøveundersøgelserne for BVD til det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) efter nærmere anvisning fra Fødevaredirektoratet.
§ 16. Besætninger med ikke gyldig statusundersøgelse, jf. § 12, må ikke fraflyttes dyr undtagen til samhandel, eksport, slagtning eller destruktion.
§ 17. Vaccination mod BVD er ikke tilladt.
(Stk. 4)
§ 18. Udgifterne ved undersøgelse af de i § 3 stk. 2 nævnte prøver afholdes af Fødevaredirektoratet. Stk. 2. Udgifterne ved undersøgelse af de i § 4 stk. 3, § 11 og § 12 stk. 2 og stk. 3 nævnte prøver afholdes af Dansk Kvæg. Stk. 3. Udgifterne til udtagning af prøver til statusundersøgelser i besætningen jf. § 12 stk. 4 skal afholdes af besætningsejeren eller den, som i øvrigt er ansvarlig for besætningen. Stk. 4. Øvrige udgifter i medfør af denne bekendtgørelse er Fødevaredirektoratet uvedkommende.
(Stk. 2)
§ 19. Med bøde straffes den, der
- Overtræder § 2 stk. 1, § 3, § 5 stk. 4, § 6 stk. 2, § 7, §§ 8-9, § 11, § 13 eller §§ 15-17, eller
- undlader at efterkomme påbud efter § 4, stk. 1. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber og juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
(Stk. 2)
§ 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. Februar 2004. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 746 af 5. september 2002 om BVD hos kvæg.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2004
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2004