Tilbage
Lov om ændring af lov om planlægning\n(Udvidelse af eksisterende sommerhusområder i kystnærhedszonen og udlæg af nye sommerhusområder på de små øer)
DanmarkLov2004
Miljø- og Ligestillingsministeriet
LOV nr 455 af 09/06/2004 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
§ 1. I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. september 2002, som ændret ved lov nr. 440 af 10. juni 2003 og § 4 i lov nr. 1151 af 17. december 2003, foretages følgende ændring:
- § 5 b, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
- »Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler efter § 3, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., der fraviger stk. 1, nr. 3, således at eksisterende sommerhusområder inden for kystnærhedszonen og primært i landets yderområder kan udvides ved lokalplan, når udvidelsen sker bag ved et sommerhusområde og i retning væk fra kysten. Udvidelse af eksisterende sommerhusområder kan alene ske uden for arealer, der er omfattet af §§ 8 og 15 i naturbeskyttelsesloven om klitfredning og strandbeskyttelse og inden for en ramme af højst 8.000 nye sommerhusgrunde i landet som helhed. Ved afgørelsen af, hvilke sommerhusområder der kan udvides, skal ministeren finde det godtgjort, at udvidelsen ikke vil tilsidesætte væsentlige naturbeskyttelses- og landskabelige interesser, og at udvidelsen kan forventes at få en lokal økonomisk effekt.
- Stk. 3. Kravene i stk. 2 til placering af nye sommerhusområder kan fraviges på de små øer, hvis det findes begrundet efter en samlet afvejning af naturbeskyttelsesinteresser, landskabelige interesser og den forventede lokaløkonomiske effekt.«
§ 2
§ 2. Loven træder i kraft den 1. juli 2004.
Givet på Christiansborg Slot, den 9. juni 2004, den 9. juni 2004 MARGRETHE R. Givet på Christiansborg Slot, den 9. juni 2004 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Hans Chr. Schmidt
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2004
- Ikrafttrædelsesdato
- 17. juli 2007