Lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark
Uddannelses- og Forskningsministeriet
LOV nr 476 af 09/06/2004 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
(Stk. 3)
§ 1. Denne lov finder anvendelse på sager om, hvorvidt en ansøger opfylder betingelser, som er en forudsætning for adgang til og udøvelse af et lovreguleret erhverv, når ansøgeren påberåber sig anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer. Stk. 2. Efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren kan undervisningsministeren, for så vidt angår nærmere angivne erhverv, bestemme, at lovens bestemmelser kun finder anvendelse, hvis ansøgningen skal behandles efter EU’s direktiver om indførelse af generelle ordninger for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Stk. 3. § 4, stk. 3, finder dog i alle tilfælde anvendelse på erhverv omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 2.
§ 2. Personer, der er statsborgere i et EU/EØS-land eller i et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, har adgang til at udøve et lovreguleret erhverv her i landet som selvstændig eller lønmodtager på samme vilkår, som gælder for personer med danske erhvervsmæssige kvalifikationer, hvis de opfylder betingelserne i
- EU’s direktiver om anerkendelse af sygeplejersker, tandlæger, jordemødre, dyrlæger, farmaceuter og læger,
- EU’s direktiver om indførelse af generelle ordninger for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer eller
- aftaler indgået mellem Danmark og andre nordiske lande om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.
§ 3. Den myndighed, der administrerer det pågældende lovregulerede erhverv (den kompetente myndighed), påser, at de i § 2 nævnte betingelser for at udøve hvervet er opfyldt.
(Stk. 4)
§ 4. Personer, der uden at være omfattet af de direktiver og aftaler, der er nævnt i § 2, påberåber sig kvalifikationer opnået i udlandet som grundlag for en ansøgning om adgang til og udøvelse af et erhverv, kan indgive ansøgning om adgang til erhvervsudøvelse til Undervisningsministeriet, der videregiver ansøgningen til den kompetente myndighed, jf. § 3. Stk. 2. Den kompetente myndighed underretter Undervisningsministeriet om ansøgninger, jf. stk. 1, som myndigheden har modtaget fra andre. Underretningen oplyser som minimum ansøgerens navn og nationalitet, erhvervet, der søges adgang til, om der søges hel eller delvis autorisation samt datoen for modtagelsen af ansøgningen, såfremt disse oplysninger fremgår af ansøgningen. Stk. 3. Når en kompetent myndighed træffer afgørelse i anledning af en ansøgning, der er omfattet af denne lov, sendes afgørelsen tillige til Undervisningsministeriet, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Kompetente myndigheder, der i henhold til lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. er fritaget for pligtmæssigt at indhente en vurdering af en ansøgers uddannelseskvalifikationer, kan registrere afgørelser i en database og indberette afgørelserne på samme måde som efter reglerne i den nævnte lov.
(Stk. 2)
§ 5. Undervisningsministeriet koordinerer gennemførelse af de direktiver, der er omfattet af § 2, nr. 2, og fastsætter nærmere regler med henblik på opfyldelse af disse direktiver. Stk. 2. Ansøgninger om adgang til erhverv, der er omfattet af § 2, nr. 2, indsendes til Undervisningsministeriet.
§ 6. Ansøgeren kan pålægges betaling for afholdelse af udgifter til gennemførelse af egnethedsprøve eller supplerende uddannelse. Betalingens størrelse må ikke overstige de beløb, som opkræves i forbindelse med gennemførelse af undervisning, eksamination m.v. på det pågældende område. Betalingen fastsættes og opkræves af den myndighed, der forestår gennemførelse af undervisning, eksamination m.v.
(Stk. 2)
§ 7. Undervisningsministeren kan bemyndige andre administrative myndigheder under Undervisningsministeriet til at udøve beføjelser efter denne lov. Stk. 2. De afgørelser, som træffes efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, kan ikke indbringes for undervisningsministeren eller anden administrativ myndighed.
§ 8. Loven træder i kraft den 1. august 2004.
(Stk. 2)
§ 9. Lov nr. 291 af 8. maj 1991 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark for statsborgere i De Europæiske Fællesskaber og de nordiske lande ophæves. Stk. 2. Regler udstedt i medfør af lov nr. 291 af 8. maj 1991 forbliver i kraft, indtil de ophæves, ændres eller erstattes af regler udstedt i medfør af denne lov.
§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg Slot, den 9. juni 2004, den 9. juni 2004 MARGRETHE R.
Metadata
- Type
- docType.LOVH
- År
- 2004
- Ikrafttrædelsesdato
- 19. april 2007