Bekendtgørelse om anvendelsen af midlerne i pulje til opkvalificering af ledig kortuddannet arbejdskraft
BEK nr 507 af 11/06/2004 I medfør af § 17, tekstanmærkning 115, på de årlige bevillingslove fastsættes:
§ 1. Formålet med puljen er at øge de økonomiske muligheder for, at Arbejdsformidlingen og kommunerne kan give et jobrettet kompetenceløft til kortuddannede arbejdsmarkedsparate ledige med henblik på at undgå, at de fastholdes i ledighed, og at nye job ikke kan besættes, fordi der mangler kvalificeret arbejdskraft.
(Stk. 4)
§ 2. Puljen kan anvendes til køb af uddannelse inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder til personer, der er kortuddannede, jf. stk. 2. Det er ligeledes en betingelse, at de modtager
- dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og har været ledige i sammenlagt mindst 12 måneder, eller
- kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik alene på grund af ledighed, og har været ledige i en sammenhængende periode på mindst 12 måneder. Stk. 2. Kortuddannede er personer, der
- alene har en uddannelse ud over en almen skoleuddannelse til og med gymnasialt niveau, eller
- har en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, en lærlingeuddannelse, en erhvervsfaglig grunduddannelse, en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse eller en grundlæggende uddannelse efter lov om landbrugsuddannelser, eller
- har en kommunal- eller etatsuddannelse eller lignende, hvis uddannelsesniveau eller varighed ikke overstiger eller kan sidestilles med erhvervsuddannelserne, eller
- har en anden og højere uddannelse end nævnt i nr. 1-3, og ikke har haft beskæftigelse inden for uddannelsens område i de sidste 3 år. Stk. 3. Uddannelser, der kan sidestilles med erhvervsuddannelserne, jf. stk. 2, nr. 3, er uddannelser, der i niveau og varighed maksimalt svarer til niveauet og varigheden af erhvervsuddannelserne. Det er en betingelse, at der ikke er et adgangskrav til uddannelsen, der forudsætter bestået uddannelse på gymnasialt niveau. Stk. 4. Personer med en uddannelse, der er afløst af en ny tilsvarende uddannelse, kan betragtes som kortuddannet, hvis den nye uddannelse ikke forudsætter bestået gymnasial uddannelse.
§ 3. Tilbud om uddannelse til ledige i medfør af § 2 skal i øvrigt følge reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
(Stk. 3)
§ 4. Puljen administreres af Arbejdsformidlingen. Stk. 2. Puljen fordeles med et samlet beløb til hver AF-region på baggrund af en regional fordeling af forsikrede ledige, som har været ledige i sammenlagt mindst 12 måneder, og arbejdsmarkedsparate ikke-forsikrede ledige. Stk. 3. Som udgangspunkt anvender Arbejdsformidlingen midlerne i puljen til målgrupperne i § 2, stk. 1, svarende til fordelingen i stk. 2.
(Stk. 4)
§ 5. Kommunerne søger Arbejdsformidlingen om midler til køb af uddannelse til ledige omfattet af § 2, stk.1, nr. 2. Stk. 2. I forbindelse med ansøgningen afgiver kommunen en erklæring om, at den person/personkreds samt uddannelse, der søges om tilskud til, opfylder betingelserne i § 2. Stk. 3. Der skal foreligge tilslutning fra arbejdsformidlingen, inden kommunen kan anvende midlerne i puljen. Stk. 4. Arbejdsformidlingen varetager afregningen af udgifterne til uddannelsesinstitutionen efter fornøden dokumentation fra kommunen.
§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. juni 2004.
Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 11. juni 2004, den 11. juni 2004 /Marie Hansen Kim Svendsen-Tune/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2004
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2004