Bekendtgørelse om Banedanmarks elforsyningsvirksomhed
BEK nr 543 af 16/06/2004 I medfør af § 2, stk. 2, i lov nr. 1222 af 27. december 2003 om Banedanmark fastsættes:
(Stk. 6)
§ 1. Denne bekendtgørelse gælder for Banedanmarks forsyning af kørestrøm til jernbanevirksomhederne på de jernbaneanlæg, som er elektrificerede, og som Banedanmark forsyner med elektrisk energi i Danmark. Om disse anlæg anvendes i bekendtgørelsen betegnelsen »Banedanmarks distributionssystem«. Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder ikke for strækningen Padborg-Rigsgrænsen (Tyskland), hvor der anvendes et tysk forsyningssystem. Stk. 3. Banedanmarks distributionssystem er et sammenhængende system, som forsynes fra otte forskellige danske og svenske netselskaber i forskellige prisområder. Jernbanevirksomhedernes elektriske trækkraftenheder bevæger sig på dette distributionssystem mellem både prisområder og netselskaber. Stk. 4. Banedanmarks elforsyningsaktiviteter er undtaget fra elforsyningsloven, jf. § 2, stk. 2, i loven om Banedanmark. Stk. 5. I denne bekendtgørelse forstås ved:
- » Banedanmarks distributionssystem« : Kørestrømsanlæg, transformatorer (fordelingsstation) og omformeranlæg på de jernbaneanlæg, som er elektrificerede, jf. stk. 1. De elektrificerede strækninger er angivet i bekendtgørelsens bilag 1.
- » Jernbaneanlæg i Danmark, som Banedanmark forsyner med elektrisk energi «:
- a) den af staten ejede elektrificerede jernbaneinfrastruktur,
- b) jernbanedelen af Storebæltsforbindelsen,
- c) Øresundsbanen (Kastrupbanen) mellem Københavns Hovedbanegård/Vigerslev og Øresundsforbindelsens danske landfæste.
- »Kørestrøm« : Den af Banedanmark leverede elektriske energi på Fjernbanen og på S-banen, som anvendes til drift af elektriske lokomotiver eller togsæt. Stk. 6. Banedanmark har ret men ikke pligt til på særlige vilkår at forsyne jernbanedelen af Øresundsforbindelsen mellem det danske landfæste og Lernacken med elektrisk energi.
(Stk. 2)
§ 2. Banedanmark skal levere kørestrøm til jernbanevirksomheder, der ønsker at anvende elektrisk trækkraft på disse strækninger. Stk. 2. På baggrund af anlæggenes tekniske udformning fastsætter Banedanmark, hvilke strømtyper som skal anvendes på de forskellige strækninger.
(Stk. 2)
§ 3. Jernbanevirksomhederne er forpligtede til at forsyne deres trækkraftenheder med en af Banedanmark godkendt elforbrugsmåler. Hvis jernbanevirksomhederne ikke umiddelbart kan forsyne trækkraftsenhederne med en sådan måler, kan Banedanmark dispensere fra dette krav. Jernbanevirksomhederne skal i den forbindelse fremlægge en tidsplan for indbygning af sådanne målere. Stk. 2. Jernbanevirksomhederne er forpligtede til månedligt til Banedanmark at indberette deres el-forbrug opgjort pr. trækkraftenhed. Hvis en jernbanevirksomheds forbrug kan specificeres tidsmæssigt og geografisk, har virksomheden ret til at få leveret kørestrøm indkøbt fra andre leverandører gennem Banedanmarks distributionsnet.
(Stk. 2)
§ 4. Banedanmark opgør på basis af jernbanevirksomhedernes indberetninger det månedlige forbrug, incl. net-tabet i Banedanmarks distributionsnet. Stk. 2. Banedanmark foretager en gang årligt en slutafregning af kørestrømsforbruget, opgør det opgjorte net-tab og fordeler dette ligeligt efter jernbanevirksomhedernes indberettede forbrug.
(Stk. 2)
§ 5. Banedanmark sælger den indkøbte elektriske energi til jernbanevirksomhederne med tillæg af de nettariffer, som Banedanmark betaler til netselskaber (de selskaber som leverer elektricitet ind på Banedanmarks net). Stk. 2. Banedanmark kan i salgsprisen indregne udgifterne til administration ved energihandel og vedligeholdelsesomkostninger til Banedanmarks anlæg på tredjemands ejendom. Banedanmarks udgifter til drift, vedligehold og afskrivning af distributionssystemet indgår ikke i salgsprisen .
§ 6. Jernbanevirksomhederne kan indgå finansielle kontrakter med finansieringsvirksomheder til prissikring af deres kørestrømsforbrug.
§ 7. Ved videresalg af energi i Danmark og i udlandet opkræver og afregner Banedanmark gældende energiafgifter og merværdiafgift.
(Stk. 2)
§ 8. Banedanmark offentliggør løbende prisen for levering af kørestrøm. Stk. 2. Resultatet af Banedanmarks elforsyningsvirksomhed skal opgøres separat i Banedanmarks årsrapport.
§ 9. Klage over Banedanmarks elpriser kan indgives til Trafikministeriet.
§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2004.
§ 11. § 10 i bekendtgørelse nr. 1189 af 17. december 2003 af satser for baneafgifter og for miljøtilskud til godstransport på jernbane ophæves.
Trafikministeriet, den 16. juni 2004, den 16. juni 2004 /Flemming Hansen Jeppe Gaard/
Elektrificerede jernbanestrækninger i Danmark
Bilag 1 Fjernbanen
- Helsingør-Københavns Hovedbanegård
- Lernacken-Københavns Hovedbanegård- Fredericia-Taulov-Padborg
- Snoghøj-Taulov
- Tinglev-Sønderborg
- Københavns Godsbanegård-Vigerslev
- Kalvebod-Vigerslev S-banen
- Klampenborg-Hellerup
- Farum-Svanemøllen
- Hillerød-Hellerup-Dybbølsbro-Køge
- Dybbølsbro-Valby-Tåstrup
- Valby-Frederikssund
- Hellerup-Flintholm, (Flintholm- Ny Ellebjerg under anlæg)
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2004
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2004