Bekendtgørelse om udbetaling, regnskabsaflæggelse og revision af statslig løntilskud til (amts)kommunale arbejdsgivere vedrørende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om servicejob
BEK nr 675 af 22/06/2004 I medfør af § 110, stk. 5, og § 111 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 2 i lov nr. 140 af 25. marts 2002 om ophævelse af lov om servicejob fastsættes:
§ 1. Bekendtgørelsen anvendes for udbetaling af løntilskud, regnskabsaflæggelse og revision af statslig løntilskud til (amts)kommunale arbejdsgivere, der:
- har ansat personer omfattet af § 2, nr. 1, med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
- har ansat personer med løntilskud efter lov om ophævelse af servicejob.
§ 2. Bekendtgørelsen gælder for kommuner, herunder Københavns og Frederiksberg Kommuner og Bornholms Regionskommune, samt amtskommuner. De nævnte kommuner, amtskommuner m.v. betegnes i det følgende under ét som (amts)kommuner.
(Stk. 2)
§ 3. (Amts)kommunerne foretager en fuldstændig og løbende bogføring af samtlige udgifter og indtægter, der i årets løb afholdes eller modtages i henhold til de ansættelser, som bekendtgørelsen omfatter, jf. § 1. Stk. 2. Konteringen følger de regler, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastsætter i »Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner«.
§ 4. For at opnå løntilskuddet skal følgende betingelser være opfyldt:
- Der skal være indgået en aftale mellem Arbejdsformidlingen og (amts)kommunen om ansættelse med løntilskud.
- Udgifterne skal være bogført i overensstemmelse med konteringsreglerne.
- Kravene i denne bekendtgørelse skal være opfyldt.
§ 5. Der skal være etableret betryggende og hensigtsmæssige forretningsgange i overensstemmelse med Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning herom for sagsbehandling af ansættelse af personer med løntilskud jf. bekendtgørelsens § 1.
§ 6. Al relevant dokumentation vedrørende ansættelse af personen , herunder aftalen mellem Arbejdsformidlingen og (amts)kommunen, skal journaliseres.
(Stk. 2)
§ 7. Grundlaget for udbetaling af løntilskud til (amts)kommunen er den afgivne bevilling fra Arbejdsformidlingen samt antal tilskudsberettigede arbejdstimer, jf. bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 2. Alle oplysninger om senere ændringer af forholdene, der kan medføre en ændring for retten til løntilskuddet skal meddeles Arbejdsformidlingen, samt dokumentation herfor, skal fremgå af hver enkelt ansættelse med løntilskud.
(Stk. 2)
§ 8. I forbindelse med ansættelse med løntilskud, og inden (amts)kommunen kan anmode om statslig løntilskud, skal følgende være dokumenteret:
- Personens CPR-nummer.
- Aftale mellem Arbejdsformidlingen og (amts)kommunen om ansættelse med løntilskud.
- Kopi af ansættelsesbrev.
- Opgørelse af lønudbetalinger.
- Beregning af løntilskud opgjort som antal timer med løntilskud månedsvist på baggrund af (amts)kommunens lønsystem. Beregningen anses for dokumenteret ved henvisning til typekoder i (amts)kommunens lønsystem.
- Opgørelse af forskudsanmodning.
- Opgørelse af beregning af faktiske tilskud. Stk. 2. Oplysninger, der på tidspunktet for revisionens kontrol er umiddelbart tilgængelige i forvaltningen via elektroniske medier, betragtes som tilstrækkeligt dokumenteret. Det skal fremgå af sagen, hvornår og på hvilken måde de forskellige oplysninger er dokumenteret.
(Stk. 3)
§ 9. Anmodning om statslig løntilskud omfattet af bekendtgørelsen § 1 fremsættes kvartalsvis over for Beskæftigelsesministeriet. Stk. 2. Anmodningen skal indeholde en opgørelse af de forventede berettigede løntilskud i året til og med tilskudskvartalet. Opgørelsen af de berettigede løntilskud skal reguleres efter de berettigede løntilskud gennem en løbende restafregning. Opgørelsen foretages i skemaer udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet. Stk. 3. Beskæftigelsesministeriet fastsætter regler om fremgangsmåden, og fastsætter fristen for afgivelse af kvartalsopgørelser.
§ 10. Beskæftigelsesministeriet anviser efter en vurdering af de anmeldte kvartalsbeløb for løntilskud med 1/3 pr. måned af kvartalsbeløbet. Når de enkelte (amts)kommuners løntilskudsbeløb for et kvartal er fastlagt af Beskæftigelsesministeriet, kan der ikke foretages ændring af kvartalsbeløbet.
§ 11. Løntilskuddet til (amts)kommunen anvises til (amts)kommunens konto i Offentlig BetalingsSystem (OBS), jf. lov nr. 1079 af 22. december 1993 som ændret ved lov nr. 1042 af 17. december 2002. Løntilskuddet udbetales, så det er til disposition for (amts)kommunen den næstsidste bankdag i måneden forud for den måned, løntilskuddet vedrører.
§ 12. Udbetaling eller afregning af den løbende restafregning sker med det samlede beløb for kvartalet, så det er til rådighed for eller afregnet med (amts)kommunen den næstsidste bankdag i den sidste måned af det kvartal, løntilskuddet vedrører.
(Stk. 2)
§ 13. Foreløbig restafregning finder sted en gang årligt, og foretages af Beskæftigelsesministeriet. Den foreløbige restafregning sker i tilknytning til udløbet af den regnskabsmæssige supplementsperiode. I forbindelse hermed skal (amts)kommunen afgive en foreløbig tilskudsopgørelse for det foregående regnskabsår i underskrevet stand senest den 20. marts. Stk. 2. Har (amts)kommunen ifølge den foreløbige opgørelse fået udbetalt mere i løntilskud, end den er berettiget til, skal kommunalbestyrelsen eller amtsrådet samtidig med, at den foreløbige opgørelse afgives, indbetale forskelsbeløbet til Beskæftigelsesministeriet. Har (amts)kommunen ifølge opgørelsen fået udbetalt mindre i løntilskud, end den er berettiget til, skal Beskæftigelsesministeriet snarest efterbetale beløbet.
(Stk. 3)
§ 14. Endelig restafregning sker en gang årligt og foretages af Beskæftigelsesministeriet, når (amts)kommunens regnskab er revideret og forsynet med påtegning af (amts)kommunens revision. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen og amtsrådet skal afgive den underskrevne endelige tilskudsopgørelse til Beskæftigelsesministeriet straks, når revisor har forsynet opgørelsen med påtegning, dog senest den 1. juli. I opgørelsen af det modtagne løntilskud i den endelige tilskudsopgørelse medregnes indbetalinger til eller udbetalinger fra Beskæftigelsesministeriet ifølge den foreløbige opgørelse pr. 20. marts. Stk. 3. Har (amts)kommunen ifølge den endelige tilskudsopgørelse fået udbetalt mere i løntilskud, end den er berettiget til, skal kommunalbestyrelsen eller amtsrådet samtidig med, at den endelige tilskudsopgørelse afgives, indbetale forskelsbeløbet til Beskæftigelsesministeriet. Har (amts)kommunen ifølge den endelige tilskudsopgørelse fået udbetalt mindre i løntilskud, end den er berettiget til, skal Beskæftigelsesministeriet snarest efterbetale beløbet.
§ 15. Beskæftigelsesministeriet fastsætter regler om fremgangsmåden for den foreløbige og den endelige restafregning.
§ 16. Beskæftigelsesministeriet har indgået aftale med Socialministeriet om, at Socialministeriet varetager de i §§ 9-15 nævnte opgaver på Beskæftigelsesministeriets vegne.
(Stk. 4)
§ 17. Beskæftigelsesministeriet kan bestemme, at løntilskud enten ikke skal udbetales eller tilbagebetales, hvis
- (amts)kommunen har afgivet urigtig erklæring om forhold, der har betydning for at opnå ret til at ansætte ledige med løntilskud, eller
- (amts)kommunen forsætligt har fortiet forhold, der har samme betydning som nævnt under nr. 1. Stk. 2. Hvis revisionen har påpeget, at der med urette er anmodet om løntilskud, og godkender kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller Beskæftigelsesministeriet revisionens bemærkning herom, skal det beløb, der senere anmodes om, nedsættes med det beløb, der har været anmeldt med urette. Stk. 3. Hvis (amts)kommunen ikke berigtiger de konstaterede fejl og mangler, og dette har eller kan have medført økonomisk tab for staten, kan Beskæftigelsesministeriet foretage modregning. Stk. 4. Berigtigelse af fejl skal ske ved den løbende restafregning.
§ 18. Revisionen af (amts)kommunernes regnskaber på områderne omfattet af denne bekendtgørelse, udføres af den revision, der er godkendt af tilsynsmyndigheden.
(Stk. 4)
§ 19. Revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997). Stk. 2. Revisionen efterprøver, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Stk. 3. Revisionen efterprøver ved revisionsbesøg i løbet af året i fornødent omfang, om (amts)kommunens forretningsgange og sagsbehandling, herunder anvendelsen af edb-systemer, er hensigtsmæssige og betryggende. Stk. 4. Revisionen tilrettelægges under hensyn til dens betydning for de statslige myndigheders styring og kontrol.
(Stk. 3)
§ 20. Revisionen skal som udgangspunkt omfatte et antal ansættelser inden for hver enkelt tilskudsområde, der er omfattet af denne bekendtgørelse, jf. § 1. Stk. 2. Udvælgelsen af stikprøver skal ske, således at der sikres en relevant repræsentativitet. Metoden kan være såvel rent statistisk baseret som baseret på revisors konkrete og generelle erfaringer med fejlrisikoen på det enkelte område. Stk. 3. Revisionen efterprøver, om betingelserne for at opnå løntilskuddet, jf. § 4, er opfyldt.
(Stk. 2)
§ 21. (Amts)kommunen giver revisionen de oplysninger samt den adgang til at foretage undersøgelser m.v., som revisionen finder nødvendige, og yder revisionen den bistand, som revisionen anser for påkrævet for at udføre hvervet. Stk. 2. (Amts)kommunen drager omsorg for, at materialet til brug for revision er tilvejebragt forinden revisors stedlige gennemgang
(Stk. 2)
§ 22. Den endelige årlige tilskudsopgørelse af statslige løntilskud med tilhørende specifikationer forsyner revisionen med en påtegning om, at opgørelsen er revideret, og at revisionen er udført i overensstemmelse med (amts)kommunens revisionsregulativ og denne bekendtgørelse. Stk. 2. Påtegningen skal indeholde revisionens erklæring om, at opgørelsen er foretaget i overensstemmelse med lovgivningen.
§ 23. Har revisionen påpeget, at der med urette er anmodet om løntilskud fra staten, påser revisionen, at der sker tilsvarende fradrag i senere anmodning om løntilskud.
(Stk. 4)
§ 24. Revisionen afgiver hvert år, senest samtidig med afgivelse af beretning om revisionen af (amts)kommunens øvrige regnskaber, beretning om revisionen af (amts) kommunens regnskaber af statslige løntilskud omfattet af denne bekendtgørelse, jf. § 1. Stk. 2. I beretningen redegøres for den udførte revision samt for alle væsentlige forhold, der har givet anledning til bemærkninger. Stk. 3. Der redegøres i beretningen nærmere for omfang og resultater af de stikprøver, der er foretaget, jf. § 20, herunder antallet af udtagne ansættelser og antallet af ansættelser behæftet med fejl. Stk. 4. Revisionen redegør for fejlens tilskudsmæssige betydning og størrelsen heraf. Revisionen redegør for, hvorvidt der er foretaget berigtigelser.
(Stk. 2)
§ 25. Senest samtidig med at revisionsberetninger m.v. for (amts)kommunens regnskaber sendes til den (amts)kommunale tilsynsmyndighed, sender kommunalbestyrelsen eller amtsrådet den i § 24 nævnte beretning og svar på revisionsbemærkninger i 2 eksemplarer til Beskæftigelsesministeriet. Samtidig sendes 1 eksemplar af besvarelsen til revisionen. Stk. 2. Beskæftigelsesministeriet gennemgår revisionsberetningerne og tager stilling til revisionsbemærkninger vedrørende de i § 1 nævnte områder. Ministeriet meddeler kommunalbestyrelsen eller amtsrådet og revisionen ministeriets afgørelse af spørgsmål af betydning for statslig løntilskud samt yder den vejledning, som gennemgangen har givet anledning til.
§ 26. Har revisionen i årets løb afgivet delberetning, jf. lov om kommunernes styrelse § 42, stk. 4, på områder, der er omfattet af denne bekendtgørelse, jf. § 1, skal revisionen underrette Beskæftigelsesministeriet herom.
(Stk. 2)
§ 27. Rigsrevisor udøver tilsyn med de i § 1 nævnte områder i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 5 og 6 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Stk. 2. Rigsrevisor kan af (amts)kommunen forlange alle sådanne oplysninger, som efter rigsrevisors skøn er af betydning for tilsynet, jf. § 12 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
§ 28. Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. juli 2004 og anvendes ved revisionen af regnskaber fra 2004.
Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 22. juni 2004, den 22. juni 2004 /Marie Hansen Søren Tingskov/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2004
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2004