Bekendtgørelse om udpegning af geografiske områder med særligt behov for opførelse af nyt udlejningsbyggeri, om indbyrdes prioritering af områder og om at forbeholde en andel af bevillingsrammen til bestemte områder
BEK nr 687 af 25/06/2004 I medfør af § 1, stk. 2 og 3, i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri, jf. lov nr. 1090 af 17. december 2002, som ændret ved lov nr. 903 af 17. november 2003 og lov nr. 490 af 9. juni 2004, fastsættes:
(Stk. 2)
§ 1. Ved ansøgningsrunden i 2004 om tilskud til opførelse af nyt privat udlejningsbyggeri til beboelse efter lov om fremme af privat udlejningsbyggeri kan Erhvervs- og Boligstyrelsen kun meddele tilsagn til ansøgninger, der vedrører opførelse af udlejningsbyggeri i de kommuner, der er angivet i stk. 2. Stk. 2. Følgende kommuner anses i 2004 for at have et særligt behov for opførelse af nyt privat udlejningsbyggeri: Allerød, Ballerup, Birkerød, Brøndby, Dragør, Farum, Fredensborg-Humlebæk, Frederiksberg, Frederikssund, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Helsingør, Hillerød, Høje Taastrup, Hørsholm, Ishøj, Karlebo, København, Køge, Lyngby-Taarbæk, Roskilde, Slagelse, Solrød, Tårnby, Vallensbæk, Værløse og Århus kommuner.
(Stk. 2)
§ 2. Hvis flere ansøgere ved fordeling af bevillingsrammen efter § 1 c, stk. 1 og 2, i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri søger om det samme tilskud pr. m² bruttoetageareal, meddeler Erhvervs- og Boligstyrelsen efter samme lovs § 1 c, stk. 3, tilsagn til den ansøger, hvis byggeri skal opføres i det område, hvor der er størst behov for udlejningsbyggeri. Stk. 2 finder anvendelse ved afgørelsen af, i hvilket område der er størst behov for udlejningsbyggeri. Stk. 2. De nedennævnte grupper af kommuner, der er udpeget efter § 1, stk. 2, udgør 4 områder, der anses for at have behov for udlejningsbyggeri i denne indbyrdes rækkefølge:
- Område 1: Dragør, Frederiksberg, Gentofte og Københavns kommuner.
- Område 2: Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Roskilde og Tårnby kommuner.
- Område 3: Allerød, Ballerup, Birkerød, Brøndby, Farum, Frederikssund, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Helsingør, Hillerød, Køge, Solrød og Århus kommuner.
- Område 4: Fredensborg-Humlebæk, Høje Taastrup, Ishøj, Karlebo, Slagelse, Vallensbæk og Værløse kommuner.
§ 3. Ved ansøgningsrunden i 2004 om tilskud til opførelse af nyt privat udlejningsbyggeri til beboelse efter lov om fremme af privat udlejningsbyggeri er der forbeholdt 50 mio. kr. af bevillingsrammen efter lov om fremme af privat udlejningsbyggeri til ansøgninger, der vedrører privat udlejningsbyggeri i Københavns Kommune.
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. juli 2004.
Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 25. juni 2004, den 25. juni 2004 /Bendt Bendtsen Frank Bundgaard/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2004
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2004