Bekendtgørelse om tilbagebetaling af tilskud samt værdiansættelse af ejendomme til brug for beregning af kondemneringstilskud i henhold til lov om byfornyelse og udvikling af byer
BEK nr 726 af 28/06/2004 I medfør af § 100 i lov nr. 1234 af 27. december 2003 om byfornyelse og udvikling af byer, fastsættes:
§ 1. Kommunalbestyrelsen skal i tilsagnet om bygningsfornyelse til ejeren, jf. §§ 10, 24, 37 og 38 i lov om byfornyelse og udvikling af byer, angive den ejendomsværdi, som kommunalbestyrelsen vil lægge til grund ved en eventuel senere beregning af tilbagebetalingsbeløb, jf. § 3. Den i 1. pkt. nævnte værdi fastsættes som ejendommens værdi i handel og vandel før ombygningen med tillæg af værdien af de forbedringer, som gennemføres ved beslutningen om bygningsfornyelse.
(Stk. 5)
§ 2. På ejendomme, der har modtaget kontant tilskud til dækning af vedligeholdelsesudgifter, jf. § 14 i lov om byfornyelse og udvikling af byer, tinglyser kommunalbestyrelsen, jf. § 18 i samme lov, en deklaration om vilkår for hel eller delvis tilbagebetaling af tilskuddet, såfremt støttede boligers status ændres for så vidt angår anvendelse eller ejerforhold, eller ejendommen afhændes. Stk. 2. På ejendomme, der har modtaget kontant tilskud, jf. § 26 i lov om byfornyelse og udvikling af byer, tinglyser kommunalbestyrelsen en deklaration om vilkår for hel eller delvis tilbagebetaling af tilskuddet, såfremt ejendommen afhændes. Stk. 3. Deklarationen skal angive den i § 1 nævnte værdi af ejendommen. Stk.4. Kommunalbestyrelsen fastsætter deklarationens løbetid, som dog højest kan være gældende i 20 år. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen aflyser deklarationen, når der på baggrund af beregning efter § 3 er taget stilling til eller rejst krav om tilbagebetaling af tilskud ved førstkommende statusskift eller førstkommende afhændelse af ejendommen.
(Stk. 5)
§ 3. Tilbagebetaling af tilskud, jf. § 2, stk. 1, skal ske i det omfang
- støttede udlejningsboligers status ændres, hvorved ejendommens værdi forbedres, således at den nye værdi overstiger den oprindeligt fastsatte værdi med tillæg af et beløb, der svarer til ejendomsprisudviklingen for tilsvarende ejendomme i det forløbne tidsrum, eller
- førstkommende afhændelse af ejendommen sker til en højere pris end den i § 1, 2. pkt. fastsatte værdi med tillæg af et beløb, der svarer til ejendomsprisudviklingen i det forløbne tidsrum, således at den nye værdi, ud over hvad der kan henføres til den almindelige ejendomsprisudvikling, overstiger den oprindeligt fastsatte værdi, jf. § 1. Stk. 2. Tilbagebetaling af tilskud, jf. § 2, stk. 2, skal ske efter bestemmelsen i stk.1, nr. 2. Stk. 3. Ved beregningen efter stk. 1, nr. 1 og 2, tillægges et beløb, som modsvarer prisstigning på ejendommen som følge af yderligere forbedringsarbejder gennemført efter afslutningen af byfornyelsesarbejderne. Stk. 4. Tilbagebetaling kan kun pålægges den ejer, der har modtaget tilskuddet. Stk. 5. Fastsættelse af ejendomsprisudviklingen sker på grundlag af statistiske oplysninger fra ToldSkat om salgsprisen for ejendomme af den pågældende art og geografiske beliggenhed.
(Stk. 2)
§ 4. Tilbagebetaling af tilskud, jf. § 3, skal ske til den kommune, som har bevilget tilskuddet. Stk. 2. Tilbagebetalte tilskud tilfalder kommunen og staten med halvdelen til hver.
§ 5. Ved opgørelsen af værdien afejer-og anpartsboliger før ombygning, til brug for beregning af kondemneringstilskud, jf. § 78 i lov om byfornyelse og udvikling af byer, ansættes værdien af det kondemnerede til ejendomsværdien eller det kondemneredes forholdsmæssige værdi af ejendomsværdien ved den seneste almindelige vurdering eller omvurdering, før kondemneringen er foretaget, med fradrag af indestående på udvendige vedligeholdelseskonti, jf. lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Ejendomsværdien forhøjes med værdien af lovlige forbedringer, der er udført på det kondemnerede efter vurderingen, og forhøjes eller nedsættes med et procenttillæg eller -fradrag for den ændring af værdierne, der har fundet sted siden vurderingen. Procenttillægget eller -fradraget fastsættes af kommunalbestyrelsen på grundlag af statistiske oplysninger fraToldSkatom salgsprisen for ejendomme af den pågældende art og geografiske beliggenhed.
§ 6. Opgørelsen af værdien af andre boliger end de i § 5 nævnte sker efter reglerne i § 78, stk. 5-8, i lov om byfornyelse og udvikling af byer.
(Stk. 2)
§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. juli 2004. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 211 af 23. marts 2004 om tilbagebetaling af tilskud samt værdiansættelse af ejendomme til brug for beregning af kondemneringstilskud i henhold til lov om byfornyelse og udvikling af byer.
Erhvervs- og Boligstyrelsen, den 28. juni 2004, den 28. juni 2004 /Frank Bundgaard Birgitte Lundblad/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2004
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2004