Bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på det sociale område
BEK nr 758 af 01/07/2004 I medfør af § 85, stk. l, og § 86, jf. § 2, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af 6. februar 2004, og lov nr. 134 af 20. marts 1976 om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning m.v. fastsættes:
Anvendelsesområde
Anvendelsesområde
§ 1. Bekendtgørelsen anvendes for regnskabsaflæggelse og på revision af regnskaber for de udgifter efter kapitel 10 og 10 a i lov om aktiv socialpolitik, lov om social service, lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om individuel boligstøtte, som er omfattet af ordninger om refusion eller tilskud i øvrigt fra staten.
§ 2. Bekendtgørelsen gælder for kommuner og amtskommuner.
Bogføring, kontoplan og betingelser for statsrefusion
Bogføring, kontoplan og betingelser for statsrefusion
(Stk. 2)
§ 3. Kommuner og amtskommuner foretager en fuldstændig og løbende bogføring af samtlige udgifter og indtægter, der i årets løb afholdes eller modtages i henhold til de love, som bekendtgørelsen omfatter, jf. § 1. Stk. 2. Konteringen følger de regler, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastsætter i »Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner «.
§ 4. For at opnå statsrefusion skal følgende betingelser være opfyldt:
- Ydelsen skal være tildelt i overensstemmelse med lovgivningen.
- Udgifterne skal være bogført i overensstemmelse med konteringsreglerne.
- Kravene i denne bekendtgørelse skal være opfyldt.
Administrationsudgifter m.v.
Administrationsudgifter m.v.
(Stk. 4)
§ 5. Kommuner og amtskommuner afholder endeligt udgifter til rådgivning, tilsyn og administration m.v., som finder sted i forvaltningen, samt uden for forvaltningen i tilknytning til eller som led i et tilbud, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Udgifterne nævnt i stk. 1 omfatter bl.a. udgifter til konsulentstøtte, lægeerklæringer, revision, regnskabsføring og særlig tilrettelagt rådgivning eller vejledning, herunder gennem opsøgende arbejde. Stk. 3. Tolkeudgifter i forbindelse med en kommunes eller amtskommunes generelle vejledningsforpligtelse er en ikke-refusionsberettigende administrationsudgift, uanset om tolkebistanden vedrører døve/tunghøre eller personer med et andet sprog. Udgifter til tolkebistand, der er et nødvendigt led i en i øvrigt refusionsberettigende foranstaltning, anmeldes til refusion efter samme regler, som gælder for foranstaltningen. Stk. 4. Amtskommunen kan anmelde følgende udgifter i amtskommunale og private boformer efter § 94 i lov om social service til refusion:
- Telefon.
- Annoncer til stillingsopslag.
- Sædvanlige forsikringer.
- Abonnement hos redningstjeneste eller anden kørsel.
- Afskrivning af den nedskrevne værdi ved begyndelsen af regnskabsåret 1986 for biler anskaffet før 1. januar 1986.
- Sædvanlig kilometergodtgørelse (statens takster) for biler anskaffet efter 1. januar 1986 til dækning af anskaffelse og vedligeholdelse af bil til de ansatte.
- Amtskommunens udgifter til personale, der er tilknyttet amtskommunale boformer og boformer i privat regi efter § 94 i lov om social service, og som udfører administrationsarbejde som led i den daglige drift af boformen.
Udgifter vedrørende boformer efter §§ 93 a og 94 i lov om social service
Udgifter vedrørende boformer efter §§ 93 a og 94 i lov om social service
§ 6. Staten yder refusion af amtskommunens udgifter vedrørende boformer efter §§ 93 a og 94 i lov om social service, når personale, lokaler, inventar, maskiner, materiel m.v. i boformen har været udnyttet hensigtsmæssigt, og udgifterne ligger på et rimeligt niveau i forhold til udnyttelsesgraden.
(Stk. 3)
§ 7. For udgifter til bistands-, støtte-, beskæftigelses- og aktivitetstilbud m.v. i forbindelse med boformer efter §§ 93 a og 94 i lov om social service, hjemtager amtskommunen statsrefusion efter lovens § 131, stk. 2. Stk. 2. Benytter en kommune pladser i et tilbud i forbindelse med en boform efter §§ 93 a og 94, jf. stk. 1, mod betaling til amtskommunen for de benyttede pladser, kan amtskommunen ikke hjemtage statsrefusion for disse pladser. Stk. 3. Kun sædvanlige udgifter til vederlag for arbejde (arbejdsdusør), der udføres som amtskommunal foranstaltning, kan anmeldes til statsrefusion. Personaleudgifter
§ 8. Udgifter til personale kan anmeldes til refusion i overensstemmelse med personalenormering og stillingsbeskrivelser i boformen. Lønudgifter anmeldes til refusion i henhold til gældende offentlig overenskomst inkl. overenskomstmæssig arbejdsmarkedspension for de enkelte ansættelsesområder.
(Stk. 2)
§ 9. Den del af udbetalte pensioner, der modsvarer tidligere henlæggelser til en amtskommunal pensionsfond, er ikke refusionsberettigede. Stk. 2. I det omfang, det ikke er muligt eller vil kræve en betydelig administrativ indsats at dokumentere størrelsen af henlæggelserne nævnt i stk. 1, vil der kunne foretages en skønsmæssig beregning.
§ 10. Amtskommunen kan anmelde udgifter til kortvarige efteruddannelseskurser eller orienterende kurser i øvrigt til personalet på boformer efter §§ 93 a og 94 til refusion. Udgifter til en kompetencegivende uddannelse, herunder videreuddannelse, er ikke refusionsberettigende. Ejendomsudgifter
(Stk. 2)
§ 11. Som driftsudgifter vedrørende fast ejendom kan amtskommunen anmelde udgifter til:
- Kapitalomkostninger ved forrentning og afskrivning af anlægssummen, jf. § 12, stk. 4-6.
- Vedligeholdelse, jf. § 13, stk. 1.
- Udskiftning og supplerende indkøb af mindre udgiftskrævende inventar, jf. § 14.
- Skatter og afgifter vedrørende ejendommen.
- Forsikringer vedrørende ejendommen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Selvforsikrede amtskommuner kan ikke anmelde beløb, som træder i stedet for forsikringspræmie til refusion.
(Stk. 6)
§ 12. Anlægsudgifter, herunder udgifter ved om- og tilbygninger og ved alle foretagne vedligeholdelsesarbejder i umiddelbar forbindelse hermed, kan ikke anmeldes til refusion, men danner grundlag for refusion af kapitalomkostningerne ved forrentning og afskrivning, jf. § 11, af anlægssummen eller anskaffelsessummen regnet fra ibrugtagelsen. Stk. 2. Anlægsudgifter består af
- grundudgifter,
- håndværkerudgifter og
- omkostninger, herunder renter af investeret egenkapital indtil ibrugtagelsen. Stk. 3. Som anlægsudgifter betragtes udgifter til
- anskaffelse af inventar i forbindelse med boformens ibrugtagning,
- supplerende indkøb af inventar i det regnskabsår, hvori foranstaltningen er taget i brug, og i det følgende regnskabsår,
- anskaffelse af maskiner til produktion og mere udgiftskrævende inventar, herunder større husholdningsmaskiner og køkkenelementer m.v.,
- bygningsarbejder, jf. § 13, stk. 2, og
- installationer i ejendommen, herunder varmeanlæg, tilslutning til fjernvarme og større antenneanlæg. Stk. 4. Afskrivningsgrundlaget for anlægsudgifterne for boformer taget i brug efter 1. januar 1986 fastsættes med et beløb svarende til anlægssummen eller anskaffelsessummen ved fuld belåning som annuitetslån med en fast årlig ydelse svarende til den påregnede anvendelsesperiode, dog højst 30 år. For ejendomme taget i brug før 1. januar 1986 skal afskrivningsgrundlaget fastsættes således, at der i anlægssummen eller anskaffelsessummen fradrages eventuelle afskrivninger efter de før 1. januar 1986 gældende regler (saldoværdien). Afskrivningsgrundlaget lægges til grund, uanset om det er lavere end den offentlige ejendomsvurdering. Stk. 5. Renten fastsættes til Nationalbankens diskonto på ibrugtagelsestidspunktet og tilskrives årligt. Grundlaget for beregning af renten er det endeligt afsluttede byggeregnskab. For ejendomme, der er taget i brug efter 1. januar 1986 og før 1. januar 1991, fastsættes renten til Nationalbankens diskonto på ibrugtagelsestidspunktet plus 3,5 procentpoint og tilskrives årligt. For ejendomme taget i brug før 1. januar 1986 benyttes en rente på 10,5 pct. Stk. 6. Det oprindelige afskrivningsgrundlag, jf. stk. 4, kan ændres ved senere udgifter til udvidelse, forbedringer eller nyanskaffelser. Derudover kan det oprindelige afskrivningsgrundlag kun ændres med Socialministeriets samtykke, hvis der foreligger særlige omstændigheder.
(Stk. 2)
§ 13. Udgifter til ordinær og ekstraordinær vedligeholdelse af fast ejendom kan anmeldes til refusion i det regnskabsår, arbejdet er udført. Det er en betingelse, at arbejdet er af væsentligt omfang og efter sagkyndigt skøn er nødvendigt. Stk. 2. Udgifter til bygningsarbejder betragtes som anlægsudgifter, når de er af en sådan karakter og et sådant omfang, at de kan sidestilles med en ombygning eller en fornyelse. Det samme gælder vedligeholdelsesarbejder, som står i umiddelbar forbindelse med om- og tilbygning.
§ 14. Mindre udgiftskrævende udskiftninger og supplerende indkøb af inventar, som finder sted i det andet regnskabsår efter ibrugtagelse og følgende år anmeldes til refusion som driftsudgift. Indtægter
(Stk. 4)
§ 15. Ved anmeldelse af udgifter til refusion, skal følgende indtægter fradrages:
- Lejeindtægter, herunder fra personale.
- Indtægter ved salg af produkter, udskiftet inventar m.v.
- Indtægter af lokaler og lign.
- Beboerbetaling for ophold.
- Betaling for forplejning.
- Pladsbetaling fra kommuner, jf. § 7.
- Tilskud m.v. Stk. 2. Bonusindtægter, rabatter m.v. fradrages på den udgiftskonto, de vedrører. Stk. 3. Følgende indtægter skal ikke fradrages:
- Gaver, testamentsgaver, legatfundats m.v.
- Indtægter fra indsamlinger og arrangementer reserveret til formål uden for boformens daglige drift. Udgifter i forbindelse med arrangementer skal dækkes af indtægterne herfra. Såfremt en disposition bevirker øgede udgifter for amtskommunen, må dennes samtykke indhentes forud for dispositionen.
- Renter af midler i nr. 1 og 2. Stk. 4. Renter af boformens kassebeholdninger tilkommer amtskommunen. Sygebehandling
§ 16. Udgifter til lægetilsyn, sygeplejerskeassistance, medicin og tandlægebehandling m.v. kan anmeldes til refusion i det omfang, den offentlige sygesikring ikke dækker.
Kommunernes refusionsberettigende udgifter med tilbagebetalingspligt
Kommunernes refusionsberettigende udgifter med tilbagebetalingspligt
(Stk. 5)
§ 17. En ydelse med tilbagebetalingspligt anmeldes fuldt ud til refusion, når den udbetales. Tilbagebetalinger skal, når de indgår, føres til fradrag i den løbende opgørelse af de refusionsberettigende udgifter. Stk. 2. Hvis en person, der har modtaget en ydelse med tilbagebetalingspligt flytter til en anden kommune, skal denne kommune sørge for inddrivelsen og afregne indbetalte beløb én gang årligt til den tidligere opholdskommune, der fører betalingen til fradrag i den løbende opgørelse af de refusionsberettigende udgifter. Stk. 3. Hvis et beløb, der har været holdt uden for refusionsordningen, tilbagebetales til en kommune, holdes tilbagebetalingen uden for refusionsordningen. Stk. 4. Beløb, der kræves tilbagebetalt på grund af modtagerens forhold, behandles som beskrevet i stk. 1 og 2, jf. dog stk. 5. Stk. 5. Rejser kommunen overfor en boligstøttemodtager krav om tilbagebetaling af uretmæssigt modtaget boligstøtte, fradrages kravet herom i den løbende opgørelse af de refusionsberettigende udgifter i det kvartal, hvori tilbagebetalingskravet rejses. Staten refunderer kommunens eventuelle tab, når det konstateres, at tilbagebetalingskravet ikke kan inddrives. Ved refusionen anvendes den refusionssats, der gælder for det pågældende år efter § 75 i lov om individuel boligstøtte.
Udgifter til udlændinge
Udgifter til udlændinge
§ 18. Kommunens og amtskommunens udgifter til udlændinge, jf. § 133 i lov om social service, samt kommunens udgifter til udlændinge, jf. § 107 i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 11 samt § 75, stk. 4, i lov om individuel boligstøtte, kan anmeldes til statsrefusion.
(Stk. 3)
§ 19. Udgifter i forbindelse med optagelse i et døgnophold (boformer eller foranstaltninger), jf. lov om social service, § 133, stk. 2 og 3, opgøres som den gennemsnitlige udgift pr. plads, der kan anmeldes til statsrefusion. Der skal dermed ikke foretages en særskilt opgørelse af foranstaltningens udgifter til udlændinge. Stk. 2. Ved amtskommunale foranstaltninger og boformer, hvor amtskommunen har ret til refusion, hjemtager amtskommunen tillige refusion for kommunens andel af udgifterne efter lov om social service. Ved kommunale foranstaltninger og boformer, hvor kommunen har ret til refusion, hjemtager kommunen tillige refusion for amtskommunens andel af udgifterne efter lov om social service. Stk. 3. Ejendomsudgifter i daginstitutioner opgøres som 9 procent af institutionens driftsudgifter, og en forholdsmæssig andel heraf kan anmeldes til refusion.
§ 20. Når en udlænding optages i en foranstaltning eller boform, jf. § 19, hvor opholdskommunen har ret til mellemkommunal refusion fra en tidligere opholdskommune efter § 9 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hjemtager opholdskommunen statsrefusionen for udgifter efter lov om social service. Eventuelt resterende udgifter hjemtages fra den tidligere opholdskommune.
§ 21. Når der ydes hjælp til en familie, hvor hjælpen til kun den ene ægtefælle er omfattet af udlændingebestemmelserne, jf. § 18, skal udgifterne konteres på en sådan måde, at det er muligt at udskille den andel, der gælder udlændingen. Hjælp til fællesbørn fordeles med halvdelen til hver af forældrene. Udgifter til hjælp, der alene vedrører den anden ægtefælle, kan ikke anmeldes til statsrefusion som udgifter til udlændinge.
§ 22. Når en asylansøger indgår ægteskab med en person, der er dansk statsborger eller har permanent opholdstilladelse i Danmark uden at være omfattet af § 133 i lov om social service og § 107 i lov om aktiv socialpolitik, og ægteparret herefter har behov for hjælp, er der ikke adgang til refusion efter § 133 i lov om social service og § 107 i lov om aktiv socialpolitik.
Dokumentations- og registreringssystemet i kommunerne
Dokumentations- og registreringssystemet i kommunerne
(Stk. 2)
§ 23. Der skal være etableret betryggende og hensigtsmæssige forretningsgange for sagsbehandling og for udbetaling af sociale ydelser, herunder for de anvendte edb-systemer. De opstillede retningslinier for dokumentations- og kvalitetskontrol, herunder retningslinier for personalemæssig adskillelse, må ikke fraviges. Stk. 2. Hvis en kommune ved registrering af sagen og beregning af ydelsen anvender et edb-system, og hvis databehandlingen helt eller delvis foretages af andre end den dataansvarlige kommune, skal kommunen sikre, at der foreligger en uafhængig revisorerklæring om, at det pågældende system fungerer i et edb-miljø med en tilfredsstillende system- og datasikkerhed, og at de interne kontroller i systemerne sikrer en fuldstændig og nøjagtig behandling af godkendte transaktioner.
§ 24. Der skal i hver kommune foreligge et dokumentations- og regnskabssystem bestående af Journalen
- journal,
- arkiv og
- personbogføring.
§ 25. Al relevant dokumentation vedrørende ydelser til personer skal journaliseres, jf. §§ 35-37. Personsagen skal indeholde al relevant dokumentation eller henvisninger hertil. Dokumentationen skal være lettilgængelig for revisionen. Anvendes forskellige journalsystemer vedrørende samme person, skal dette, tillige med oplysning om, hvor ansvaret for pågældendes sag til enhver tid er placeret, fremgå af kommunens retningslinier for sagsbehandlingen og af oversigtsjournalen.
(Stk. 4)
§ 26. Grundlaget for tildeling af hjælpen (ydelsen), jf. § 4, herunder beregningsmetoden, og alle oplysninger om senere ændringer af forholdene, der kan medføre en ændring i tildelingen eller udmålingen af hjælpen, samt dokumentation herfor, skal fremgå af hver enkelt sag. Hvis hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt, skal årsagen hertil anføres. Stk. 2. Boligstøtte kan nedsættes foreløbigt på baggrund af boligstøttemodtagerens oplysninger. Stk. 3. Hvis en ydelse er tilkendt eller ændret på et grundlag, som afviger fra de normale regler, skal der anføres særlig bemærkning herom. Stk. 4. I mere omfattende sager, typisk sager med flere ydelses- eller foranstaltningstyper, og i boligstøttesager skal der foreligge en samlet oversigt i kronologisk rækkefølge over henvendelser, ydelser og afgørelser i et regnskabsår (summarisk datooversigt).
(Stk. 9)
§ 27. I forbindelse med oprettelse af en sag, og inden der udbetales ydelser til en person, skal følgende fremgå af sagen og være dokumenteret:
- Personens CPR-nummer eller henvisningsnummer.
- Statsborgerforhold, herunder opholdsgrundlag.
- Bopæl.
- Civilstand.
- Ægtefælle og børn (ved CPR-nummer og henvisningsnummer), jf. dog stk. 2.
- Personens og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægts- og formueforhold af betydning for tildeling eller udmåling af en ydelse, og ændring heraf.
- Beregningsmetode ved udmåling af en ydelse. Beregningsmetoden anses for dokumenteret ved henvisning til typekoder i kommunens edb-baserede program. Stk. 2. I boligstøttesager skal kun oplysninger om børn og ægtefælle, der er hjemmeboende, fremgå af sagen og være dokumenteret. Herudover skal følgende oplysninger fremgå af sagen og være dokumenteret:
- andre, der har fast ophold i boligen uden at være logerende,
- husstandsmedlemmernes indtægts- og formueforhold,
- oplysninger om samtlige elementer, der indgår i boligudgiftens beregning, jf. kapitlerne 2, 3 og 4 a, i lov om individuel boligstøtte. Stk. 3. I sager vedrørende boligydelse i form af lån, jf. kapitel 7 i lov om individuel boligstøtte, skal oplysning om ejendomsværdien endvidere fremgå af sagen og være dokumenteret. Stk. 4. Borgeren skal ved sagens start udtrykkelig orienteres om, at afgivne oplysninger ved sagens start og senere sagsopfølgning vil blive kontrolleret også ved indhentelse af supplerende oplysninger, herunder i elektronisk form. Dette skal fremgå af sagen og være dokumenteret. Stk. 5. Det skal fremgå af sagen, hvilke ydelser der er ydet til hver person eller familie, herunder om hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt, og om der er ydet hjælp eller iværksat foranstaltninger af anden art end kontante ydelser, som er af betydning for en oversigt over familiens samlede økonomi. Stk. 6. Oplysninger, der på tidspunktet for revisionens kontrol er umiddelbart tilgængelige i forvaltningen via elektroniske medier, betragtes som tilstrækkeligt dokumenteret. Det skal fremgå af sagen, hvornår og på hvilken måde de forskellige oplysninger er dokumenteret. Stk. 7. Hvis der undtagelsesvis ikke foreligger sædvanlig dokumentation i form af udskrifter eller lignende fra folkeregistre, skatteforvaltninger, andre myndigheder, skoler, arbejdsgivere eller udlejere m.v. samt kopi af oplysninger om økonomiske forhold i øvrigt, skal årsagen hertil fremgå af sagen. Stk. 8. Hvis afgørelsen om, hvorvidt og med hvilke beløb en ydelse skal udbetales, helt eller delvis beror på et skøn, skal grundlaget herfor være angivet. Stk. 9. Oplysningerne nævnt i stk. 1, 2 og 3, og de overvejelser og skøn, som i øvrigt ligger til grund for beslutninger i den enkelte sag, skal fremgå af sagen. Det gælder, uanset om overvejelser og skøn vedrører en gruppe af ensartede sager.
§ 28. Oplysninger om husstandsmedlemmernes økonomiske forhold i boligstøttesager kontrolleres årligt bagud efter reglerne om efterregulering i lov om individuel boligstøtte. Antallet af husstandsmedlemmer ajourføres løbende efter folkeregistret.
(Stk. 2)
§ 29. Det skal registreres på den enkelte sag, hvornår sagen skal tages frem med henblik på opfølgning og fornyet vurdering, jf. kravene i de enkelte love. Stk. 2. Sagen skal indeholde oplysning om grundlaget for og resultatet af den foretagne vurdering. Dette gælder dog ikke for den årlige fastsættelse af pensionen efter lov om social pension og den årlige omregning af boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte.
§ 30. I sager, hvor kommunen skal tage hensyn til ansøgerens økonomiske forhold for at tage stilling til, hvad der kan ydes af hjælp, kan kommunalbestyrelsen vælge at fravige reglerne om dokumentation og beslutte, at det ikke er nødvendigt, at der er kopi i sagen af de bilag, som dokumenterer ansøgerens økonomiske situation. Det er herved en forudsætning, at sagsbehandleren har set den nødvendige dokumentation for de økonomiske oplysninger, og at de økonomiske oplysninger samt dokumentationens art er noteret i sagen.
(Stk. 3)
§ 31. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at det inden for en beløbsgrænse ikke er nødvendigt, at der ved følgende typer ydelser foreligger dokumentation (kvittering) for, hvorledes hjælpen er anvendt:
- Hjælp efter §§ 81-85 i lov om aktiv socialpolitik.
- Hjælp efter § 14, stk. 1, og § 14 a i lov om social pension, samt § 17, stk. 2, og § 18 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Stk. 2. Den beløbsgrænse, som kommunalbestyrelsen fastsætter, kan højst være på 3.000 kr. pr. udbetaling ved enkeltudgifter og højst 1.000 kr. pr. måned ved løbende ydelser. Sagerne skal i øvrigt være dokumenteret på sædvanlig vis, herunder med journalnotater. Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 kan kommunalbestyrelsen efter konkret vurdering bestemme, at der i sager om enkeltpersoner skal være sædvanlig dokumentation. Arkiv
§ 32. De gældende regler for arkivering og kassation af andet kommunalt arkivmateriale finder anvendelse på det i § 24 nævnte arkiv. Personbogføring
(Stk. 5)
§ 33. Personbogføringen omfatter ydelser til hver person eller familie efter de love, bekendtgørelsen omfatter, og skal indeholde oplysninger om:
- Personens CPR-nummer.
- Ydelsesart (kontonummer eller anden angivelse af den tilkendte ydelse).
- Beløb.
- Ydelsesdato. Stk. 2. Personbogføringen skal foretages på en sådan måde, at der umiddelbart kan foretages en opgørelse over ydelser til hver person eller familie, jf. § 27, stk. 5, og om hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt. Ved boligstøttesager ydet som lån skal det til enhver tid værende lånebeløb med tilskrevne renter opgøres. Stk. 3. Ved årets udgang skal det fremgå af personbogføringen, om der er tale om ydelser med skattepligt. Stk. 4. Af kommunens finansielle status skal fremgå de samlede udestående fordringer vedrørende hjælp efter lov om aktiv socialpolitik ydet med tilbagebetalingspligt. De udestående fordringer skal være specificeret på samme måde som tilbagebetalingerne efter kontoplanen i »Budget og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner«. Det samme gælder fordringer på bidragsskyldige som følge af forskudsvis udbetalt børnebidrag efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 2, gælder dog ikke ydelser efter § 14, stk. 1 og § 14 a i lov om social pension, samt § 17, stk. 2, og § 18 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig. førtidspension m.v., når til tillægget ydes til dækning af medicinudgifter og fodbehandling. Personbogføringen skal således ikke indeholde beløbsangivelser vedrørende disse ydelser, men de øvrige oplysninger, jf. stk. 1, skal registreres.
§ 34. Personbogføring af ydelser efter kapitel 10 og 10 a i lov om aktiv socialpolitik og lov om social service skal ske løbende i overensstemmelse med den budgetspecifikation, som er udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og som udgør refusionsgrundlaget for hver af de anvendte konti i »Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner«. Registreringerne skal ske i overensstemmelse med rækkefølgen i kontoplanen og dennes ordlyd, herunder med henvisning til de anvendte lovbestemmelser. Dette gælder også de særlige konti for hjælp med tilbagebetalingspligt, jf. § 33, stk. 4.
(Stk. 4)
§ 35. Hjælp efter kapitel 10 og 10 a i lov om aktiv socialpolitik og lov om social service skal registreres som ydet til den person, der modtager hjælpen eller er anledning til udgiften, jf. dog stk. 2 og 3. I den enkelte kommune skal registreringen ske efter ensartede regler. Stk. 2. Ydes hjælp til samlevende ægtefæller, herunder hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik, hvor det ikke kan fastslås, hvem af ægtefællerne der modtager hjælpen eller er anledning til udgiften, registreres hjælpen som ydet til den ene af ægtefællerne. Stk. 3. Hjælp til børn efter § 28 i lov om social service registreres på barnets CPR-nummer. Hjælp til tabt arbejdsfortjeneste efter § 29 i lov om social service registreres som ydet til den af forældrene, som har modtaget hjælpen. Hjælp i øvrigt i forbindelse med børn registreres som ydet til den af forældrene, som forsørger barnet i hjemmet, jf. § 9 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Hvis barnet har selvstændig opholdskommune, jf. § 9 a, stk. 3 og 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, registreres hjælpen på barnets CPR-nummer. Stk. 4. Hjælp til en kvinde under 18 år i forbindelse med svangerskab registreres som ydet til hende. Ophører svangerskabet uden fødsel, registreres eventuel senere hjælp på ny som hjælp til kvindens forsørger.
§ 36. Boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte registreres som ydet til den person, som er berettiget til ydelsen.
§ 37. Børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, registreres som ydet til den, som ydelserne udbetales til, jf. lovens § 8. Børnebidrag efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag registreres som ydet til den, som kan kræve bidraget fastsat, jf. lovens § 11.
Opkrævning af beløb
Opkrævning af beløb
(Stk. 2)
§ 38. Opkrævning af forskudsvis udbetalte børnebidrag hos den bidragsskyldige skal ske efter reglerne i kapitel 3 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Stk. 2. Tilsidesættelse af reglerne i kapitel 3 i loven, jf. stk. 1, vil efter omstændighederne kunne medføre, at retten til statsrefusion bortfalder. Opkrævning af børnebidrag i Danmark
(Stk. 4)
§ 39. Den kommune, der udbetaler et bidrag, skal opkræve bidraget, hvis den bidragsskyldige bor i kommunen. Bor den bidragsskyldige i en anden kommune, skal udbetalingskommunen sende anmodning om opkrævning af bidraget til opholdskommunen. Opholdskommunen kvitterer for modtagelse af anmodningen. Stk. 2. Indbetalte bidrag fra den bidragsskyldige indtægtsføres i den kommune, der opkræver bidraget, og fradrages i denne kommunes løbende opgørelse vedrørende statsrefusion. Stk. 3. Flytter den bidragsskyldige, skal den kommune, der opkræver bidrag hos den bidragsskyldige, sende sagen om opkrævning og en specifikation af det skyldige bidrag til den nye opholdskommune. Den nye opholdskommune skal kvittere for, at sagen er modtaget, jf. stk. 1, og den tidligere opholdskommune skal samtidig give udbetalingskommunen meddelelse om, at sagen er oversendt. Stk. 4. Dør den bidragsskyldige, skal den kommune, der opkræver bidrag hos den bidragsskyldige, straks underrette udbetalingskommunen om dødsfaldet. Opkrævning af børnebidrag i udlandet
§ 40. Bidragssager, der vedrører bidragsskyldige med bopæl i de øvrige nordiske lande, behandles efter reglerne i den nordiske konvention om inddrivelse af underholdsbidrag. Kommunen kan rette henvendelse om inddrivelse af bidrag, som er udbetalt forskudsvis, direkte til de myndigheder i de andre nordiske lande, der er nævnt i konventionens artikel 2.
(Stk. 2)
§ 41. Bidragssager vedrørende bidragsskyldige med kendt bopæl i udlandet bortset fra de nordiske lande, jf. § 40, sendes af statsamtet (i Københavns og Frederiksberg Kommuner af Københavns Overpræsidium) til opkrævning gennem vedkommende danske diplomatiske repræsentation. Stk. 2. Repræsentationerne sender beløbene til de kommuner, der har bedt om opkrævning af bidragene.
Anvisning og berigtigelse af statsrefusion
Anvisning og berigtigelse af statsrefusion
(Stk. 3)
§ 42. Anmodning om statsrefusion fremsættes kvartalsvis over for Socialministeriet, jf. dog § 48. Stk. 2. Anmodningen skal indeholde en opgørelse af de forventede refusionsberettigende udgifter i året til og med tilskudskvartalet. Opgørelsen af de refusionsberettigende udgifter skal reguleres efter de faktiske udgifter gennem en løbende restafregning. Opgørelsen foretages på skemaer udarbejdet af Socialministeriet. Socialministeriet fastsætter regler om fremgangsmåden, og fastsætter fristen for afgivelse af kvartalsopgørelser. Stk. 3. Anmodning om statsrefusion af udgifter til lejetab og garantier for flygtninges fraflytningsudgifter efter lov om individuel boligstøtte, fremsættes kvartalsvis bagud på baggrund af kvartalsopgørelser af dokumenterede udgifter.
(Stk. 3)
§ 43. Socialministeriet anviser efter en vurdering af de anmeldte kvartalsbeløb refusion med 1/3 pr. måned af kvartalsbeløbet. Dog anvises børnetilskud, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og boligsikring og boligydelse som tilskud, jf. lov om individuel boligstøtte, med det fulde kvartalsbeløb i kvartalets første måned. Når de enkelte kommuners og amtskommuners refusionsbeløb for et kvartal er fastlagt af Socialministeriet, kan der ikke foretages ændring af kvartalsbeløbet. Stk. 2. Refusion af udgifter til lån til betaling af beboerindskud, boligsikringslån, og boligydelseslån efter lov om individuel boligstøtte, anviser Socialministeriet bagud på baggrund af halvårlige opgørelser, jf. § 48, efter reglerne i § 75 i lov om individuel boligstøtte. Stk. 3. Refusion af udgifter til lejetab og garantier for flygtninges fraflytningsudgifter efter lov om individuel boligstøtte, anviser Socialministeriet bagud på baggrund af kvartalsopgørelser efter reglerne i § 75 i lov om individuel boligstøtte.
(Stk. 2)
§ 44. Refusionen til amtskommunen anvises, så den er til disposition den næstsidste bankdag i måneden før hver af de tre tilskudsmåneder. Stk. 2. Refusionen til kommunen anvises således:
- Udgifter til ydelser efter lov om social pension, lov om aktiv socialpolitik og lov om social service udbetales, så den er til disposition for kommunen den næstsidste bankdag i måneden forud for den måned, refusionen vedrører.
- Udgifter til forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, udbetales, så den er til disposition for kommunen den næstsidste bankdag i måneden forud for den måned, refusionen vedrører.
- Udgifter til børnetilskud, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, udbetales, så den er til disposition for kommunen den næstsidste bankdag inden den 20. i den første måned af kvartalet.
- Udgifter til boligsikring og boligydelse som tilskud, jf. lov om individuel boligstøtte, udbetales, så den er til disposition for kommunen den næstsidste bankdag i den første måned af kvartalet.
- Udgifter til lån til betaling af beboerindskud, boligsikringslån og boligydelseslån efter lov om individuel boligstøtte udbetales, så den er til disposition for kommunen den næstsidste bankdag i september og marts.
- Udgifter til lejetab og garantier for flygtninges fraflytningsudgifter efter lov om individuel boligstøtte udbetales, så den er til disposition for kommunen den næstsidste bankdag i den sidste måned af det kvartal, refusionen vedrører.
§ 45. Udbetaling eller afregning af den løbende restafregning sker med det samlede beløb for kvartalet, så det er til rådighed for eller afregnet med kommunen eller amtskommunen den næstsidste bankdag i den sidste måned af det kvartal, refusionen vedrører, jf. dog § 48, stk. 3.
(Stk. 3)
§ 46. Foreløbig restafregning finder sted en gang årligt, og foretages af Socialministeriet. Den foreløbige restafregning sker i tilknytning til udløbet af den regnskabsmæssige supplementsperiode. I forbindelse hermed skal kommunen og amtskommunen afgive en foreløbig refusionsopgørelse for det foregående regnskabsår i underskrevet stand senest den 20. marts. Stk. 2. Har kommunen eller amtskommunen ifølge den foreløbige opgørelse fået udbetalt mere i refusion, end den er berettiget til, skal kommunalbestyrelsen eller amtsrådet samtidig med, at den foreløbige opgørelse afgives, indbetale forskelsbeløbet til Socialministeriet. Har kommunen eller amtskommunen ifølge opgørelsen fået udbetalt mindre i refusion, end den er berettiget til, skal Socialministeriet snarest efterbetale beløbet. Stk. 3. Der foretages ikke foreløbig restafregning for udgifter omfattet af § 48.
(Stk. 4)
§ 47. Endelig restafregning sker en gang årligt og foretages af Socialministeriet, når kommunens eller amtskommunens regnskab er revideret og forsynet med påtegning af kommunens eller amtskommunens revision. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen og amtsrådet skal afgive den underskrevne endelige refusionsopgørelse til Socialministeriet straks, når revisor har forsynet opgørelsen med påtegning, dog senest den 1. juli. I opgørelsen af den modtagne refusion i den endelige refusionsopgørelse medregnes indbetalinger til eller udbetalinger fra Socialministeriet ifølge den foreløbige opgørelse pr. 20. marts, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Har kommunen eller amtskommunen ifølge den endelige refusionsopgørelse fået udbetalt mere i refusion, end den er berettiget til, skal kommunalbestyrelsen eller amtsrådet samtidig med, at den endelige refusionsopgørelse afgives, indbetale forskelsbeløbet til Socialministeriet. Har kommunen eller amtskommunen ifølge den endelige refusionsopgørelse fået udbetalt mindre i refusion, end den er berettiget til, skal Socialministeriet snarest efterbetale beløbet. Stk. 4. Den endelige restafregning af udgifter til lån til betaling af beboerindskud, boligsikringslån og boligydelseslån efter lov om individuel boligstøtte foretages efter § 48, stk. 4.
(Stk. 4)
§ 48. Kommunen aflægger halvårligt regnskab for henholdsvis boligydelseslån og boligsikringslån samt for modtagne renter, afdrag, og forfaldne lånebeløb. Kommunen aflægger halvårligt regnskab for beboerindskudslån m.v. samt for modtagne renter, afdrag, og eventuelle indekstillæg. Regnskaberne skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Stk. 2. På baggrund af de halvårlige regnskaber for boligydelseslån og for boligsikringslån samt for beboerindskudslån m.v. foretages en opgørelse af de refusionsberettigede udgifter på særskilte skemaer, som rekvireres i Socialministeriet. Stk. 3. Skemaet for første halvår indsendes til Socialministeriet senest 1. september. Skemaet for andet halvår indsendes til Socialministeriet senest 1. marts. Udbetaling af refusion sker med det samlede beløb for halvåret. Stk. 4. Når kommunens årsregnskab er revideret, fremsender kommunalbestyrelsen senest 1. juli kopi af refusionsskemaet for andet halvår med revisionspåtegning til Socialministeriet. Har revisionsgennemgangen givet anledning til ændringer i regnskabet, regulerer kommunen alle forskelsbeløb i refusionsskemaet for første halvår af det efterfølgende år.
§ 49. Socialministeriet fastsætter regler om fremgangsmåden for den foreløbige og den endelige restafregning.
(Stk. 8)
§ 50. Udgifter, der ikke er afholdt efter reglerne, kan ikke refunderes, jf. dog stk. 5 og 6. Stk. 2. Hvis revisionen har påpeget, at et beløb med urette er anmeldt til statsrefusion, og godkender kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller Socialministeriet revisionens bemærkning herom, skal det beløb, der senere anmeldes til refusion, nedsættes med det beløb, der har været anmeldt med urette. Stk. 3. Hvis kommunen eller amtskommunen ikke berigtiger de konstaterede fejl og mangler, og dette har eller kan have medført økonomisk tab for staten, kan Socialministeriet foretage modregning. Stk. 4. Berigtigelse af fejl og mangler, herunder misforståelser, skal ske uden hensyn til, om de ansvarlige har været i god tro, eller om fejlen eller manglen på anden måde har været undskyldelig, jf. dog stk. 5 og 6. Stk. 5. Berigtigelse af allerede afholdte udgifter skal dog ikke ske, hvis der er tale om ganske uvæsentlige udgifter, eller hvis den administrative indsats for at rette fejlen i den konkrete sag vil være uforholdsmæssig stor sammenlignet med det resultat, som vil kunne opnås. Stk. 6. Socialministeriet kan se bort fra kravet om berigtigelse, når der foreligger ganske særlige grunde. Stk. 7. Har revisionen fundet, at der ved forkert anvendelse af reglerne er sket fejl og mangler i et større antal ensartede sager, vil disse kunne rettes ved, at kommunalbestyrelsen eller amtsrådet foretager en skønsmæssig beregning af, hvor meget statens refusion ville være blevet ændret, hvis reglerne var blevet fulgt. Dette skøn kan efterprøves ved sædvanlig revisionsmæssig bedømmelse af refusionsopgørelsen. Stk. 8. Selv om revisionen konstaterer fejl og mangler, har kommunen ikke pligt til at gennemgå de øvrige sager inden for vedkommende område med henblik på yderligere berigtigelser. Socialministeriet kan dog beslutte, at der skal ske en gennemgang af de øvrige sager, hvis dette er nødvendigt på grund af fejlenes eller manglernes karakter og omfang.
Revision
Revision
§ 51. Revisionen af kommunernes og amtskommunernes regnskaber vedrørende de områder, der er omfattet af denne bekendtgørelse, udføres af den revision, der er godkendt af tilsynsmyndigheden.
(Stk. 5)
§ 52. Revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Stk. 2. Revisionen efterprøver, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisionen foretager en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og ved driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet. Stk. 3. Revisionen efterprøver ved revisionsbesøg i løbet af året, om kommunens eller amtskommunens forretningsgange og sagsbehandling, herunder anvendelsen af edb-systemer, er hensigtsmæssige og betryggende. Stk. 4. Revisionen tilrettelægges under hensyn til dens betydning for de statslige myndigheders styring og kontrol. Stk. 5. På baggrund af Socialministeriets analyser og vurderinger kan Socialministeriet forlange, at revisor foretager en særlig omfattende gennemgang (temarevision) af et eller flere sagsområder og redegør for resultaterne af gennemgangen i den årlige revisionsberetning .
(Stk. 7)
§ 53. Revisionen af personsager skal som udgangspunkt omfatte et antal sager inden for hver enkelt hovedområde af de sociale ydelser, samt for hver enkelt af de konti, for hvilke der skal ske personbogføring. Stk. 2. Revisionen kan undlade at foretage personsagsgennemgang hvert år på områder eller konti, hvor revisionen på anden måde har tilvejebragt en begrundet overbevisning om, at sagsbehandlingen på området er betryggende. Revisionen redegør for og begrunder fravalget. Stk. 3. Udvælgelsen af stikprøver skal ske, således at der sikres en relevant repræsentativitet. Metoden kan være såvel rent statistisk baseret som baseret på revisors konkrete og generelle erfaringer med fejlrisikoen på det enkelte område. Udvælgelsen af stikprøver skal ske med særlig vægt på nyetablerede personsager og på sagsområder og sager, hvor der ved tilkendelse eller beregning af ydelser indgår et skøn. Udvælgelsen af stikprøver skal endvidere ske ud fra et væsentlighedskriterium, hvori der bl.a. indgår forhold af økonomisk, sagsbehandlingsmæssig, principiel og lokal karakter. Stk. 4. Revisionen efterprøver, om man ved sagsoprettelse og ved opfølgning udnytter mulighederne for at foretage kontrol af oplysninger om økonomiske forhold, herunder i fornødent omfang sammenholder oplysninger fra forskellige registre. Stk. 5. Revisionen efterprøver, om betingelserne for at opnå statsrefusion, jf. § 4, er opfyldt. Stk. 6. Revisionen påser, at lån ydet efter lov om individuel boligstøtte sikres, som anført i lovens § 36, at kommunalbestyrelsen i behørigt omfang rejser krav om tilbagebetaling af uretmæssigt modtaget boligstøtte og af lån efter lov om individuel boligstøtte, og at tilbagebetalte lån fuldt ud fradrages i refusionsopgørelsen. Stk. 7. Revisionen påser, at inddrivelse af underholdsbidrag, af tilbagebetalingspligtige beløb efter lov om individuel boligstøtte og af andre ydelser med tilbagebetalingspligt foretages i overensstemmelse med love og administrative forskrifter herom. Særlige regler om revision af amtskommunernes regnskaber
(Stk. 2)
§ 54. Revisionen efterprøver,
- om aktiviteter efter lov om social service § 94 er i overensstemmelse med reglerne herom,
- om betingelserne for at opnåstatsrefusion, jf. § 4, er opfyldt, og
- om løn og øvrige ansættelsesvilkår for personalet følger de gældende bestemmelser. Stk. 2. Revisionen skønner, om det samlede antal pladser, personale, lokaler, inventar, maskiner, materiel m.v. har været udnyttet hensigtsmæssigt, og om driftsudgiften ligger på et rimeligt niveau i forhold til udnyttelsesgraden, jf. § 6, samt om en eventuel husleje er på et rimeligt niveau, herunder i forhold til den konstaterede markedsleje i lokalområdet.
§ 55. Revisionen påser ved anlægsarbejder,
- at der har været afholdt licitation,
- at bygge- og ibrugtagningstilladelse foreligger,
- at der er aflagt regnskab for anlægsudgifterne i overensstemmelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets regler herom,
- at kapitalomkostningerne er anmeldt til refusion efter § 12, stk. 4-6, og
- at endeligt regnskab bliver udarbejdet.
§ 56. Udføres opgaver for amtskommunen af private, som ikke har egen revision, efterprøver amtskommunens revision de i §§ 52, 54 og 55 nævnte revisionsarbejder samt efterprøver, om opgaverne løses i overensstemmelse med grundlaget for driften af tilbudet i form af vedtægt, aftale eller andet.
(Stk. 2)
§ 57. Udføres opgaver for amtskommunen af private, som har egen revision, skal amtskommunen sikre, at den private udførers revision er bekendt med kravene i denne bekendtgørelse. Amtskommunens revision påser, at regnskabet er undergivet betryggende revision. Den private udførers revision udfører de i § 56 nævnte revisionsarbejder, herunder efterprøver, om opgaverne løses i overensstemmelse med grundlaget for driften af tilbudet i form af vedtægt, aftale eller andet. Den private udførers revision påtegner regnskabet og afgiver revisionsberetning, jf. § 61, om institutionens forhold samt evt. anlægsregnskab til amtskommunen inden for den frist, amtskommunen fastsætter. Stk. 2. Den private udførers revision skal straks give den private udfører og amtskommunen meddelelse, hvis der ved revisionen konstateres tilsidesættelser af lovgivningen, der skønnes at have betydning for midlernes forvaltning. Revisionens adgang til oplysninger m.v. fra kommuner og amtskommuner
§ 58. Kommunen og amtskommunen giver revisionen de oplysninger samt den adgang til at foretage undersøgelser m.v., som revisionen finder nødvendige, og yder revisionen den bistand, som revisionen anser for påkrævet for at udføre hvervet. Opgørelse af statsrefusion og tilskud for kommuner og amtskommuner
(Stk. 2)
§ 59. Den endelige årlige refusionsopgørelse og opgørelse af tilskud med tilhørende specifikationer forsyner revisionen med en påtegning om, at opgørelsen er revideret, og at revisionen er udført i overensstemmelse med kommunens eller amtskommunens revisionsregulativ og denne bekendtgørelse. Stk. 2. Påtegningen skal indeholde revisionens erklæring om, at opgørelsen er foretaget i overensstemmelse med lovgivningen.
§ 60. Har revisionen påpeget, at beløb med urette er anmeldt til refusion, eller at der er hjemtaget for store tilskud fra staten, påser revisionen, at der sker tilsvarende fradrag i beløb, der senere anmeldes til refusion, henholdsvis kommer til udbetaling i form af tilskud. Beretning om revision af kommunernes og amtskommunernes regnskaber
(Stk. 5)
§ 61. Revisionen afgiver hvert år, senest samtidig med afgivelse af beretning om revisionen af kommunens eller amtskommunens øvrige regnskaber, beretning om revisionen af kommunens regnskaber af ydelser og tilskud omfattet af denne bekendtgørelse. Stk. 2. I beretningen redegøres for den udførte revision samt for alle væsentlige forhold, der har givet anledning til bemærkninger. Desuden redegøres der for forhold af principiel eller økonomisk betydning, som revisor finder anledning til at fremdrage, herunder tilfælde hvor fortolkning af gældende regler giver anledning til tvivl. I beretningen redegøres i et særskilt afsnit for revisionen af udgifter, der er eller kunne være anmeldt til statsrefusion efter de særlige regler om finansiering af udgifter til udlændinge. Stk. 3. I beretningen redegøres for, i hvilket omfang kommunen har sikret kontrol af de oplysninger om økonomiske forhold, som modtagere af ydelser har givet. I sager efter lov om individuel boligstøtte redegøres også kommunens kontrol af de øvrige relevante oplysninger, som modtagere af ydelser har givet. Stk. 4. Der redegøres i beretningen nærmere for omfang og resultater af de stikprøver, der er foretaget, jf. § 53, herunder antallet af udtagne sager og antallet af sager behæftet med fejl. Der redegøres for karakteren af konstaterede fejl og mangler i de udtagne sager, og om fejl er blevet berigtiget. Stk. 5. Revisionen redegør for fejlens refusionsmæssige betydning og størrelsen heraf, jf. stk. 4. Revisionen redegør for, hvorvidt der er foretaget berigtigelser for hele populationen på et område, hvis der er konstateret fejl af mere systematisk karakter på området.
(Stk. 2)
§ 62. Senest samtidig med at revisionsberetninger m.v. for kommunens eller amtskommunens regnskaber sendes til den kommunale tilsynsmyndighed, sender kommunalbestyrelsen eller amtsrådet den i § 61 nævnte beretning og svar på revisionsbemærkninger i 1 eksemplar til Socialministeriet. Samtidig sendes 1 eksemplar af besvarelsen til revisionen. Stk. 2. Socialministeriet gennemgår revisionsberetningerne og tager stilling til revisionsbemærkninger vedrørende de i § 1 nævnte områder. Ministeriet meddeler kommunalbestyrelsen eller amtsrådet og revisionen ministeriets afgørelse af spørgsmål af betydning for statsrefusion og tilskud samt yder den vejledning, som gennemgangen har givet anledning til. Rigsrevisors tilsyn med kommuner og amtskommuner
(Stk. 2)
§ 63. Rigsrevisor udøver tilsyn med de i § 1 nævnte områder i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 5 og 6 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Stk. 2. Rigsrevisor kan af kommunen og amtskommunen forlange alle sådanne oplysninger, som efter rigsrevisors skøn er af betydning for tilsynet, jf. § 12 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
Ikrafttræden
Ikrafttræden
(Stk. 4)
§ 64. Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. juli 2004. Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning fra den 23. december 2003 for udgifter efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Stk. 3. Bekendtgørelsen har virkning fra den 2. april 2004 for udgifter efter § 93 a i lov om social service. Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 984 af 4. december 2002 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på det sociale område ophæves.
Socialministeriet, den 1. juli 2004, den 1. juli 2004 /Henriette Kjær Aksel Meyer/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2004
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2004