Bekendtgørelse om overgangsydelse

§ 3. Et medlem kan igen få ret til dagpenge, hvis medlemmet får arbejde i et omfang, der berettiger hertil, jf. lovens § 53, stk. 2. Arbejde før overgangen kan ikke medregnes til optjening af ny dagpengeret. Stk. 2. Hvis et medlem har haft arbejde i det i stk. 1 nævnte omfang og ønsker at udnytte retten til dagpenge, skal medlemmet give a-kassen skriftlig besked. Dagpenge kan tidligst udbetales med virkning fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget medlemmets besked. Stk. 3. Det forhold, at medlemmet har modtaget overgangsydelse, medfører ikke, at medlemmet skal opfylde et krav om arbejde efter reglerne om at generhverve dagpengeretten for et medlem, der ikke anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

§ 6. I særlige tilfælde kan a-kassen give tilladelse til, at et medlem udøver bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed. Det er en betingelse, at virksomheden alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft, og at medlemmet over for a-kassen har sandsynliggjort, at virksomheden ikke nødvendiggør en samlet arbejdsindsats på mere end 200 timer inden for et kalenderår. Stk. 2. Indtægten fra virksomheden medfører ikke fradrag i overgangsydelsen. Stk. 3. Hvis medlemmet ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, reduceres de 200 timer med 50 timer for hvert kvartal, hvor medlemmet ikke modtager overgangsydelse. Stk. 4. Hvis medlemmet i det kalenderår, hvor tilladelsen gives, delvis har udnyttet retten til fradragsfri indtægt, jf. § 15, reduceres de 200 timer i forhold til, hvor stor en del af det fradragsfri beløb, der er udnyttet. Der rundes op til nærmeste hele timetal deleligt med 10. Tilladelse gives ikke, hvis det beregnede timetal før oprunding er mindre end 50 timer. Stk. 5. En tilladelse efter stk. 1 indebærer, at den selvstændige virksomhed kan fortsættes i efterlønsperioden, hvis medlemmet overgår til efterløn fra overgangsydelse, og medlemmet ved overgangen til efterløn vælger at arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen, jf. lovens § 74 g, stk. 1, nr. 1. I det kalenderår, hvor overgangen til efterløn finder sted, kan det samlede timetal højst udgøre 200 timer eller det reducerede timetal, jf. stk. 4. Stk. 6. Medlemmet skal omgående underrette a-kassen, hvis der sker ændringer i arbejdets omfang eller karakter. Medlemmet skal på ethvert tidspunkt kunne sandsynliggøre over for a-kassen, at forudsætningerne for tilladelsen fortsat er opfyldt. Stk. 7. Hvis et medlem har arbejdet mere end de tilladte 200 timer, eller det reducerede timetal, jf. stk. 4, skal medlemmet overgå til at drive virksomheden efter § 7, jf. dog § 8, stk. 2. Kan virksomheden ikke holdes inden for § 7, stk. 1, 2. pkt., skal medlemmet udtræde af ordningen, jf. dog § 8, stk. 3. Stk. 8. Et medlem, der har fået tilladelse efter denne bestemmelse, skal efter udløbet af hvert kalenderår og inden den 10. januar sende en erklæring til a-kassen med angivelse af de faktiske arbejdstimer ved selvstændig virksomhed i kalenderåret. A-kassen har ret til at tilbageholde overgangsydelsen, hvis erklæringen ikke er modtaget rettidigt. Stk. 9. Ved ophør med den selvstændige virksomhed eller ved udtræden af overgangsydelsesordningen, bortset fra overgang til efterløn, skal erklæringen afgives straks. Tilladelse til selvstændig virksomhed - 400 timer

§ 7. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan tillade, at et medlem kan påbegynde selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i perioden med overgangsydelse, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes inden for 400 timer pr. kalenderår, jf. dog stk. 2. Virksomhedens indtægt må ikke overstige 58.076,- kr. pr. regnskabsår (år 2004), jf. dog stk. 2. Ved indtægt forstås virksomhedens dækningsbidrag 1, det vil sige nettoomsætning fratrukket vareforbrug. Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Stk. 2. For interessentskaber skal medlemmet sandsynliggøre, at medlemmets personlige arbejdstid i virksomheden højst udgør 400 timer pr. kalenderår, jf. stk. 1, 1. pkt. Indtægten ved interessentskabet opgøres i forhold til medlemmets ideelle andel af interessentskabet, jf. stk. 1, 2. pkt. Medlemmets virksomhed udgør alene medlemmets ideelle andel af det samlede interessentskab. Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter indstilling fra a-kassen tillade arbejde ved en enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed, inden for 400 timer. Den enkelte opgave må ikke strække sig ud over en periode på 6 måneder. Begrænsningen af indtægten i stk. 1 gælder ikke for et medlem, der har fået tilladelse til en enkeltstående arbejdsopgave. Stk. 4. Hvis medlemmet ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, sker der forholdsmæssig reduktion af timetallet efter stk. 1, 2 og 3. Timetallet reduceres med 100 timer for hvert kvartal, hvor medlemmet ikke modtager overgangsydelse. Stk. 5. Hvis medlemmet i det kalenderår, hvor tilladelsen gives, delvis har udnyttet retten til fradragsfri indtægt, jf. § 15, reduceres timetallet og indtægten efter stk. 1, 2 og 3 i forhold til, hvor stor en del af det fradragsfri beløb, der er udnyttet. Det beregnede timetal rundes op til nærmeste hele timetal deleligt med 10. Tilladelse gives ikke, hvis det beregnede timetal før oprunding er mindre end 100 timer, eller hvis den beregnede indtægt er mindre end 14.519 kr. (år 2004). Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Stk. 6. Arbejde i virksomheden, jf. stk. 1 og 2, eller med den enkeltstående arbejdsopgave, jf. stk. 3, medfører fradrag i overgangsydelsen efter reglerne i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn. Medlemmet skal løbende oplyse a-kassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden, og om virksomhedens indtægt. Oplysningerne afgives på ydelseskortet. Stk. 7. Hvis et medlem har arbejdet mere end de tilladte 400 timer i et kalenderår, eller overstiger indtægten 58.076,- kr. i et regnskabsår (år 2004), skal medlemmet udtræde af ordningen, jf. dog § 8, stk. 3. Stk. 8. Medlemmet skal senest 3 måneder efter regnskabsårets afslutning oplyse om virksomhedens indtægt mv. Har virksomheden haft en nettoomsætning på mindre end 58.076,- kr. (år 2004), skal medlemmet blot oplyse om omsætningens størrelse. Oplysningerne, jf. 1. og 2. pkt., skal være attesteret af en registreret eller statsautoriseret revisor, eller en særlig sagkyndig, jf. § 30 i bekendtgørelse nr. 426 af 23. maj 2001 om støtteordning for yngre jordbrugere. For interessentskaber skal indtægten af medlemmets ideelle andel af virksomheden attesteres, jf. stk. 2. Har medlemmet ikke inden fristens udløb overholdt sin oplysningspligt, skal a-kassen indstille udbetalingen af overgangsydelse. Udbetalingen kan først genoptages, når medlemmet har givet a-kassen oplysningerne.

§ 8. Når særlige omstændigheder taler for det, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem, der har overtrådt reglerne i § 2, stk. 3, kan forblive i overgangsydelsesordningen. Til tilladelsen kan der knyttes økonomiske vilkår. Stk. 2. Hvis et medlem har arbejdet mere end tilladt, jf. § 6, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet under særlige omstændigheder meddele tilladelse til, at medlemmet kan fortsætte med at drive selvstændig virksomhed efter reglerne i § 6. Til tilladelsen kan der knyttes økonomiske vilkår. Stk. 3. Når særlige omstændigheder taler for det, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem, der har overtrådt reglerne i § 7, kan forblive i overgangsydelsesordningen. Til tilladelsen kan der knyttes økonomiske vilkår samt fastsættes vilkår om, at virksomheden skal ophøre.

Arbejde og indtægters betydning for overgangsydelsen

Arbejde og indtægters betydning for overgangsydelsen

§ 9. Arbejde, der er tilladt efter § 2, medfører fradrag i overgangsydelsen efter reglerne om fradrag i dagpenge, supplerende dagpenge, timeoverførsel mv. i lovens §§ 58, stk. 1, 59 og 73, stk. 1 og 3, og regler fastsat i medfør heraf, jf. dog §§ 12-20. Stk. 2. For et deltidsforsikret medlem beregnes fradrag i ydelsen i forhold til 2/3 af fuld, sædvanlig arbejdstid. Stk. 3. Arbejde medfører fradrag, selv om det er ulønnet, og selv om det udføres uden for normal arbejdstid eller på søndage eller helligdage. Stk. 4. Arbejde i udlandet, i Grønland og på Færøerne sidestilles med arbejde i Danmark. Stk. 5. Et medlem har i overgangsydelsesperioden ret til at udføre frivillige ulønnede aktiviteter her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz efter principperne i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.

§ 10. Skattepligtige beløb, der modtages for varetagelse af borgerlige ombud og offentlige og private hverv, medfører fradrag i overgangsydelsen, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Beløb, der modtages for hverv i henhold til de kommunale styrelseslove, dog undtaget beløb for at være borgmester, rådmand eller udvalgsformand, medfører ikke fradrag i overgangsydelsen. Stk. 3. Beløb, der modtages for følgende hverv, medfører ikke fradrag:

1. hverv som nævning, domsmand og lægdommer,
2. tilforordnet ved valg, og
3. opfyldelse af vidnepligt. Stk. 4. Beregningen af fradrag sker ved, at indtægten pr. uge omregnes til timer ved brug af omregningssatsen på udbetalingstidspunktet. Der foretages herefter fradrag for den del, som det beregnede timetal udgør af en hel uges overgangsydelse for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.

§ 13. Belægning af ydelseskort sker efter reglerne om belægning af dagpengekort i bekendtgørelse om udbetaling af supplerende dagpenge, jf. dog stk. 2 og 3, § 14, § 21 og § 22, og bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn. Stk. 2. Reglerne finder ikke anvendelse på belægning af ydelseskortet, når medlemmet holder fri for egen regning, udøver tilladt selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse efter § 6, eller i øvrigt ikke står til rådighed. Endvidere finder reglerne om minimumsbelægning ved ukontrollabel arbejdstid ikke anvendelse. Stk. 3. Ved udbetaling af dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel eller tilsvarende ydelser fra et andet EØS-land, Grønland, Færøerne eller Schweiz, belægges ydelseskortet med gennemsnittet af arbejdstimerne i de sidste 4 uger inden sygdommens indtræden. Hvis medlemmet har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindre end 4 uger, belægges kortet med den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i den tid, medlemmet har været beskæftiget hos arbejdsgiveren.

§ 15. Et fuldtidsforsikret medlem har i hvert kalenderår, hvori medlemmet modtager overgangsydelse, ret til at have indtægt ved lønarbejde, ved hverv, ved mindre jordbrug, jf. § 5, eller som selvbygger/medbygger på sammenlagt op til 34.800 kr. uden fradrag i ydelsen (år 2004). Et deltidsforsikret medlem har tilsvarende ret til fradragsfri indtægt på 2/3 heraf. Beløbet reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der afrundes til nærmeste 100 kr. Stk. 2. Et medlem har fra tidspunktet for tilladelsen til at udøve selvstændig virksomhed, jf. § 6, stk. 1, og § 7, stk. 1, ikke ret til fradragsfri indtægter efter stk. 1. Dette gælder også, hvis et medlem har fået tilladelse til en enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed, på mere end 100 timer, jf. § 7, stk. 3. Hvis et medlem ophører med selvstændig virksomhed, som der er givet tilladelse til efter § 6, reduceres det fradragsfri beløb for den resterende del af kalenderåret i forhold til, hvor stor en del af det tilladte timetal, der er anvendt på virksomheden. Ved opgørelsen af timetallet medregnes mindst 50 timer for hvert kvartal, virksomheden er drevet. Hvis et medlem ophører med selvstændig virksomhed, som der er givet tilladelse til efter § 7, reduceres det fradragsfri beløb for den resterende del af kalenderåret i forhold til, hvor stor en del af det tilladte timetal, der er anvendt på virksomheden. Ved opgørelsen af timetallet medregnes mindst 100 timer for hvert kvartal, virksomheden er drevet. Stk. 3. Det fradragsfri beløb nedsættes, hvis medlemmet ikke modtager overgangsydelse et helt kalenderår. Nedsættelsen sker ved, at det fradragsfri beløb reduceres med 1/52 for hver hele uge, hvor medlemmet ikke er i overgangsydelsesordningen. Stk. 4. Hvis det til indtægten knyttede arbejde i en uge er af et sådant omfang, at medlemmet ikke kan få udbetalt overgangsydelse, jf. § 11, kan indtægten for ugen ikke opgøres inden for det fradragsfri beløb. Stk. 5. Kun indtægt ved arbejde mv., jf. stk. 1, her i riget, i et andet EØS-land og i Schweiz kan opgøres inden for det fradragsfri beløb.

§ 17. Ved opgørelse af de fradragsfri indtægter ved lønarbejde og hverv medregnes alle lønindtægter, der medfører fradrag efter reglerne om fradrag i dagpenge. Lønindtægten reduceres ved opgørelsen med indbetalt arbejdsmarkedsbidrag. Udbetalt feriegodtgørelse kan ikke opgøres inden for det fradragsfri beløb. Stk. 2. Hvis indtægten ikke er kendt på det tidspunkt, hvor medlemmet skal afgive oplysningerne til a-kassen, indgår der et beløb i opgørelsen af det fradragsfri beløb, der svarer til antallet af beskæftigede timer ganget med omregningssatsen. Når indtægten kendes, reguleres opgørelsen. Stk. 3. Arbejde ved mindre jordbrug og arbejde som selvbygger/medbygger opgøres efter omregning inden for det fradragsfri beløb. Beløbet, der kan opgøres, fremkommer ved at gange antallet af anvendte timer med den gældende omregningssats. Stk. 4. Et medlem, der er omfattet af ordningen, skal på ydelseskortet uge for uge oplyse både antallet af arbejdstimer og arbejdsindtægtens størrelse.

§ 19. Et medlem, der ønsker at være omfattet af ordningen om fradragsfri indtjening, skal skriftligt over for a-kassen forpligte sig til at tilbagebetale eventuelt for meget modtaget overgangsydelse, hvis medlemmet udtræder af ordningen på grund af andre forhold end alder eller overgang til efterløn. Stk. 2. Hvis et medlem, der frivilligt udtræder af ordningen i løbet af året, har haft en fradragsfri indtægt, der er større end den, medlemmet efter § 15, stk. 3, havde ret til, skal a-kassen beregne fradraget for den overskydende indtægt/arbejde efter de almindelige fradragsregler. Den for meget udbetalte overgangsydelse skal tilbagebetales til a-kassen.

§ 20. A-kassen skal ved kalenderårets start skriftligt underrette medlemmet om størrelsen af det fradragsfri beløb, medlemmet har ret til at tjene. Stk. 2. Ved begyndelsen af det kalenderår, hvor medlemmet skal udtræde af overgangsydelsesordningen på grund af alder eller overgang til efterløn, skal a-kassen beregne størrelsen af det fradragsfri beløb, jf. § 15, stk. 3, for resten af ydelsesperioden. Stk. 3. Ved udtræden af andre grunde end de i stk. 2 nævnte, skal a-kassen på udtrædelsestidspunktet opgøre størrelsen af det fradragsfri beløb. Fradrag for andre indtægter

§ 21. Ferie med løn medfører fradrag i overgangsydelsen. Fradraget sker på det tidspunkt, hvor ferien holdes og med antallet af løntimer i ferieperioden. Stk. 2. Ferie med feriegodtgørelse medfører fradrag på ferietidspunktet i forhold til det antal feriedage, der holdes. For hver feriedag, et medlem har optjent, fratrækkes 1/5 af overgangsydelsen for en uge. Der afrundes til hele eller halve feriedage. Feriedage, der er optjent i en 6 dages uge, skal ganges med 5/6. Stk. 3. Udgør feriegodtgørelsen i ferieperioden et mindre beløb end fradraget i overgangsydelsen, kan medlemmet få udbetalt differencen som overgangsydelse. Stk. 4. Et medlem, som holder ferie i et ansættelsesforhold, kan få omregnet feriegodtgørelsen pr. dag til timer. Dette sker ved at dele feriegodtgørelsens bruttobeløb med medlemmets timeløn i ansættelsesforholdet. Hvis det timetal, der fremkommer, er færre timer end fuld tid, kan medlemmet få overgangsydelse med fradrag for de beregnede timer.

§ 22. Feriegodtgørelse, der ved flytning til udlandet udbetales som et engangsbeløb uden at ferien holdes, medfører fradrag i overgangsydelsen. Fradraget sker i forhold til antallet af optjente feriedage og følger i øvrigt § 21, stk. 2. Stk. 2. Et medlem, som er omfattet af stk. 1, og som har optjent ferie ved arbejde på nedsat tid, kan få omregnet feriegodtgørelsen pr. dag til timer. Omregningen sker ved at dele feriegodtgørelsens bruttobeløb pr. dag med den seneste timeløn, medlemmet havde før flytningen. Det beregnede timetal skal fradrages i overgangsydelsen.

§ 24. Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg), som er led i tidligere ansættelsesforhold og af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager, medfører fradrag, jf. dog § 31. Tilsvarende gælder fast løbende udbetaling af beløb, som faglige organisationer og lignende eller en tidligere arbejdsgiver udbetaler som supplement til overgangsydelsen eller i forbindelse med arbejdsophør. Stk. 2. Løbende udbetaling af pension, som hidrører fra en arbejdsperiode i udlandet, i Grønland eller på Færøerne medfører fradrag. Stk. 3. Fradraget i overgangsydelsen beregnes efter reglerne i § 10, stk. 4.

§ 31. Der skal ikke ske fradrag for følgende indtægter:

1. kapitalpensioner eller kapitalforsikringer,
2. udbetaling fra opsparings- eller forsikringsordninger (herunder livrente), der er uden forbindelse med et ansættelsesforhold,
3. ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), og udbetalinger efter lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD),
4. pension efter ægtefælle eller samlever, samt børnepension,
5. efterlevelseshjælp i henhold til kapitel 10 a i lov om aktiv socialpolitik,
6. erstatninger, herunder erstatning efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade,
7. krigsskadeerstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre, hædersgaver,
8. livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte,
9. efterløn efter funktionærlovens § 8, efterindtægt efter tjenestemandspensionslovens kapitel 6, godtgørelse for usaglig opsigelse efter Hovedaftalens § 4, stk. 3, funktionærlovens § 2 b, mv., fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a, eller godtgørelse i henhold til ligebehandlingslovene,
10. indtægt ved salg af erhvervsvirksomhed eller fast ejendom,
11. forpagtningsafgift eller indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, samt overskud af egen bolig,
12. renter, aktieudbytter og lignende, arv, gaver og gevinster,
13. underholdsbidrag,
14. invaliditetsydelse efter lov om social pension,
15. pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne,
16. den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade (tilskadekomstpension),
17. vederlag, der modtages for at overholde konkurrence- eller kundeklausuler, og
18. betaling for feriefridage, som ikke holdes.

Medlemmer omfattet af reglerne om fleksjob

Medlemmer omfattet af reglerne om fleksjob

§ 34. Et medlem, der anmelder krav om erstatning for løn i en opsigelsesperiode over for Lønmodtagernes Garantifond, og som af den grund skal have foretaget helt eller delvist fradrag i overgangsydelsen, kan ved henvendelse til a-kassen få udbetalt et beløb svarende til fradraget udbetalt som lån efter reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, efterløn og overgangsydelse som lån mod overdragelse af krav mod Lønmodtagernes Garantifond mv.

Ophold i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz

Ophold i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz

§ 35. Et medlem kan få udbetalt overgangsydelse under midlertidigt ophold i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz i op til sammenlagt 3 måneder inden for hvert kalenderår. Stk. 2. Overstiger opholdet sammenlagt 3 måneder, eller tager medlemmet fast ophold i et land uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz, skal a-kassen standse udbetalingen af overgangsydelse, indtil medlemmet igen tager fast ophold her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz. Stk. 3. Hvis et medlem har bevaret retten til overgangsydelse under ophold i et land uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz lige op til et årsskifte, kan pågældende dog bevare retten til overgangsydelse i en ny 3 måneders periode uden forinden at tage ophold her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz.

§ 40. Retten til overgangsydelse ophører ved udgangen af den måned, hvor medlemmet fylder 60 år. Stk. 2. Retten til overgangsydelse bortfalder, hvis medlemmet

1. ophører med at være medlem af en a-kasse, medmindre det skyldes, at overgangsydelsesmodtageren på grund af lovvalgsreglerne i forordning (EØF) 1408/71 skal forsikres i et andet EØS-land , skal forsikres i Schweiz på grund af aftalen mellem EU og Schweiz om fri bevægelighed for personer, jf. lovvalgsreglerne i forordning (EØF) nr. 1408/71 eller skal forsikres på Færøerne på grund af aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes Landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring,
2. påbegynder vedvarende selvstændig virksomhed, eller arbejder i ægtefællens selvstændige virksomhed, medmindre der er tale om drift af mindre jordbrug, jf. § 5, eller der er givet tilladelse til virksomheden, jf. § 6 og § 7,
3. skriftligt meddeler, at generhvervet dagpengeret ønskes udnyttet, jf. § 3, stk. 2,
4. skriftligt meddeler, at pågældende ønsker at udtræde af ordningen,
5. overgår til ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, bortset fra invaliditetsydelse,
6. overgår til at modtage dagpenge eller tilsvarende ydelser på grund af ledighed mv. i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz,
7. overgår til efterløn, eller
8. afgår ved døden.

§ 42. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2004. 1) Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 566 af 20. juni 2001 om overgangsydelse 2) . Stk. 3. En modtager af overgangsydelse, der før den 1. marts 2004 har drevet et mindre jordbrug efter § 5 i den hidtil gældende bekendtgørelse om overgangsydelse, kan fortsætte med uændret drift efter denne bestemmelse efter den 1. marts 2004 i resten af perioden med overgangsydelse. Stk. 4. For § 6, stk. 1 gælder det, at i de tilfælde, hvor a-kassen har indgivet indstilling til direktoratet før den 1. marts 2004 vedrørende selvstændig virksomhed i begrænset omfang, træffer direktoratet afgørelse som 1. instans.