Bekendtgørelse om investeringsforeningers fastsættelse af handelsværdien og opgørelse af den foranstående gæld i fast ejendom i Danmark samt om garantier for pantebreve
BEK nr 820 af 22/07/2004 I medfør af § 91, stk. 3, og § 132, stk. 3, i lov nr. 1169 af 19. december 2003 om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. fastsættes:
§ 1. Handelsværdien af fast ejendom fastsættes til købsprisen omregnet til kontantværdi på erhvervelsestidspunktet, såfremt den faste ejendom har været handlet inden for de seneste 2 år. Hvis den faste ejendom ikke har været handlet inden for de seneste 2 år, opgøres værdien af ejendommen til den senest foreliggende offentlige ejendomsvurdering.
§ 2. Foranstående gæld i fast ejendom måles og indregnes således:
- Fast forrentet gæld omregnes til kontantværdi ved anvendelse af aktuelle markedskurser for henholdsvis realkreditobligationer med samme restløbetid og amortisationsform og pantebreve.
- Indeksreguleret gæld og anden gæld med variabel forrentning omregnes til henholdsvis reguleret indeksværdi og kapitaliseret værdi ved anvendelse af markedsrenten på realkreditobligationer med samme restløbetid og amortisationsform. Værdien kan dog ikke ansættes under den nominelle restgæld.
(Stk. 2)
§ 3 tinglyste. pantebreve i fast ejendom i Danmark anses for sikret ved garanti, når garantien dækker pantebrevet i hele dets løbetid og garantien er udstedt af
- den danske stat eller en dansk kommune,
- pengeinstitutter, der i henhold til lov om finansiel virksomhed §§ 7 og 30 har tilladelse til at udøve virksomhed her i landet, eller
- forsikringsvirksomheder, der i henhold til lov om finansiel virksomhed §§ 11 og 30 har tilladelse til at drive den i lovens bilag 7, nr. 14 og 15 nævnte kredit – og kautionsforsikringsvirksomhed her i landet . Stk. 2. Det samlede garantibeløb fra et enkelt pengeinstitut eller forsikringsselskab må dog ikke overstige 20 pct. af pengeinstituttets eller forsikringsselskabets basiskapital i henhold til den seneste årsrapport.
§ 4. Uanset at foreningen er opdelt i afdelinger gælder § 3, stk. 2, for hele foreningen.
§ 5. Garantien skal som minimum kunne gøres gældende, såfremt
- pantebrevet misligholdes ved, at rente og afdrag eller begge dele, herunder ejerskifteafdrag og andre ekstraordinære afdrag, ikke betales til forfaldstid, således at kreditor kan forlange hele kapitalen indfriet, eller
- panteretten bortfalder helt eller delvist i forbindelse med tvangsauktion, uden at pantebrevet forud har været misligholdt.
§ 6. Dækningen i henhold til garantien skal som minimum omfatte ret til
- hver termin at få udbetalt de i pantebrevet fastsatte renter og afdrag samt en eventuel restgæld til den i pantebrevet fastsatte forfaldstid, eller
- at få udbetalt pantebrevets restgæld opgjort efter en kurs udregnet på basis af samme effektive forrentning, som foreningen har erhvervet pantebrevet til.
(Stk. 2)
§ 7. Overtrædelse af §§ 1, 2, 3, stk. 2 og 4 straffes med bøde. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v.(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. august 2004. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1050 af 17. december 1997 om investeringsforeningers fastsættelse af handelsværdien og opgørelse af den foranstående gæld i dansk fast ejendom samt om garantier for pantebreve.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2004
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2004