TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen

DanmarkBekendtgørelse2004

BEK nr 821 af 23/07/2004

§ 1

§ 1. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse vedrører direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen.

§ 2

§ 2. Støtten ydes efter reglerne om regional gennemførelse, idet der dog ydes tillæg til betalingsrettighederne efter reglerne i §§ 9 og 10. I forbindelse med administration af ordningen betragtes Danmark som én region. Kapitel 2 Ansøgning om støtte

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Landbrugere, der ønsker at modtage støtte efter denne ordning, skal hvert år indsende en ansøgning til Direktoratet for FødevareErhverv. Ansøgningen skal indgives på et særligt skema, der fås hos direktoratet. Ansøgningen skal være direktoratet i hænde senest den 21. april, eller i tilfælde, hvor den 21. april er en lørdag, en søndag, mandag eller en helligdag, den anden hverdag (lørdag ikke medregnet), der følger herefter. Stk. 2. Ansøgere skal endvidere indsende markkort, hvorpå alle bedriftens arealer er indtegnet og identificeret med samme nummer som anført i ansøgningen. Stk. 3. Der kan kun indgives én ansøgning for hver bedrift. Arealer, hvorpå en landbruger har givet græsningsret til andre, skal angives i ansøgningen for den, der ejer eller forpagter arealet. Kapitel 3 Tildeling af betalingsrettigheder og tillæg til betalingsrettigheder Afsnit I Tildeling af betalingsrettigheder

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Ansøgning om tildeling af betalingsrettigheder indgives sammen med ansøgning om støtte efter denne ordning i 2005, jf. § 3. Ansøgninger, som modtages efter den 13. maj 2005 kan ikke danne grundlag for tildeling af betalingsrettigheder. Stk. 2. Den enkelte bedrift, hvortil der søges om tildeling af betalingsrettigheder, bortset fra de i § 5, nr. 4, omhandlede rettigheder, skal omfatte et støtteberettiget areal, der udgør mindst 0,30 ha.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Der kan tildeles landbrugere følgende typer betalingsrettigheder: Stk. 2. Til de i stk. 1, nr. 1-3 nævnte betalingsrettigheder, kan der knyttes tilladelse til dyrkning af de i artikel 60, stk. 1, i RFO 1782/2003 nævnte frugt- og grøntafgrøder samt andre kartofler end kartofler bestemt til produktion af kartoffelstivelse.

§ 6

(Stk. 4)

§ 6. Der tildeles en landbruger et antal almindelige rettigheder på grundlag af det areal, der indgår i ansøgningen om støtte, og som ikke danner grundlag for tildeling af de i § 5, nr. 2 og 3, nævnte rettigheder. Stk. 2. Der tildeles hver landbruger, der søger om betalingsrettigheder, et antal udtagningsrettigheder som udgangspunkt beregnet som 8 pct. af antallet af støtteberettigede hektar i ansøgningen fratrukket de arealer, der var permanente græsarealer den 21. april 2003. Landbrugere, der i ansøgningen angiver et mindre areal end 22,00 ha, bortset fra arealer, der var permanente græsarealer den 21. april 2003, modtager dog ingen udtagningsrettigheder. Procentsatsen kan dog reguleres og fastsættes endeligt af Direktoratet for FødevareErhverv senest den 1. august 2005 på baggrund af de arealer, der indgår i ansøgningerne for 2005. Stk. 3. Der tildeles en landbruger rettigheder for permanente græsarealer svarende til de arealer, der indgår i ansøgningen om støtte, og som var permanente græsarealer den 21. april 2003, jf. dog § 7. Stk. 4. Betalingsrettigheder, hvortil der er knyttet tilladelse til dyrkning af frugt og grøntafgrøder samt andre kartofler end kartofler bestemt til produktion af kartoffelstivelse, tildeles på baggrund af den enkelte landbrugers arealer dyrket med disse afgrøder i 2003. Direktoratet for FødevareErhverv kan efter ansøgning godkende, at en tilladelse til dyrkning af disse afgrøder, der er knyttet til en udtagningsrettighed, overføres til en almindelig rettighed. Ansøgning herom skal være direktoratet i hænde senest den 15. marts i det kalenderår, hvor erhverver benytte den pågældende betalingsrettighed i en ansøgning om støtte efter § 3.

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Uanset bestemmelsen i § 6, stk. 3, kan der tildeles en landbruger almindelige rettigheder for arealer, der den 21. april 2003 var permanente græsarealer, hvis Stk. 2. Landbrugere, der søger om tildeling af almindelige rettigheder i henhold til stk. 1, skal angive dette i den i § 3 omhandlede ansøgning for 2005. Hvis arealet er omfattet af tilsagn om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion eller tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, der udløber efter den 21. april 2005, og hvis der foreligger dobbeltstøtte, skal det i ansøgningen anføres, om ansøger ønsker udbetalingen af støtten i henhold til nævnte tilsagn reduceret, eller om ansøger ønsker reduktion af værdien af betalingsrettighederne, der tildeles i henhold til stk. 1.

§ 8

§ 8. Enhedsværdien af betalingsrettigheder baseret på arealer, der var udlagt som permanent græs den 21. april 2003, udgør 500 kr. pr. ha. Enhedsværdien af betalingsrettigheder baseret på andre arealer fastsættes af Direktoratet for FødevareErhverv på baggrund af det antal støtteberettigede hektar, der indgår i samtlige ansøgninger om støtte i 2005. Afsnit II Tillæg baseret på kvægpræmier

§ 9

(Stk. 4)

§ 9. Landbrugere, der i referenceårene 2000-2002 har modtaget præmier for handyr og ammekøer, slagtepræmie, ekstensiveringspræmie samt præmie fra den nationale kuvert under oksekødsordningen, kan få tildelt et særligt tillæg til enhedsværdien af enhver modtaget betalingsrettighed bortset fra udtagningsrettigheder. Stk. 2. Tillægget efter stk. 1 beregnes på grundlag af 16 pct. af de udbetalte handyrpræmier og 64 pct. af de øvrige nævnte udbetalte præmier. Stk. 3. Direktoratet for FødevareErhverv tilsender de i stk. 1 omhandlede landbrugere et fortrykt skema med angivelse af referencebeløbet. Landbrugere, som har ændringer til de fortrykte oplysninger, skal tilbagesende skemaet med ændringer og dokumentation for ændringerne, så det er direktoratet i hænde senest den 1. november 2004. Stk. 4. I tilfælde af, at en landbrugers kvægproduktion i referenceperioden har været ugunstigt ramt af force majeure eller usædvanlige omstændigheder, der er indtrådt før eller i referenceperioden, kan landbrugeren anmode om, at tillægget efter stk. 1 beregnes på grundlag af det eller de år i referenceperioden, hvor force majeure eller de usædvanlige omstændigheder ikke gjorde sig gældende. Anmodning vedlagt dokumentation for force majeure eller usædvanlige omstændigheder skal være direktoratet i hænde senest den 1. november 2004. Afsnit III Tillæg baseret på mælkekvote

§ 10

(Stk. 3)

§ 10. Landbrugere, som den 31. marts 2005 har en mælkekvote til rådighed på bedriften, får tildelt et særligt tillæg til den regionale enhedsværdi af enhver modtaget betalingsrettighed bortset fra udtagningsrettigheder. En mælkekvote, der midlertidigt er blevet overført til bedriften den 31. marts 2005 efter reglerne om mælkekvoter, anses for at være til rådighed for modtagerens bedrift for kalenderåret 2005. Stk. 2 . Tillægget efter stk. 1 beregnes på grundlag af 59,5 pct. af den faste mælkepræmie pr. kg. mælkekvote samt den supplerende mælkepræmie pr. kg. mælkekvote for 2005. Stk. 3. Landbrugere, som har modtaget et særligt tillæg i henhold til stk. 1, eller som har erhvervet en betalingsrettighed med et tillæg i henhold til stk. 1, får genberegnet disse betalingsrettigheder i 2006. Størrelsen beregnes på grundlag af 73 pct. af den faste præmie pr. kg. mælkekvote samt den supplerende præmie pr. kg. mælkekvote for 2006. Kapitel 4 Almindelige betingelser for støtte

§ 11

(Stk. 3)

§ 11. Arealer, der indgår i en ansøgning om støtte, skal mindst være til rådighed for ansøgeren i en sammenhængende periode fra den 15. januar til den 15. november i ansøgningsåret. Stk. 2. Landbrugere kan ved indsendelsen af ansøgningen, jf. § 3 på ansøgningsskemaet vælge en anden rådighedsperiode på 10 måneder, end nævnt i stk. 1, med begyndelsestidspunkt inden for perioden 1. september til 21. april. Den ændrede rådighedsperiode skal gælde for alle bedriftens arealer. Stk. 3. Sker der i rådighedsperioden ved ekspropriation eller på ekspropriationslignende vilkår rådighedsberøvelse af arealer, der indgår i en ansøgning efter denne ordning, kan kravet om rådighed i 10 måneder fraviges for disse arealer. Hvis rådighedsberøvelsen finder sted senest den 1. september i ansøgningsåret, skal Direktoratet for FødevareErhverv have underretning om forholdet senest den 1. oktober samme år. Hvis rådighedsberøvelsen finder sted efter den 1. september i ansøgningsåret, skal Direktoratet for FødevareErhverv senest have meddelelse om forholdet på datoen for udløbet af rådighedsperioden.

§ 12

(Stk. 2)

§ 12. Ansøgere, der søger støtte efter denne ordning, skal i 2005 udtage mindst 8 pct. af det ansøgte støtteberettigede areal, fratrukket arealer med permanent græs, af produktionen. Ansøgere, hvis bedrift drives fuldt ud efter reglerne om økologisk jordbrugsproduktion, og ansøgere, der i ansøgningen angiver et mindre areal end 22,00 ha, bortset fra arealer, der var permanente græsarealer den 21. april 2003, er dog fritaget for at udtage arealer af produktionen. Stk. 2. Fra 2006 skal ansøger udtage et areal, der svarer til antallet af de udtagningsrettigheder, som vedkommende råder over. Landbrugere, hvis bedrift drives fuldt ud efter reglerne om økologisk jordbrugsproduktion, er dog kun forpligtet til at udtage jord af produktionen svarende til det antal udtagningsrettigheder, som, vedkommende har erhvervet efter 2005 uden samtidig erhvervelse af et tilsvarende areal.

§ 13

(Stk. 2)

§ 13. Den enkelte mark, hvortil der søges støtte, skal bestå af et sammenhængende areal, der udgør mindst 0,30 ha, medmindre marken på grund af naturlige afgrænsninger eller naboskel ikke kan sammenlægges med andre marker. Stk. 2. For udtagne marker gælder, at en mark skal være mindst 10 meter bred og udgøre et areal på mindst 0,10 ha. Som udtagne arealer kan dog medtages randzoner med en størrelse på mindst 0,05 ha og en bredde på mindst 5 meter langs søer, åbne vandløb, kystlinier samt langs fortidsminder, som er beskyttet i medfør af naturbeskyttelseslovens § 12, fra den 1. oktober 2004 i medfør af museumslovens

§ 29e

§ 29e. Det er en betingelse for medtagelse af sådanne randzoner, at der ikke er dyrkede eller på anden måde landbrugsmæssigt udnyttede arealer mellem randzonen og vandkanten eller fortidsmindet.

§ 14

§ 14. Tilstødende marker med samme afgrøde skal være tydeligt fysisk adskilt, hvis der søges om støtte til arealer baseret på forskellige typer rettigheder, eller hvis nogle af markerne indgår i en ansøgning om støtte efter denne ordning, mens andre af markerne danner grundlag for støtte efter andre ordninger. Adskillelsen skal etableres på en sådan måde, at den ikke kan flyttes i løbet af dyrkningssæsonen. Kapitel 5 Permanent græs

§ 15

(Stk. 4)

§ 15. Direktoratet for FødevareErhverv fastlægger referenceandelen for permanente græsarealer. Referenceandelen er arealet med permanenter græsarealer i 2003 i forhold til det samlede landbrugsareal i 2005. Stk. 2. Konstaterer direktoratet for et givet år, at det samlede areal med permanent græs er faldet, og at andelen af arealet med permanente græsarealer i forhold til det samlede landbrugsareal er faldet med mere end 5 procent i forhold til referenceandelen, iværksætter direktoratet en ordning, hvorefter permanente græsarealer kun må inddrages i omdriften, hvis direktoratet efter ansøgning giver tilladelse hertil. Stk. 3. Hvis det for et givet år konstateres, at det samlede areal med permanent græs er faldet, og andelen af arealet med permanente græsarealer i forhold til det samlede landbrugsareal, er faldet med mere end 10 pct. i forhold til referenceandelen, giver direktoratet landbrugere, der søger støtte efter denne ordning, og som råder over arealer, der er blevet omlagt fra permanente græsarealer til anden anvendelse, påbud om retablering af permanente græsarealer. Stk. 4. For landbrugere, hvis permanente græsarealer er udlagt i henhold til tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger eller tilsagn om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion, kan krav om forudgående tilladelse efter stk. 2 eller påbud efter stk. 3 om retablering dog kun gives, hvis arealet ikke har været inddraget i omdriften på ansøgningstidspunktet for støtte for det kommende høstår, og dette fremgår af støtteansøgningen. Kapitel 6 Krydsoverensstemmelse Afsnit I Krav fra EU-forordninger og direktiver

§ 16

§ 16. Overtrædelse af de danske regler, der gennemfører de i bilag III i RFO 1782/2003 anførte bestemmelser samt overtrædelse af bestemmelserne i § 15, stk. 2 og 3, og §§ 17-21 kan medføre reduktion eller bortfald af støtten eller udelukkelse fra støtteordningen. Afsnit II God Landbrugs- og miljømæssig stand

§ 17

(Stk. 8)

§ 17. Udtagne arealer samt landbrugsarealer, der ikke dyrkes, skal holdes plantedækket. Stk. 2. Plantedækket skal etableres senest 14 dage efter høst, dog senest den 1. oktober, medmindre der er tilstrækkeligt eksisterende plantedække på arealerne. Hvis høsten først sker efter den 1. oktober, skal plantedækket etableres snarest muligt og senest den 31. maj. Etableret plantedække kan retableres i perioden fra den 15. april til den 31. maj under forudsætning af, at reglerne om slåning i § 18, stk. 2, er overholdt. Stk. 3 . Plantedækket skal etableres på grundlag af fremspirede spildfrø fra tidligere dyrkningsår eller ved udsåning af Stk. 4. Uanset stk. 3, nr. 2, kan plantedækket på udtagne arealer på bedrifter, der er autoriseret til økologisk jordbrug efter Plantedirektoratet s bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion, etableres ved udsåning af græsarter i blandinger iblandet mere end 25 pct. kløver. Det er en betingelse, at plantedækket tidligst nedpløjes den 1. marts efter udtagningsperiodens ophør. Stk.5. Uanset stk. 3, kan olieræddike anvendes som plantedække det første år efter høst på arealer, hvor forfrugten er roer. I dette tilfælde skal plantedækket senest være udsået den følgende 31. maj. Hvis arealet ikke skal anvendes til landbrugsproduktion det følgende høstår, eller hvis det skal videreføres som udtaget areal i den efterfølgende udtagningsperiode, skal olieræddike erstattes af et vinterfast plantedække. Stk. 6 . Direktoratet kan endvidere godkende udsåning af vildt- og bivenlige planter på de i stk. 1. omhandlede arealer. Stk. 7. Plantedække kan undlades i en bredde af højst to meter rundt om hver enkelt mark. Dette areal kan ved mekanisk bearbejdning holdes plantefrit hele året. Plantedække kan dog ikke undlades på arealer, der ligger nærmere end 5 meter fra søer, åbne vandløb, kystlinier og de i § 13 nævnte fortidsminder. Endvidere kan der hele året etableres insektvolde på de i stk. 1 nævnte arealer, og der kan efter godkendelse fra direktoratet etableres andre former for faunaforbedrende foranstaltninger. Stk. 8. På de i stk. 1 nævnte arealer, herunder arealer, der videreføres som udtagne i det følgende år, skal der hvert år inden 1. oktober ske eftersåning af områder uden tilstrækkeligt plantedække.

§ 18

(Stk. 2)

§ 18. Udtagne arealer samt landbrugsarealer, der ikke dyrkes, skal vedligeholdes ved slåning efter behov, idet opvækst af træer og buske ikke må være mere end to år gamle. Landbrugsarealer, der ikke dyrkes, kan dog i stedet vedligeholdes ved afgræsning eller slæt. Stk. 2. Plantedækket må ikke slås i perioden 1. maj - 30. juni. Hvis arealerne er beliggende inden for de afstandskrav, der gælder efter bestemmelserne for certificering af frø, skal plantedækket dog slås inden blomstring på anmodning fra den berørte planteavler. Plantedækket må endvidere slås i forbindelse med bekæmpelse af flyvehavre, hejrearter eller giftige ukrudtsarter, hvis en offentlig myndighed har udstedt påbud herom, eller der forinden er indsendt en erklæring til Direktoratet for FødevareErhverv om behovet herfor. Erklæringen skal være underskrevet af en planteavlskonsulent. Plantedækket må slås hele året, hvis det igennem hele foråret ved slåning med jævne mellemrum holdes helt kort.

§ 19

(Stk. 2)

§ 19. Udtagne arealer og landbrugsarealer, der ikke dyrkes, må ikke anvendes på en måde, der medfører ødelæggelse eller fjernelse af plantedækket. Midlertidige foranstaltninger og arrangementer er dog tilladt, hvis plantedækket retableres straks efter anvendelsen. Stk. 2. Uanset stk. 1, kan landbrugsarealer, der ikke dyrkes, altid anvendes til landbrugsmæssige formål.

§ 20

(Stk. 3)

§ 20. På de i § 17, stk. 1, nævnte arealer må der ikke Stk. 2. For udtagne arealer gælder bestemmelsen i stk. 1 fra den 1. oktober forud for ansøgningsfristen til den efterfølgende 31. august. Stk. 3. Uanset stk. 1, nr. 2, kan der efter godkendelse fra fødevareregionen udbringes husdyrgødning på udtagne arealer i forbindelse med forebyggelse eller bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme og zoonotiske infektioner.

§ 21

§ 21. Plantedækket på permanente græsarealer skal vedligeholdes ligesom arealerne skal holdes fri for opvækst af træer og buske.

§ 22

§ 22. Bestemmelserne i §§ 17-21 gælder ikke for landbrugsarealer, der er etableret som natur efter

§ 7

§ 7. , stk. 2, i lov om drift af landbrugsjorder. Kapitel 7 Udtagne arealer

§ 23

(Stk. 3)

§ 23. Udtagne arealer skal forblive ude af produktion i udtagningsperioden fra den 15. januar forud for den årlige ansøgningsfrist til 31. august samme år. Stk. 2. Udtagne arealer må ikke afgræsses i udtagningsperioden. Plantedække fremvokset efter udtagningsperiodens ophør må i tiden indtil førstkommende 15. januar kun anvendes indenfor bedriften. Det er en betingelse for en sådan anvendelse, at det plantedække, der er fremvokset i udtagningsperioden, bliver slået efter den 1. august i udtagningsperioden og mindst 14 dage før anvendelsen påbegyndes. Stk. 3. Mekanisk jordbearbejdning kan påbegyndes fra 20. oktober efter udtagningsperioden. Hvis der efter udtagningsperioden skal etableres en vinterafgrøde, kan mekanisk jordbearbejdning, tilsåning og gødskning dog påbegyndes fra 15. juli forud for udtagningsperiodens ophør. Plantedække fremvokset i udtagningsperioden må ikke anvendes til landbrugsmæssige formål.

§ 24

§ 24. Bestemmelserne i §§ 17-20 og 23 om plantedække og behandling af udtagne arealer anvendes ikke ved dyrkning af afgrøder på udtagne arealer til fremstilling af produkter, som ikke primært er bestemt til konsum eller foderbrug. Kapitel 8 Ombytning af arealer der kan danne grundlag for udbetaling af udtagningsrettigheder

§ 25

(Stk. 4)

§ 25. Direktoratet for FødevareErhverv kan efter ansøgning tillade, at landbrugsarealer, der ikke kan danne grundlag for udbetalinger baseret på udtagningsrettigheder, alligevel kan danne grundlag for sådanne udbetalinger, hvis Stk. 2. Det er en betingelse for tilladelse efter stk. 1, Stk. 3. Ansøgning om tilladelse i henhold til stk. 1 skal indeholde oplysning om de i stk. 2 angivne betingelser, samt en redegørelse for årsagen til ombytningen. De arealer, der skal danne grundlag for udbetalinger baseret på udtagningsrettigheder, og de arealer, der ikke længere skal kunne anvendes hertil, skal identificeres ved indtegning på kort og ved angivelse af markbloknummer. Arealernes størrelse skal angives i ha med 2 decimaler. Hvis ombytningen vedrører forpagtede arealer, skal ejere af arealer, der i henhold til stk. 1, ikke længere skal kunne anvendes som grundlag for udbetalinger baseret på udtagningsrettigheder, ved deres underskrift erklære sig indforstået hermed. Stk. 4. Ansøgning om tilladelse efter stk. 1, skal være direktoratet i hænde senest den 1. januar i det støtteår, hvor ombytningen skal gælde. Kapitel 9 Overdragelse af bedrifter

§ 26

(Stk. 3)

§ 26. Overdrages en bedrift i sin helhed, inden samtlige betingelser for udbetaling af den ansøgte støtte efter denne ordning er opfyldt, forbliver overdrageren ansvarlig for overholdelse af alle betingelser, der er forbundet med støtten, medmindre erhververen ved indsendelse af en skriftlig producentskifteerklæring til Direktoratet for FødevareErhverv påtager sig det fulde ansvar for overholdelse af disse forpligtelser. Stk. 2. Hvis en bedrift overdrages i sin helhed inden den ansøgte støtte er udbetalt, vil støtten uanset overdragelsen blive udbetalt til overdrageren, medmindre overdrager ved en transport overfører retten til støtten til erhververen. Udbetaling af støtte til erhververen er betinget af, at dette ikke strider mod tredjemands bedre retsstilling i forhold til overdrageren. Stk. 3. Den i stk. 1 omhandlede producentskifteerklæring skal indgives på en særlig blanket, der fås ved henvendelse til Direktoratet for FødevareErhverv. Producentskifteerklæringen og transporten, jf. stk. 1 og 2, kan i forhold til støtte efter denne ordning kun gøres gældende overfor Direktoratet for FødevareErhverv, hvis den modtages i direktoratet, inden udbetalingen af støtten finder sted. Kapitel 10 Overdragelse af rettigheder

§ 27

§ 27. Ved overdragelse af betalingsrettigheder skal overdrager og erhverver underrette Direktoratet for FødevareErhverv. Underretning om overdragelsen skal ske på en særlig blanket, der fås hos direktoratet. Underretningen skal være direktoratet i hænde senest ved udløbet af den i § 3 fastsatte ansøgningsfrist i det kalenderår, hvor erhverver vil benytte de overdragne betalingsrettigheder i en ansøgning efter stk. 3. Kapitel 11 Kontrol

§ 28

(Stk. 2)

§ 28. Kontrollen med de omfattede arealer, afgrøder og produkter m.v. foretages af Plantedirektoratet i form af stikprøvekontrol, herunder ved telemåling, hos de enkelte landbrugere. Stk. 2. Det påhviler landbrugerne at yde den nødvendige bistand ved kontroleftersyn. Landbrugerne skal blandt andet forevise de omfattede arealer og de bygninger, hvor høsten opbevares, samt forevise dyrkningsplaner, markplaner, gødningsplaner, forretningsmateriale og regnskabsmateriale m.v. Kapitel 12 Udbetaling

regnskab
§ 29

§ 29. Hvis en landmand fra 2006 ikke har angivet i ansøgningen, hvilke rettigheder, der skal anvendes ved udbetaling af støtte, vil de rettigheder med størst værdi blive anvendt først. Hvis flere rettigheder har samme værdi, vil de rettigheder, der dannede grundlag for udbetaling af støtte det foregående år, blive anvendt først. Udtagningsrettigheder anvendes dog altid først. Kapitel 13 Straffebestemmelser

§ 30

(Stk. 2)

§ 30. Overtrædelse af § 11, stk. 3, § 14 og § 28, stk. 2, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter kapitel 5 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Kapitel 14 Ikrafttrædelse

selskab
§ 31

(Stk. 2)

§ 31. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2004. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 104 af 18. februar 2003 om ydelse af støtte til producenter af visse markafgrøder. Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse for ansøgninger indgivet i 2004. Direktoratet for FødevareErhverv, den 23. juli 2004 Arent B. Josefsen /Ann Hoffmeyer Rask

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2004
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2004
Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen | TheLawyer.sh