Tilbage
Bekendtgørelse om ændringer i ministeriernes forretningsområder
DanmarkBekendtgørelse2004
BEK nr 855 af 12/08/2004 Efter statsministerens indstilling er der ved kongelige resolutioner af 2. og 9. august 2004 fastsat følgende bestemmelser vedrørende forretningernes fordeling imellem ministerierne:
§ 1
§ 1. Ressortansvaret for sager vedrørende støttet boligbyggeri og byfornyelse overføres fra økonomi- og erhvervsministeren til socialministeren. Overførslen omfatter sager vedrørende:
- lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.,
- lov om støttede private ungdomsboliger,
- lov om visse almennyttige afdelingers omprioritering m.v.,
- lov om frigørelse for visse tilskudsbestemmelser,
- lov om boligbyggeri, med undtagelse af sager vedrørende bekendtgørelse nr. 728 af 5. september 1995 om bygge- og anlægsarbejder i vinterperioden,
- lov om boliger for ældre og personer med handicap,
- ophævede byggestøtte-, kollegiestøtte- og boligbyggerilove, der fortsat finder anvendelse for tilsagn om støtte efter den pågældende lovgivning,
- lov om statens bygge- og boligfond,
- lov om byfornyelse og udvikling af byer,
- ophævede love om sanering, byfornyelse og boligforbedring, privat byfornyelse og byfornyelse, der fortsat finder anvendelse for beslutninger og tilsagn om støtte efter den pågældende lovgivning,
- lov om fremme af privat udlejningsbyggeri,
- lov om tvungen administration af udlejningsejendomme,
- lov om kommunal anvisningsret,
- lov om boligsparekontrakter,
- lov om boligopsparing og
- lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger.
§ 2
(Stk. 6)
§ 2. Der oprettes et Ministerium for Familie- og Forbrugeranliggender, således at der til dette ministerium overføres de i stk. 2-6 nævnte sager. Stk. 2. Fra Økonomi- og Erhvervsministeriet overføres sager vedrørende:
- lov om forbrugerklager,
- lov om mærkning og skiltning med pris m.v.,
- lov om markedsføring,
- lov om en Rejsegarantifond,
- lov om Forbrugerforum,
- lov om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser og
- lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel. Stk. 3. Fra Socialministeriet overføres sager vedrørende:
- børne-, ungdoms- og familiepolitik, jf. §§ 4 (bortset fra de dele, der vedrører den målrettede indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte), 7-15b, 19-22, 26-26a, 63 og 129, stk. 2, i lov om social service,
- lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
- tilskud til forældre med børnepasningsorlov, jf. §§ 27 og 27a i lov om social service,
- særlig hjælp vedrørende børn, jf. §§ 83 og 84 i lov om aktiv socialpolitik og
- Børnerådet, jf. § 88 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Stk. 4. Fra Beskæftigelsesministeriet overføres sager vedrørende:
- barselsdagpenge, jf. §§ 11, 12, stk. 1, 13, 14, 15, 16, 16a, 17, 18, 19, 19a, 25 (f.s.v.a. fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser) og 30, stk. 1 og 2 (f.s.v.a. udgifterne til barselsdagpenge) i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,
- barselsfravær, jf. §§ 7, 7a og 10 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov m.v.,
- lov om børnepasningsorlov og
- lov om orlov til lønmodtagere, der passer nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom. Stk. 5. Fra Justitsministeriet overføres sager vedrørende:
- adoptionsloven,
- børneloven,
- lov om forældremyndighed og samvær,
- lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser,
- lov vedrørende internationalprivatretlige bestemmelser mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ægteskab, adoption, værgemål samt lov om tillæg hertil (dog ikke sager vedrørende internationalprivatretlige bestemmelser om værgemål),
- lov om ægteskabs indgåelse og opløsning,
- lov om registreret partnerskab,
- lov om ægteskabets retsvirkninger,
- lov om børns forsørgelse,
- lov om inddrivelse af underholdsbidrag,
- lov om personnavne,
- § 56a, stk. 4-5, i udlændingeloven,
- lov for Grønland om børns retsstilling,
- lov om umyndighed og værgemål i det omfang loven fortsat er gældende for Grønland og Færøerne og med undtagelse af sager vedrørende lovens bestemmelser om værgemål og
- lov om børns retsstilling i det omfang loven fortsat er gældende for Færøerne. Stk. 6. Fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri overføres sager vedrørende:
- lov om fødevarer m.v.,
- lov om dyrlæger,
- lov om hold af dyr, med undtagelse af sager vedrørende tilladelse til frivillig auktion over avlsdyr, jf. lovens § 10, og sager vedrørende tilskud til avlere, som har dyr af gamle danske husdyrracer, jf. lovens § 24,
ansættelse
§ 2
(Stk. 6)
- økologilovens §§ 2-4, 6-8 og 10-12 samt § 14 for så vidt angår fødevarer og visse non-food produkter, jf. bekendtgørelse nr. 761 af 14. august 2000 om økologiske fødevarer m.v. og
- Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning.
Statsministeriet, den 12. august 2004, den 12. august 2004 /Anders Fogh Rasmussen Sten Frimodt Nielsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2004
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2004