TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om fastlæggelse af skoleruter, krav til føreren mv. i forbindelse med offentlig befordring af skoleelever

DanmarkBekendtgørelse2004

BEK nr 856 af 26/07/2004 I medfør af § 3, stk. 3, § 57, stk. 2, og § 118, stk. 8, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 2. august 2001 som ændret ved lov nr. 432 af 10. juni 2003 og lov nr. 267 af 21. april 2004 fastsættes:

§ 1

§ 1. Ved offentlig befordring af skoleelever forstås kørsel, som er omfattet af:

  1. § 26, stk. 1-4, i lov om folkeskolen, og som ikke i henhold til lovens § 26, stk. 5, foretages med offentlige trafikmidler eller ved, at udgifterne til egen befordring godtgøres.
  2. Bestemmelser om befordring i lov om friskoler og private grundskoler m.v.
§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Ved fastlæggelse af ruter og holdepladser for offentlig befordring af skoleelever skal vedkommende skole i samarbejde med politiet og vejmyndighederne i videst muligt omfang varetage hensynet til elevernes sikkerhed. Stk. 2. Kræves der tilladelse til kørsel i henhold til lov om buskørsel, skal ruten godkendes af de myndigheder, der er nævnt i lovens § 3.

§ 3

§ 3. Fører af bil, der anvendes til offentlig befordring af skoleelever, skal være i besiddelse af kørekort, der giver ret til erhvervsmæssig befordring af personer med den type bil, der benyttes.

§ 4

§ 4. Bestemmelserne i færdselslovens § 19, stk. 2, finder anvendelse over for bil, der er udstyret med skolebørnsskilt.

§ 5

§ 5. Overtrædelse af §§ 3-4 straffes med bøde.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005. Stk. 2. Samtidig ophæves Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 184 af 13. april 1978 om offentlig befordring af skoleelever.

Justitsministeriet, den 26. juli 2004, den 26. juli 2004 /Lene Espersen Michael Højer/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2004
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2004