Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme

§ 2. Ved fast og varig bopæl i lovens § 8 forstås, at ejeren af en landbrugsejendom benytter ejendommen som sin faste bolig, herunder at vedkommende overnatter på ejendommen, medmindre der foreligger særlige, forbigående omstændigheder. Den pågældende skal samtidig være tilmeldt folkeregistret som boende på ejendommen, således at denne tjener som hovedbopæl i skattemæssig forstand. Stk. 2. Fristen for opfyldelsen af bopælspligten, jf. lovens §§ 12-16, regnes fra tidspunktet for indgåelsen af en bindende aftale om erhvervelsen. Stk. 3. Den i lovens § 14 nævnte frist for opfyldelse af bopælskravet regnes fra tidspunktet for arveudlægget. Stk. 4. Bopælskravet for en anpartshaver efter lovens § 16 skal opfyldes i mindst 8 år fra det tidspunkt, hvor den i § 16, stk. 2, nr. 2, eller den i § 16, stk. 3, nr. 1, nævnte anpartshaver (ankermanden) har erhvervet ejendommen eller sin andel i ejendommen. Bopælskravet for en ny ankermand anses ikke for opfyldt ved, at denne i en periode har været medejer af den pågældende landbrugsejendom, medmindre vedkommende i denne periode har haft fast bopæl på ejendommen. Stk. 5. Ved oprettelse af en ny landbrugsejendom, jf. lovens § 30, stk. 2 og 3, indtræder der en 8-års bopælsforpligtelse, der skal opfyldes inden 6 måneder efter tidspunktet for Kort- og Matrikelstyrelsens registrering af de matrikulære forandringer. Stk. 6. Ved køb af suppleringsjord, jf. lovens § 29, indtræder der en ny 8-års bopælsforpligtelse, der skal opfyldes inden 6 måneder efter tidspunktet for Kort- og Matrikelstyrelsens registrering af de matrikulære forandringer.

§ 4. Beboelsesbygningen på en landbrugsejendom (stuehuset) skal have en sådan størrelse, udstyr og karakter, at den kan anvendes til helårsbeboelse for en familie med sædvanlig husførelse, jf. lovens § 9, stk. 1. Ved nyopførelse skal stuehuset have et areal på mindst 120 m2. Stk. 2. Bopælskravet skal opfyldes fra ejendommens stuehus. Bopælskravet kan dog også opfyldes fra en anden beboelsesbygning på ejendommen, hvis denne beboelse har en passende størrelse og karakter, jf. stk. 1, og beboelsen ligger inden for en luftlinjeafstand af 2 km fra ejendommens stuehus, jf. stk. 1.

§ 5. Uddannelseskravet i lovens § 12, stk. 2, nr. 1, og § 27, stk. 1, nr. 3, er opfyldt, når den pågældende

1. har gennemgået en uddannelse til driftsleder (grønt bevis), udvidet driftsleder (grønt diplom) eller agrarøkonom i henhold til lov om landbrugsuddannelser, eller har erhvervet gartnerfagets grønne bevis,
2. har gennemgået uddannelse som jordbrugstekniker, jordbrugsteknolog, landbrugstekniker, gartneritekniker, skovtekniker eller skovbrugsingeniør,
3. har gennemgået uddannelse som agronom, jordbrugsøkonom, hortonom eller forstkandidat eller en bacheloruddannelse inden for disse uddannelser,
4. selvstændigt og aktivt som lovlig ejer eller forpagter i mindst 4 år inden for de sidste 10 år, heraf mindst 2 år her i landet, har drevet en jordbrugsbedrift med et dyrket areal på mindst 30 ha eller med et arbejdsbehov på mindst 900 timer årligt, vurderet på grundlag af produktionens sammensætning og metode,
5. har gennemført et godkendt landbrugs- eller gartneriskolekursus på mindst 5 måneder eller et grundskolekursus på mindst 3 måneder og desuden i mindst 3 år inden for de sidste 10 år, heraf mindst 2 år her i landet, aktivt har drevet en jordbrugsbedrift som omhandlet i nr. 4, eller
6. har gennemgået en uddannelse som faglært landmand og været beskæftiget som arbejdstager ved praktisk jordbrug i mindst 4 år inden for de sidste 10 år, heraf mindst 2 år her i landet. Stk. 2. Uddannelseskravet om grønt bevis mv. kan endvidere opfyldes ved uddannelser, der indtil den 1. januar 1992 var fastsat af jordbrugets erhvervsorganisationer, henholdsvis den af De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug fastlagte landmandsuddannelse og den af Dansk Erhvervsgartnerforening fastlagte gartneruddannelse. Stk. 3. Kravene i stk. 1, nr. 4 og 5, kan tillige opfyldes af en deltager i et selskab, der har ejet en landbrugsejendom i medfør af landbrugslovens bestemmelser herom, hvis den pågældende som ejer af aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i selskabet, har forestået driften af ejendommen for selskabet. Stk. 4. Jordbrugskommissionen kan efter en konkret vurdering godkende uddannelser gennemført i udlandet, hvis disse uddannelser efter deres indhold må betragtes som ligeværdige med de i stk. 1, nr. 1-3, 5 og 6, nævnte uddannelser. I tvivlstilfælde skal der ske forelæggelse for Undervisningsministeriets Center for Vurdering af udenlandske Uddannelser. Det i stk. 1, nr. 4-6, nævnte krav om mindst 2 års praktik eller beskæftigelse ved jordbrug her i landet kan efter en konkret vurdering erstattes af 2 års praktik eller beskæftigelse i et andet land. Stk. 5. En person, der er medejer af en landbrugsejendom, kan opnå godkendelse af uddannelseskravene i stk. 1, nr. 4, hvis den pågældende har deltaget aktivt i driften af ejendommen i et omfang, der i forhold til ejendommens størrelse og antallet af medejere svarer til kravene i stk. 1, nr. 4. Stk. 6. En person, der i medfør af lovens § 26, stk. 2, driver sin bedrift i fællesskab sammen med en eller flere andre ejere eller forpagtere af landbrugsejendomme, kan opnå godkendelse af uddannelseskravene i stk. 1, nr. 4, hvis den jordbrugsbedrift, vedkommende har indskudt i fællesskabet, har et dyrket areal på mindst 30 ha eller har et arbejdsbehov på mindst 900 timer årligt. Uddannelseskravet kan også opfyldes, hvis det kan dokumenteres, at vedkommende har arbejdet mindst 900 timer årligt på den samlede bedrift.

Stk. 7. En person, der har erhvervet en landbrugsejendom inden 1. september 2004, vil i en periode på 10 år efter lovens ikrafttræden opfylde uddannelseskravet, når den pågældende selvstændigt som ejer eller forpagter i mindst 4 år har drevet en jordbrugsbedrift med et dyrket areal på mindst 15 ha. Stk. 8. En person, der efter de hidtil gældende regler har fået udstedt en uddannelsesattest, vil i en periode på 10 år efter lovens ikrafttræden fortsat kunne få udstedt en fornyet uddannelsesattest efter samme regler.

§ 6. Kravet i lovens § 12, stk. 2, nr. 2, om, at en erhverver selv skal drive ejendommen, indebærer, at den pågældende selv skal drive ejendommen for egen regning, når ejendommen anvendes til jordbrugsmæssige formål. Stk. 2. Driftskravet er opfyldt, når arealerne drives i overensstemmelse med reglerne i lov om drift af landbrugsjorder. Stk. 3. Ejendommens jorder må ikke bortforpagtes i den periode, hvor bopælspligten ved erhvervelse af en landbrugsejendom er gældende, jf. lovens § 8. Dog kan vedvarende græsarealer bortlejes, ligesom der kan ske udleje af bygninger i det omfang, disse ikke benyttes af ejeren.

§ 7. Bestemmelserne i lovens § 20 omfatter også aktie- og anpartsselskaber i andre lande inden for Det Europæiske Fællesskab eller lande, der har tiltrådt aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Det er en forudsætning, at selskaberne er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med en filial. Stk. 2. Bestemmelserne i lovens § 20 omfatter også SE-selskaber, som ligeledes skal være registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med en filial, hvis selskabet ikke har sit vedtægtsmæssige hjemsted i Danmark. Stk. 3. Bestemmelserne i lovens § 20 omfatter ikke kommanditaktieselskaber.

§ 8. Kravet i lovens § 20, stk. 1, nr. 1, skal opfyldes af en person (landmanden i selskabet) i hele selskabets ejertid. Kravet om stemmeflertal i selskabet kan ikke opfyldes af to eller flere personer i fællesskab eller af et selskab, jf. dog § 12 om holdingselskaber. Stemmeretten skal fremkomme direkte af den stemmeret, der er tillagt de aktier eller anparter, som landmanden ejer i selskabet, enten personligt eller via en holdingkonstruktion, jf. § 12. De omhandlede aktier eller anparter må ikke være pantsat til andre investorer i selskabet. Stk. 2. Kravet om fast bopæl skal opfyldes af landmanden i selskabet i mindst 8 år efter selskabets erhvervelse af ejendommen. Hvis den pågældende person indtil selskabets erhvervelse af ejendommen har haft lovlig adkomst på denne, gælder 8 års reglen dog fra tidspunktet for den personlige erhvervelse. Stk. 3. Når stemmeflertallet i selskabet overgår til en anden person, skal denne opfylde de personlige erhvervelsesbetingelser i lovens §§ 12-15 og § 17. Den nye landmand i selskabet skal opfylde bopælskravet i mindst 8 år, jf. dog lovens § 14, stk. 1. Hvis den pågældende person skal opfylde betingelserne i lovens § 12, stk. 3, nr. 7, jf. §§ 31-33, gælder reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, når vedkommende vil blive ejer eller medejer af 2 eller flere landbrugsejendomme, hvis samlede areal overstiger 100 ha. Stk. 4. Med hensyn til kravet om egen drift gælder tilsvarende regler vedrørende opfyldelse af 8 års-perioden som i stk. 2 og 3. Kravet påhviler dog selskabet, jf. lovens § 20, stk. 1. Stk. 5. Ved overdragelse af en landbrugsejendom, der lovligt ejes af et bestående landmandsselskab, til et nyt landmandsselskab, begynder der kun en ny 8 års periode for bopælskravet og et eventuelt krav om egen drift, hvis der indtræder en ny person som landmand i selskabet. Reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord i lovens §§ 31-33 skal kun bringes i anvendelse, hvis der indtræder en ny person som landmand i selskabet, og den pågældende skal opfylde betingelserne i lovens § 12.

§ 9. Selskabets vedtægter og aftaler mellem deltagere i selskabet, såsom aktionæroverenskomster, anpartshaveroverenskomster og andre aftaler, må ikke stride mod lovgivningen. Det er en betingelse,

1. at det fremgår af selskabets vedtægter, at selskabets formål bl.a. er at drive jordbrug,
2. at landmanden i selskabet ejer aktier eller anparter, som umiddelbart i kraft af den stemmeret, der er tillagt de pågældende aktier eller anparter, repræsenterer flertallet af stemmerne i selskabet, jf. dog lovens § 20, stk. 3, om holdingselskaber,
3. at landmanden i selskabet varetager den daglige ledelse af selskabet, herunder ejendommens drift, og træffer beslutning om sædvanlige dispositioner, herunder nyanskaffelser og investeringer af normal landbrugsmæssig karakter, jf. dog stk. 2,
4. at tegningsreglen udformes således, at selskabet ikke kan tegnes uden om landmanden i selskabet,
5. at landmanden i selskabet skal være medlem såvel af bestyrelse som af direktion, hvis der nedsættes sådanne organer, og
6. at landmanden i selskabet i forbindelse med andre aktionærers eller anpartshaveres ret til overtagelse af aktier eller anparter skal være sikret et varsel på mindst 12 måneder. Stk. 2. Kravet i stk. 1, nr. 3, om, at landmanden i selskabet skal varetage den daglige ledelse af ejendommens drift, gælder dog ikke, når selskabet lovligt driver ejendommen ved en forpagter eller bestyrer. Stk. 3. Uanset om der i selskabets vedtægter eller ved aftale mellem selskabets deltagere er aftalt et kortere varsel end 12 måneder, jf. stk. 1, nr. 6, tilkommer der altid landmanden i selskabet et varsel på mindst 12 måneder til at fratræde den daglige ledelse af driften af ejendommen. Dette gælder dog ikke, hvis selskabet ikke opfylder betingelserne for at erhverve eller forblive ejer af ejendommen, og Direktoratet for FødevareErhverv i medfør af lovens § 41 meddeler selskabet påbud om at afhænde ejendommen inden en kortere frist, dog mindst 6 måneder.

§ 10. Kravet om, at aktier eller anparter skal ejes af personer, der er i nær familie med landmanden i selskabet, skal i hele selskabets ejertid opfyldes af personer, der opfylder betingelserne i lovens § 20, stk. 1, nr. 2, i forhold til den til enhver tid værende landmand i selskabet. Stk. 2. Når der indtræder en ny landmand i selskabet, skal investorer, der ejer aktier eller anparter i selskabet, efter lovens § 20, stk. 6, opfylde kravene i lovens § 20, stk. 1, nr. 2, inden 6 måneder, jf. dog § 13, stk. 1.

§ 11. Bestemmelsen i lovens § 20, stk. 1, nr. 2, om pensionskasser og livsforsikringsselskaber omfatter kun selskaber mv., der har Finanstilsynets tilladelse til at drive pensions- eller livsforsikringsvirksomhed i Danmark. Stk. 2. Bestemmelsen i lovens § 20, stk. 1, nr. 2, omfatter også pensionskasser og livsforsikringsselskaber i andre lande inden for Det Europæiske Fællesskab eller lande, der har tiltrådt aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), i det omfang de er godkendt i hjemlandet og anmeldt til Finanstilsynet i Danmark.

§ 12. De i lovens § 20, stk. 3, nævnte selskabsformer, hvorefter aktier eller anparter i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, kan ejes af et eller flere aktie- eller anpartsselskaber i en holdingkonstruktion, forudsætter,

1. at selskaberne fuldt ud ejes af personer, der opfylder bestemmelserne i lovens § 20, stk. 1, nr. 1-3,
2. at der er fuld gennemsigtighed i selskabskonstruktionen, således at bl.a. investorernes ejerskab af andre landbrugsejendomme til enhver tid kan kontrolleres,
3. at der ikke indgår flere led af selskaber i en vertikal ejerkæde,
4. at selskabets vedtægter og aftaler mellem deltagerne ikke må stride mod lovgivningen, jf. § 3, stk. 1, og
5. at aktier i alle aktieselskaber skal noteres på navn. Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte situationer finder reglerne i bekendtgørelsens §§ 8-10 tilsvarende anvendelse.

§ 13. Et selskab, der har erhvervet en landbrugsejendom efter reglerne i § 20 i landbrugsloven af 1989 (lovbekendtgørelse nr. 504 af 17. juli 1989) eller landbrugsloven af 1994 (lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994), dvs. før 4. juni 1999, hvor § 20 i landbrugsloven af 1999 (lovbekendtgørelse nr. 598 af 15. juli 1999) trådte i kraft, omfattes ikke af bestemmelserne i den nugældende lovs § 20, stk. 1, nr. 2 og 3, der begrænser kredsen af investorer, der kan eje eller erhverve aktier eller anparter i selskabet. Stk. 2. Selskabet kan efter lovens § 20, stk. 2, erhverve yderligere landbrugsejendomme, hvis betingelserne i lovens § 20, stk. 2, er opfyldt, jf. tillige stk. 3. Selskabet kan ligeledes erhverve jord til supplering af en landbrugsejendom efter reglerne i lovens § 29. Stk. 3. Selskabet skal opfylde kravene til landmandens beføjelser i selskabet mv., jf. §§ 8 og 9, når selskabet

1. ændrer kapital og stemmefordeling, hvorved stemmeflertallet overgår til en anden person, der som landmand i selskabet skal opfylde betingelserne i lovens §§ 12-15 og § 17,
2. erhverver yderligere en landbrugsejendom, eller
3. erhverver suppleringsjord til sammenlægning med en landbrugsejendom, der tilhører selskabet.

§ 14. Et aktieselskab eller et anpartsselskab, der erhverver en landbrugsejendom efter bestemmelsen i lovens § 20, stk. 1, skal i forbindelse med afgivelse af erklæring, som er en forudsætning for tinglysning af adkomst på ejendommen, give oplysning om:

1. Selskabets navn og adresse samt samlede aktie- eller anpartskapital.
2. Ejendommens areal mv. og tidspunktet for selskabets erhvervelse af ejendommen.
3. Navn, personnummer og adresse for den deltager, der opfylder betingelserne i lovens § 20, stk. 1, nr. 1, (landmanden i selskabet), og oplysning om vedkommendes andel af kapitalen og stemmerne i selskabet.
4. Navn og adresse på alle øvrige deltagere i selskabet, jf. lovens § 20, stk. 1, nr. 2, der ejer aktier eller anparter i selskabet, og oplysninger om hver enkelt af disse deltageres andel af kapitalen og af stemmerne i selskabet. For personer skal tillige oplyses personnummer.
5. For deltagere i selskabet, der ejer aktier eller anparter i selskabet ved en holdingkonstruktion, skal desuden gives oplysning om det pågældende selskabs navn og adresse, aktie- eller anpartskapital, ejerskab til kapitalen og stemmefordeling i selskabet.
6. For samtlige deltagere i selskabet, der personligt ejer aktier eller anparter i selskabet, eller som ejer aktier eller anparter gennem en holdingkonstruktion, skal oplyses, hvilke landbrugsejendomme den eller de pågældende i forvejen er ejer eller medejer af.
7. For de i nr. 6 nævnte deltagere skal desuden dokumenteres, at de pågældende opfylder betingelserne i lovens § 12, stk. 3, nr. 6, jf. stk. 6 og 7, om vægtede ejerandele. Stk. 2. Oplysninger skal gives på et skema med bilag om investorer, der kan hentes på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside (www.dffe.dk), eller som kan fås ved henvendelse til direktoratet, Arealkontoret (tlf. 33 95 82 01). Skemaet skal sendes til kommunen sammen med adkomstdokumentet, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 865 af 19. august 2004 om dokumentation og tinglysning mv. af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme. Stk. 3. Selskabet skal sammen med skemaet vedlægge
8. kopi af gældende vedtægter,
9. kopi af aktiebogen eller anpartshaverfortegnelsen med oplysning om ændringer af selskabets kapital og oplysning om noteringen af selskabets aktier eller anparter på navn,
10. kopi af aktionæroverenskomster eller anpartshaveroverenskomster,
11. kopi af direktørkontrakt eller andre aftaler mellem den deltager, der opfylder betingelserne i lovens § 20, stk. 1, og de øvrige deltagere i selskabet, og
12. kopi af gældende vedtægter for selskaber, der indgår i en holdingkonstruktion, og eventuelle aftaler mellem selskabets deltagere. Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder også ved omdannelse af selskabet til et andet selskab eller ved fusion af selskabet med andet selskab, hvis det medfører tinglysning af ny adkomst.

§ 15. Et aktieselskab eller et anpartsselskab, der har erhvervet en landbrugsejendom efter reglerne i § 20 i landbrugsloven af 1989 (lovbekendtgørelse nr. 504 af 17. juli 1989) eller senere landbrugslove, skal sende indberetning til Direktoratet for FødevareErhverv ved enhver ændring af ejerforholdene, der medfører, at den deltager, der hidtil har opfyldt landbrugslovens erhvervelsesbetingelser og kravet om stemmeflertal i selskabet m.v. (landmanden i selskabet), ikke længere opfylder betingelserne i lovens § 20, stk. 1, nr. 1. Indberetningen skal indsendes inden 4 uger efter den nævnte ændring. Stk. 2. Ved indberetningen skal det ved erklæring dokumenteres, at selskabet opfylder kravet om, at en deltager, der opfylder lovens erhvervelsesbetingelser, har stemmeflertal i selskabet og ejer mindst 10 pct. af selskabskapitalen. Der skal desuden gives oplysning om den deltager, der herefter opfylder de nævnte erhvervelsesbetingelser, jf. lovens § 20, stk. 1, nr. 1. Stk. 3. For selskaber, der lovligt har erhvervet en landbrugsejendom efter reglerne i landbrugsloven af 1989 (lovbekendtgørelse nr. 504 af 17. juli 1989) eller landbrugsloven af 1994 (lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994), skal det desuden dokumenteres, at de skærpede krav til landmandens beføjelser i selskabet mv. i medfør af lovens § 20, stk. 5, jf. § 9 i denne bekendtgørelse, er opfyldt. Indberetningen skal vedlægges dokumentation som omtalt under § 14, stk. 3, nr. 1-5. Stk. 4. For selskaber, der lovligt har erhvervet en landbrugsejendom efter den 3. juni 1999 efter reglerne i § 20 i landbrugsloven af 1999 eller senere landbrugslove, skal det endvidere dokumenteres, at samtlige øvrige personer, der er nævnt i lovens § 20, stk. 1, nr. 2, opfylder kravene i lovens § 12, stk. 3, nr. 6, jf. stk. 6 og 7, om vægtede ejerandele. Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 gælder også ved ændringer af regler om kapitalklasser og om stemmeret i selskabets vedtægter og ved ændringer af selskabets aktie- eller anpartskapital. Stk. 6. Indberetning skal gives på et skema med bilag om investorer, der kan hentes på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside (www.dffe.dk), eller som kan fås ved henvendelse til direktoratet, Arealkontoret (tlf. 33 95 82 01). Skemaet skal sendes til Direktoratet for FødevareErhverv. Der skal gives oplysning om alle de under § 14, stk. 1, omhandlede forhold på tidspunktet for indberetningen.

§ 16. Et aktieselskab eller et anpartsselskab, der har erhvervet en landbrugsejendom efter den 3. juni 1999 efter reglerne i § 20 i landbrugsloven af 1999 (lovbekendtgørelse nr. 598 af 15. juli 1999) eller senere landbrugslove, skal desuden sende indberetning til Direktoratet for FødevareErhverv ved enhver ændring i kredsen af deltagere og af kapitalfordelingen i selskabet, jf. lovens § 20, stk. 1, nr. 2, hvorved

1. der indtræder nye investorer, der ejer aktier eller anparter i selskabet, eller
2. personer, der deltager i selskabet, erhverver yderligere aktier eller anparter i selskabet. Stk. 2. Ved indberetningen, der skal indsendes inden 4 uger efter den nævnte ændring, skal det ved erklæring dokumenteres, at selskabet opfylder betingelserne i lovens § 20, stk. 1, nr. 2, herunder
3. at samtlige aktier eller anparter, der ikke ejes af landmanden i selskabet, ejes af personer, der er i nær familie med landmanden i selskabet, eller af godkendte pensionskasser og livsforsikringsselskaber, og
4. at de pågældende personer opfylder betingelserne i lovens § 12, stk. 3, nr. 6, jf. stk. 6 og 7, om opgørelse af vægtede ejerandele. Stk. 3. Indberetning skal gives på et særligt skema med bilag om investorer, jf. § 15, stk. 6.

§ 19. En fond, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan opnå en forhåndsgodkendelse fra Direktoratet for FødevareErhverv til at erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom til naturformål mv., jf. lovens § 24, hvis betingelserne nedenfor i stk. 2-5 er opfyldt. Stk. 2. Fonden skal oplyse om fondens navn og adresse, herunder evt. binavn og registreringsnummer. Fondens hjemsted skal oplyses, og hvis det er en dansk fond, skal det oplyses, om det er en erhvervsdrivende fond eller en ikke-erhvervsdrivende fond. Stk. 3. Det skal dokumenteres ved fondens vedtægter mv., at fonden har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål. Hvis en fond også har andre formål, må disse ikke være i strid med formålet om at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål. Stk. 4. Dokumentation for fondens formål skal som minimum ske ved indsendelse af fondens formålsbestemmelser. Herudover skal fonden kunne erklære, at fondens vedtægter i øvrigt ikke indeholder formål, der strider mod formålet om at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål. Stk. 5. Fonden skal sende indberetning til Direktoratet for FødevareErhverv ved enhver ændring af vedtægterne med hensyn til formål mv., jf. stk. 3 og 4. Indberetningen skal indsendes inden 4 uger efter den nævnte ændring. Stk. 6. En forhåndsgodkendelse kan tilbagekaldes, hvis en fond ikke længere opfylder betingelserne for en forhåndsgodkendelse. Fonden vil i denne situation kunne meddeles påbud om at afhænde landbrugsejendomme inden en frist på 6 måneder, medmindre jordbrugskommissionen finder grundlag for at meddele dispensation.

§ 20. En fond kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom til naturformål mv., hvis ejendommen eller arealet i sin helhed ligger inden for områder, der i en endelig vedtaget regionplan er udpeget som naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser eller er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder. Stk. 2. En fond kan tillige erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom til naturformål mv., hvis ejendommen eller arealet i sin helhed ligger inden for

1. § 3-områder efter naturbeskyttelsesloven,
2. områder, hvor der er tale om gennemførelse af naturgenopretningsprojekter, jf. naturbeskyttelseslovens § 55, eller anvendelse til godkendte vådområdeprojekter, jf. naturbeskyttelseslovens § 60 a, der forudsættes gennemført i nær fremtid,
3. områder, der i regionplanerne er udlagt som skovrejsningsområder, eller
4. råstofgrave, der ifølge den offentlige planlægning eller bestemmelser i medfør af råstofloven skal efterbehandles til naturformål. Stk. 3. Hvis der er tale om erhvervelse af arealer uden for de i stk. 1 og 2 fastlagte områder, kan en sådan erhvervelse kun ske med jordbrugskommissionens tilladelse.

§ 21. De erhvervede arealer skal anvendes i overensstemmelse med den offentlige planlægning mv., der gælder for det pågældende område, herunder planer for gennemførelse af vådområdeprojekter mv. Stk. 2. Offentligheden skal sikres adgang til arealerne, og der må ikke ske indhegning af arealerne, der kan forhindre offentlighedens adgang til arealerne, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Jordbrugskommissionen kan fravige bestemmelserne i stk. 2, når særlige forhold taler for det. Stk. 4. Fonden skal efter anmodning fra jordbrugskommissionen indsende oplysning om anvendelse mv. af et erhvervet areal inden 4 uger efter anmodningen.

§ 22. Fortrinsstilling til suppleringsjord efter reglerne i lovens §§ 31 og 32, jf. lovens § 12, stk. 3, nr. 7, og § 29, stk. 2, kan kun gøres gældende i forbindelse med erhvervelse, hvorved ansøgeren (den primære erhverver) ved erhvervelsen vil blive ejer eller medejer af mere end 100 ha med landbrugspligt, jf. dog § 32 om undtagelsesbestemmelserne i lovens § 33 og nedenfor stk. 2, 3 og 7. Ved opgørelsen af areal medregnes ikke fradragsarealer, jf. lovens § 12, stk. 5. Stk. 2. Fortrinsstilling kan kun gøres gældende over for arealer, der søges erhvervet af den primære erhverver. Det er endvidere en betingelse, at arealerne uden dispensation i henhold til § 29, stk. 4, kan sammenlægges med en landbrugsejendom, hvis ejer har fremsat ønske om suppleringsjord efter reglerne i lovens § 29, stk. 1, jf. § 32. Stk. 3. Reglerne om fortrinsstilling gælder ikke i situationer, hvor den primære erhverver i forvejen er lovlig ejer af de ejendomme, der indgår i jordomlægningen. Reglerne gælder heller ikke i situationer, hvor den primære erhverver i forvejen som den person, der opfylder kravene i lovens § 16, stk. 2, nr. 2, eller § 16, stk. 3, nr. 1, (ankermanden), jf. lovens § 16, eller som den person, der opfylder kravene i lovens § 20, stk. 1, nr. 1, (landmanden i selskabet), er lovlig medejer af de ejendomme, der indgår i jordomlægningen. Stk. 4. Ved erhvervelse af en anpart i en landbrugsejendom efter reglerne i lovens § 16, hvorved den primære erhverver efter erhvervelsen er ejer eller medejer af mere end en landbrugsejendom, gælder reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord kun i de situationer, hvor den pågældende som ankermand selv skal opfylde lovens erhvervelsesbetingelser. Stk. 5. Ved erhvervelse af areal til supplering af en landbrugsejendom, der ejes i sameje af flere personer efter reglerne i lovens § 16 eller af et selskab efter lovens § 20, gælder reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord kun, hvis ankermanden, jf. lovens § 16, eller landmanden i et selskab, jf. lovens § 20, vil blive ejer eller medejer af mere end 100 ha med landbrugspligt. Stk. 6. Hvis der fremsættes ønske om fortrinsstilling til supplering af en landbrugsejendom, der ejes i sameje af flere personer efter reglerne i lovens § 16 eller af et selskab efter lovens § 20, gælder reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord kun, hvis ankermanden, jf. § lovens 16, eller landmanden i selskabet, jf. lovens § 20, ikke vil blive ejer eller medejer af mere end 70 ha med landbrugspligt. Stk. 7. Reglerne om fortrinsstilling gælder ikke ved erhvervelse efter lovens § 13 (lovlig ejet bedrift), § 14 (arv), § 15 (familiehandel), § 22 (offentlige myndigheder), § 23 (vandforsyningsanlæg) og § 24 (fonde).

§ 23. Efter lovens § 33, stk. 1, kan en hovedejendom suppleres op til 125 ha uden fortrinsstilling. Ved en hovedejendom forstås normalt den landbrugsejendom, der er forsynet med en beboelsesbygning, og hvor erhververen har sin bopæl. Kravet om bopæl gælder dog ikke i situationer, hvor en person har fast bopæl på sin ægtefælles eller samlevers landbrugsejendom. Hovedejendommen kan også være den landbrugsejendom, hvor den væsentligste del af produktionen foregår, hvis ejendommen er forsynet med en beboelsesbygning. Stk. 2. Hvis der er tale om en landbrugsejendom, der ejes i sameje efter reglerne i lovens § 16 eller i selskabsform efter lovens § 20, er hovedejendommen normalt den landbrugsejendom, hvor ankermanden eller landmanden i selskabet har sin bopæl. Kravet om bopæl gælder dog ikke i situationer, hvor en person har fast bopæl på sin ægtefælles eller samlevers landbrugsejendom. Stk. 3. I situationer, hvor erhververen ejer flere landbrugsejendomme med beboelsesbygning, træffer jordbrugskommissionen afgørelse om, hvilken landbrugsejendom, der er hovedejendommen. Tilsvarende gælder i situationer, hvor erhververen er ejer eller medejer af flere landbrugsejendomme med beboelsesbygning, og hvor en eller flere af ejendommene ejes i sameje eller i selskabsform. Hvis en landbrugsejendom tidligere er suppleret efter reglerne for hovedejendomme, kan der kun i særlige tilfælde udpeges en anden hovedejendom. Stk. 4. Bestemmelsen i lovens § 33, stk. 2, angår situationen på tidspunktet for erhvervelsen. Vurderingen af, om kravet til egen jord kan opfyldes, skal således ske på grundlag af et årsgennemsnit af bestående husdyrhold på ejendommen på tidspunktet for erhvervelsen, medmindre der er tale om ganske særlige forhold, f.eks. en midlertidig reduktion, enten ved besætningssygdom eller ved køb af en ejendom, hvor husdyrholdet inden for kort tid bringes op på samme niveau som før ejerskiftet. Stk. 5. Bestemmelsen i lovens § 33, stk. 3, gælder alle jordomlægninger, der sker i forbindelse med afståelse af jord til offentlige anlæg mv. ved jordfordeling eller ekspropriation. Stk. 6. Bestemmelsen i lovens § 33, stk. 4, gælder ved erhvervelse af arealer som kompensation for arealer af nogenlunde samme størrelse, uanset bonitet, der inddrages til etablering af våde enge eller genopretning af vådområder med henblik på gennemførelse af Vandmiljøplan II, jf. Miljø- og Energiministeriets cirkulære nr. 132 af 15. juli 1998 om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder, eller som pålægges forbud mod tilførsel af gødning med henblik på beskyttelse af drikkevand i overensstemmelse med en indsatsplan. Tilsvarende gælder for projekter til gennemførelse af Vandmiljøplan III. Reglerne gælder dog ikke, hvis der er tale om fradragsarealer, jf. lovens § 12, stk. 5. Det er en forudsætning, at arealerne er omfattet af bestemmelser, der varigt eller i en periode på mindst 20 år hindrer tilførsel af gødning, og at erhvervelsen sker inden 8 år efter inddragelsen af jorderne til de nævnte formål.

§ 24. Jordbrugskommissionen kan bestemme, at der ikke skal foretages undersøgelse af, om der er ønsker om fortrinsstilling til suppleringsjord, hvis kommissionen finder, at der er tale om

1. en ubetydelig overskridelse af arealgrænsen på 100 ha eller 125 ha, jf. lovens §§ 31 og 33,
2. supplering af en landbrugsejendom med et ubetydeligt areal,
3. mindre forskelle i arealstørrelse og bonitet ved jordomlægninger, der omfattes af bestemmelserne i § 23, stk. 5 og 6,
4. særlige lokale forhold, herunder lokalplan og lignende, der kan begrunde, at der ikke er ejere af nærliggende ejendomme, der kan gøre krav på en fortrinsstilling til suppleringsjord, eller
5. særlige forhold, der kan begrunde, at der dispenseres fra reglerne i lovens § 12 efter lovens § 17, stk. 7.

§ 25. Undersøgelse af, om ejere af nærliggende landbrugsejendomme, der opfylder betingelserne i lovens §§ 31 og 32, ønsker fortrinsstilling til suppleringsjord, skal ske ved, at jordbrugskommissionen på ansøgerens bekostning foretager offentlig bekendtgørelse i lokale aviser. Ejere, der ønsker fortrinsstilling, skal afgive oplysninger og ønsker om køb af suppleringsjord på et særligt skema (naboerklæring), der kan hentes på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside (www.dffe.dk), eller som kan fås ved henvendelse til direktoratet, Arealkontoret (tlf. 33 95 82 01). Ved annoncering om suppleringsjord skal naboerklæring om fortrinsstilling være modtaget hos jordbrugskommissionen senest 4 uger efter annonceringstidspunktet. Jordbrugskommissionen afgør ud fra de afgivne oplysninger, om de pågældende er berettigede til en fortrinsstilling, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Ved sager om jordfordeling, der behandles efter reglerne i lov om jordfordeling mellem landejendomme (lovbekendtgørelse nr. 318 af 25. april 1996), og som ikke omfattes af undtagelsen i § 33, stk. 3, i lov om landbrugsejendomme, jf. bekendtgørelsens § 23, stk. 5, skal det i forbindelse med jordfordelingsplanlægningen undersøges ved annoncering i lokale aviser, om ejere af landbrugsejendomme, der opfylder betingelserne i lovens §§ 31 og 32 ønsker at gøre fortrinsstilling gældende til suppleringsjord. Ejere, der ønsker fortrinsstilling til suppleringsjord, skal skriftligt fremsætte anmodning herom, der skal være modtaget hos planlæggeren senest 4 uger efter annonceringstidspunktet. Anmodninger, der inden for 4 ugers-fristen modtages hos jordbrugskommissionen, betragtes dog også som modtaget inden fristens udløb. Bestemmelsen gælder såvel for ejere af landbrugsejendomme inden for planområdet som uden for planområdet. Stk. 3. Hvis en naboerklæring, der er indkommet rettidigt til jordbrugskommissionen, ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til vurdering af, om den pågældende nabo opfylder betingelserne for at opnå fortrinsstilling, kan jordbrugskommissionen fastsætte en frist på højst 4 uger til fremsendelse af fornøden dokumentation. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor der ikke umiddelbart er vejadgang til det ønskede areal, tilfælde, hvor dokumentationen for uddannelseskravet er mangelfuld, eller tilfælde, hvor der er sket ejerskifte umiddelbart før annonceringstidspunktet, og hvor naboerklæringen eventuelt må underskrives af såvel den tidligere ejer som den nuværende ejer. Stk. 4. Hvis den i stk. 3 omhandlede dokumentation ikke er modtaget hos jordbrugskommissionen inden den fastsatte frist, kan den pågældende nabo ikke opnå fortrinsstilling til suppleringsjord.

§ 26. Når jordbrugskommissionen finder, at en eller flere naboer, der har anmodet om fortrinsstilling til suppleringsjord, opfylder betingelserne for at opnå fortrinsstilling, meddeler jordbrugskommissionen den primære ansøger afslag på det ansøgte. Hvis den primæreerhverver harindgået endelig aftale om køb af jorderne, meddeler kommissionen tillige påbud om afhændelse af jorderne inden en frist på mindst 6 måneder. Samtidig meddeler jordbrugskommissionen sagens parter en frist på 4 uger til at træffe aftale om afhændelse af jord til de fortrinsstillede naboer og til at give oplysning om, hvorvidt der er indgået aftale om afhændelse af suppleringsjorder, jf. stk. 5. Hvis der ikke har kunnet opnås enighed mellem parterne om pris mv., skal de inden udløbet af 4-ugers fristen fremkomme med oplysninger om, hvad de hver især mener handelsprisen bør være samt begrundelse herfor, hvorefter jordbrugskommissionen skal fastsætte prisen og eventuelt tillige afgrænsningen af arealet, jf. dog stk. 8. Parterne kan eventuelt tillige give oplysninger om sammenlignelige ejendomshandler, der i den senere tid er sket inden for det pågældende område. Stk. 2. Er der flere ansøgere, der opfylder betingelserne for en fortrinsstilling til suppleringsjord, anses de for at være ligeberettigede. Stk. 3. Jordbrugskommissionen kan bestemme, at ønsker om suppleringsjord ikke imødekommes, uanset om betingelserne for fortrinsstilling er opfyldt, hvis den fortrinsberettigede kun ville kunne få fortrinsstilling til et ubetydeligt areal. Stk. 4. Fortrinsstillingen bortfalder, hvis den primære erhverver ikke længere overskrider arealgrænsen på 100 ha, f.eks. ved frasalg af jorder. Det samme gælder, hvis en nabo, der har opnået fortrinsstilling, erhverver jord fra anden ejendom, hvorved arealgrænsen på 70 ha overskrides. Stk. 5. Fortrinsstillingen bortfalder ligeledes, hvis en nabo, der har opnået fortrinsstilling, ikke inden udløbet af den fastsatte frist på 4 uger, jf. stk. 1, har indsendt dokumentation til jordbrugskommissionen for, at der er indgået aftale om køb af suppleringsjord, eller har fremsendt oplysninger om, hvad vedkommende mener prisen bør være, så jordbrugskommissionen kan fastsætte pris mv. Jordbrugskommissionen kan dog beslutte, at fortrinsstillingen kan opretholdes, hvis ganske særlige forhold taler for det, jf. tillige stk. 8. Hvis den primære ansøger ikke er fremkommet med oplysninger, træffer jordbrugskommissionen afgørelse på det foreliggende grundlag. Stk. 6. I situationer, hvor parterne ikke har kunnet blive enige om pris eller afgrænsning for suppleringsjorden, træffer jordbrugskommissionen afgørelse om den pris, der skal være afgørende for at bevare en fortrinsstilling, eller om afgrænsningen af suppleringsjorden. Kommissionen meddeler parterne en ny frist på 4 uger, inden for hvilken parterne selv skal forhandle sig til enighed om handelsvilkårene og give underretning herom til kommissionen. Samtidig hermed meddeler kommissionen den eller de fortrinsstillede naboer en frist til at stille sikkerhed for betaling af den fastsatte pris for suppleringsjorden, således at bankgaranti eller lignende sikkerhed skal være modtaget hos jordbrugskommissionen senest 2 uger efter udløbet af den nævnte frist på 4 uger. Hvis parterne har truffet bindende aftale om køb af jorderne, skal der dog ikke fremsendes sikkerhedsstillelse til jordbrugskommissionen. Sikkerhedsstillelsen skal svare til den fastsatte pris, og den skal være gældende i mindst 1 år, idet den dog kan frigives af jordbrugskommissionen på et tidligere tidspunkt, f.eks. i forbindelse med, at der er indgået aftale om køb af jorderne.

Stk. 7. Hvis en fortrinsstillet nabo ikke vil betale den af jordbrugskommissionen fastsatte pris for suppleringsjorden eller ikke har fremsendt sikkerhedsstillelse til jordbrugskommissionen inden den fastsatte frist, bortfalder fortrinsstillingen, jf. dog stk. 8. Stk. 8. Hvis jordbrugskommissionens afgørelse om, at en nabo har opnået fortrinsstilling, jf. stk. 1 og 5, påklages, suspenderes 4 ugers-fristen i stk. 1, idet der som udgangspunkt løber en ny frist på 4 uger fra Direktoratet for FødevareErhvervs afgørelse i klagesagen, jf. § 16 i bekendtgørelse nr. 863 af 19. august 2004 om regionale jordbrugskommissioner mv. Tilsvarende gælder, hvis kommissionens afgørelse efter stk. 6, jf. stk. 7, påklages. Et eventuelt meddelt påbud om afhændelse suspenderes også, mens klagesagen behandles. Stk. 9. Ved ejerskifte af en landbrugsejendom, der ejes af en jordbruger (nabo), der har opnået fortrinsstilling til suppleringsjord, kan den nye ejer indtræde som fortrinsstillet nabo, hvis den nye ejer også opfylder betingelserne for fortrinsstilling og accepterer de afgørelser om pris og beliggenhed mv., som jordbrugskommissionen har truffet. Jordbrugskommissionen kan fastsætte en frist for fremsendelse af erklæring.

§ 27. En ejer af en landbrugsejendom, hvorpå der i medfør af den hidtidige landbrugslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 15. juli 1999, er tinglyst deklaration om hvilende fortrinsstilling, kan få deklarationen ophævet, hvis ejendommen ville kunne erhverves uden fortrinsstilling efter bestemmelserne i den gældende lov, eventuelt til supplering af en hovedejendom, jf. § 23, stk. 1, og lovens § 33, stk. 1. Stk. 2. Beboelsesbygningen på en landbrugsejendom, hvorpå der er tinglyst deklaration om hvilende fortrinsstilling, kan fraskilles eller nedrives, uden at reglerne om fortrinsstilling skal bringes i anvendelse, hvis betingelserne i lovens § 10 er opfyldt. Dette gælder uanset deklarationens bestemmelser om, at bestemmelserne om fortrinsstilling til suppleringsjord skal bringes i anvendelse, hvis ejendommens beboelsesbygning fraskilles eller nedrives. Deklarationen opretholdes kun på den bygningsløse landbrugsejendom.

§ 29. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2004. Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves:

1. Bekendtgørelse nr. 624 af 26. juli 1999 om landbrugslovens § 20.
2. Bekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 1999 om uddannelseskrav og bopælskrav m.v. i henhold til landbrugsloven.
3. Bekendtgørelse nr. 675 af 23. august 1999 om indberetning efter landbrugsloven af samdrift og forpagtning samt om forpagtning af udtagne arealer.
4. Bekendtgørelse nr. 127 af 22. februar 2000 om landbrugsfællesskaber.