Bekendtgørelse om efterlønsbevis\n(for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli
BEK nr 871 af 20/08/2004 (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999) I medfør af § 75 b, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, fastsættes efter forhandling med Beskæftigelsesrådet:
Personkreds
Personkreds
§ 1. Denne bekendtgørelse gælder for medlemmer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999.
Efterlønsbevis
Efterlønsbevis
(Stk. 4)
§ 2. Et medlem, der opfylder betingelserne i lovens § 75 b, stk. 1-3, bortset fra stk. 1, nr. 4, har ret til at få udstedt et efterlønsbevis. Ansøgningen om efterlønsbevis skal være skriftlig. Stk. 2. Et medlem, der har et efterlønsbevis, har ret til efterløn, selv om medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet på grund af sygdom eller frihedsberøvelse, jf. lovens § 62, stk. 2, nr. 1 og 3, på tidspunktet for overgang til efterløn. Stk. 3. Et medlem, der har et efterlønsbevis, kan ved overgangen til efterløn vælge at få udbetalt efterløn på baggrund af mindst det beregningsgrundlag, medlemmet havde ved udstedelsen af beviset, eller dagpengesatsen efter lovens § 51, stk. 2 eller 4, hvis medlemmet var berettiget hertil. Stk. 4. Et medlem, der har et efterlønsbevis, kan fra den 1. juli 1999 optjene timer til først 2-års-reglen og derefter timer til den skattefri præmie, jf. lovens § 75 c, stk. 10.
(Stk. 2)
§ 3. A-kassen kan udstede et bevis med virkning fra den dato, hvor a-kassen har modtaget medlemmets skriftlige ansøgning, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor medlemmet opfylder betingelserne for efterløn. Stk. 2. Datoen efter stk. 1 betegnes som bevistidspunktet.
(Stk. 2)
§ 4. Der skal stå i efterlønsbeviset, hvilke rettigheder beviset giver. Beviset skal udformes i overensstemmelse med en standardformular, der udarbejdes af Arbejdsdirektoratet, jf. bilag 1 og 2. Stk. 2. A-kassen skal opbevare dokumentation for at udstede beviset indtil udgangen af den måned, hvor medlemmet fylder 70 år.
Ikrafttrædelse mv.
Ikrafttrædelse mv.
(Stk. 2)
§ 5. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. september 2004. 1) Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 593 af 22. juni 2001 om efterlønsbevis (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999) 2) .
Bilag 1
Den 9. februar 2004 EFTERLØNSBEVIS Jens Jensen, 050639 - 0000, Vænget 19, 0000 X-købing. Arbejdsløshedskassen erklærer hermed, at De opfylder betingelserne for at gå på efterløn den 1. februar 2004. De oplysninger, De selv har givet, og a-kassens egne oplysninger viser, at De opfylder betingelserne for efterløn. Det betyder bl.a., at De har været medlem af en a-kasse i det nødvendige antal år, at De er berettiget til dagpenge, herunder opfylder beskæftigelseskravet og vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De skal fortsat betale almindeligt kontingent til a-kassen. Dette bevis giver Dem ret til at gå på efterløn, selv om De senere bliver syg og derfor ikke længere kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Samtidig giver beviset Dem ret til at få beregnet Deres efterløn ud fra mindst den daglige arbejdsfortjeneste, som De har nu, hvis De bevarer Deres nuværende forsikringsstatus. Med udgangspunkt i beregningsgrundlaget for Deres efterløn er Deres daglige arbejdsfortjeneste pr. 1. februar 2004 opgjort til ... kr. Deres efterløn vil udgøre... kr. på årsbasis, hvis De går på efterløn nu. Herfra skal trækkes eventuelle fradrag for pension mv. Ved overgang til efterløn på et senere tidspunkt skal De opfylde alle andre betingelser for at gå på efterløn. Det vil sige, at De fortsat skal kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet, medmindre den manglende rådighed skyldes sygdom, og at De skal være medlem af en a-kasse og opfylde beskæftigelseskravet eller i øvrigt have ret til dagpenge. De skal på det tidspunkt også have fast bopæl her i riget (Danmark, Grønland og Færøerne), i et andet EØS-land eller i Schweiz. Hvis De med virkning fra den 1. februar 2004 arbejder i mindst 2 år og De dokumenterer, at De i denne periode har lønarbejde eller selvstændig virksomhed som kombinationsforsikret i mindst 3.120 arbejdstimer, deltidsforsikrede mindst 2.496 timer, eller driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, får De mulighed for ved fortsat arbejde at optjene en skattefri præmie, som De kan få udbetalt, når De fylder 67 år. Med venlig hilsen Arbejdsløshedskassen Klagevejledning De kan klage over indholdet af efterlønsbeviset til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter, at De har fået dette bevis, jf. § 98, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. De skal sende klagen til arbejdsløshedskassen. A-kassens navn A-kassens logo
Bilag 2
Den 9. februar 2004 EFTERLØNSBEVIS Jens Jensen, 050639 - 0000, Vænget 19, 0000 X-købing. Arbejdsløshedskassen erklærer hermed, at De opfylder betingelserne for at gå på efterløn den 1. februar 2004. De oplysninger, De selv har givet, og a-kassens egne oplysninger viser, at De opfylder betingelserne for efterløn. Det betyder bl.a., at De har været medlem af en a-kasse i det nødvendige antal år, at De er berettiget til dagpenge, herunder opfylder beskæftigelseskravet og vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De skal fortsat betale almindeligt kontingent til a-kassen.
(Stk. 2)
Dette bevis giver Dem ret til at gå på efterløn, selv om De senere bliver syg og derfor ikke længere kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Samtidig giver beviset Dem ret til at få beregnet Deres efterløn ud fra mindst den dagpengesats, som De har ret til nu, hvis De bevarer Deres nuværende forsikringsstatus. De har pr. 1. februar 2004 ret til at modtage efterløn med 82 % af det maksimale dagpengebeløb. Det skyldes, at De har ret til mindstesatsen for lønmodtagere eller selvstændige eller satsen som dimittend. Satsen er på... kr. pr. dag, og Deres efterløn vil udgøre ... kr. på årsbasis, hvis De går på efterløn nu. Herfra skal trækkes eventuelle fradrag for pension mv. Ved overgang til efterløn på et senere tidspunkt skal De opfylde alle andre betingelser for at gå på efterløn. Det vil sige, at De fortsat skal kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet, medmindre den manglende rådighed skyldes sygdom, og at De skal være medlem af en a-kasse og opfylde beskæftigelseskravet eller i øvrigt have ret til dagpenge. De skal på det tidspunkt også have fast bopæl her i riget (Danmark, Grønland og Færøerne), i et andet EØS-land eller i Schweiz. Hvis De med virkning fra den 1. februar 2004 arbejder i mindst 2 år og De dokumenterer, at De i denne periode har lønarbejde eller selvstændig virksomhed som kombinationsforsikret i mindst 3.120 arbejdstimer, deltidsforsikrede mindst 2.496 timer, eller driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, får De mulighed for ved fortsat arbejde at optjene en skattefri præmie, som De kan få udbetalt, når De fylder 67 år. Med venlig hilsen Arbejdsløshedskassen Klagevejledning De kan klage over indholdet af efterlønsbeviset til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter, at De har fået dette bevis, jf. § 98, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. De skal sende klagen til arbejdsløshedskassen. A-kassens navn A-kassens logo
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2004
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2004