TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om gebyr for ydelser efter lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger

DanmarkBekendtgørelse2004

BEK nr 875 af 20/08/2004 I medfør af § 13, stk. 3, § 13 a, stk. 4 og § 14, i lov nr. 485 af 12. juni 1996 om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, som ændret ved § 24 i lov nr. 450 af 31. maj 2000, fastsættes:

§ 1

(Stk. 6)

§ 1. Energikonsulenter omfattet af lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger skal betale Registreringsudvalgenes omkostninger til dækning af udgifter ved energikonsulenternes og firmaernes godkendelse, fratagelse af godkendelse samt tilsyn og kontrol med energikonsulenternes virksomhed. Stk. 2. Omkostninger, som Registreringsudvalget for energimærkning af små ejendomme afholder, jf. stk. 1, fordeles beløbsmæssigt på de enkelte energikonsulenter, således at der for hver energikonsulent betales et grundbeløb på kr. 300 om året og kr. 175 pr. energimærke, som gennemføres. Stk. 3. Omkostninger, som Registreringsudvalget for energimærkning af store ejendomme afholder, jf. stk. 1, fordeles beløbsmæssigt på de enkelte energikonsulenter og firmaer, således at der betales et grundbeløb på kr. 1.500 om året for hver energikonsulent og et grundbeløb på kr. 3.500 om året for hvert firma. Desuden betales kr. 150 pr. energimærke, som gennemføres. Stk. 4. Registreringsudvalgene opkræver grundbeløb hos energikonsulenter og firmaer senest den 28. februar hvert år. Beløb for energimærke opkræves i forbindelse med udstedelse af mærket. Stk. 5. Beløbene betales senest 30 dage efter opkrævningens udsendelse. Stk. 6. Betales skyldigt beløb ikke rettidigt, skal der betales rente heraf i medfør af renteloven.

§ 2

§ 2. Efter udløbet af et år udarbejder Energistyrelsen, på baggrund af økonomiske oplysninger fra Registreringsudvalgene, en opgørelse over de beløb, som energikonsulenter og firmaer skal betale for det pågældende år. Gebyret reguleres i henhold til Statens Budgetvejledning, hvis gebyrindtægterne overstiger Registreringsudvalgenes langsigtede gennemsnitsomkostninger, jf. Statens Budgetvejleding 2001, kapitel 2.3.1.2.

§ 3

§ 3. Afgørelser truffet i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 4

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2004. Samtidig ophæves § 29, stk. 5, pkt. 2 og 3, i bekendtgørelse nr. 789 af 19. september 2002.

Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 20. august 2004, den 20. august 2004 /Bendt Bendtsen Peter Helmer Steen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2004
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2004