TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur

DanmarkBekendtgørelse2004

BEK nr 892 af 26/08/2004 I medfør af § 1, stk. 4, § 8, § 9, stk. 1, nr. 1, §§ 13 og 14, § 16, § 18, stk. 2, og § 19 i lov nr. 434 af 9. juni 2004 om drift af landbrugsjorder og efter bemyndigelse fastsættes:

- Anvendelse af landbrugsjorder m.v. - Rydningspligt - Skovplantning - Halvkulturarealer eller udyrkede arealer - (omfattet af rydningspligt) - Andre former for natur - (fritaget for rydningspligt) - Registrering, kontrol og tilsyn m.m. - Straffebestemmelser m.v. - Ikrafttræden

  • Anvendelse af landbrugsjorder m.v. - Rydningspligt - Skovplantning - Halvkulturarealer eller udyrkede arealer - (omfattet af rydningspligt) - Andre former for natur - (fritaget for rydningspligt) - Registrering, kontrol og tilsyn m.m. - Straffebestemmelser m.v. - Ikrafttræden
§ 1

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter alle landbrugsjorder i landzone. Bekendtgørelsen omfatter tillige frijorder og arealer i byzone og sommerhusområder, der er noteret med landbrugspligt. Ved landbrugsjorder forstås i denne bekendtgørelse ubebyggede og ubefæstede arealer, der kan anvendes til jordbrugsmæssige formål.

§ 2

§ 2. I tilfælde hvor ejer og bruger ikke er samme fysiske eller juridiske person, påhviler forpligtelser fastsat i denne bekendtgørelse brugeren, det vil sige dén, der har ansvaret for den praktiske anvendelse eller drift af det omfattede areal.

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Ejere eller brugere af arealer nævnt i § 1 skal anvende disse til dyrknings- eller naturformål (jordbrugsmæssige formål). Stk. 2. Kravet i stk. 1 om anvendelse til dyrknings- eller naturformål gælder dog ikke for

  1. arealer, der anvendes til ikke-jordbrugsmæssige formål i overensstemmelse med en lokalplan eller en landzonetilladelse eller anvendes til andre lovlige ikke-jordbrugsmæssige formål, herunder kirkegårde, skydebaner, arealer i tilknytning til lufthavne, forsvarets øvelsesterræner, golfbaner og lignende,
  2. fredskovpligtige arealer, jf. skovloven, og
  3. haver, der inklusive bebyggelse er under 2 ha, og haver, herunder parker, der pr. 1. september 2004 inklusive bebyggelse havde et areal på 2 ha eller derover. Stk. 3. Plantedirektoratet kan efter ansøgning tillade, at et areal, der ønskes anvendt til etablering af have eller park, fritages fra det i stk. 1 nævnte krav, uanset arealet udgør 2 ha eller mere.
§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Landbrugsjorder skal på forsvarlig jordbrugsmæssig måde anvendes til mindst ét af følgende formål:

  1. Dyrkning af ét- eller flerårige afgrøder, herunder plantager og frugtbuske.
  2. Drift som halvkultur, idet der ved halvkulturarealer forstås landbrugsjorder, som er lysåbne og har en naturtilstand, der kræver ekstensiv landbrugsdrift, f.eks græsning eller høslet, for at kunne opretholdes i denne tilstand.
  3. Henliggen som udyrket og lysåbent areal, idet der ved udyrkede arealer forstås landbrugsjorder, hvor der ikke er nogen form for drift. Rydning af opvækst af træer og buske, herunder ved slåning, betragtes i denne forstand ikke som drift. Ved lysåbne arealer forstås landbrugsjorder, hvor vegetationen på arealerne overvejende består af lavtvoksende plantearter.
  4. Skov, idet skov kan være såvel dyrket skov som skov uden drift.
  5. Kulturtekniske foranstaltninger som læhegn, grøfter, markveje og lignende.
  6. Småbiotoper og småplantninger til og med 0,5 ha. Ved småbiotoper forstås små arealer, der fungerer som levesteder for vilde planter og dyr, og som i deres karakter adskiller sig fra de omgivende landbrugsjorder. Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1, er ikke til hinder for, at ejeren eller brugeren i begrænset omfang kan udnytte forekomster i jorden til eget brug.
§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Ejere eller brugere af landbrugsjorder, der er omfattet af anvendelseskravet i § 3, skal vedligeholde disse f.eks. ved slåning eller afgræsning efter behov, idet opvækst af træer og buske ikke må være mere end fem år gamle, jf. dog § 6 og § 8, stk. 1, § 11, og § 12, stk. 1. Forpligtelsen til at holde arealet fri for træer og buske gælder dog ikke hedevegetation af dværgbuske. Stk. 2. Arealer fredet i henhold til lov om naturbeskyttelse, er ikke omfattet af den i stk. 1, nævnte rydningspligt, hvis pligten er i uoverensstemmelse med fredningsbestemmelserne. Tilsvarende gælder for arealer, som er omfattet af et tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når vedligeholdelsens krav m.v. her fremgår af betingelserne for tilsagnet. Stk. 3. Arealer omfattet af bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen må ikke slås i perioden 1. maj - 30. juni jf. § 18, stk. 2, i nævnte bekendtgørelse. For øvrige arealer må slåning eller rydning af opvækst ikke finde sted i perioden 1. marts - 31. oktober.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Følgende landbrugsjorder er undtaget fra rydningspligten ifølge § 5, stk. 1:

  1. Arealer med plantage.
  2. Arealer med skov eller arealer anmeldt som skov, jf. § 8.
  3. Arealer med læhegn og lignende.
  4. Arealer med småbiotoper, der består af træer og buske, samt småplantninger til og med 0,5 ha.
  5. Arealer med stævningsskov, energiskov m.v., samt solitære træer og buske.
  6. Klitfredede arealer, jf. § 8 i lov om naturbeskyttelse.
  7. Arealer, der er meget våde, stejle eller på anden måde vanskelige at rydde med maskiner, eller som er vanskeligt tilgængelige. Stk. 2. Plantedirektoratet kan efter ansøgning fritage andre arealer for rydningspligten, hvis overholdelsen af denne vil blive uforholdsmæssigt byrdefuld for ejer eller bruger af arealet.
§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Ved skovplantning skal der i forhold til denne bekendtgørelses regler om rydningspligt forstås såvel tilplantning som såning og selvsåning. Tilplantning med henblik på dyrkning af pyntegrønt og juletræer i kort omdrift anses ikke som skovplantning. Stk. 2. Genplantning af hidtidige skovarealer efter hugst inden for en periode, der må betragtes som normal i forbindelse med skovdrift, er ikke omfattet af denne bekendtgørelse.

§ 8

(Stk. 4)

§ 8. Uanset bestemmelserne i § 5, stk. 1, kan ejere eller brugere etablere skov i overensstemmelse med regionplanens bestemmelser om skovrejsning, idet der på forhånd skal indsendes en anmeldelse heraf til amtsrådet. Selvsået skov skal ligeledes anmeldes. Anmeldelsen indgives til amtsrådet, på et særligt skema, der fås ved henvendelse til amtsrådet, Plantedirektoratet eller påwww.pdir.dk. Stk. 2. Anmeldelsen, som af amtsrådet blandt andet skal benyttes til vurdering af den påtænkte skovplantnings overensstemmelse med regionplanen og med lov om naturbeskyttelse, skal indeholde oplysning om beliggenhed af den påtænkte skov og udstrækning heraf. Skovplantningen kan påbegyndes, hvis amtsrådet ikke inden 4 uger efter anmeldelsen har fremsendt en begrundet afvisning, herunder med henvisning til regionplanen eller med henvisning til, hvilke regler i naturbeskyttelsesloven eller regler udstedt i medfør af denne lov skovplantningen er i strid med. Stk. 3. Amtsrådet videresender anmeldelsen til Plantedirektoratet. Stk. 4. Er en anmeldelse ikke udnyttet fem år efter indsendelsen, bortfalder den.

§ 9

(Stk. 6)

§ 9. I områder, hvor skovplantning er uønsket ifølge en endeligt vedtaget regionplan, må der ikke foretages skovplantning. Forbudet mod skovrejsning omfatter ikke etablering af skov ved selvsåning. Stk. 2. Amtsrådet kan, hvor særlige forhold taler for det, efter ansøgning meddele tilladelse til skovplantning i de i stk. 1 nævnte områder. Ansøgningen indgives til amtsrådet på et særligt skema, der fås ved henvendelse til amtsrådet, Plantedirektoratet eller på www.pdir.dk . Ansøgningen skal indeholde oplysning om beliggenheden af den påtænkte skov og udstrækning heraf, samt en nærmere begrundelse for ønsket om at gennemføre den påtænkte skovplantning. Stk. 3. Amtsrådet sender samtidig afgørelser efter stk. 2 til Plantedirektoratet og de klageberettigede organisationer nævnt i stk. 4. Stk. 4. Amtsrådets afgørelse efter stk. 2 kan påklages til Plantedirektoratet af ansøgeren samt af hovedorganisationerne for Dansk Landbrug, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den klageberettigede. Stk. 5. Klage indgives til amtsrådet og videresendes med amtsrådets bemærkninger til Plantedirektoratet. Stk. 6. Plantedirektoratet meddeler ansøgeren afgørelsen af klagesagen og sender afgørelsen til amtsrådet samt til de klageberettigede organisationer, jf. stk. 4.

§ 10

(Stk. 5)

§ 10. Ejere eller brugere af landbrugsjorder, der er omfattet af anvendelseskravet i § 3, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, kan til amtsrådet forhåndsanmelde et areal, der ikke er beskyttet efter § 3 i lov om naturbeskyttelse, som halvkulturareal eller udyrket areal. Stk. 2. Anmeldelsen indgives til amtsrådet på et særligt skema, der fås ved henvendelse til amtsrådet, Plantedirektoratet eller på www.pdir.dk . Amtsrådet skal benytte anmeldelsen til vurdering af om det omhandlede areal er omfattet af § 3 i lov om naturbeskyttelse, hvorfor anmeldelsen skal indeholde oplysning om det pågældende areals beliggenhed og udstrækning. Den anmeldte anvendelse betragtes som godkendt, hvis amtsrådet ikke inden 4 uger efter anmeldelsen har fremsendt en begrundet afvisning. Stk. 3. Anmeldelse af anvendelse af arealer, der har været omfattet af et tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, for hvilke betingelserne regulerer arealernes anvendelse, vil altid blive godkendt, hvis

  1. tilsagnet ikke indeholder bestemmelser om, at naturbeskyttelseslovens § 3 regulerer arealernes anvendelse ved tilsagnsperiodens udløb,
  2. anmeldelsen sker indenfor et år efter tilsagnsperiodens udløb, og
  3. anvendelsen er en videreførelse af den anvendelse, der var tilladt efter betingelserne for tilsagnet. Stk. 4. Ved godkendelse af anmeldelsen opnår ejeren eller brugeren ret til at genopdyrke arealet inden for de næste 15 år, uanset at arealet i mellemtiden måtte komme til at opfylde kriterierne for beskyttelse efter § 3 i lov om naturbeskyttelse. Stk. 5. Inden en eventuel genopdyrkning iværksættes, skal ejeren eller brugeren underrette amtsrådet herom.
§ 11

(Stk. 2)

§ 11. De foregående bestemmelser er ikke til hinder for opretholdelse af andre former for natur, end angivet i § 4, hvis de var etableret pr. 1. september 2004. Stk. 2. De foregående bestemmelser er endvidere ikke til hinder for varig ændring i arealanvendelsen til andre former for natur end angivet i § 4, når det er i overensstemmelse med anden lovgivning og med amtsrådets vedtagne og offentliggjorte planer i henhold til anden lovgivning.

§ 12

(Stk. 4)

§ 12. Uanset § 5, stk. 1, kan ejere eller brugere etablere andre former for natur efter § 11, som indebærer etablering af træer og buske ved tilplantning, såning eller selvsåning på et areal større end 0,5 hektar, idet beplantningsarealet på forhånd skal anmeldes til amtsrådet. Anmeldelsen indgives på et særligt skema, der fås ved henvendelse til amtsrådet, Plantedirektoratet eller påwww.pdir.dk. Stk. 2. Kravet om anmeldelse gælder dog ikke for arealer omfattet af et tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når muligheden for etablering af natur er reguleret af betingelserne for tilsagnet. Stk. 3. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om beliggenhed og udstrækning af det omhandlede areal. Den påtænkte etablering kan påbegyndes, hvis amtsrådet ikke inden 4 uger efter anmeldelsen har fremsendt en begrundet afvisning med angivelse af, hvilke regler i lov om naturbeskyttelse eller anden relevant lovgivning den påtænkte etablering er i strid med. Stk. 4. Amtsrådet videresender anmeldelsen til Plantedirektoratet.

§ 13

§ 13. Alle oplysninger om skovplantning, jf. §§ 8 og 9, samt anmeldelse af natur jf. § 12, registreres af Plantedirektoratet til brug for direktoratets og fødevareregionernes kontrol- og tilsynsopgaver, jf. § 14.

§ 14

(Stk. 3)

§ 14. Plantedirektoratet og fødevareregionerne fører tilsyn med, at jordressourcens anvendelse til dyrknings- eller naturformål finder sted i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om drift af landbrugsjorder og bestemmelserne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Plantedirektoratet og fødevareregionerne har til enhver tid mod behørig legitimation adgang til arealer omfattet af bekendtgørelsen med henblik på gennemførelse af kontrol og løsning af opgaver i henhold til lov om drift af landbrugsjorder eller regler fastsat i medfør af loven. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Stk. 3. Efter § 14, jf. § 13, i lov om drift af landbrugsjorder kan Plantedirektoratet og fødevareregionerne meddele de påbud og forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af bestemmelserne i § 5. Ved fastsættelse af frist for efterkommelse af et meddelt påbud, skal der tages højde for, om vejr- og jordbundsforhold gør det muligt at gennemføre rydningen med maskiner. Påbud og forbud kan påklages til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri af den, påbudet eller forbudet er rettet til, samt af hovedorganisationerne for Dansk Landbrug, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet.

§ 15

§ 15. I Københavns og Frederiksberg Kommuner og Bornholms Regionskommune varetages opgaver, der i denne bekendtgørelse er tillagt et amtsråd, af Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelser og Bornholms Regionsråd, jf. § 17 i lov om drift af landbrugsjorder.

§ 16

(Stk. 2)

§ 16. Med bøde straffes den, der undlader at:

  1. overholde pligten til anvendelse af landbrugsjorder til dyrknings- og naturformål som fastsat i § 3, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, og § 4,
  2. overholde rydningspligten som fastsat i § 5, stk. 1, og § 5, stk. 3,
  3. overholde pligten til at ansøge, anmelde eller give underretning efter § 8, stk. 1, § 9, stk. 2, eller § 12, stk. 1, eller
  4. efterkomme påbud og forbud meddelt i medfør af § 14, stk. 3. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
selskab
§ 17

(Stk. 2)

§ 17. Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. september 2004. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 822 af 2. oktober 2002 om skovplantning på landbrugsejendomme ophæves.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2004
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2004